Tør du købe en Tesla? Det spørgsmål vil en del nok stille sig selv, hvis de læser den helt nye bog om Elon Musk, som den danske erhvervsjournalist Ole Hall netop har udgivet - "Techmogulen Elon Musk - Manden der vil forme vores fremtid" hedder den.

Da jeg havde læst den sidste side i bogen, åbnede jeg min nyinstallerede Tesla-app og var parat til at trykke på afbestil og dermed vinke farvel til den sorte Model Y, som jeg ellers havde varmet op til at købe længe. Alt dette på grund af en bog, som behandler Elon Musk fra top til tå, og som gør en dyd ud af at hjælpe os alle sammen med at forstå, hvad der har formet, og hvad der driver verdens måske mest magtfulde mand.

Den mangeårige DR-journalist Ole Hall beskriver med kyndig pen de mange anstrengelser, multimilliardæren Elon Musk skulle igennem, før han kunne indtage tech-tronen og kalde sig kongen over den teknologiske udvikling. Alt fra den spæde begyndelse, der ledte til etableringen af betalingsenheden Paypal til Elon Musks forsøg på at finde investeringer til både Space X og Tesla, udviklingen af teknologi og kunstig intelligens og ikke mindst købet af Twitter, der nu har skiftet navn til X.

Undervejs står det klart, at Elon Musk på mange måder er en frontløber og en utrættelig arbejdshest, når det kommer til at revolutionere verden på afgørende områder. Det står også klart, at han er kompromisløs, enormt risikovillig, og han har været tæt på at miste alt - også investorernes penge - langt flere gange end de fleste topchefer. Mange af Elon Musks virksomheder har været tæt på at krakke flere gange.

Han har diagnosen Aspergers. Mange mener, han også lider af ADHD. Det er i princippet sagen underordnet, hvis ikke det var fordi, at hver gang Elon Musk kommer galt af sted med en ufølsom bemærkning eller en højrisiko-beslutning, så smager det hele lidt af en mand, der ikke er ovenpå sin diagnose, men i stedet er styret af den. Alene hans risikovillighed vil få de fleste mennesker til at ryste i bukserne af skræk.

Nu tilbage til spørgsmålet. Tør du købe en Tesla, når manden bag virksomheden både er gal og genial? Tør du købe en Tesla til ca. 400.000 kroner og sende det anseelige beløb i armene på en mand med en enorm appetit på risiko, og som har været tæt på at miste Tesla og Space X flere gange? Tør du tro på, at nu er Tesla så etableret en virksomhed, så selv en gal eller ubalanceret Elon Musk ikke kan ødelægge det?

I første omgang svarer jeg nej til det spørgsmål. Det gør jeg primært, fordi jeg synes, Elon Musk virker ustabil, og jeg stoler ikke på, at Elon Musk er færdig med at tage risikofyldte beslutninger, som kan ende med at koste ham alt. Tesla er Elon Musk, og hvis Elon Musk går ned, så går Tesla også ned. Det er i hvert fald min logik. Men jeg stiller spørgsmålet videre - først til bogens forfatter Ole Hall.

- Tjo, det kunne jeg nok godt finde på, men spurgte du mig, om jeg ville arbejde for ham, ville jeg sige nej.

Ole Hall forstår dog min bekymring, fordi han selv er blevet tiltagende bekymret for den mand, der har revolutioneret både bilbranchen og rum-industrien, og som har formået at gøre det, de færreste kan - nemlig skabe en milliardforretning på tværs af industrier, der var fuldstændigt fastlåste. Ole Hall forklarer sin bekymring sådan her:

- Siden corona er der sket et eller andet med ham, som jeg har svært ved at forstå. Dels at han købte Twitter, og kørte en bulldozer igennem mediet, og dels det at han har truffet så mange hurtige, nærmest forhastede beslutninger undervejs, som nærmest har virket pubertære, siger han og uddyber:

- Der skete også et eller andet med ham personligt. Han kom pludselig i stærk opposition til det etablerede under corona. Han blev anti-vaxer og nægtede at lukke sine virksomheder ned, da alle andre gjorde det. Genier har jo lov til også at være gale, men i hans tilfælde er han 80 procent genial, 70 procent gal og 50 procent for meget.

Næste mand, der får spørgsmålet, er Anders Bæk, der er tech- og AI-analytiker samt medvært på podcasten AI-revolutionen. Han er også stor-investor i Tesla, og han er ikke i tvivl om, hvad hans svar er.

- Jeg vil sige et stort ja med udråbstegn bagefter. Jeg er allerede en meget lykkelig ejer af en Model 3, og skal jeg en dag købe en ny bil, bliver det også en Tesla. Jeg vil faktisk være mere bange for at købe en Volkswagen, lyder det fra Anders Bæk.

Han anerkender, at Elon Musk har været ved at tabe det hele på gulvet mange gange, men siden Teslas sidste "lige ved og næsten-død" i 2018, hvor al kapital var forsvundet, og hvor Tesla ikke kunne levere på efterspørgslen på Model 3, har Teslas økonomi vokset sig stærk.

- Der er større sandsynlighed for, at Volkswagen kan gå konkurs end Tesla. Kigger vi på Teslas fundamentaler, så står alt snorlige. De har 20 millioner dollars på hånden. Det betyder, at de kan klare en markant recession, og de har stort set ingen gæld. Det står i stor kontrast til Volkswagen og Toyota. De har begge gæld på mere end 100 milliarder dollars, siger Anders Bæk.

Ole Hall anerkender fuldt ud den enorme succes, Elon Musk har med Tesla og Space X. Han ser også, at Elon Musk i begge tilfælde har fået samlet et så stærkt hold omkring sig, at det bliver svært for selv Elon Musk, at ødelægge alt det, han har bygget op. Det, der bekymrer Ole Hall, er at se, at Elon Musk ikke har gjort det samme med X, det tidligere Twitter.

- Jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at han ikke bliver mandsopdækket godt nok. Jeg oplever, at hans magt og hans enorme indflydelse ikke får modspil. Han burde i stedet omgive sig med langt færre ja-sigere og sikre sig, at han får endnu mere modspil fremover.

Kritikere af Tesla spår, at Tesla er i risiko for at blive elbilens svar på Nokia, der engang var det førende mobilmærke - lige ind til Apple kom og overtog tronen. Den udvikling overlevede Nokia ikke. Men den bekymring har Anders Bæk ikke meget til overs for.

- Hvis man tror, at Tesla er Nokia, så er man gal på den. Tesla er bilernes svar på Iphone. Det, som Tesla har gjort i bilindustrien, er næsten 1-1 det, Apple har gjort med Iphonen i mobilindustrien. Iphone digitaliserede mobilindustrien, siger Anders Bæk og fortsætter:

- Tesla er helt konkret en af verdens førende AI-firmaer (kunstig intelligens, red.). Det er de på grund af den underliggende kunstige intelligens, som er i bilerne. Det er det, der danner grundlaget for deres selvkørende teknologi. De er så langt foran teknologisk, at jeg tror, at flere af de gamle aktører som Toyota og Ford om 10-15 år er dem, der bliver det årtis Nokia.

Elon Musk har trukket et utal af overskrifter igennem tiden. Lovens lange arm langede ud efter ham i 2019, fordi han via et tweet gav udtryk for, at han ville hive Tesla af børsen.

- Overvejer at tage Tesla af børsen for 420 dollar. Finansieringen sikret, skrev Musk, og umiddelbart efter steg værdien af selskabet i en sådan grad, at Nasdaq-børsen for en periode lukkede for handel med aktien.

Elon Musk tog som bekendt ikke Tesla af børsen, og hele sagen endte med, at Musk måtte betale 20 millioner dollars til børsmyndigheden SEC for at have vildledt investorerne.

Han har også beskyldt en kendt skakspiller for at snyde sig til sejre ved hjælp af vibrerende analkugler, og så har han i en Twitter-konflikt med en af de dykkere, der i sin tid reddede en stor gruppe børn ud af en grotte i Thailand, kaldt selvsamme dykker for pædofil. Ingen af disse episoder har gjort det nemmere at elske Elon Musk.

- Elon Musk synes, at medierne går for hårdt til ham. Det synes jeg ikke. Det er på sin plads, når en så magtfuld mand som ham taler så grimt til andre mennesker, hænger menige medarbejdere ud, og er både racistisk og tykfobisk i sine kommentarer. Så skal man udstilles og kritiseres. Det er en helt fair måde at behandle magtfulde mennesker på, siger Ole Hall.

På samme måde medgiver han, at selv om han taler varmt om Tesla, så gør Elon Musk det unødigt svært for sig selv.

- Jeg er helt enig i, at Elon Musk siger nogle idiotiske ting. Man tager sig til hovedet og forstår ikke, hvorfor han siger de ting, han gør. Men hvis du vil investere i en Tesla-aktie, så er du nødt til at se bort fra, at han siger ting, vi ikke bryder os om. Det vigtigste er at huske, at vi har at gøre med en person, som har revolutioneret de to mest benhårde brancher overhovedet - bilindustrien og rumindustrien. Det er ikke hr. hvem som helst, der kan gøre det.

Ole Hall er ikke overrasket, hvis nogle læsere af hans nye bog ender med at blive i tvivl om, hvorvidt de skal købe en Tesla. Ikke så meget på grund af Tesla som hverken bil eller virksomhed, men på grund af Elon Musk.

- Når du køber en bil, er det også en følelsesladet beslutning. Det skal føles rigtigt i maven. Her er Tesla-brandet så tæt forbundet til Elon Musk, at jeg tror, det også fremadrettet kan koste ham danske og nordeuropæiske købere. Vores værdier er bare helt anderledes end hans, siger Ole Hall, der dog råder Tesla-ejerne til at minde sig selv om, at Elon Musk med Tesla har fået en enorm stor betydning for hele den grønne omstilling.

Ole Hall har ret. Det var præcis min mavefornemmelse, der blev forstyrret, da jeg læste hans bog.

Derfor var jeg også et mulehår fra at trykke på afbestillings-knappen i Teslas app, fordi jeg normalt ikke er den risikovillige type. Af samme grund kan jeg normalt heller ikke drømme om at investere i virksomheder, hvor topchefen er meget risikovillig eller kendt for at dumme sig i offentligheden. Så en afbestilling af bilen var oplagt.

Men - jeg endte i stedet med at stå fast på mit køb og dermed satse på en mand med en profil, som jeg normalt ikke vil smide penge efter.

Hvorfor? Jo - plusserne opvejer minusserne. Teknologien i en Tesla er simpelthen for enestående til, at jeg vil fravælge mærket. Det samme er bundlinjen i virksomheden. Økonomien og kompetencerne i Tesla er så bundsolide, at Tesla godt kan tåle at blive ramt af Elon Musks dumheder.  Med andre ord kan Tesla få nogle hak i tuden på den korte bane på grund af Elon Musk, men på den lange bane går det kun fremad.

Som Anders Bæk sagde til mig under vores interview, "så skal der en sprængning af en atombombe til at ødelægge det for Tesla. Men så står vi med helt andre problemer, som er langt større end den bil, vi kører i".

Så for nu stoler jeg på Tesla. Ikke på Elon Musk, men Tesla. Og jeg byttede i øvrigt den sorte Model Y ud med en quicksilver grå lige inden levering. Det var næsten for nemt.

Nidkært følger vi med i, om prisen på mælk falder i takt med, at inflationen aftager. At prisen på en Stryhn’s grovhakket leverpostej omsider er på den rigtige side af 30 kroner igen.

Men hold lige fast. Hvis du har valgt flekslån til din bolig, kan prisen på indkøbskurven i supermarkedet være din mindste hovedpine.

Det ses sort på hvidt i Nationalbankens tal. I juli betalte de danske husholdninger 5,1 milliarder kroner i renter og bidrag på deres realkreditlån.

Det er næsten to milliarder kroner mere end i samme måned sidste år - og næsten dobbelt så meget, som da vi betalte allermindst i rente tilbage i februar 2021. Dengang var vores renteudgifter på 2,7 milliarder kroner på én måned.

De stigende udgifter et ikke ligeligt fordelt. Dem, der hele tiden har haft lån med en fast rente, mærker intet til uvejret på de finansielle markeder. De kan i ro og mag bekymre sig om brødpriserne.

Anderledes ser det ud for de hundredtusindvis af danskere, der har lån med rentetilpasning - altså flekslån. Effekten har ramt med en forsinkelse afhængig af, om man har låst sin rente i fem år, får nye renter hvert halve år eller noget derimellem. Men chokket rammer ens. Man vil ofte gå fra en rente, der har kredset omkring de nul procent, til en rente, som i øjeblikket har rundet fire procent.

Det gør en forskel, hvis man har købt drømmevillaen til fem millioner kroner. Men det kan også mærkes, hvis det blot er sommerhuset til en million, der er belånt til skorstenen.

Avisen Danmark har bedt Nordeas forbrugerøkonom, Ida Marie Moesby, beregne konsekvenserne for en ganske almindelig familie med to voksne og to børn og et flekslån på 2 millioner kroner.

Familien vil siden januar 2022 og frem til i dag have haft ekstra udgifter til dagligvarer, benzin, elregninger og opvarmning af boligen på solide 40.000 kroner. Det vil selvfølgelig variere alt efter, om familien i forvejen havde et højt eller lavt forbrug, og om den undervejs har omlagt sit forbrug.

Men oveni kommer de ekstra renteudgifter til boliglånet. Hvis familien har et F3-lån, hvor renten tilpasses hvert tredje år, er merudgiften på godt 31.000 kroner efter skat. Hvis man har valgt et såkaldt Kort Rente-lån, hvor man får en ny rente hvert halve år, er udgifterne strøget i vejret med næsten 40.000 kroner - altså lige så meget som prisstigningerne i husholdningen.

Hårdest ramt er dem, der både har Kort Rente og afdragsfrihed på lånet. Deres merudgifter har siden januar sidste år ligget på 98.000 kroner. Hvis de ikke har sadlet om og valgt en anden låntype undervejs.

Heldigvis er danskernes økonomi robust. Ifølge de seneste tal fra Finans Danmark er det kun 0,15 procent af afdragene på boliglånene, der er i restance - altså terminer, der ikke er betalt til tiden. Det opfattes som et meget lavt niveau og hænger sikkert sammen med, at alle boligejere er kreditgodkendt til en rente på mindst 4 procent, selvom man har været heldig at starte med et langt billigere lån.

Boligejerne med flekslån med nogle år på bagen skal huske én ting: I årevis har de tjent fedt på at læne sig ud ad vinduet og satse på lave renter. Det har været langt billigere end livrem-og-seler-strategien med et lån med en fast, høj rente.

Har de husket at lægge alle de penge til side, som de har sparet? Så er der rigeligt råd til at betale de nye, høje renter til realkreditten.

Selv om vi ikke rutinemæssigt kaster oplysninger om vores løn hen over hækken til naboerne eller larmer op om den, når vi støder på bekendte i supermarkedet, er mere åbenhed i lønspørgsmål et udbredt ønske.

Det viser en undersøgelse, som dataindsamlingsfirmaet Norstat Danmark har lavet blandt 1265 lønmodtagere i aldersgruppen 19-66 år. Den er lavet for Business Danmark, der er fagforening for salgs- og marketingsmedarbejdere.

Business Danmark har ønsket undersøgelsen på baggrund af et ny-vedtaget EU-direktiv om, at fra 2026 skal virksomheder være mere åbne, hvad angår lønoplysninger. Det er vedtaget i bestræbelserne på at sikre mere ligeløn mellem kønnene.

I undersøgelsen giver 57 procent af deltagerne i undersøgelsen udtryk for, at de er villige til at dele oplysninger om deres løn med kollegerne.

- Det er interessante tal, og kan det være med til at reducere uligheden i løn mellem eksempelvis kønnene, er det helt klart vejen frem, siger Jens Neustrup Simonsen, landsformand i BusinessDanmark.

Helt så enkelt tror han bare ikke, det er, da det giver et forkert billede af godernes fordeling, hvis fokus kun er rettet mod det beløb, der står anført på lønsedlen.

- I en løn indgår der også mange andre parametre såsom pension, fleksibilitet, frynsegoder, kompleksitet i opgaverne med videre, siger han.

En meget stor del af undersøgelsesdeltagerne, 70 procent af dem, tilkendegiver, at de har tillid til, at større lønåbenhed kan være et effektivt middel mod en kønsskæv løndannelse. Men der gives også udtryk for skepsis. For på den anden side mener halvdelen, at med mere lønåbenhed følger også risikoen for misundelse mellem medarbejderne.

- Jeg tror, at vi vil møde store udfordringer på de danske arbejdspladser i forbindelse med, at man gør lønnen mere transparent mellem medarbejderne – lige som arbejdsgiverne vil blive udfordret i en fremtidig rekrutteringsproces.

- Nogle gange, og især som tiderne ser ud lige nu, er man nødsaget til at toppe lønnen op, hvis man skal tiltrække en ny medarbejder. Skal man så gå tilbage i teamet og regulere de eksisterende medarbejdere yderligere op, kan det vise sig at blive en bekostelig affære, siger Jens Neustrup Simonsen.

Derfor bør virksomheder og medarbejdere allerede nu forberede sig på, hvordan de vil håndtere situationen, når det nye EU-direktiv får virkning, mener han.

EU-direktivet giver ikke detaljeret adgang til oplysninger om navngivne kollegers løn, men til oplysninger om startløn, individuelle lønniveauer og gennemsnitsniveau opdelt efter køn og kategorier af medarbejdere inden for samme arbejde.

Norstats undersøgelse er gennemført i perioden 2.-9. september.

Da 38-årige Signe Steensen, som er mor til otte-årige Johan, så et bestemt klip på Facebook, følte hun simpelthen, at hun blev nødt til at gøre noget.

Johan er født med en tumor i venstre side af ansigtet, som gør, at hans liv ikke er som de fleste andre otteårige drenges.

Sygdommen har medført en række tilstødende komplikationer, så han nu blandt andet har epilepsi og spastisk lammelse, hans venstre syn er svært påvirket, det samme er hørelsen på det ene øre, og så er smerter desværre også en stor del af hans liv.

Klippet, som moderen reagerede på, var fra et pressemøde torsdag i sidste uge, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) blev spurgt ind til kommunernes vanskelige økonomi.

Her fortalte ministeren, at kommunerne blandt andet presses af stigende udgifter på det specialiserede socialområde, der omfatter personer med handicap og andre udfordringer.

- Jeg synes, det var en malplaceret udtalelse. De handicappede borgeres retssikkerhed har aldrig været dårligere, men det er vores egen skyld, må vi forstå på Nicolai Wammens kommentar. Han får det til at lyde, som om det er vores skyld, at der skal spares i kommunerne, lyder det fra Signe Steensen, der bor i Egtved med sin mand og to børn.

På baggrund af den udtalelse skrev Signe Steensen et opslag på Facebook, der i skrivende stund har fået 235 delinger.

"Undskyld, at jeg blev født, med en sygdom, der har gjort mig handicappet. Undskyld at jeg koster min kommune for mange penge. Undskyld, at jeg er her," lyder det sarkastisk i opslaget, som hun skrev på vegne af sin søn.

Signe Steensen sluttede opslaget af med at bruge hashtagget #undskyldvierher, som i de seneste dage er blevet brugt af flere hundrede personer, der "undskylder" besparelserne i kommunerne over for Nicolai Wammen.

- Der er rigtig mange, der kan genkende det, jeg skriver. Jeg følte mig ramt af ordene fra Nicolai Wammen, men de er ikke overraskende. Hans udtalelse harmonerer en-til-en med det, som vi pårørende til handicappede oplever i hverdagen, siger hun og fortsætter:

- Der er en gøgeunge-retorik om os, som om vi snylter på staten, og det viser den her udtalelse fra Nicolai Wammen også.

Opslaget har også fået en masse kommentarer. Blandt andet er der en borger, der skriver:

- Bliver så træt af dem på Borgen og rådhuse og i regionerne. Hvor er deres empati for alle med handicap og svære medfødte sygdomme? Så pinligt!

Det vides ikke, hvordan hashtagget #undskyldvierher startede, men Signe Steensen fortæller, at hun ikke havde stødt på det, før hun selv skrev opslaget på Facebook.

- Jeg vil nødigt tage æren for noget, jeg muligvis ikke har startet, men jeg har godt set, at det bliver flittigt brugt nu, siger hun.

Efter de mange mennesker, der brugte hashtagget #undskyldvierher, følte Nicolai Wammen sig nødsaget til at kommentere på sagen.

På Facebook skrev han derfor følgende:

- Jeg er rigtig ked af, at det af flere er blevet opfattet som en kritik af mennesker med handicap, og deres helt berettigede behov for gode tilbud, skriver Nicolai Wammen på Facebook som reaktion på kritikken.

Men den undskyldning giver Signe Steensen ikke meget for.

- Han undskylder, fordi vi har opfattet noget forkert, som han har sagt. Det er en halv undskyldning, lyder det fra hende.

Fokus på det såkaldte “Udkantsdanmark” har aldrig været større, men buddene på, hvordan vi stopper tidens store tendens, har aldrig været færre. Det er et faktum, at der har været en række beslutninger, som har ført til, at det er blevet markant sværere at bo uden for de tre store byer. Og selvom centralisering er en tendens for menneskehedens historie, har den førte politik skabt den forskel mellem land og by, som udspiller sig i dag.

Land og by-konflikten har skabt meget debat, men problemet er, at den ikke ser ind i de reelle udfordringer. Man snakker om eliten, de fine saloner og statsapparatet. Men man skal ikke have befundet sig i hovedstaden længe, før man ser, at det ikke er den virkelige udfordring. For jeg mener, at der er en forskel mellem land og by. Der er kommuner i det her land, hvor det er blevet sværere at bo. Det handler bare ikke om fine saloner og eliten.

Nu er regeringen kommet med et bud på, hvordan forskellen kan udlignes. Jakob Ellemann-Jensen (V) spillede ud med, at man skulle have et større kørselsfradrag, hvilket er en løsning, der stirrer sig blindt på stereotyper om forstæderne. Om livet med hund, hus og bil. Man fristes næsten til at sige Volvo. Men hvis vi skal kigge på de politiske beslutninger, der har ført til færre indbyggere uden for de tre store byer, kan man næppe sige, at det er blevet sværere at være bilejer.

Skal man fastholde unge uden for hovedstadsområdet og Aarhus, så kræver det markant bedre offentlig transport, som ellers ser ud til at skulle under sparekniven. Det kræver, at man som ung kan tage ud og feste uden at skulle tage en taxa hjem. Det handler om, at dem, der bor i en lille by, kan tage på arbejde, uden at skulle betale tusinder i måneden for en bil. Det handler om, at man skal kunne bo uden for de tre store byer uden at have en bil. For det kan man nærmest ikke i dag.

Hvis ungdommen først forlader en by, er det en nedadgående spiral. De borgere, der koster kommunen mest, er børn og ældre. Og flytter unge ud, så snart de er færdige med gymnasiet, så har man mistet den tid, hvor kommunerne tjener penge på en person. Det skaber en ond spiral, hvor kommunen mister de penge, som skulle have gået til at gøre livet attraktivt for unge. Det gælder bylivet, fællesskaber, ungdomsboliger og kultur, som taber. Her har Folketinget et politisk ansvar for at sikre, at det også er fedt at være ung i Frederikshavn eller Vejen.

Men for at gøre livet i de mindre bosatte kommuner bedre, skal man ikke bare kopiere livet i storbyerne, for det er umuligt. Man skal se på, hvad der gør livet udenfor de store byer attraktivt. Billige huse, følelsen af lokalsamfund og grønne områder er netop de ting, som folk søger, når de overvejer at flytte ud fra storbylivet, men som også er blevet svækket over de seneste par år. Hvis man står og overvejer at købe hus i Jerslev fremfor i Rødovre, skal det være muligt at låne til det til en ordentlig pris.

I dag, hvor det er markedskræfterne der bestemmer, er det alt for svært for unge at låne til hus i mindre byer, da der ingen gevinst er i det. Men den gevinst kommer aldrig, hvis lånene er så uattraktive, at man skal have en millionopsparing for at flytte på landet.

Mit forslag er et statsligt realkreditinstitut. En måde at låne penge på, der ikke altid ville have økonomisk gevinst for øje, men derimod have samfundets gevinst i mente. For det at kunne købe et hus, når man er i 20'erne, er jo en fed ting, som praktisk talt er umuligt i storbyerne, men som ville kunne tiltrække masser til resten af landet.

Forandringen skal også gøres strukturelt. Generelt mangler kommuner og regioner finansiering, men det presser særligt den del af Danmark, som taber på urbanisering. Hvor man både bløder indbyggere og penge.

Jeg mener grundlæggende, at man skal have lige muligheder og vilkår uanset hvor i landet man er bosat. Om det er Tønder eller Århus. Og jeg mener, at vi er for lille et land til at acceptere den geografiske ulighed, der findes i dag.

The Beatles og Rolling Stones delte vandene over hele verden, da de to musikgrupper brød igennem i begyndelsen af 1960erne. Nogle var vilde med den ene gruppe og forsagede den anden - og vice versa. Nu skal de to fanskarer til at finde hinanden i deres alderdom, for nu smelter de to musikrevolutionerende grupper sammen.

Det sker på det nye album, "Hackney Diamonds," som Rolling Stones udgiver 20. oktober. Her optræder på mindst et af numrene de to eneste overlevende beatler Paul McCartney på bas og Ringo Star på trommer.

Det skriver det amerikanske kultur- og underholdningsmagsin Variety.

Med andre ord: The Rolling Beatles er en realitet - omend Rolling Stones ikke har bekræftet oplysningerne endegyldigt.

Med lidt god vilje kan man godt påstå, at det er sket før. I efteråret 1963 var begge grupper i gang med pladeindspilninger og mødtes mere eller mindre tilfældigt i studiet. Paul McCartney og John Lennon havde en nyskrevet sang med i lommen, "I Wanna Be Your Man," og da de mødte Stones-folkene blev de enige om, at lige det nummer egentlig lå rigtig godt til den rå og småbeskidte blueslyd, der især de første år var Rolling Stones varemærke.

- Hey, det er lige jer, værs'go'. Den får I sgu, sagde de to Beatles-hitsnedkere, der gik med i studiet og hjalp til med indspilningen.

Rolling Stones udgav "I Wanna Be Your Man" 1. november 1963. Det var gruppens anden udgivelse, men med en 12. plads på den britiske hitliste omtales den i megen Stones-litteratur som et pladegennembrud.

Beatles udgav nummeret senere som en af LP'en "With The Beatles" og med Ringo Star i den vokale forgrund.

Fire år senere optrådte Rolling Stones i en showkoncert med nummeret "We Love You," hvor Paul McCartney og John Lennon var med som kor. Det var et takke-show til fans'en og til The Beatles og The Who for deres støtte, da Mich Jagger og Keith Richards og Brian Jones kortvarigt have været sat bag tremmer for narkobesiddelse.

Brian Jones var guitarist og gruppens grundlægger og leder. Han kvitterede samme år ved at spille saxofon på "You Know My Name, Look Up The Number," som Beatles dog først udsendte i 1970.

"Hackney Diamonds" er både det første Stones-album i 18 år og det første uden trommeslageren Charlie Watts, den tidligere reklametegner i Randers, der var med fra 1963 og frem til sin død 24. august 2021.

Han er det andet af de tidligste bandmedlemmer, der er gået bort. Brian Jones druknede i swimmingpoolen i sit hjem i Hartfield som 27-årig 3. juli 1969.

På samme måde har The Beatles mistet to af sine berømte medlemmer: John Lennon blev 8. december 1980 skudt og dræbt foran sit hjem i Dakota-bygningen i New York af den sindsforstyrrede fan Mark Chapman. Guitaristen George Harrison blev i 1999 i sit hjem også udsat for en sindslidende overfaldsmand, en knivbevæbnet indbrudstyv. Dét overlevede han dog, men døde to år senere af en kræftsvulst i hjernen.

Ikke kun de overlevende beatler Paul McCartney og Ringo Star medvirker på det nye Rolling Stones-album. Det gør også bandets egen afdøde trommeslager. Indspilningerne har nemlig stået på i flere år, og Charlie Watts nåede at medvirke på to af numrene, inden han døde.

Ringo Star optræder vel at mærke ikke som hans fuldbyrdede erstatning under den aktuelle albumindspilning, han er angiveligt med som gæsteoptrædende.

Det er derimod den 66-årige amerikanske trommeslager Steve Jordan. Han har tidligere optrådt sammen med Stones-gutaristen Keith Richards og har medvirket på indspilninger med bl. a. Bruce Springsteen , Alicia Keys, Sheryl Crow og John Mayer.

- Takket være Charlie Watts har vi fået Steve Jordan. Det var hans anbefaling, at hvis noget skete med ham, så er han vores mand, sagde den 79-årige guitarist Keith Richards onsdag ved et pressearrangement i London.

Her gav forsangeren Mick Jagger i øvrigt udtryk for, at der er noget godt i vente, når "Hackney Diamonds" udkommer i oktober.

- Jeg har ikke lyst til at være alt for høj i hatten, men vi ville ikke have udgivet dette album, hvis vi ikke kunne lide det, sagde han.