Ministeren understreger, at hun ikke har konkluderet endnu.

For hun har indkaldt alle parter til diskussion i ministeriet, og det ville være ”enormt utidigt” at konkludere på forhånd.

Men det fundamentale problem på socialområdet har længe rumsteret hos ministeren. Og værdimæssigt er hun klar i spyttet. Også når det gælder de private socialrådgivere.

Det fortæller hun, da hun tirsdag giver interview til Avisen Danmark.

- Jeg synes, det er for dårligt, at det offentlige ikke fungerer. Jeg synes, det er for dårligt, at folk føler sig presset til at skulle henvende sig til en privat socialudgiver.

- Og jeg synes, det er helt galt, at der så er nogen (private socialrådgivere, red.), der sender regninger til folk, som jo grundlæggende står i en enormt sårbar situation. Det, synes jeg, er helt usmageligt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, social- og boligminister (S).

Som Avisen Danmark har beskrevet, oplever borgere, at det er en kamp, når kommunen skal behandle deres sag om for eksempel førtidspension, sygedagpenge eller handicaphjælp.

Hanne Sandholdt Jensen og Anne Veise er eksempler på dette.

Med næb og kløer har de kæmpet for at få tilkendt den hjælp, de mener, de har ret til. Og i den kamp har de følt sig nødsagede til at hyre en privat socialrådgiver. I Anne Veises tilfælde kostede det over 56.000 kroner.

Markedet for private socialrådgivere er mindre reguleret end for eksempel advokatbranchen, hvor der er mulighed for at klage. Det ville Hanne Sandholt Jensen gerne have haft mulighed for.

Hun har betalt godt 26.000 kroner til en privat socialrådgiver. Til sidst fik hun en regning på over 5000 kroner, hvor den private socialrådgiver blandt andet ville have betaling for tre Facebook-opslag. Noget, som ifølge Hanne ikke var aftalt, at hun skulle betale for. Derfor gjorde hun indsigelse mod regningen.

Hanne er efterfølgende blevet stævnet for ikke at betale regningen og skal i retten.

Ifølge ministeren ville det være "lige lovligt overfladisk," hvis man alene fokuserede på de private socialrådgivere.

For der er "tale om et dybere problem", siger hun.

- Enhver borger i Danmark har ret til at få rådgivning fra sin kommune om, hvad de kan og ikke kan få gennem socialrådgivningen. Den rådgivning er den samme, som nogle betaler dyre domme for i den private sektor.

- Det betyder, at når nogle føler, at de er nødt til at købe privat hjælp, så er problemet, at det offentlige ikke fungerer, som det skal.

Hvorfor fungerer det offentlige så ikke?

- Det er der vanvittigt mange forklaringer på.

Pernille Rosenkrantz-Theil fremhæver, at mens sundheds- og uddannelsessystemerne har haft århundreder til at udvikle sig og tilpasse sig skiftende behov, står det anderledes til med social- og handicapområdet.

Dette område har kun været i politisk fokus i de seneste årtier, hvilket har begrænset udviklingen sammenlignet med de dele af velfærdsstaten.

- Det er i bund og grund årsagen til, at mange borgere mener, vi er dårligere til at drive velfærd på disse områder sammenlignet med de to andre store velfærdsområder.

Skylden kan ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil kun rettes ét sted hen.

- Det er Christiansborg. Fuldstændig utvetydigt.

Hun mener, at det er for letkøbt at forklare problemet med, at kommunernes sagsbehandling er utilstrækkelig og omgørelsesprocenterne hos Ankestyrelsen er for høje.

- Begge dele er korrekt. Men mon ikke det skyldes et regelsæt, der er lavet på en måde, der gør det fuldstændigt komplet umuligt.

- I virkeligheden bør vi gribe i egen barm på Christiansborg. Fordi det er os, der har gjort lovgivningen komplet umulig.

Selvom ministeren ikke mener, at de private socialrådgivere er det fundamentale problem, så holder hun sig ikke tilbage i kritikken af dem.

Fordi værdimæssigt synes hun, at det ikke er ”særligt sympatisk” at tjene penge på borgere, der har ret til rådgivningen gratis.

Ministeren ønsker dog ikke at konkludere på forhånd, når det gælder de private socialrådgivere.

- Men jeg synes, at jeg har givet en ret klar tilkendegivelse af, hvor jeg står værdimæssigt i forhold til det.

- Jeg synes, det er for dårligt, at det offentlige ikke fungerer. Jeg synes, det er for dårligt, at folk føler sig presset til at skulle henvende sig til en privat socialudgiver.

-Og jeg synes, det er helt galt, at der så er nogen (private socialrådgivere, red.), der sender regninger til folk, som jo grundlæggende står i en enormt sårbar situation. Det, synes jeg, er helt usmageligt.

Lad os slå det fast med det samme. En af de mest udbredte myter omkring elbiler holder ikke vand. Nærmest tværtimod.

Beredskabsstyrelsen har for ganske nyligt udgivet nye tal, der endeligt afviser, at elbiler oftere går i brand end almindelige fossilbiler. Metoden de har brugt er simpel. Beredskabsstyrelsen har nemlig gjort status over, hvilke biltyper der gemmer sig bag de godt 1.150 biler, som sidste år brændte i Danmark.

Ifølge styrelsen er der færre brande i el- og hybridbiler end i fossilbiler (benzin og dieselbiler, red.), også når man korrigerer for, at de til sammen ’kun’ udgør knap 10 procent af den danske bilpark.

Dermed kan nye og kommende ejere af elbiler ånde lettet op, for deres bekymringer har været mange, lyder det fra Ilyas Dogru, der er chefkonsulent og forbrugerøkonom hos FDM.

- Det fylder ret meget hos os. Vi ved, at hver gang vi skriver om elbiler, så får vi et hav af mails fra medlemmer, som er bekymrede for, om vi har indregnet risikoen for brand. Medierne har også bidraget til det billede ved at skrive om elbilbrande hver gang, der har været brand på elbiler, forklarer Ilyas Dogru og uddyber.

- I sommer var det en hollandsk kystvagt, som var citeret for at sige, at en elbil var årsagen til brand på et skib med ca. 3000 biler, og elbilerne fik ry for at forurene af den årsag. Men samme hollandske kystvagt skrev specifikt på deres liveopdatering, at årsagen til branden var ukendt. Men historien bredte sig alligevel, forklarer han.

Spørger du Ilyas Dogru, er det historier som denne, der været med til at skabe massiv modstand mod elbiler. Derfor glæder han sig over, at tallene nu kan dokumentere, at historierne ikke har hold i virkeligheden.

Ifølge Beredskabsstyrelsen er antallet af elbiler, der bryder i brand i Danmark faldende, selvom salget af elbiler bare stiger og stiger.

- Formålet med vores status er at få faktabaseret viden på området, som kan være med til at aflive de myter, der måtte være. Hovedkonklusionen er, at el- og hybridbiler ikke brænder oftere end andre biler. Hvad de nærmere årsager er til det faktum, er vi fortsat ved at undersøge, siger kontorchef i Beredskabsstyrelsen Frederik Prytz-Grønfeldt til FDM.

Ser man på de brændte biler, har fossilbilerne en gennemsnitsalder på 10 år, mens den for el- og hybridbilerne kun er to år.

- Nu har de fleste elbiler en lav alder, men om aldersforskellen er forklaringsnøglen på variansen, tør vi på nuværende tidspunkt ikke konkludere. Vi kan bare konstatere, at det er sådan, det er,” siger Frederik Prytz til FDM.

En af myterne om de rullende brandbomber går på, at det typisk er under opladning at elbilerne går i brand. Den myte kan beredskabsstyrelsen nu også aflive.

Siden 2018 og til juni i år er i alt 76 el- og hybridbiler brændt i Danmark. Af dem er de 26 udbrændt enten ved formodet ildspåsættelse eller ved såkaldt brandspredning. Det kan være, hvis de har holdt parkeret ved siden af en anden bil, som er brændt.

Kun fire af bilerne er brudt i brand i forbindelse med opladning. I 41 tilfælde er årsagen ikke registreret.

- Beredskabsstyrelsens seneste status bekræfter det billede, vi har fra udlandet og især Norge, hvor mere end 20 procent af bilparken nu er elbiler. Her viser de hidtidige erfaringer, at elbiler ikke bryder oftere i brand end benzin- og dieselbiler, tværtimod. Hertil kommer, at det langtfra er hver gang, at ilden breder sig til højvoltsbatteriet, siger afdelingschef i FDM Torben Lund Kudsk og fortsætter:

- Det er kun, hvis der går ild i batteripakken, at en elbilbrand bliver farligere end andre bilbrande. Sker det, er det til gengæld en alvorlig sag, da en batteribrand er meget svær at slukke.

Ifølge Ilyas Dogru fra FDM er den nye undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen meget væsentlig.

- Disse historier er vigtige at fortælle for at bekæmpe de mange myter, der er om elbilerne. Mange danskere har unødige bekymringer om elbilerne, der går i brand, elbilernes batteri eller rækkevidde, som afholder dem fra at købe en elbil. Her er det vigtigt at fortælle sandheden baseret på fakta.

Sidste år gik der ild i 20 el- og hybridbiler herhjemme. i 2012 var tallet 16. Men sammenholdt med, at der også er kommet flere elektriske biler på vejene, betyder det, at antallet af bilbrande i opladelige biler faldt til 1,1 pr. 10.000 el- og hybridbiler mod 1,5 i 2021.

For fossilbiler var tallet i 2022 tilsvarende 3,8 bil pr. 10.000 benzin- eller dieselbil.

I virkeligheden burde tallene ikke komme som den store overraskelse for nogen. Kigger vi mod vores svenske og norske naboer, ser vi et lignende billede.

Alene i Norge er der indregistreret knap en million el- og hybridbiler i dag. Omregnet til brand pr. 10.000 biler ligger tallet for Sverige og Norge på hhv. 0,4 og 0,5 el- eller hybridbiler. Tilsvarende var tallet for brændte fossilbiler for Sverige sidste år på 7,5 pr. 10.000 biler og 3,5 for Norge. Det skriver FDM.

I januar 2018 udgjorde el- og opladnings-hybridbiler knapt en halv procent af den samlede personbilspark. De nyeste tal fra juli 2023 viser, at denne andel nu er steget til 9,5 procent, hvilket svarer til ca. 270.000 biler.

Flere sundhedsordfører vil nu have retningslinjer for vagtlægernes brug af videoopkald i forbindelse med konsultationer.

Det sker, efter Radio4 Morgen de seneste dage har beskrevet to sager, hvor vagtlæger har overset alvorlige symptomer under videokonsultationer.

Blandt andet døde den 37-årige Johann Nielsen i foråret af blodforgiftning under et døgn efter, at en vagtlæge havde vurderet, at hans symptomer ikke krævede akut behandling.

I en anden sag blev en seksårig dreng akut indlagt, efter at en vagtlæge havde overset tydelige tegn på leversvigt. Vagtlægen har siden fået kritik for manglende behandling af Sundsvæsenets Disciplinærnævn, der i øjeblikket også behandler en klage over afdøde Johann Nielsens forløb.

Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører for Enhedslisten, mener, at sagerne viser, at der er brug for klare retningslinjer for lægerne.

- Det er nogle dybt ulykkelige historier, og grunden til, at det vækker bekymring, er, at der bliver lagt op til, at videokonsultationer skal spille en langt større rolle i sundhedsvæsenet. Så vi skal sikre os, at man ikke har en lemfældig tilgang, der gør, at man ikke opdager helt åbenlyse symptomer, som ville være opfanget, hvis det var foregået ved en fysisk konsultation, siger Peder Hvelplund.

I dag er det udelukkende op til vagtlægerne selv at vurdere, hvornår der er grundlag for en videokonsultation. Det sker efter et lægefagligt skøn.

Også Danmarksdemokraternes sundhedsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, vil derfor have klare retningslinjer.

– Vi bliver nødt til at have nogle rammer for, hvornår og hvordan den enkelte læge i den enkelte situation skal regne sig frem til, hvad der giver mening, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han mener, at det ville være oplagt at få lavet kliniske retningslinjer for brugen af videokonsultationer, særligt fordi videoopkald hos vagtlægen er blevet mere udbredt de seneste år.

– Det giver rigtig god mening i mange sammenhænge at bruge videokonsultationer, men derfor giver det også ekstra mening at have nogle pejlemærker på, hvornår det er okay, og hvornår det ikke er okay, siger han.

Som Radio4 har beskrevet, er der de seneste år sket en markant stigning i antallet af videokonsultationer, og alene i Region Midtjylland har der siden 1. januar i år været over 47.000 videokonsultationer. Det er 10.000 flere end samme tidspunkt sidste år. De to sager, som Radio4 har beskrevet, er fra Region Midtjylland.

Ifølge Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er den officielle vejledning til lægerne, at “nogle problemstillinger vil være egnet til videokonsultationer.” PLO vil ikke svare på, hvilke konkrete problemstillinger, der er tale om.

I dag er der heller ingen regler for, hvordan vagtlægers videokonsultationer konkret skal udformes.

Både Region Midtjylland og PLO har en erklæret målsætning om at bruge videokonsultationer i endnu højere grad for at nedbringe antallet af fysiske konsultationer.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har dog stillet sig tvivlende over for, om teknologien i sig selv er god nok.

Ifølge Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Mette Thiesen, kan videokonsultationer være godt i visse tilfælde, men hun sætter spørgsmålstegn ved en decideret målsætning.

– Det er jo ikke, fordi vi er imod teknologi, og jeg synes også, at det er fint, at man bringer det op, hvor det giver mening. Men jeg synes, at det er problematisk, hvis det bliver et mål i sig selv, at der skal være flere videokonsultationer, siger hun.

Hun tilføjer, at der mangler et overblik over fejlraten ved brugen af video.

– Jeg synes, at det ville være en god ide, hvis vi kan få nogle tal på, om fejlraten er højere ved videokonsultationer, eller om det er nogenlunde det samme, siger Mette Thiesen.

Hos Socialdemokratiet mener sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen, at det kan give mening med retningslinjer for brugen af videoopkald hos vagtlægerne.

– Virtuelle konferencer er et rigtigt godt redskab, og det får mange til at komme hurtigt i kontakt med sundhedsvæsenet. Men det er klart, at vi hele tiden skal finde ud af, hvor faldgruberne er, og hvilke områder, der eventuelt kan være forbundet med en særlig risiko for patienter, siger Flemming Møller Mortensen, der dog understreger, at han ikke vil kommentere de konkrete sager.

Radio4 har forsøgt at få en kommentar fra Region Midtjylland og PLO, der ikke ønsker at stille op til interview, men formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau, henviser til Danske Regioner.

Formanden for Danske Regioner er Anders Kühnau.

Kampfly: Torsdag lander de nye F-35 fly i Danmark, inden de den 1. oktober officielt overdrages til Forsvaret.

Planen er, at de skal udfase de ikoniske F-16 fly, som blev købt første gang tilbage i 1975.

Avisen har sammen med Hans Peter Michaelsen gennemgået nogle af flyenes vildeste features, og hvad der gør de amerikanske jetjagere så eftertragtede. Han er uafhængig forsvarsanalytiker, har arbejdet ved Center for Militære Studier hos København Universitet, og så var han konstabel, da de første fly ankom til Flyvestation Skrydstrup.

Som han selv siger.

- Been there, done that and got the t-shirt.

Se listen under billedet.

- Jeg er vant til at være leder og har det bedst med, hvis de andre underkaster sig, siger Kemal - en af deltagerne i året "Robinson Ekspeditionen."

Kemal er en meget stor og høj mand, der ligner en mørkhåret Tarzan. Og han er en af 22 deltagere i ekspeditionen, som i år kan fejre 25-års fødselsdag.

25 sæsoner (et år var der to, mens der var coronaaflysning i 2020, red.) med forskellige medvirkende, som fordelt i to hold dyster mod hinanden i fysiske konkurrencer på eksotiske strande og med meget lidt mad i maven.

25 år, hvor samfundet har udviklet sig med nye værdikampe og kønskampe.

Det kan godt være, at man engang kunne sige som 42-årige Kemal. Og hvor det også var i orden at stikke til en kvinde for at være stor og til en anden kvinde for at virke for svag. Eller uden blusel nægte modstanderholdet tre tændstikker, selv om ens eget hold er velforsynet med tændstål. Eller fremhæve sig selv konstant for at være bedst, klogere, stærkest.

Men alfahanner er dinosaurer. Når de fremturer, er det pinligt umoderne, og de skrumper ind til små mænd.

"Robinson Ekspeditionen" er en konkurrence med kun én vinder. Hver gang et hold taber, skal det sende en af sine kammerater hjem. Derfor er alliancer vigtige, og sådan en er der på Hold Syd. Her har fire - herunder Kemal - rottet sig sammen, og firkløveret håndterer deres holdkammerater som slagtekvæg. 

Nu kunne man tro, at angsten for at blive smidt hjem hos holdets svageste og den aggressive vindermentalitet hos holdets alliance ville føre til, at Hold Syd gang på gang tværede modstanderne ud.

Men nej. Ovre på Hold Nord - det bløde hold - hvor man dyrker korpsånd og anerkendende kommunikation, vinder de mindst lige så meget. Og her lider de, når de har tabt og er nødt til at sende den svageste hjem. For sådan er det i Robinson Ekspeditionen. Der er altid en "den svageste", og i begyndelsen er det som regel dem, der billedligt talt er glad for sovs og i den dårligste form.

Man kan drive mennesker langt ved at underlægge dem en dominerende og angstpræget arbejdskultur, men det gør dem ikke nødvendigvis dygtigere.

Man kan i stedet vælge at få færdighederne frem i et selvtillidsskabende og omsorgsfuldt fællesskab, og netop derfor er det fuldstændig umuligt ikke at heppe på Hold Nord. De er simpelthen mere moderne og nemmere at holde af.

Dermed er denne fødselsdagssæson også mere interessant og spændende end de seneste. Det er mørket mod lyset. Det gode mod det kyniske. Det er næsten som at se "Harry Potter".

25 år er længe. Sølvbryllups længe. Midaldrende længe. Og det afspejler sig på flere måder. Tag for eksempel 47-årige Lars, der siden programmets begyndelse har drømt om at være med. Nu er han en lykkelig mand - lige indtil det går op for ham, at han er underlagt alliancen på Hold Syd.

Måske er det også programmets alder, der gør, at klippe-tempoet er blevet mere adstadigt. Det er mindre pumpet og dramatisk at se på i år med færre hvislende slanger i nærbilleder, men til gengæld mere snak. Da hvert program varer halvanden time, skal der nok være nogen, der finder dette mere modne greb for langsommeligt.

- Husk nu at være gode ved hinanden, råbte sidste års vinder, Mikkel Bertelsen, som farvel til Hold Syd, der i første afsnit vandt den bedste strand at bo på samt en rådgivende stund med Mikkel.

Det lyttede nogle af dem ikke til, men noget tyder på, at de kunne høre det helt ovre hos Hold Nord. Spændende om og hvornår de glemmer det. Der er trods alt en halv million kroner på spil til den endelig vinder.

"Robinsonekspeditionen", TV 3 og Viaplay. Nye afsnit hver mandag. Denne omtale baserer sig på de tre første afsnit.