Kristoffer Jarl Kristensen står i en kløvermark og taler om Mars-mænd.

- Forestil dig, at de oppe på Mars ville lave en undersøgelse af ernæring på Jorden, siger han.

Hans hybrid Mercedes SUV - med et Mercedes-logo på størrelse med mit ansigt - holder parkeret på grusvejen. Det fugtige, grønne græs er højere end kanten på hans røjsere.

Himlen er azurblå, og der er aliens på vej.

- To små Mars-mænd bliver sendt afsted, og de finder ud af, at vi er relativt intelligente. Vi har skoler og sådan noget, siger han og skæver til mig nedover brilletippen for lige at sikre, at jeg er med.

- Nu skal de måle, hvad vi spiser. Hvem leverer allerflest måltider? Det gør McDonalds og Burger King. Ergo må det være repræsentativt for, hvad de spiser. Da Mars-mændene kommer tilbage, konkluderer de, at dén mad er så usund, at det nok ville være bedst for os, hvis vi ikke spiste.

Kristoffers toneleje ændres til en intens hvisken, sådan lidt triumferende, som en underviser foran en klasse af elever, der er nået frem til enden af formlen.

- Det er sådan, jeg ser debatten om dansk landbrug! Der henvises til worst case scenarios og amerikanske undersøgelser. Alle skæres over en kam.

Han kigger ned i kløvermarken.

- Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. Sandheden er, at det er det nemmeste i hele verden at gøre noget ved det her problem. Det er så simpelt. Og det er gratis.

Pludselig er han med raske skridt på vej mod sin Mercedes igen.

- Men den tager vi over kaffen, siger han.

Kødfri julefrokost blev dråben

Her zoomer vi lige ud.

Kaffen kommer vi til, men først skal vi forstå, hvem manden i kløvermarken er.

Hvorfor han selv for nyligt fik kaffen galt i halsen.

Og hvad det er for en debat, han er i gang med at brændemærke sig selv i.

Kristoffer Jarl Kristensen er landmand.

Men han er også erhvervsmand og ud af en af landets mest magtfulde familier.

Hans oldefar, Claus Sørensen, etablerede frysehuse langs hele den jyske vestkyst. Hans morfar, Tage Sørensen, stiftede milliardforretningen Viking Life-Saving Equipment.

Kristoffer er vadet ind og ud af direktioner og bestyrelsesposter hele sit liv.

Men det er på skov- og landbrugsejendommen tæt på Vorbasse, at han tilbringer det meste af sin tid. Og det var her, at han for en måneds tid siden blev godt gammeldags pikeret.

“Kendt kunstmuseum ville indføre vegetarisk mad til festerne - så startede balladen,” stod der i hans avis, JydskeVestkysten.

I klimaets navn ønskede ledelsen på Trapholt i Kolding en julefrokost uden flæskesteg og medister. Men de måtte give fortabt, simpelthen fordi medarbejderne gjorde oprør.

Ifølge Karen Grøn, museumsdirektøren, skyldes det, at de grønne catering-muligheder er utilstrækkelige.

- Har man aldrig oplevet super lækker vegetarisk mad, så kan det være skrækken for en menu bestående af flødekartofler med salat af kinakål, dåse ananas og frosne ærter, hvor pattegrisen mangler, skrev hun blandt andet i klummen.

Bredsiden til de “frosne ærter” fik Kristoffer til at koge. Det var personligt.

Som barn har han hjulpet sin morfar med at høste og fryse-emballere tonsvis af ærter i familiens virksomhed Premier Dybfrost.

Men mest af alt er han træt af at høre om tidens største klimaskurk: Koen.

For få uger siden satte en rapport igen bøffer og bolognese på dagsordenen. Oksekød alene står for 55 procent af de drivhusgasudledninger, der kommer fra danskernes fødevarer, lød det fra den grønne tænketank Concito.

I forvejen tegner landbruget sig for mere end en femtedel af Danmarks samlede CO2-udledning.

Kristoffer kalder det for “en fordrejet debat.”

Han påstår, at han har løsningen.

Og han siger, at han er “klar til en shitstorm”.

Holistisk afgrænsning

Første gang jeg møder Kristoffer Jarl Kristensen sidder han på en rød Honda ATV og venter på mig ude ved vejen foran sin ejendom. Klokken er 10 om formiddagen.

Han har en termovest udenpå en stribet skjorte og et venligt, men lidt utålmodigt, smil på læben.

En kvart kilometer bag ham, for enden af grusvejen, tårner familiens hvide hus som et slot. Imellem huset og landevejen er der grønt til alle sider - og 230 skotske højlandskvæg bag en indhegning.

- Jeg skal vise dig, hvad det hele handler om, siger han og fræser ud over marken på sin ATV.

Uden at stige af køretøjet slår han pæle i jorden og laver en ny linje af hegn.

De græssende kvæg begynder at muh’e og hoppe uroligt rundt. De ved godt, hvad det handler om.

Kristoffer åbner deres indhegning. Nøddebrune, langpelsede dyr løber mod det uberørte ta-selv-bord af kløvermark, som var de statisterne i en Arla-reklame for glade køer.

- Det er 60 dage siden, de sidst har græsset her. I morgen rykker jeg dem igen. Og sådan gør jeg hele året rundt imellem 60 forskellige enheder, siger manden på ATV’en.

Metoden kaldes holistisk afgrænsning. Jorden bliver ikke pløjet, græsset får tid til at restituere, og over tid vil et kulstof-lager blive opbygget i jorden. Drøvtyggerne sørger samtidig for, at det ikke bliver for langt.

- Sådan en græsmark som den her, siger Kristoffer og spejder ud over dele af sine 350 hektar arealer af forskellige typer græs.

- Man kan flyve rigtig mange gange til Spanien og tilbage igen for de mængder CO2, som planterne her binder i jorden. Og vi bruger hverken energi på at gøde eller høste det, for den del klarer køerne. Men intet af det bliver regnet med, når man opgør koens klimaaftryk, siger han.

Med savl dinglende ned ad mulehovederne smasker de skotske højlandskvæg lystigt omkring os. Formentligt intetanende om, hvorvidt de er helte eller i gang med at bøvse menneskeheden mod undergangen.

- Min påstand er, at vi ikke kan redde planeten uden drøvtyggere, siger Kristoffer.

Forskere har kaldt det for en myte

En del forskere er uenige.

De kalder det for “en myte”, at holistisk afgræsning kan være med til at løse klimakrisen. Dels fordi det er tvivlsomt, hvor meget CO2 jorden kan lagre, dels fordi det er dårlig udnyttelse af landarealer.

- Det her er et forsøg på at forsvare en kødproduktion. Vi kompenserer for udledningen af metan fra dyrene, ved at der lagres kulstof i jorden. Det er i grunden fint nok. Men det kræver store landarealer til en meget lille fødevareproduktion, siger Jørgen E. Olesen, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi.

Som en af de få forskere, også internationalt, arbejder han både med, hvordan fødevareproduktionen påvirker klimaet, samt hvordan klimaet påvirker fødevareproduktionen.

Han ser en fremtid med udbredt tørke og massiv hungersnød i verden og advokerer for dén madrevolution, der er en rød klud for Kristoffer Jarl Kristensen og andre kødglade danskere:

Det er ikke skotske højlandskvæg, vi har brug for. Det er bælgfrugter.

- For at sikre global fødevareforsyning handler det om at producere mest muligt mad på mindst mulig plads, siger han.

Professoren fra Aarhus Universitet affejer dog ikke alle de holistiske landbrugs påståede klimagevinster.

- Forskningen har rykket sig. Vi er blevet klar over, at køer på græs udleder mindre metan, end køer i stald gør. Vi ved ikke helt hvorfor, men det har noget at gøre med foderoptagelsesrytmen, siger Jørgen E. Olesen, der også noterer, at man undgår den klimatunge import af soyabønner eller transport af kornfoder, når køerne lever af græs.

Principperne i den holistiske driftsform stammer fra den zimbabweanske landmand og forsker Allan Savory. Tilbage i 2013 holdt han en TED Talk, der handlede om, at drøvtyggere kan bremse ørkendannelse i Afrika.

Videoen er set af mere end otte millioner mennesker.

Jørgen E. Olesen medgiver, at det kan give mening i områder, hvor græsningsarealerne er nedbrudte og ramt af tørke. På den måde kan man godt påstå, at “drøvtyggere skal redde planeten”:

- Man det er mere for at sikre den biodiversitet, der er i verden - samt nogle af de truede dyrkningsarealer. Det har ikke noget med vores landbrug at gøre.

Sultne køer og lavthængende frugter

På dansk har vi et gammelt ordsprog, der hedder “at tale en sulten ko ud af en kløvermark”.

Udtrykket er forankret i en gammel tid, hvor de fleste køer i Danmark gumlede i saftige græsarealer. Koen er et billede på “ro” og “tilfredsstillelse”, og det skal forstås på den måde, at man skal have ret så gode taleevner for at lokke koen ud af kløvermarken.

Kristoffer Jarl Kristensens har sultne kvæg i sine marker. Men han har også selv et effektivt mundtøj.

- Jeg har aldrig lavet forskning. Men jeg kender alle forskernes indvendinger, siger han.

Den røde Honda ATV er skiftet ud med hans hybrid Mercedes, og nu kører vi rundt mellem de frodige græsmarker, mens et Hugo Boss jakkesæt hænger og svajer på bagsædet.

- De siger, at jorden kun kan optage en given mængde kulstof. Men hvordan forklarer man så, at de amerikanske sletter havde meterdybe muldlagre, da europæerne kom og pløjede græsset? spørger Kristoffer.

Før jeg siger noget, leverer han selv svaret:

- Bisonokser.

Hans stemme bliver hviskende og insisterende igen, mens han springer i argumenterne.

- Det er ikke koen, som er problemet. Det er måden, vi behandler koen på. Det er fordi, vi propper koen med soyabønner. Det er fordi, vi har industrialiseret landbruget. Fordi vi hele tiden spørger, hvordan vi kan gøre det billigere og mere effektivt - men aldrig spørger, hvordan vi kan gøre det bedre.

Nu sidder vi på knæ i kløvermarken. Kristoffer beder mig om at mærke jorden, mærke varmen.

Spindelvæv, regnorme, små sangfugle. Græsset lever og ånder, og vi skal glemme forskningen, siger han.

Det er meget mere simpelt.

- Det handler om iagttagelser. Jeg har boet på landet i 50 år, og jeg kan se, hvad den her metode har gjort ved luften, naturen og jorden omkring mig. Hvorfor tager vi ikke de lavthængende frugter først i stedet for at interessere os for dem, der er oppe i toppen af træet?

Staten må skabe markedet

Klokken er blevet over middag, og det er endelig blevet tid til den kop kaffe, som vi blev lovet i starten af artiklen.

Den kaffe, der skal sætte tingene på plads.

For hvis det hele er så simpelt, som Kristoffer Jarl Kristensen påstår, hvorfor er der så ikke flere, der har fået øjnene op for det?

- Det handler om at fremme landbruget, som landbruget så ud i gamle dage. Det kræver lidt plads, men det er ufatteligt nemt. Du skal bare flytte et hegn hver dag.

På bordet foran står en stempelkande, som han lige har fyldt op med kogende vand fra køkkenets Quooker-hane.

Der er jagttrofæer i foyeren, et piano i dagligstuen og pelsfrakker i gangen.

Kristoffer ved, at han er privilegeret. For ham gør det ikke noget, om det tager nogle år at omlægge den konventionelle landbrugsjord til en frodig græsmark. Han har råd til det.

Netop derfor, siger han, føler han sig kaldet til at rejse debatten.

- Det er jo ikke mig, der har skabt de resultater, som jeg har fået lov til at dele frugterne ud af. Det er generationerne før mig. Min familie. Og det har jeg stor respekt for.

Taknemmeligheden glider over i et flammende forsvar for dansk landbrug.

- Andre har ikke råd til at gøre de ting, som jeg gør. Rammebetingelserne for dansk landbrug har aldrig været værre. Prisen for jord er høj. Fordi vi som land skal være foregangsland, så er dansk landbrug underlagt regler, som man ikke har andre steder.

- Vi er nødt til at skabe et marked for den slags landbrug, vi gerne vil have. Staten, regionerne og kommunerne er landets største indkøbere. Vi kunne starte der.

Interviewet slutter, men det gør Kristoffer ikke. På vej ud ad døren får jeg at vide, at der snart er flere ansatte i Landbrugsstyrelsen, end der er landmænd.

At dansk landbrug har en gennemsnitsalder på over 60 år.

At ingen længere kan huske, hvordan en rigtig gulerod skal smage.

At han “10 gange hellere vil spise en friskoptøet ært, end han vil spise en håndplukket”.

Måske taler han endnu.

Prisen på benzin stiger og stiger.

Listeprisen for benzin på OKs tankstationer er i skrivende stund 15.89 kroner for en liter blyfri benzin. Den pris ændrer sig tidligst mandag morgen. Men prisen kan sagtens komme højere op, lyder det fredag fra en række økonomer.

Sagen er nemlig den, at Saudi-Arabien i en længere periode har haft held til at holde prisen oppe på olie og dermed også benzin. De har valgt at sende langt mindre olie ud på markedet for at sikre så høje priser som muligt for egen vindings skyld.

- De danske bilejere bliver ramt fra to sider lige nu. Oliepriserne stiger stadig. Lige nu ligger den på ca. 95 dollars på tønde. Så høj har prisen ikke været siden november sidste år. Derudover er kursen på dollar også steget. Det påvirker også priserne på benzin, siger Jens Nærvig Pedersen, der er råvareanalytiker i Danske Bank.

USA har med præsident Joe Biden i spidsen ellers forsøgt at holde priserne på benzin nede ved at bruge løs af de amerikanske oliereserver. Den strategi har han nu droppet og er i stedet begyndt at fylde reserverne op igen. Det kan næsten 1-1 aflæses i benzinprisernes himmelflugt.

Ifølge Andreas Steno, der er økonom og direktør i Steno Research, kan udviklingen sagtens betyde, at de danske forbrugere bliver ramt af væsentligt højere benzinpriser end dem, vi ser lige nu. Det fortæller han i podcasten Milliardærklubben.

- Jeg tror, vi kan ramme benzinpriser på 18-20 kroner igen. Det er en grim en, for det er tilbage til de der bizarre niveauer, vi så under pandemien, forklarer han.

Han vurderer, at det, der kan redde forbrugerne på den korte bane, er, hvis Joe Biden kan trække en kanin op af hatten. Men det er der intet, der tyder på, han kan.

- USA har allerede brugt en stor del af deres oliereserver på at holde prisen nede på benzin. Hvis Joe Biden vil fortsætte ned ad den vej, så har han 150 dage tilbage, før alle de amerikanske oliereserver er opbrugte, så det er ikke en løsning, lyder vurderingen fra Andreas Steno i podcasten milliardærklubben.

Jens Nærvig Pedersen er ikke så sikker på, at prisen kan ende på 18-20 kroner. Men han kan sagtens se for sig, at vi endnu ikke har ramt toppen af priserne.

- På den korte bane ser det ud til, at Saudi-Arabien fastholder deres strategi med at holde prisen oppe på olie. Derfor kan prisen på benzin godt stige yderligere. Men på den anden side af nytår vurderer jeg, at de vil begynde at sende mere olie ud på markedet igen, og det vil få prisen til at falde, lyder vurderingen fra Jens Nærvig Pedersen, der fortsætter:

- Hvis jeg får ret i mine forudsigelser, så står vi overfor en afmatning af økonomien i Europa. Så det kan godt være, at forbrugerne igen kan begynde at købe billigere benzin efter årsskiftet. Til gengæld kan vi blive ramt af en øget ledighed.

Den europæiske centralbank har netop valgt at hæve renten igen, fordi udviklingen i inflationen stadig er for høj.

- Stigende energipriser kommer for forbrugerne på et uheldigt tidspunkt. Det falder sammen med de høje renter og de prisstigninger og den inflation, som har været tydelig, allestedsnærværende og endnu ikke er rigtig tæt på centralbankernes to-procents målsætning, forklarer Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

- Havde det ikke været for den meget høje beskæftigelse, ville kombinationen af høje renter, stigende priser og olieprisstigninger formentlig allerede nu have kørt USA/Europas økonomier i recession, vurderer han.

Per Hansen vurderer, at de stigende priser på olie kan få stor betydning for renteudviklingen.

- Nogle vil naturligt få den tanke, at stigende energipriser også er dårligt for inflationsudsigterne, og at det vil presse renterne yderligere opad fra et allerede højt niveau. Det er også muligt, det vil forholde sig sådan – på kort sigt, siger han og uddyber:

- Historien viser dog, at stigende oliepriser virker som en skat på forbrug. Det udhuler købekraften; er forbrugsdæmpende, og vil trække væksten ned. Stigende oliepriser kan meget nemt være den faktor, som tipper økonomierne i recession, men det vil også samtidig være sådan, at det måske vil være den trigger, som vil markere en ende på centralbankernes rentestigninger.

Hvad er barnets navn? Sådan spørger præsten ved døbefonten, når de fleste børn skal navngives. Det var også tilfældet, da EllaAmalie blev døbt 6. maj i Jesuskirken, som er en folkekirke i Valby.

Præsten, Frank Bjørn Christensen, forseglede derefter navnet i Faderens, Sønnen og Helligåndens navn. Et par uger senere kom barnets sygesikringsbevis, hvor der da også tydeligt står EllaAmalie - helt som hendes mor, Majken Bramstrup, aftalte med kirken.

Derfor kom det som et chok for Majken Bramstrup, da hun fire måneder senere fik en mail fra præsten om, at navnet alligevel ikke var godkendt af Kirkeministeriet, og at EllaAmalie fremover vil stå i CPR-registret som Ella Amalie.

- Hvordan kan man som medmenneske overhovedet få sig selv til at ændre på noget så personligt som et navn uden at informere familien først? Det værste er faktisk det etiske og det chok, vi som familie sidder tilbage med. Det føles som et overgreb på os som familie, siger Majken Bramstrup.

Efter at have protesteret over ændringen blev Majken Bramstrup præsenteret for endnu et alternativ, hvor navnet i stedet staves Ella-Amalie, men det er hun ikke interesseret i.

I stedet ønsker hun, at navnet i CPR-registret skiftes tilbage til EllaAmalie, indtil der foreligger en endelig afgørelse i sagen.

I Jesuskirken er de meget kede forløbet. Sognepræst Frank Bjørn Christensen erkender, at der var tale om en fejl fra kirkens side, da man i første omgang godkendte EllaAmalie. Han beklager forløbet, og han fortæller, at Jesuskirken har tilbudt at dække de økonomiske omkostninger, der må komme af navneskiftet.

Han står dog stadig ved, at barnet - for nu - fortsat skal hedde Ella Amalie i CPR-registret.

- Det er helt almindelig procedure, at man skal træffe en afgørelse, og så kan den afgørelse bagefter ankes, siger sognepræst Frank Bjørn Christensen.

Dette er et springende punkt i konflikten mellem de to parter. For hvem skal bestemme, hvad barnet skal hedde, indtil der er truffet en endelig afgørelse?

Majken Bramstrup forstår ikke, hvorfor der ikke har været en partshøring, inden navnet blev ændret. Hun har derfor klaget til biskoppen over forløbet, som hun mener mangler en forståelse og næstekærlighed fra præstens side.

- Det har været en yderst umenneskelig og uhæderlig oplevelse - er lovgivningen virkelig så meget vigtigere end etik og de menneskers liv, som bliver påvirket for altid? spørger Majken Bramstrup.

Den holdning har hun også delt med Frank Bjørn Christensen af flere omgange. Også her blev Frank Bjørn Christensen kaldt uhæderlig, og det har ifølge Majken Bramstrup fået præsten til true med at blokere hendes telefonnummer.

Selv siger præsten, at det forholder sig anderledes.

- Hun ringede og var meget oprevet. Det er åbenbart meget vigtigt, hvordan stavemåden er i navnet. Jeg ved ikke hvorfor, men det kan man selvfølgelig godt have stærke følelser om, og så er det jo bare at ansøge om at få et nyt navn, fortæller Frank Bjørn Christensen og fortsætter:

- Men jeg har ikke blokeret hendes nummer. Hun har ringet til mig tre-fire gange, og jeg prøver her at præsentere hendes muligheder, men hun råber ad mig og bruger ukvemsord, og jeg er jo som præst også embedsmand i funktion, og der skal man ikke finde sig i alt. Så jeg bad om, at korrespondancen fremover var skriftlig, og at hun skulle stoppe med at blive ved med at ringe.

Majken Bramstrup har bedt om aktindsigt i alt korrespondance i sagen mellem Jesuskirken og myndighederne, og hun har derfor ikke opgivet EllaAmalies oprindelige stavemåde.

Mandag i denne uge blev de nye ejendomsvurderinger offentliggjort - og lige siden har de været bredt omtalt, fordi mange danskere og eksperter på området mener, at de rammer skævt. I nogle tilfælde ses tilmed en grundværdi, som er langt højere end ejendomsværdien.

Ejendomsvurderingen er i princippet den, som bestemmer boligskatten, og derfor er mange danskere blevet chokeret over de nye vurderinger, hvis boligen står til at stige markant.

Avisen Danmark har her samlet et overblik over en række boliger, hvis ejer eller bolig i sig selv vil virke bekendt for mange.

Fredag var en glædens dag for en lang række bankkunder, der i årevis har måtte trækkes med negative- og nulrenter. Nu kan en del kunder i nogle af landets største banker nemlig få en positiv rente på deres indlån.

Sådan lød meldingen fra flere af landets banker, efter at Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank (ECB, red) hævede renterne torsdag.

Det er endnu ikke alle danske banker, der har meldt ud, at de vil hæve renten på deres kunders indlånskonti, men det er nok et spørgsmål om tid, vurderer Jesper Ring Jakobsen, der er strategichef i Mybanker.

- Jeg forventer, at rigtig mange af bankerne følger trop. Det er en dynamik, vi har set før. Da der var negative renter, var det Jyske Bank, der tog det første stik. Derefter gik der meget kort tid, og så fulgte alle de andre banker efter. siger han.

Bankerne har fået massiv kritik for ikke at hæve renterne på kundernes indlånskonti lige så hurtigt, som de indførte minusrenter, da renterne faldt.  Det spiller ind i dagens rentetilpasninger, forklarer Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

Men bankerne må ikke være for nærige med renter på kundernes indlån, når de hurtigt hæver renterne på udlån, mener Jens Bertelsen.

- Bankerne har udsigt til sindssygt flotte regnskaber i år, fordi de tjener masser af penge på de stigende renter på banklån. Men de er nødt til at lade indlånsrenterne følge med. Ellers risikerer de ikke bare, at kunderne bliver sure, men også at politikerne vil interessere sig for, om konkurrencen på bankmarkedet fungerer, som den skal, siger Jens Bertelsen.

For nylig advarede Saxo Banks topchef, Kim Fournais, sine kolleger mod at holde igen med at dele deres rentegevinster med kunderne. Det skete i et interview til Børsen.

- Politikerne var ikke bange for at lade bankerne betale en særskat til at dække Arne-pensionen. I andre lande er man også i gang med at straffe bankerne med særskatter, hvis de tjener for mange penge, og det kan vi se mere af i Danmark, hvis bankerne er for tonedøve i diskussionen om renter, siger Jens Bertelsen.

Jesper Ring Jakobsen fra Mybanker er også overbevist om, at bankerne har valgt at hæve renterne for at imødekomme det pres, de har været udsat for.

- Bankerne har fået en del kritik for ikke at reagere på de høje renter med plusrenter på indlån. Men jeg tror ikke, de gør det her for at sikre, at deres kunder ikke smutter fra dem., for vi har ikke set en udvikling i antallet af kunder, der søger væk fra deres bank, siger han.

Nykredit har fra morgenstunden meldt ud, at de hæver renten for alle kunder i banken.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu kan tilbyde alle kunder i Nykredit Bank - uanset engagement - at de kan få minimum en procent på deres indlån, siger Tonny Thierry Andersen, koncerndirektør i Nykredit.

I Nykredit er renten på konto-formerne ved navn "BoligOpsparing" og "Grøn Opsparing" hævet til 1,75 procent fra én procent på de første 300.000 kroner

Med "Grøn Opsparing" kan man opnå bonusrenten, hvis opsparingen bruges på grønne formål. Det kan f.eks. være ved køb af en elbil eller energirenoveringer af boligen. Med "BoligOpsparing" får man bonusrenten på 2,25%, hvis man bruger opsparingen til at finansiere et boligkøb via Nykredit.

"Grøn Opsparing", "BoligOpsparing" og "OpsparingsKonto" er uden binding. Derfor kan man som kunde frit indsætte og hæve af de opsparede midler.

I Jyske Bank hæver man renten på alle indlån med 0,25 procent.

Også Saxo Bank hæver indlånsrenten til op til 3,05 procent. Det sker uden krav om binding eller loft for indskud. Det er sjette gang i år, at Saxo Bank hæver indlånsrenten.

Arbejdernes Landsbank oplyser til Børsen, at banken vil hæve rentesatsen med 0,25 pct. på indlån.

- Vi synes, at med det renteniveau, der er nu, er tiden kommet til, at der skal være positive renter på alle indlånskonti, siger Peter Froulund, branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank til Børsen.

Inden du overvejer at skifte din bank ud med en anden, som tilbyder en bedre rente på dine opsparede midler, så mener Jesper Ring Jakobsen, at du i stedet skal gå lidt mere op i, hvad bankerne kan tilbyde af rente på udlån.

- De fleste bankkunder har lånt flere penge, end de har sparet op. Så det er bedre at spare en procent ekstra på dit lån end på din opsparing, forklarer han.