Rensdyret og resten af det store Laplandia Market-skilt spejler sig i vandpytterne på parkeringspladsen, der næsten er tom for biler.

Indenfor i den kæmpestore butik bugner hylderne af farverige Crocs-sandaler, overdimensionerede chokoladepakker, bøtter med farverige vingummier og kølemontrer med finske mejeriprodukter.

Det ligner Fleggaard, Calle, Otto Duborg syd for den tyske grænse.

Bortset fra at skiltene står på russisk - og her nærmest ingen kunder er.

- Det er en katastrofe. Det her er mit barn. Jeg har bygget det op fra bunden. Fra nul. I fem år i streg var vi blandt Finlands mest vækstende virksomheder. Så kom corona. Og nu det her.

Ordene kommer fra Mohamad Darwich, en skaldet, syrisk mand i navyblåt jakkesæt. Fire rynker kommer til syne i panden på ham, mens han kigger rundt i sin mennesketomme forretning.

Laplandia Market er skabt til russiske grænsehandlende, men som konsekvens af Ukraine-krigen er Finland blevet lukket land for langt de fleste af Mohamads kunder.

- De straffer almindelige russere for, hvad deres regering laver, mener den 56-årige syrer, der selv har boet i Finland i tre årtier.

800 meter derfra, ved byen Nuijamaa, ligger en af Finlands ni grænseovergange til Rusland. Her var ofte bilkøer begge veje. Russerne kørte til Finland for at købe madvarer, tøj og hårde hvidevarer. Finnerne tog til Rusland for at fylde benzin på bilen til en tredjedel.

Kaptajn Antti Vahe og løjtnant Jukka Lukkari fra South-East Finland Border Guard District står i uniformer og tager imod Avisen Danmarks udsendte, men de har ikke beføjelser til at sige ret meget mere, end dét, som det blotte øje kan se.

- Antallet af grænseovergange er kollapset, siger kaptajn Vahe, mens regnen trommer mod tagene af fire-fem biler med russiske nummerplader, der holder foran bommen og venter på, at deres papirer kigges igennem.

Før coronapandemien kørte 10.000 mennesker igennem her på de travleste dage. Nu er tallet 1300.

- Det er en politisk beslutning, lyder det fra løjtnant Lukkari.

Med en række undtagelser - såsom familieforhold, arbejdstilladelser og studieophold - indførte Finland sidste år hårde rejserestriktioner over for alle russere.

- Den russiske invasion af Ukraine har ændret Europas sikkerhedssituation. Regeringen vurderer, at den stigende mængder turister, der ankommer til Finland, bringer Finlands internationale position og relationer i fare, lød det i en pressemeddelelse fra den finske regering i september 2022.

Dén beslutning er til at tage og føle på i Lappeenranta, der ligger 25 kilometer fra grænsen. Otte millioner russiske turister plejede hvert år at lægge vejen forbi byen, som også havde oprettet et kontor i Sankt Petersborg og brandede sig selv som “en gateway til Rusland”.

- Vi har lavet en udregning, der viser, at det samlet set koster kommunen 1 million euro om dagen, at russerne ikke længere kommer, siger borgmester Kimo Jarva og tilføjer:

- Vi har mistet 1.000 arbejdspladser i servicesektoren.

Lappeenranta er kommunens hovedstad, men indbyggermæssigt er den ikke meget større end Kolding - dens danske venskabsby.

Når man går rundt i gaderne, fornemmer man, at der mangler noget. Enkelte af sensommersolens sidste stråler rammer caféerne langs Saimaa-breden, men måger har overtaget en del af stolene.

Campingpladsen i udkanten af byen, hvor skiltene også står på russisk, er stort set tom. På det tidspunkt, hvor finner normalt spiser aftensmad, står tjenerne alene på flere restauranter.

- Vores arbejdsløshedsprocent er steget til 11 procent, men det er ikke højere end landsgennemsnittet. Lappeenranta skal nok overleve, siger borgmesteren og understreger, at “det er en pris, de er villige til at betale for Ukraine”.

Hans by er symbolet på dén mentalitet, som i årtier prægede ikke bare Finlands, men det meste af Europas forhold til Rusland: Wandel durch handel, som Tysklands officielle slogan hed, altså “forandring gennem samhandel”. Troen på at grænsehandel, strømme af turister og udveksling af energi og kapital ville virke fredsbevarende.

Var det naivt? Borgmester Jarva svarer prompte.

- Nej. Vi har forsøgt at forholde os til den nabo, som vi har.

Han ryster på hovedet.

- Alle i Lappeenranta har forbindelser på kryds og tværs til Rusland, så vi er ulykkelige og skuffede over, hvordan det har udviklet sig. Og jeg er bange for, at det kommer til at tage flere generationer at bygge tilliden op igen.

Veli-Pekka Tynkkynen tøver ikke med at kalde Finlands - og resten af Europas - mangeårige afhængighed af Rusland for naiv. Præcis dét har han faktisk gjort i 20 år.

Han taler dog ikke om turisme, men om energipolitik. Han er professor i Russian Environmental Studies ved Helsinki University og har i årtier beskæftiget sig med, hvordan Vladimir Putin bruger olie og gas som politiske våben.

- I Europa fokuserede vi på historien om gensidig afhængighed. Men vi overså, at Putin hele vejen igennem byggede et andet narrativ op inden for Ruslands grænser. I de sidste 20 år har russiske medier og akademia været fyldt med historier om Putin som en “gas-hersker”, der havde Europa i tovene, siger Tynkkynen.

Før Ukraine-krigen kom halvdelen af Finlands energiressourcer fra Rusland. Russerne stod for al gassen, 80 procent af olien, 70 procent af kullet, 40 procent af finnernes uranium og 15 procent af det træ, som skabte varmen i de finske hjem.

Alligevel kalder Tynkkynen Finlands afhængighed for “myg der summer” sammenlignet med eksempelvis Tysklands.

- Vi bebrejder Putin for krigen, men det var altså Europa selv - anført af Tyskland - som banede vejen for ham. Vi gjorde os så afhængige af Ruslands energi, at vi valgte at se igennem fingre med de forbrydelser, som de begik i Tjetjenien, Georgien og på Krim-halvøen.

Og ligesom i Danmark - hvor benzinpriserne og varmeregningerne eksploderede i kølvandet på invasionen af Ukraine - har private finner også måttet betale prisen.

- Vi var al for naive. Vi troede blindt på markedets usynlige hånd. Vi overså, at vi handlede med en benhård imperialist, siger Tynkkynen, der mener, at den eneste vej frem er at skabe dystre fremtidsudsigter for den russiske befolkning.

- Nu må vi isolere og straffe Rusland så meget som muligt. Og størstedelen af russerne vil blive ludfattige, for det er et ekstremt ulige land, hvor den rigeste ene procent sidder på 60 procent af rigdommen.

Tilbage i Laplandia Market - grænsehandlen med den syriske ejer - står Mohamad Darwich og kigger misfornøjet på sin halvtomme butik.

Hans egen rejse har været lang. I 1987 tog han fra Damaskus til Leningrad i Sovjetunionen for at læse til bygningsingeniør. Fire år senere kom han til Finland og blev gift med en finsk kvinde. Siden da har han været iværksætter for en række forskellige virksomheder - størst af alle Laplandia Market, som næste år kan fejre 20-års jubilæum. Hvis den vel og mærke stadigvæk eksisterer.

- Jeg har ikke givet op. Vi kan stadigvæk levere varer ind i Rusland, og vores onlinesalg dækker nu 30 procent af vores tidligere omsætning, siger han.

Mener du ikke, at det er vigtigt at sanktionere Rusland for krigen i Ukraine?

Han ser nærmest vredt på mig.

- Nej. Ved at opføre os på den her måde, så bekræfter vi kun Putins fortælling om, at Vesten hader russere. At vi har russofobi. Det er ikke anderledes, end da Vesten forsøgte at straffe Irak under Golf-krigen. Det er de almindelige mennesker, som lider under det.

Vi sidder på hans kontor på første sal. Persiennerne til den regngrå virkelighed udenfor er rullet ned, men gennem et gulvvindue kan man se ind i butikken. En russisk kunde er på vej ud til sin bil med en indkøbsvogn fyldt med 10-12 hvide plastikposer.

Forskellige meningsmålinger fra Rusland viser, at op mod 70 procent af befolkningen bakker op om Putins krig i Ukraine.

Mohamad trækker på skulderen og sukker.

- Rusland er 100 procent aggressoren, og det er forkert, hvad de gør. Men vi straffer mennesker, som ikke har gjort noget.

Pelle Dragsted (EL) vil tage over, hvor Socialdemokratiet har sluppet.

Og videreføre arven fra det socialdemokratiske velfærdsprojekt. For lige nu er Socialdemokratiet ved at rive det ned.

Sådan lyder det fra Enhedslisten nye politiske ordfører, der skitserer, hvordan venstrefløjen ifølge ham selv skal redde velfærdssamfundet.

- Socialdemokraterne har svigtet det fælles projekt, som partierne fra arbejdsbevægelsen har bygget op.

Derfor mener han nu, at det er opgaven for Enhedslisten, sammen med SF og Alternativet, at etablere en bæredygtig venstrefløj, der kan lægge pres på Socialdemokratiet.

- Venstrefløjens projekt, og hvor jeg mener, Enhedslisten bør tage over fra Socialdemokraterne, handler ikke kun om at beskytte det eksisterende velfærdssamfund. Det handler om at udbygge velfærden, siger Pelle Dragsted.

De første ord fra Pelle Dragsted i interviewet lyder:

- Jeg elsker Danmark.

Den politiske ordfører fremhæver velfærdssamfundet, foreningslivet og fællesskabet.

- Jeg elsker selvfølgelig vores kultur, Vesterhavet og alt det. Men det vigtigste for mig er "fællesskabs-Danmark". Vores unikke samfundsform der er stærkt baseret på socialistiske idéer og værdier.

For Enhedslisten er netop dette kernen i den aktuelle danske politik: Skal det unikke "fællesskabs-Danmark" med det universelle velfærdssamfund udvikles eller afvikles?"

- For mig at se er det store spørgsmål i Danmark lige nu – ved siden af klimaet – velfærdssamfundet. Det, jeg oplever lige nu, er, at fællesskabs-Danmark er truet og har været truet i mange år.

Selv nævner han, at landbrugsbevægelsens, arbejderbevægelsens og Socialdemokratiets enorme indflydelse på velfærdssamfundet udvikling gennem 50’erne, 60’erne og 70’erne.

- Det var jo en revolution af almindelige lønmodtageres rettigheder og vilkår. Der spillede socialdemokraterne sammen med andre partier i arbejderbevægelsen og ikke mindst fagbevægelsen en fuldstændig afgørende rolle

Men lige nu mener Pelle Dragsted, at centrum-højre-regeringen truer den udvikling. For kommuner og regioner melder næsten dagligt om, at velfærden ikke kan følge med.

- Det er en situation, hvor regeringen samtidig planlægger skattelettelser for milliarder af kroner til mennesker, der tjener over en million kroner, lyder det.

Den situation gør, at Pelle Dragsted ikke længere kan genkende Socialdemokratiet.

- Før i tiden, når vi tænker tilbage på Viggo Kampmann, Jens Otto Krag og mange andre socialdemokratiske ledere, betød en reform forandringer, der forbedrede livet for folk, som de er flest.

- Nu er det jo sådan, at når man hører en socialdemokratisk politiker tale om en reform, ved lønmodtagerne godt, at de skal dukke sig, fordi slagene falder snart over ryggen.

- Det er angiveligt i en jagt på øget økonomisk vækst. Men det er pudsigt, for før i tiden skulle man have økonomisk vækst for at gøre livet bedre for almindelige mennesker. Nu er det ligesom om, det er vendt på hovedet, hvor man forringer vilkårene for almindelige mennesker for at opnå økonomisk vækst.

Men er det en korrekt gengivelse, fordi regeringen giver samtidig skattelettelser? Det vil vel også forbedre livet for almindelige lønmodtagere?

- Det er ganske få hundrede kroner, som en almindelig lønmodtager får ekstra om måneden på grund af disse skattelettelser. Dem, som opnår de største gevinster, er dem, der tjener mellem en halv million og op til 2,5 millioner.

- En folkepensionist, der har knoklet hele livet og betalt for din og min uddannelse, vil få 0 kroner. En førtidspensionist, som kan være en lønmodtager ramt af en arbejdsulykke og derfor er på førtidspension, får ligeledes 0 kroner. Det er en dybt asocial skattereform, regeringen lægger op til.

Dragsted understreger, at Enhedslisten intet har imod skattelettelser for almindelige lønmodtagere.

Men lige nu sker det ifølge den politiske ordfører i den helt forkerte rækkefølge.

- Hvis man ser tilbage på, hvad der er blevet sagt, var det et klart socialdemokratisk perspektiv, at skattelettelser er gode for almindelige mennesker. Men først skulle vi løse velfærdskrisen, og derefter kunne vi diskutere skattelettelser.

- Nu ser vi kommuner og regioner, der aflyser vigtige operationer. Vi ser kommuner, der lukker lokale skoler og skærer central velfærd væk. Og alligevel ønsker regeringen at bruge, når alt tælles med, i hvert fald 7 milliarder på at sænke skatten.

Socialdemokratiet gik til valg på skattelettelser, hvilket giver almindelige danskere mulighed for at bruge pengene på mere frihed. Samtidig investerer regeringen kraftigt i sundhedsvæsenet. Holder Socialdemokratiet og regeringen dermed ikke hånden under velfærdssamfundet?

- De talte om, at almindelige lønmodtagere skulle have en skattelettelse. Nu ser vi, at i hvert fald 1,4 mia. af denne skattelettelse går til at sænke topskatten.

Der er jo rigtig mange almindelige lønmodtagere, der også betaler topskat i dag?

- Ja, for en meget lille del af deres indkomst. For at opnå den fulde gevinst af skattelettelserne skal man tjene omkring en million kroner. Det er kun de rigeste 10% af befolkningen, der virkelig får noget ud af det. 90% af danskerne vil ikke mærke nogen betydelig forskel fra disse skattelettelser. Det er de nøgne tal.

- Og når det kommer til at holde hånden under sundhedsvæsenet, så nej, det gør de ikke.

En pointe, som Pelle Dragsted har turneret med i månedsvis er, at velfærdssamfundet er underfinansieret.

Tal fra både finansministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) bakker op om denne fortælling.

Ifølge AE har velfærden været underfinansieret med 22,5 milliarder kroner siden 2015.

Selv bruger Pelle Dragsted tallet fra Finansministeriet, der lyder på 50 milliarder kroner siden 2010, hvis velfærden havde fulgt den voksende velstand.

Det er for Pelle Dragsted essensen af den største udfordring forude i det danske landskab.

- Det betyder, at krisen i velfærden er ingen overraskelse. Det er historien om et bebudet mord. For man har ikke tilføjet penge til sundhedsvæsnet i forhold til, hvordan medicinpriser er steget, der er kommet flere ældre, og der er kommet nye behandlingsmetoder.

- Så har vi en regering, der vælger at bruge penge på skattelettelser til ejendomsspekulanter, virksomhedsejere og topskattebetalere, i en situation hvor der er ældre mennesker, der går rundt i deres eget tis.

Derfor skitserer Pelle Dragsted nu et venstreorienteret projekt, der skal være modpol til centrum-højre-regeringen.

Og her har Enhedslisten fundet inspiration hos en helt bestemt socialdemokratisk leder. For det er den "pionerånd", Danmark skal tilbage til.

- Viggo Kampmann (tidligere socialdemokratisk partiformand og statsminister, red.) havde en skuffe, hvor der lå en liste over forbedringer, han gerne ville lave for almindelige mennesker. Hver gang, der var forbedring i økonomien, gennemførte man en ting på listen og stregede den over, og lagde listen tilbage i skuffen. Vi skal tænke på samme måde.

- Vores samfund bliver ved med at blive rigere. Derfor er denne fortælling om, at vi ikke har råd til velfærd i fremtiden, meget mærkelig. Hvordan skulle vi ikke have råd til velfærd i fremtiden, når vi i 2050 vil være dobbelt så rige som i dag?

Med andre ord skal velfærdssamfundet udvikles.

- I mine øjne har venstrefløjen og Enhedslisten en ansvarsfuld opgave foran os. For det er os, der må tage over. Fordi vi kan ikke regne med Socialdemokratiet mere, i hvert fald ikke den socialdemokratiske top. For det er utilstrækkeligt, at velfærden kun følger det demografiske træk. Det skal også følge med velstanden.

Du siger, at du ikke kan regne med den socialdemokratiske ledelse. Kan Enhedslisten støtte en regering med Socialdemokratiets nuværende ledelse, eller skal venstrefløjen stå selv?

- Opgaven for Enhedslisten, SF og Alternativet er meget enkelt rent parlamentarisk. Vi skal sikre, at der ikke er et flertal for ny centrum-højre-regering. Heller ikke med Radikale Venstre, der står på spring.

- Men der er ikke noget, der tyder på, at venstrefløjen kan stå alene. Derfor skal vi være i en situation, hvor Socialdemokratiet er tvunget til at sætte sig ned og forhandle med os. Her er det ikke, hvem der sidder i spidsen, der er afgørende, men hvilke politiske indrømmelser, vi kan få.

Du sagde før, at du ikke kan regne med den nuværende S-top. Vil du så sidde og kunne lave et forståelsespapir med den nuværende S-top, når du ikke kan regne med dem?

- Det er ikke sådan, at jeg ikke stoler på dem. Men historisk har vi tilhørt den samme familie, der gerne ville sikre almindelige mennesker mere frihed og tryghed. Der synes jeg ikke længere, at venstrefløjen kan regne med Socialdemokratiet.

- Det betyder, at vi er nødt til at sætte Socialdemokratiet i en situation, hvor de er tvunget til at forhandle med os.

Jeg skal lige forstå, hvor hårde dine velfærdskrav er til Mette Frederiksen. Du har efterhånden nævnt mange gange, at velfærden siden 2010 har været underfinansieret med 50 milliarder kroner. Vil du kræve, at det hul skal lukkes, udover at velfærden skal følge velstanden?

- Jeg kommer ikke til at sidde her og allerede flere år før et valg lægge vores røde linje i den forhandling. Men det er helt åbenlyst, at det ikke er nok at følge det demografiske træk, som var dét, vi lykkedes med at skrive ind i forståelsespapiret sidste gang.

Men du har nævnt det her hul i velfærden på 50 milliarder et utal af gange. I adskillige interviews. Hvis du så gerne vil prioritere velfærden og være et klart alternativ til Socialdemokratiet, hvorfor kan du så ikke sige, at det hul skal lukkes?

- Men det er absolut også Enhedslistens holdning, at vi skal have lukket det hul. Om det kan ske på et år, eller om det er noget, man bygger op over en årrække ved at øge investeringer, det må vi se på. Det kommer jo an på, hvilken økonomi vi har.

Men kommer det til at være et krav, at det hul skal lukkes?

- Ja, det kommer til at være et krav for os, at vi får genrejst vores velfærdssamfund, så almindelige mennesker kan...

Genrejst kan være mange ting - skal det hul lukkes?

- Vi har endnu ikke fastlagt vores klare linje i forhold til den kommende forhandling. Det afhænger også af valgresultatet. Men det, jeg siger meget tydeligt nu, er, at når samfundet bliver rigere, skal vi sørge for, at velfærden følger med. Det inkluderer at øge budgettet til medicin, operationer og andre sundhedsudgifter. Det handler ikke kun om at dække de demografiske ændringer, som vi har set i de seneste år.

- Vi er nødt til at løfte barren, hvis vi vil have et velfærdssamfund, der kan fortsætte med at fungere i fremtiden. Og dermed også modarbejde den udvikling, vi ser lige nu.

Lægerne famler i blinde, når de bruger videokald i lægevagten, og det kan risikere at koste dyrt.

Sådan lyder det nu fra lægernes faglige selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, der mener, at det var en fejl at rulle videokonsultationer ud i hele landet som et redskab, vagtlægerne kan bruge.

- Det er et kæmpe eksperiment, siger formand Bolette Friderichsen til Radio4 Morgen.

- Jeg synes ikke, at man skal indføre flere nye teknologier, uden at det er ordentligt forskningsmæssigt belyst, siger hun.

Hun mener ikke, at dét var tilfældet, da videokonsultationer første gang blev en mulighed under corona-pandemien. Ifølge hende ved lægerne stadig ikke nok om, hvornår det er hensigtsmæssigt at have patienter igennem på video.

Det risikerer at kunne få konsekvenser, mener hun.

- Lige nu må hver læge prøve at finde ud af, hvad den her teknologi kan bruges til, og hvad den ikke kan bruges til. Det kan man ikke vide, før man har prøvet at bruge det nogle gange, siger Bolette Friderichsen, der selv arbejder som praktiserende læge.

Udmeldingen kommer, efter at Radio4 de seneste dage har beskrevet flere sager, hvor videoopkald hos vagtlægen er gået galt.

Blandt andet fik en vagtlæge tidligere i år alvorlig kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn for at overse en blodprop hos en gravid kvinde, der under et kort videoopkald fik at vide af en vagtlæge, at der “sgu intet alarmerende” var over de symptomer, hun var bekymret over.

Det var først, da kvinden, Mette Filt, senere samme aften selv opsøgte et hospital, at hun fik at vide, at der var tale om en blodprop i benet.

I et andet tilfælde har en vagtlæge fået kritik for manglende behandling af en seksårig dreng, der bare halvandet døgn efter et videokald med vagtlægen blev akut indlagt med leversvigt.

Vagtlægen overså under videokaldet symptomer på leversvigt hos drengen, der blandt andet havde en gullig farve i øjnene, og ifølge afgørelsen var en video ikke tilstrækkelig til at vurdere øjenfarven hos drengen.

Billedkvalitet og lyssammensætning kan nemlig betyde, at der sker “en fejlfortolkning af farverne,” står der i afgørelsen.

- De her to eksempler er jo typiske eksempler på, at når man ruller en teknologi ud, som ikke er ordentligt undersøgt, og man beder lægerne om at gøre deres erfaringer selv, så kan der ske sådan nogle ting, siger Bolette Friderichsen.

Der pågår lige nu forskning i brugen af videokonsultationer i lægevagten, men ifølge Bolette Friderichsen skulle den forskning have været lavet, inden videokonsultationer blev udrullet i stor stil.

- Der er ikke nogen, der har undervist os i, at farver ikke kan vurderes på video - fordi der er ikke nogen, der har undersøgt det. Der er ikke nogen, der har tænkt over det før, siger hun.

De seneste år har der været en stigning i brugen af videokonsultationerne i lægevagten. Alene i Region Midtjylland, hvor de to vagtlæger, der har fået kritik, er fra, blev der i første halvdel af 2023 foretaget 47.776 videokonsultationer. Det er over 10.000 mere end året før.

Mens både Region Midtjylland og PLO gerne vil have flere videokonsultationer, så der vil blive færre fysiske konsultationer, mener Bolette Friderichsen derimod, at den nuværende situation risikerer at få konsekvenser for både patienter, pårørende og læger.

Hun frygter, at det vil kræve “dyrt købte erfaringer,” at hver enkelt læge selv skal prøve sig frem.

- Det er jo synd for både lægerne, og for dem det er gået ud over, og for deres pårørende, siger hun.

Bolette Friderichsen siger, at lægerne med udrulningen af videokonsultationer i lægevagten, er blevet “ladt i stikken”, når de skal gøre sine egne erfaringer. Hun er bekymret for, at det kan ske igen.

- Jeg synes, at hele sundhedsvæsenet står bedst ved at undersøge en ny teknologi grundigt, inden man bare ruller den ud og siger få nogle erfaringer, og hvis I tager fejl, så skal vi nok hænge jer ud, siger hun.

I dag er det op til et lægefagligt skøn, om der er grundlag for en videokonsultation, men flere sundhedsordfører i Folketinget har i kølvandet på sagerne efterlyst klare retningslinjer.

Radio4 har forsøgt at få en kommentar fra formanden i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), for i netop Region Midtjylland har man et erklæret mål om, at man vil have flere videokonsultationer i lægevagten på bekostning af fysiske konsultationer.

Region Midtjylland henviser til Danske Regioner, hvor formanden også hedder Anders Kühnau. Her oplyser pressetjenesten, at de vender tilbage i løbet af mandag med svar på, om Anders Kühnau kan give interview.

Mens antallet af indsatte i landets fængsler og arresthuse kun ser ud til at gå opad, er antallet af fængselsbetjente samtidig faldet kraftigt over en årrække.

Det resulterer tilsammen i en massiv mangel på fængselsbetjente til at holde styr på de propfyldte fængsler.

Derfor vil Kriminalforsorgen nu med et nyt tiltag forsøge at lokke flere personer til at tage uddannelsen til fængselsbetjent.

Det skal ske ved at oprette en merituddannelse, så for eksempel pædagoger, ambulancereddere og soldater kan tage uddannelsen på væsentligt kortere tid.

Uddannelsen til fængselsbetjent tager normalt tre år, men med den nye ordning kan ansøgere med særlige kvalifikationer fra anden uddannelse eller erhvervserfaring få skåret op til ti måneder af uddannelsen, oplyser Kriminalforsorgen i en pressemeddelelse.

- Jeg er utrolig glad for, at vi med den nye merituddannelse kan tilbyde potentielle elever med en anden stærk faglighed et attraktivt alternativ i Kriminalforsorgen. Erfaring fra andet erhverv eller uddannelse vil skabe en endnu større faglig bredde i vores fængsler og arrester, siger Ina Eliassen, der er direktør i Kriminalforsorgen, om den nye ordning.

På 10 år er der blevet omkring en tredjedel færre fængselsbetjente. Samtidig er antallet af indsatte tilsvarende vokset. Det resulterer i overbelægning og underbemanding i landets fængsler.

- Vi har ikke mandskabet til at drive Kriminalforsorgen, som det ser ud i dag, sagde Bo Yde Sørensen, der er formand for fængselsbetjentenes fagforening, Fængselsforbundet, for nylig til Ritzau.

Over de seneste år har Kriminalforsorgen forsøgt at løse rekrutteringsproblemet med flere tiltag. Senest er der blandt andet indført fuld løn under uddannelsen, og der er oprettet skoler flere steder i landet.

Trods tiltagene er det endnu ikke lykkedes at knække kurven.

- Vi er fortsat udfordret på bemanding, og jeg håber, at der er flere, der kan se sig selv i jobbet og vil være med til at skabe tryghed i Danmark og løfte vores vigtige samfundsopgave, siger Ina Eliassen.

Samme forhåbning har justitsminister Peter Hummelgaard (S).

- Jeg håber, at den nye merituddannelse kan være med til at tiltrække endnu flere engagerede mennesker til faget, så vores dygtige fængselsbetjente kan få nogle flere kolleger – det er der hårdt brug for, siger han.

Ansøgere kan komme på den nye meritordning efter en individuel vurdering, hvor Kriminalforsorgen ser på, om ansøgeren har tilstrækkelig uddannelse og relevant erhvervserfaring.

Salget af naboens ejendom til Lego-familien har gjort Bente og Kjeld Søndergaard vrede. Virkelig vrede.

Ægteparret bor på 37. år på et nedlagt landbrug mellem Finderup og Herborg i Vestjylland.

Bente er en kvinde, der normalt har let til latter og smil, så det er nemt at høre, at hun er oprevet, når hun fortæller om, hvordan hendes verden brød sammen, da det blev offentliggjort, at naboen Thomas Rahbek på den nærliggende ejendom har solgt 402 hektar jord til Lego-familiens investeringsselskab Kirkbi.

- Jeg har aldrig været sur på noget menneske på den her måde før. Det føles som en ond drøm. Som at blive kvalt med en sort plastpose over hovedet. Thomas har skudt mig i foden, og nu må vi se, om jeg kan humpe herfra, siger hun.

Kirkbi er i år begyndt på projekt Evergreen. Målet er at rejse 10.000 hektar skov, og en del af dem skal altså ligge mellem Finderup og Herborg, hvor Bente og Kjeld Søndergaards bolig bliver omkranset af skov til alle fire verdenshjørner.

- Vi har altid været gode ved Thomas. Han er kommet her, fra han var barn, og så sent som for en måned siden sad han og hans hustru her og så solen gå ned - uden at de sagde et ord om salget til Kirkbi, siger Kjeld Søndergaard.

Efter offentliggørelsen af salget lagde Kjeld Søndergaard et billede af en solnedgang på en lokal onlinegruppe for at vise naboerne, hvad de går glip af i fremtiden.

Han er godt klar over, at Thomas Rahbek er i sin gode ret til at sælge til Kirkbi, men når parret stiller sig frem nu på trods af, at det nok koster et venskab, så er det også for at råbe politikerne op.

- Det her projekt går rigtig meget ud over os og nogle få andre. Men næste gang er det måske ti huse, der bliver buret inde. Og det er bare ikke rimeligt, at du ikke kan få erstatning i den situation, siger Kjeld Søndergaard.

- Hvis du får udsigt til solceller eller elmaster eller kan blive generet af vindmøller, så kan du søge erstatning. Det kan vi ikke, og det er ikke rimeligt, synes vi.

- På et tidspunkt havde vi besøg af en repræsentant for Kirkbi. Hun anerkendte faktisk, at vi mistede vores udsigt, men hun sagde også direkte "I ejer jo ikke udsigten". Det er rigtigt, men det ændrer jo ikke på, at herlighedsværdien bliver voldsomt forringet, siger Kjeld Søndergaard.

Til Dagbladet Ringkøbing-Skjern har lektor ved Københavns Universitet Lasse Baaner, der forsker i miljøret, forklaret, hvorfor ægteparret ikke skal forvente en automatisk kompensation for skovrejsningen.

- Udgangspunktet i Danmark er, at vi hver især har råderet over den jord, vi ejer. Vi ejer ikke udsigten, og der er rimeligt vide grænser for, hvad vi må på vores egen jord. I dette tilfælde kunne landmanden formentlig også uden at spørge nogen så majs eller energipil, der også ville have kostet naboerne udsigten, siger han til dagbladet.

Lasse Baaner forklarer, at vi i Danmark har særregler om erstatning, når man er nabo til vindmøller og solcelleanlæg.

Det har været på tale, om skovrejsning skulle under denne kategori, men "dét, der taler imod sådan en lovgivning, er blandt andet, at vi har ældgamle naboretslige regler, som fortsat er i brug. Her er spørgsmålet, om den såkaldte tålegrænse bliver overtrådt - altså, om naboen får uforudsete og uforholdsmæssige gener. Der er altså allerede regler, der dækker problemstillingen, og som anvendes af domstolene", forklarer han.

Lektoren peger desuden på, at Kirkbis projekt skal igennem miljøvurderingsloven, før det bliver til virkelighed. Det sikrer, at skoven ikke bliver rejst hen over hovedet på folk.

Faktisk er Bente og Kjeld Søndergaards bolig til salg, fordi de gerne vil tilbringe deres tredje alder i Videbæk.

De forhandler netop nu med en datter og svigersøn om boligen, som de købte for 37 år siden. Netop fordi de forelskede sig i udsigten.

Siden har de selv plantet træer til at tage toppen af vestenvinden, men de havde aldrig drømt om, at deres hjem ville blive plastret helt ind i skov.

- Vores datter har lige født, så der er andre ting, der er vigtigt lige nu. Men hun er jo vokset op med udsigten, så hun skal også lige overveje, om hun vil bo midt i en skov, siger Bente Søndergaard.

- Vi mennesker er forskellige. Bente og jeg elsker, at vi kan lade blikket vandre ud mod horisonten. Andre ville være lykkelige for at bo i en skov. Men netop derfor ville det jo heller ikke koste meget for Kirkbi at købe vores hus og så efterfølgende sælge det til nogen, der kendte betingelserne for fremtiden. De har to milliarder kroner til deres skovrejsningsprojekt, så det burde være muligt, siger Kjeld Søndergaard.

Nogle vil måske sige, at I også kunne have fået solceller, vindmøller eller biogasanlæg uden for jeres have? 

- Det er rigtigt, men solceller kan du se over og vindmøller kan du se rundt om. For os ligger værdien i det lange udsyn. Og så er der jo også en anden ting. Thomas går meget op i de 17. verdensmål. Verdensmål nummer to handler om at bekæmpe sult i verden. Er Danmark, hvor vi har fantastisk effektivt landbrug, virkeligt det bedste sted at plante skov, spørger Kjeld Søndergaard, der er chauffør for Arla.

Efter at Kjeld og Bente delte fotoet af en solnedgang, kom Thomas Rahbek på besøg. Her forklarede Bente med meget stærke ord, hvordan hun havde det med skovrejsningsprojektet.

- Hendes salve rørte mig da dybt. Jeg har empati, og jeg kan sagtens sætte mig ind i, at de er frustrerede over, at de mister deres udsigt. Jeg er også enig med dem i, at der burde være en ordning, hvor de kunne søge erstatning for tabt herlighedsværdi. Det må være et politisk spørgsmål, siger Thomas Rahbek.

- Jeg havde forventet modstand mod projektet. Der er da også landmænd, der har ringet og skældt ud, og spurgt om, hvad jeg har gang i. Jeg må bare sige, at informationsmødet gik rigtig godt, og at langt de fleste var positive og spændt på at se, hvordan projektet bliver ført ud i livet, siger Thomas Rahbek.

Kjeld og Bente Søndergaard skal nu forhandle med den nye jordejer, Kirkbi, om de præcise grænser rundt om ejendommen. Det kunne for eksempel være 30 meter, der bliver udlagt til græs til vildtpleje.

Kirkbi er kendt som en virksomhed, der tager hensyn, så det håber parret naturligvis også, at selskabet vil gøre i dette tilfælde.