Der er blot en måned til, at de første F-35 kampfly lander i Danmark. Mens militærfolk med sildesalat på brystet og toppolitikere mødes til en ceremoni den 1. oktober på Flyvestation Skrydstrup, tager piloterne og resten af Forsvaret hul på en helt ny digital tidsalder.

Danmarks største forsvarsvirksomhed, Terma, håber at få hundredvis af ansatte med til ceremonien, for Terma er en stor underleverandør til F-35-flyet.

- Det er rasende spændende, hvad der foregår i forsvarsindustrien i øjeblikket, siger Jes Munk Hansen, administrerende direktør for Terma.

Han viser rundt i koncernens domicil i Søborg nord for København, der er centrum for Termas tophemmelige aktiviteter inden for kunstig intelligens.

I en stor aula står en lille model af F-35-flyveren, som Jes Munk Hansen ivrigt peger på.

- Vi er med til at levere elektronik til den radar, der sidder i næsen på flyet. Den kan se mange hundrede kilometer frem, og den kan se overraskende store detaljeringsgrader, forklarer direktøren.

Terma er kendt for at levere kompositpaneler til F-35, der kræver en præcision ned til en sjettedel af en hårsbredde og produceres på Termas avancerede fabrik i Grenaa. Virksomheden fremstiller også den såkaldte gun pod, der holder maskinkanonerne under flyene.

Udvikling af kunstig intelligens er en mindre kendt niche for forsvarsvirksomheden, der samlet beskæftiger 1600 ansatte og omsætter for 2,3 milliarder kroner om året.

Kunstig intelligens er kompliceret og kræver specialister, som er svære at skaffe. Men hvis det lykkes, er der enorme vækstmuligheder, hvis man kan hjælpe militæret med at udnytte alle de data, der dukker op fra fremtidens droner og kampfly.

- Man skulle tro, at forsvaret er allerlængst fremme med de nyeste teknologier, men det er ikke tilfældet. Generelt er forsvaret ikke specielt digitalt, siger Jes Munk Hansen.

Hvis forsvaret er tilbageholdende, har det en naturlig forklaring. Robusthed og funktionalitet har traditionelt været vigtigere end den sidste finesse i softwaren.

- Derfor er det tit noget med store knapper, som ikke går i stykker, selvom det regner og stormer. Det nytter ikke noget at stå på et skib, og så virker touch-knappen ikke, fordi du har våde fingre, siger Jes Munk Hansen.

Her er F-35-kampflyet fra den amerikanske producent, Lockheed Martin, tænkt helt anderledes. Vi kalder det ganske vist et kampfly, men det skal helst aldrig nogensinde i kamp.

- Det skal ikke i dogfight (nærkamp i luften, red.). Hvis det nogensinde kommer i den situation, så er der rigtig meget, der er gået galt. Man skal hellere se det som en flyvende sensor, siger Jes Munk Hansen.

Sensorerne, som Terma altså er med til at levere, er placeret mange steder på flyet og indhenter utrolige mængder data. Vi taler om terabytes af data hvert minut. Og en terabyte svarer til 250.000 fotos taget med et almindeligt digitalkamera. Eller indholdet af 1.300 fysiske arkivskabe med dokumenter.

- Der er ikke nogen mennesker, der kan håndtere alle de data. Piloten skal kun have at vide, hvad der er vigtigt, og det får han eller hun vist på sit visir i hjelmen og på flyets skærme, siger Jes Munk Hansen.

Hvis der er krig, skal den kunstige intelligens hjælpe piloten og kollegerne på landjorden med at skelne mellem, hvad sensorerne opfanger rundt om flyet.

- Det skal være helt tydeligt, hvem der er ven og fjende. Det er også tydeligt, om en fjende er en trussel, eller om det bare er en, man skal holde øje med, siger Jes Munk Hansen.

Det er vel her, at det bliver kontroversielt, hvis computeren bestemmer, hvem der er ven eller fjende?

- Nej, for du overlader ikke beslutningen til maskinen. Den giver en analyse af, hvad der kan være den bedste action (handling, red.). Det minder om, at du sidder i din bil, og din GPS fortæller dig, at du kan vælge mellem tre ruter, siger Jes Munk Hansen.

Danmark har bestilt 27 fly af F-35-typen til en pris på omkring 20 milliarder kroner foruden driften over 30 år. Flyene vil ofte flyve to eller fire sammen, og så er de forbundet digitalt med hinanden.

- De vil kunne fortælle dig meget præcist, hvor mange køer, der står på markerne, og hvor de står henne. Hvis der plejer at stå 200 køer på en mark, og pludselig står der ingen, eller der står 2000 køer, så er der et eller andet, som man lige skal tjekke op på, siger Jes Munk Hansen.

Eller der kunne pludselig være buske, der ikke stod der i går. Så kan der stå en kampvogn nedenunder?

- Præcis.

Selvom danske piloter længe har trænet i at flyve F-35 i USA, er systemerne herhjemme endnu ikke helt på plads. Men perspektiverne er store, når dansk forsvar er digitaliseret og kan udnytte de mange data fra fly, satellitter og radarer på land, som i vid udstrækning også leveres af Terma.

Et uhyggeligt scenarie er, at et dansk F-35-fly på vej over Østersøen opfanger, at der er et missil på vej. Det opdager flyet på mange hundrede kilometers afstand. Det vil være logisk, at piloten gør sig klar til at nedskyde missilet, og det er F-35 selvfølgelig i stand til. Men det er ikke meningen med F-35-flyene, der hver især koster mange hundrede millioner kroner.

- Flyet er alt for kostbart til at sende i egentlig ildkamp, så piloten sender signalerne til en fregat, siger Jes Munk Hansen og bevæger sig hen til en model af et af Søværnets krigsskibe.

Om bord på fregatten er der computere, der kan afkode missiltypen og et skøn over, hvor missilet vil ramme.

- Alt det er styret af kunstig intelligens. Der er ingen mennesker, der kan se, hvor missilet vil ramme. De fleste af os har svært nok ved at ramme en dartskive med en dartpil. Her skal du forestille dig et missil, der kommer flyvende med lydens hastighed, siger Jes Munk Hansen.

Herefter vil fregatten være i stand til at skyde missilet ned, mens F-35-flyet er over alle bjerge.

Mens det er nyt at forholde sig til kunstig intelligens for mange virksomheder, har Terma beskæftiget sig med teknologien i de sidste ti år.

Det skyldes, at Terma dengang vandt en kontrakt på at styre behandlingen af billeder, der opsnappes fra store Global Hawk-droner. Det sker igennem en alliance af Nato-medlemslande, der indså, at der var behov for et langt bedre overblik over, hvad der sker på landjorden i en konfliktzone. Under Balkan-krigen vidste man langt hen ad vejen ikke, hvad der foregik og reagerede alt for sent.

- Vi har lavet det AI-værktøj (kunstig intelligens, red.), der scanner billeder og kan fortælle, om man ser en skolebus, en lastvogn eller en kampvogn. Vi kan også se, hvilke flag, der er på køretøjet, siger Jes Munk Hansen.

Det er velkendt, at disse Global Hawk-droner ofte ses flyve tæt på Nato-landenes grænser til Ukraine, hvor det lige nu er blodig virkelighed at kende forskel på ven og fjende.

Netop Ukraine-krigen har vist, at det kan være afgørende at have et teknologisk forspring og kunne se, hvor egne og fjendens tropper befinder sig.

- Vi har investeret voldsomt i det i de seneste år. Vi kan se, at forsvaret bevæger sig hurtigt den vej. Engang var det tykkelsen på stålet på din kampvogn, man talte om. Nu er det, hvor mange terabytes data, du kan behandle i sekundet. Det er det, man konkurrerer på, siger Jes Munk Hansen.

Med ceremonien i Skrydstrup i næste måned melder Danmark sig for alvor ind i det kapløb.

Den hjemsendte departementschef i Forsvarsministeriet Morten Bæk rykker til en stilling i Finansministeriet.

Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Den 11. august udtrykte den daværende forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), at han havde mistet tilliden til sin departementschef, Morten Bæk.

Det skete i forlængelse af, at der var fejl i ministeriets redegørelse om forløbet op til indkøb af det israelske våbensystem fra Elbit Systems.

- Jeg har meddelt departementschef Morten Bæk, at jeg ikke længere har tillid til ham som departementschef i Forsvarsministeriet, sagde Jakob Ellemann-Jensen dengang.

Nu har den hjemsendte topchef fået et nyt job i det statslige.

Han tiltræder 1. oktober i en stilling som kommitteret i Finansministeriets departement, hvor han skal lede arbejdet med særligt udvalgte projekter og udvalgsarbejde, herunder i relation til beredskab og klimatilpasning, skriver Forsvarsministeriet.

Efter et samråd fredag siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til DR, at han er "glad for", at Morten Bæk har fået et nyt job.

Han vil dog ikke svare på, om regeringen kan have tillid til Morten Bæk i en anden statslig stilling.

- Jeg er i den situation, at jeg glæder mig over, at han har fået nyt job, og så diskuterer jeg altså ikke personalesager for rullende kameraer, siger Troels Lund Poulsen til DR.

Morten Bæk får et nyt statsligt job, mens en intern undersøgelse af hans rolle i våbensagen stadig afventes.

Forsvarsministeriet har under hans ledelse givet forkerte oplysninger til Folketinget. Herefter blev der skrevet forkerte oplysninger i den redegørelse, der skulle forklare forløbet.

Jakob Ellemann-Jensen kunne ikke få gode svar på, hvorfor det var sket, sagde han til Ritzau efter hjemsendelsen.

- Det skal undersøgelsen vise. Det har jeg ikke noget klart og entydigt svar på. Det har jeg ikke kunnet få. Derfor synes jeg, det er vigtigt med en uvildig undersøgelse, sagde han.

Posten som departementschef i Forsvarsministeriet vil blive søgt besat i den kommende tid.

I mellemtiden er Pernille Langeberg fungerende departementschef.

/ritzau/

Løsning: Hvert år skriver Tungvognscenter Syd under Sydøstjyllands Politi i omegnen af 4500 sager på lastbiler med uorden i forholdene.

Derfor faldt hammeren også som vanligt, da der fredag formiddag var målrettet kontrol på motorvejsrastepladsen Nørremarken ved Løsning.

Hårdest gik det velsagtens ud over et engelsk køretøj, da det blev beslaglagt på stedet. Chaufføren havde nemlig øjensynligt en uafklaret sag om høj promillekørsel hængende over sig fra en anden politikreds.

- De fleste har styr på det, og en lastbil slingrer da heller ikke mange meter, inden vi får det at vide. Men vi ser det desværre stadig - også i tilfælde, hvor det er rigtig grelt med promiller helt oppe i loftet, siger vicepolitiinspektør Jesper Engelund, der er leder af hunde- og færdselsafdelingen.

Han henviser til en kontrol så sent som torsdag, hvor en ukrainsk chauffør blev standset med så meget alkohol i blodet, at det tenderede vanvidskørsel. Altså var promillen oppe at flirte med 2,0.

Sammenholdt med de øvrige problematikker med kørslen, endte det med en bøde på 65.000 kr.

- Og det bringer os til et af vores vigtigste værktøjer; dankortterminalen. Udenlandske chauffører kommer ikke videre, inden bøden er betalt, så mandens lastbil holder stadig med vejlås, frem til pengene tikker ind, siger Jesper Engelund.

Dagens kontrol var ikke ligesom alle andre i rækken. Tværtimod markerede den 10-året for etableringen af de tre særskilte Tungvognscentre Syd, Nord og Øst, som siden da har haft ansvaret for at se de største køretøjer efter i sømmene.

Typisk er det blandt andet mangler i dokumenterne, fusk med fartskiverne - for at omgå køre-hviletidsbestemmerne - eller lavpraktiske mekaniske fejl på køretøjet, Sydøstjyllands Politi noterer sig.

Gennem årene er der dog også flere iøjnefaldende sager, Jesper Engelund kan tænke tilbage på.

Eksempelvis fik et firma rundt regnet 800 sigtelser og millionbøder for systematisk at bruge kort på tværs af chauffører for at kunne forlænge køretiderne. Og forleden resulterede en lidt underlig fornemmelse ud fra nogle fragtbreve i en bøde på 800.000 kr. for ulovlig opbevaring af fyrværkeri.

- Når politinæsen vibrerer, følger vi med, og det kan udvikle sig relativt spektakulært. I denne situation fandt vi, at han opbevarede det et ikke-lovligt sted, og efterfølgende løj han så om, at han havde flyttet det til et nyt ulovligt sted. Men vi fanger altså mere, end nogle af dem tror, siger Jesper Engelund.

Gennem de senere år har en af de store kamppladser udviklet sig til at blive manipulation af AdBlue-systemet, som simpelt handler om snyd med miljøforureningen. Det har udviklet sig til en slags "den kloge narrer den mindre kloge", hvor begge parter hele tiden forsøger at udmanøvre sin modstander med nye midler.

For nuværende vurderer Jesper Engelund, at den er faldet ud til politiets favør, hvilket også tilskrives, at kompetencerne i dag er samlet i et specialiseret område.

- For en uge siden havde vi en chauffør, vi mistænkte for at manipulere systemet. Men vi kunne ikke bevise, at han selv havde gjort det, så vi var ordentlige og lod ham fortsætte. Nu har vi ham igen, uden han har gjort noget ved det, og så tager vi altså enheden, siger han.

Færdselschefen er ikke i tvivl om, at der er sket en massiv udvikling siden etableringen af tungvognscentrene for præcis 10 år siden.

År for år bliver der skrevet et stigende antal bøder i alt fra storstilede razziaer til mere tilfældige standsninger af politimotorcykler.

- Udgangspunktet for 10 år siden var, at chaufførerne ikke forventede at blive kontrolleret i Danmark. Nu får vi i stedet at vide, at hvis de bliver standset af nogle navngivne personer, kan de lige så godt gå til bekendelse - for det bliver fanget, siger Jesper Engelund, og fortsætter:

- Man behøver nok ikke være professor for at vide, at sådan et skred i bevidstheden har enorm betydning for lysten til at tage chancen med noget ulovligt.

Hvert år standser alene Tungvognscenter Syd omtrent 6000 lastbiler. Der var ved avisens deadline ikke lavet en præcis opgørelse over, hvor mange bøder der fredag formiddag blev skrevet på Nørremarken.

En 57-årig ingeniør fra Mississauga i den canadiske delstat Ontario er sat under anklage for indirekte at have slået 14 mennesker ihjel og under mistanke for at have bidraget til mange flere dødsfald.

Det har han gjort, mener de canadiske anklagemyndigheder, ved at fremstille en giftblanding velegnet til selvmord og sendt den pr. postordre til folk, der ønsker at tage deres eget liv.

Det skriver bl. a. Toronto Star.

De 14 sager, manden er tiltalt for, er alle fra Ontario. Her blev de to seneste anklager rejst i tirsdags. De 14, der har taget deres eget liv, er mellem 16 og 31 år, oplyste Simon James, politiinspektør i York-regionen i Ontario, på et pressemøde i tirsdags.

Mistanke-komplekset er imidlertid meget, meget større end som så. De canadiske efterforskere mener, at han har sendt omkring 1200 selvmords-mixturer til primært yngre mennesker i 40 lande.

Det gælder eksempelvis New Zealand, der netop har indledt en større efterforskning, og Storbritannien, hvor politiet mener at have identificeret 232 modtagere af selvmordsbrevene, hvoraf de 88 er døde.

Den 57-årige, der har fremstillet den dødelige blanding uden at have suppleret sin ingeniørbaggrund med nogen former for lægelige studier, blev anholdt i maj.

Inden da blev han interviewet af en journalist på den britiske avis The Times. Journalisten havde fået nys om manden og hans gesjæft og henvendte sig til ham under dække af selv at ville begå selvmord.

Her fortalte den canadiske mand, at han havde sendt flere hundrede selvmordspakker til britiske kunder, som angiveligt var begejstret for, at han kunne sætte dem fri af livets lænker.

- De kalder mig Gud, sagde han.

Han fortalte i samme interview, at det var hans egen mors meget stærke lidelser som hjerneblødningspatient gennem flere år, der inspirerede ham til at skabe muligheden for dem, der gerne vil herfra.

De canadiske anklagemyndigheder og de efterforskningsenheder, der i forskellige lande er på sagen, ser hans forretning i et knap så næstekærligt lys: Han begår noget ulovligt, og han udnytter unge mennesker, der befinder sig i en skrøbelig livssituation, når han på denne måde bidrager til, at de kan begå selvmord.

Danmark er ikke et af de lande, hvor manden er mistænkt for at have solgt sin selvmords-blanding. Det udelukker ikke, at danskere med selvmordstanker kan have kontaktet den canadiske giftleverandør, men indtil videre er der ikke noget, der tyder på det.

Ifølge Kristeligt Dagblad er det ikke noget, som hverken professor Merete Nordentoft, der arbejder med selvmordsforebyggelse på Københavns Universitet, eller Christina Petrea Larsen, leder af Center for Selvmordsforskning ved Syddansk Universitet, har hørt om.

I de seneste døgn er der blevet skrevet under på den ene kontrakt efter den anden, som forgylder unge mænd og gør dem til mangemillionærer. Det såkaldte transfervindue i fodbold lukkede således ved midnatstid, da fredag blev til lørdag.

Som samfundsborger og fodboldtilskuer er man en kastebold i en arena af modsatrettede følelser.

På den ene side har man klaphatten på og beundrer de unge menneskers evne til at sparke til en bold og placere sig på banen. På den anden side bliver man forarget over, hvordan det hele kan hænge sammen.

Det giver ikke mening, at en knøs på 20-21 år med det mindst tænkelige samfundsansvar på sine skuldre skal forgyldes og aflønnes 10-50 gange mere end Mette Frederiksen, Andreas Mogensen eller en sygeplejerske?

Regeringens udspil til en finanslov torsdag levnede 500 millioner kroner i forhandlingsreserve til resten af folketingets partiet. De 179 folkevalgte skal altså den kommende tid diskutere sig frem til, hvor værdien af én Rasmus Højlund kan give udvalgte dele af det danske samfund et løft!

Misundelse er en grim ting. Men der er også mere på spil. Det er på sin plads at problematisere, hvordan værdiansættelsen af unge mænd med fodboldstøvler er fuldstændig ude af proportioner. Det minder til forveksling om de usunde profitter og syge strukturer, vi har set på markedet for handel med energi.

I fodboldens verden bliver begrebet om økonomisk fairplay igen og igen bragt på banen. Her handler det om at sikre en retfærdig konkurrence klubberne i mellem. Branchen bør være alvorlig bekymret over udviklingen og relationen mellem fodbold og samfund, hvor kløften mellem en gennemsnitlig fan og en stabil venstreback bare vokser og vokser fra transfervindue til transfervindue.

Fodboldens folkelige sjæl er således under et historisk pres, det er den naive og fodboldromantiske påstand. 

Mere nøgternt kan det konstateres, at fodbold som forretning bliver mere og mere blottet for sjæl og derved er ved at miste sin forbindelse til folket. Det er både trist og på den lange bane en rigtig dårlig forretning.