Artiklen opdateres løbende... Du kan læse livebloggen fra pressemødet nederst i artiklen. 

Regeringens tiltag mod koranafbrændinger i Danmark er et forbud a la det forbud, der i forvejen er i dansk lov mod at brænde andre nationers flag. Det blev præsenteret på et pressemøde fredag formiddag.

Til stede var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), Peter Hummelgaard (S) og Jakob Ellemann-Jensen (V), der alle flere gange måtte forklare, hvordan der set fra deres stol ikke er tale om et særlig stort indgreb i ytringsfriheden.

- Vi har talt os frem til, at vi i forvejen har 425 indgreb mod ytringsfriheden i Danmark. Der her bliver så nummer 426, forklarede Lars Løkke.

Helt konkret foreslår regeringen, at der indføres en bestemmelse, der forbyder afbrænding af religiøse skrifter som Koranen og Biblen på offentlige steder. Forbuddet skal også gælde andre religioners genstande. Ordlyden kommer mere specifikt til at være, at det kan straffes at behandle genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund utilbørligt.

Strafferammen er bøde eller op til to års fængsel.

Justitsministeren Peter Hummelgaard (S) hæftede sig på pressemødet ved, at forbuddet gælder ved "utilbørlige behandling" af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund".

Da ministeren blev spurgt til, hvad der ligger i ordet "utilbørlig", lød svaret til de fremmødte journalister:

– Jeg kommer ikke til at lave en udtømmende liste, siger Peter Hummelgaard.

Han nævner blandt andet afbrænding og at trampe på en genstand. Den finere vurdering er op til domstolene, siger justitsministeren.

Men ifølge Peter Hummelgaard er en utilbørlig behandling eksempelvis at brænde det af, at tilsøle det eller at trampe på det.

- Hvordan ved borgerne, hvornår noget er utilbørligt nok til, at det er ulovligt? Spurgte en journalist på pressemødet.

- De fleste danskere er klar over, hvornår noget er utilbørligt. De fleste går ikke og brænder ting af, som har væsentlig betydning for andre, de tisser heller ikke på dem eller laver alt muligt andet på dem, lød uddybningen fra Hummelgaard.

Ifølge Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, "balancerer regeringen på en knivsæg" med det nye forslag.

- I virkeligheden bliver det mest interessant at se, hvordan formuleringen af lovindgrebet bliver tolket af myndighederne. På pressemødet understregede justitsminister Peter Hummelgaard, at det i sidste ende bliver op til domstolene at afgøre konkrete episoder, og jeg forventer, vi kommer til at se sager blive anlagt på baggrund af denne lovændring, siger Casper Dall.

Redaktøren tror, det bliver svært for regeringen at høste stor opbakning til lovindgrebet.

- Regeringen vil naturligvis forsøge at få flere partier til at stemme for lovindgrebet, men retorikken i debatten er blevet så principiel, at jeg har svært ved at se det store, brede forlig for mig, selv om regeringen retorisk har forsøgt at begrænse indgrebet så meget som muligt.

I kølvandet på lovforslaget var Liberal Alliance hurtigt ude på det sociale medie X, det tidligere Twitter, og kalde det "en trist dag for danskerne og en god dag for ekstremisterne".

- Tillykke, Al-Qaeda og co., skriver partiet i opslaget.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, deler den holdning med overskriften "1-0 til muslimerne" i et opslag på Facebook.

- Fra i dag kan Mellemøstens ufrie og middelalderlige kræfter se, at de kan diktere SVM regeringen og dermed vores levevis. Hvad med næste gang, hvor mellemøstlige mullaher ikke vil finde sig i noget? Skriver hun blandt andet i sit opslag.

Retsordfører i Dansk Folkeparti, Mette Thiesen, kalder de tre ministre, der præsenterede lovforslaget for "tre bedemænd, som begraver ytringsfriheden. Må den hvile i fred." Det sker ligeledes i et opslag på det sociale medie X.

Tidligere har De Radikale også været imod et forbud mod koranafbrændinger, men partiet bakker op om lovforslaget. Det siger udenrigsordfører, Christian Friis Bach, til dr.dk.

- Vi havde ikke et ønske om at gribe ind indtil for ganske nylig. Men der har været over 100 koranafbrændinger over de sidste måneder med det ene formål at skabe ufred og usikkerhed. Det tager vi bestik af, siger han.

Hos Frederik Waage, professor i forfatningsret på Syddansk Universitet, er der ingen tvivl om, at lovforslaget er det samme som at genindføre blasfemiparagraffen. Det vurderer han over for TV2.

Ifølge Frederik Waage kan forbuddet mod koranafbrænding endda blive mere vidtgående. Det kan være, hvis man i forarbejdet med loven nævner ting i forhold til koranen, som ikke var omfattet af den gamle blasfemiparagraf.

- Men den var flere hundrede år gammel og havde været underlagt forskellige former for fortolkning, så det er lidt uklart, hvad den gamle paragraf dækkede, siger Frederik Waage til TV2.dk.

Jens Elo Rytter, der er professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, mener, at forslaget kan afføde andre former for demonstrationer.

- Hvis man eksempelvis begynder at latterliggøre tegninger af hellige personer - herunder Muhammed og lave manifestationer af det i stedet for, kunne man forestille sig, at det også ville afføde en stærk reaktion i udlandet, siger Jens Elo Rytter til Ritzau.

Tegninger af religiøse ledere er ikke omfattet af regeringens forslag om et forbud.

Du kan genlæse vores liveblog fra pressemødet herunder:

Finans og Berlingske beskrev i denne uge, hvordan ansatte med relationer til rockergrupperingen Hell's Angels har infiltreret Danmarks største erhvervshavn, Aarhus Havn.

Ifølge rederigiganten Mærsk vil op mod 30 fuldtids- eller løstansatte i datterselskabet APM Terminals, der driver containerhavnen, ikke være i stand til at opnå sikkerhedsgodkendelse, hvis det bliver et krav.

Ansatte er blevet truet til at aflevere overtidsbetaling til medarbejderklubben, Havnearbejdernes Losseklub. Der har været slagsmål, og blodprøver blev i januar stjålet under et indbrud i en Falck-medarbejders hjem, efter at hun havde testet havnens ansatte for hash og andre euforiserende stoffer.

Mærsk har derfor selv slået alarm over for myndighederne.

Direktør i APM Terminals og direktionsmedlem i A.P. Møller Mærsk Keith Svendsen beskylder også Havnearbejdernes Losseklub for ulovligt at kræve medlemskab af klubben, før man kan få job.

Formand for Havnearbejdernes Losseklub Eric Lind forklarer til Berlingske at "sådan har det været", men at man ved den seneste generalforsamling besluttede at skrive denne bestemmelse ud af klubbens vedtægter.

- Vi ser naturligvis gerne, at havnearbejderne er medlem i klubben, hvilket vi også tilbyder alle at blive, da vi i fællesskabet har masser af tilbud til medlemmerne i form af firmaidræt, fastelavnsfest for familier, julefrokost, klubarrangementer herunder møder vedrørende overenskomster og fornyelser af disse, skriver han.

Eric Lind mener desuden, at det kun er to af medarbejderne på havnen, som har forbindelse til Hell's Angels.

Det, mener formanden, ikke er problematisk, ligesom det heller ikke har været et problem for den tidligere formand og tidligere AGF-fodboldspiller, Gunner Lind.

- Jeg synes ikke, det er et problem, at folk kører på motorcykel, når de har fri fra deres arbejde, ligesom folk går til golf. Der har aldrig nogensinde været nogen, som har antydet, at nogen skulle have truet nogen eller noget i den dur, hvis det er det, man vil frem til, siger Gunner Lind til Finans.

Havnearbejdernes Losseklub har overenskomst ved fagforeningen 3F, der oplyser, at de ikke har indflydelse på klubbens beslutninger.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra Eric Lind.

12-årige Søren står bundet til et træ. Hans krop dirrer af raseri og angst over skammen og ydmygelsen da de jævnaldrende drenge tegner et hagekors i panden på ham. Drengene leger krig. Og nu er højskoleforstandersønnen Søren altså nazist.

- Du er en landsforræder og et nazisvin ligesom din far, råber en af drengene, inden de trækker Sørens bukser ned og efterlader ham sårbar og udsat i skoven.

Nøglescenen i instruktør Anders Walters fortrinlige krigsdrama ”Når befrielsen kommer” får en øm, uventet modvægt da den tyske flygtning Gisela finder den forkomne og forfrosne Søren og tilbyder ham sin frakke, så han kan varme sig.

Søren afviser. Man tager da ikke imod noget fra en tysker, ligesom vi ikke giver dem noget. Der er jo krig. Men mødet mellem de to sætter spor og får Søren til at tænke på, hvad der foregår inde i højskolens gymnastiksal, hvor mere end 500 tyske flygtninge er blevet indkvarteret. Langsomt flytter Sørens forståelse af krigens "os" og "dem" sig, og pludselig ser det hele ikke så enkelt og sort-hvidt ud, som da han leger, at hans lille Spitfire-legetøjsfly plaffer løs på fotografiet af Hitler i kommandantens kontor i Faaborg.

Hovedparten af ”Når befrielsen kommer” udspiller sig i den fynske by Ryslinge i april, 1945. Russerne nærmer sig Berlin, og de civile tyske flygtninge strømmer ind over grænsen.

Højskoleforstanderen Jacob (Pilou Asbæk) er under mistanke for at smugle medicin ind til flygtningene for at forhindre en difteriepidemi og dermed stemplet som værnemager, der handler i tyskernes interesse, og da konen Lis (Katrine Greis-Rosenthal) giver mælk til tyskerne bliver det for meget for bestyrelsen: - Få styr på din kone, raser de. - Der må ikke herske nogen tvivl om højskolens holdning.

Søren (Lasse Peter Larsen) skammer sig over sine forældre. Og slår blikket ned, da folk spytter på faderen på åben gade. Impulsivt forsøger han at råde bod på det, han betragter som forræderi, ved at tæve skolens forsvarsløse prygelknabe Magnus, hvis mor bliver udskældt og kaldt feltmadras. Snart smugler han i sin cykelkurv våben ud til modstandsbevægelsen for den bitre højskolelærer Birk, der har svært ved at placere sin vrede og hævntørst efter tyskernes clearingmord på hans far.

Modet til at konfrontere det fortrængte, tabubelagte og de emner, vi helst ikke taler om, er en levende, gennemgående tråd i Anders Walters produktion. Bedst kendt er Walters eminente kortfiktionsfilm, der alle stråler af varme, enkelhed og spindes omkring hovedfigurernes evne til at række ind i sig selv eller fantasien og finde mod til at tackle verden udenfor.

Instruktørens ti år gamle ”Helium” blev velfortjent belønnet med en Oscar-statuette for bedste kortfilm, hvilket blev fulgt op med den amerikansk producerede spillefilm ”I Kill Giants” inden den talentfulde danske filmskaber igen vendte tilbage til kortfilmsgenren. Hvilket kulminerede med endnu en tur til Hollywood i forbindelse med den Oscar-nominerede ”Ivalu”. I Walters første danske spillefilm, ”Når befrielsen kommer”, kombineres det traditionsrige, historiske danske drama og med den karakteristisk walterske fortælling om indre mod og styrke.

Med ”Når befrielsen kommer” afdækker Walter en historisk skamplet og løfter en af fortidens ufortalte historier ud af glemslen. Vi er aldrig i tvivl om, hvor humanisten bag kameraet står i spørgsmålet om principfasthed, øje for øje-retfærdighed og ideologisk trodsighed i kølvandet på besættelsens fem mørke år: Mennesket først.

”Når befrielsen kommer” udspiller sig nok i de sidste måneder af besættelsen, men der et universelt skær i fortællingen om kernefamilien Danmark, der tvinges til at revurdere deres principper, da en verden i nød banker på. Stoffet er helt sikkert noget danskerne anno 2023 kan spejle sig i i en tid, hvor kriserne nærmest regner ned over os, og flygtningespørgsmålet er blevet en del af dagligdagen.

Efter Roni Ezras ”9. april”, Ole Bornedals ”Skyggen i mit øje”, Anders Refns to ”De forbandede år” samt Anne Grethe Bjarup Riis’ to ”Hvidstengruppen”-film skulle man tro, at danskerne har nået mæthedsgrænsen for besættelsestidsfilm.

Heldigvis ligner ”Når befrielsen kommer”, med sit selvransagende og kritiske blik på flygtningeproblemet og Danmarks behandling af de 250.000 tyske flygtninge, der var ankommet til landet ved befrielsen, ikke rigtig nogen af de beslægtede film og står fast som sin helt egen. Emnet kan yderligere nuanceres med et kig på Jacob Andersens dokumentar ”Hitlers tyske flygtninge i Danmark”, hvor fire af de tyske flygtninge i 1945 fortæller deres personlige historier om tiden i Danmark.

"Når befrielsen kommer", drama/krigsfilm, dansk, spilletid: 100 minutter. Tilladt fra 15 år. Premiere torsdag 24. august i biografer i hele landet.

Den danske astronaut Andreas Mogensen bliver lørdag morgen sendt afsted med SpaceX's Falcon 9-raket med kurs mod den internationale rumstation, hvor han skal tilbringe det næste halve år.

Med sig har Andreas Mogensen en række projekter, og en af dem, der har en helt særlig interesse i Mogensens rummission, er Thomas A. E. Andersen. Han har de seneste ti år været direktør i det odenseanske firma Danish Aerospace Company, der har fået godkendt tre forsøg, som er blevet en del af Andreas Mogensens mission.

Thomas A. E. Andersen er blevet inviteret til i Florida for at se opsendelsen fra Kennedy Space Center. Han har tidligere set flere raketopsendelser, men denne bliver ifølge ham noget særligt. Især fordi der er en dansk astronaut ombord, men også fordi det er første gang, han ser en opsending af en SpaceX-raket.

- Det bliver da enormt spændende, siger Thomas A. E. Andersen.

Danish Aerospace Company udvikler især trænings- og helbredsudstyr til rumfarten, og firmaet har i forvejen blandt andet to motionscykler ombord på den internationale rumstation.

Et af projekterne, som firmaet har med på Andreas Mogensens mission er et bælte, der kan overvåge helbredsoplysninger som hjerterytme, kropstemperatur og åndedrag.

Det andet projekt er et vandrensningssystem, som Danish Aerospace Company er involveret i sammen firmaet Aquaporin.

Det tredje er virtual reality-briller, som skal gøre træningen lidt mere interessant for astronauterne.

- Der er tre film, en med Odense Ådal, en med Svanninge Bakker og en fra et område ved Silkeborg, som han kan prøve i første omgang. Vi har så udskrevet en konkurrence, hvor vi beder danskerne om at komme med en film, og så udvælger vi den bedste, sjoveste og mest motiverende, som så bliver sendt op til Andreas lidt senere.

Netop opmærksomheden og involveringen af den danske befolkning, som Andreas Mogensens rummission skaber, er Thomas A. E. Andersen meget begejstret for.

- Vi vil rigtig gerne fortælle om, hvad vi laver, så alle danskere også forstår, hvor stor en gavn, vi har af det bemandede rumprogram. Jeg plejer at sige, at hvis vi ikke var landet på månen tilbage i 60'erne og 70'erne, så havde vi ikke haft den mikro-elektronik, vi har i dag, siger han.

Når udstyr skal på rumfart, bliver der nemlig stillet så hårde krav til deres formåen og kvalitet, at virksomheder bliver nødt til at tage store udviklingsspring.

- Der er jo virkelig et potentiale, når man kan få testet de her teknologier i det ekstreme miljø, der er i rummet.

Samtidig vil langt de fleste teknologier, som skal bruges i rummet, også kunne gøre stor gavn på jorden. For eksempel vandrensningen vil kunne gøre stor gavn, da mange af verdens lande har problemer med at skaffe nok rent vand, nævner Thomas A. E. Andersen.

Han glæder sig derfor også over, at rumfarten over det seneste årti har fået et stort løft, der især er drevet af at mange private virksomheder, som for eksempel SpaceX, er kommet på banen.

- Det er virkelig et eksploderet marked inden for bemandet rumfart i øjeblikket, som gør det enormt spændende. Der sker rigtig meget for tiden, siger Thomas A. E. Andersen.

Ambitionerne for Danish Aerospace Company er derfor også store.

- Aktuelt er drømmen, at noget af vores motionsudstyr kommer med ud til månen og måske en dag til Mars - det er da selvfølgelig den ultimative drøm.

Har du også selv en drøm om at prøve at komme ud i rummet?

- Jo, det vil jeg da gerne en dag. Men jeg er er nok også realistisk, så jeg ved, at jeg nok er lidt for gammel og ikke i den rigtige kategori til at blive astronaut selv, siger 58-årige Thomas A. E. Andersen.

- Men den dag, jeg kan køre ned hos rejsebureauet og købe en tur ud i rummet for overkommelige penge, så vil jeg selvfølgelig gerne det.

Tror du, det er realistisk, at du vil kunne få sådan en billet inden for en overskuelig fremtid.

- Jeg tror nok, det er vores børn eller børnebørn, der skal satse på, at priserne kommer derned, hvor alle kan være med. Men man skal jo aldrig sige aldrig.