Rettelse: Oprindeligt fremgik det, at Marianne Stein havde faktureret 2.750 kroner for "Arbejde med B.T. og sociale medier" i den omstridte faktura. Det er en fejllæsning af fakturaen fra redaktionens side. Der er retteligt faktureret 2.500 kroner for ti mails/dokumenter, 1.500 kroner for kontakt til B.T. og 1.250 for tre Facebook-opslag. Avisen beklager fejlen.

Når syge og svage borgere har brug for hjælp til at kæmpe deres sag i kommunen, hyrer nogle af dem en privat socialrådgiver. Men der er en skyggeside.

For bag facaden af gode intentioner og hjælpsomhed kan Avisen Danmark afsløre, at sårbare mennesker kommer i klemme i et ureguleret marked, hvor private socialrådgivere "står klar med dollartegn i øjnene".

- Jeg har stødt på flere sager gennem de seneste år, hvor markedet ser ud til at være det vilde vesten. Hvor de bare lægger nogle timepriser op på deres hjemmesider, og så kører taxameteret blindt derudad, siger Mads Pramming, der er én af landets førende advokater på socialområdet.

Også Louise Schelde Frederiksen, der er advokatfuldmægtig og stifter af nonprofit-organisationen HumanRise, hvor syge kan få gratis juridisk rådgivning, er kritisk:

- I de sager, jeg har kendskab til, mener jeg, at det peger i retningen af grov udnyttelse af syge mennesker. Man stiller sig frem som hverdagens helte, mens der bag teatertæppet er tale om skruppelløs fakturering, siger Louise Schelde Frederiksen.

Hos Hjerneskadeforeningen fortæller direktør Morten Lorenzen, at foreningen kender til en række sager, hvor medlemmer har følt sig dårligt behandlede eller decideret snydt af private socialrådgivere, der eksempelvis har udskrevet fakturaer på møder, der ikke er blevet afholdt.

- Vi har haft især én grel sag, men mere kan jeg ikke sige, siger han.

En af de personer, der er kommet i klemme ved en privat socialrådgiver, er 50-årige Hanne Sandholt Jensen fra København.

Hanne, som tidligere arbejdede i forlagsbranchen, har i knap to år været så afkræftet af sygdommen ME, at hun er sengeliggende det meste af døgnet og fanget i sin lejlighed på tredje sal.

Hendes største ønske er at få tilkendt førtidspension, så hun får råd til at flytte ind i en handicapvenlig bolig med mulighed for at komme udenfor.

For at få hjælp til sin sag hyrede Hanne Sandholt Jensen sidste år en af de mest kendte private socialrådgivere, Marianne Stein.

Marianne Stein har 14.000 følgere på sin facebook-side, giver interviews til store medier, har skrevet en bog og er ifølge sine facebook-opslag blevet inviteret til møde med beskæftigelsesministeren.

Men hvad Hanne Sandholt Jensen håbede ville være en hjælp i hendes sag, endte som det modsatte.

- Det har været en forfærdelig oplevelse, siger Hanne.

I august kulminerede sagen, da Hanne blev stævnet af det firma, som Marianne Stein er ansat i, Stein Consulting.

Det skete, fordi Hanne har nægtet at betale en sidste regning på over 5000 kroner for blandt andet tre opslag på Facebook.

Det er opslag, som Marianne Stein har skrevet og lagt op på sin offentlige facebookside – det første med et stort billede af sig selv. Men som hun vil have Hanne til at betale for.

- Jeg var ærlig talt i chok over den faktura, og det er jeg stadig, siger Hanne Sandholt Jensen.

For at forstå Hanne Sandholts Jensens sag, skal man først forstå, hvad private socialrådgivere er.

De arbejder ikke i det offentlige, men på det private marked, og kan hyres af borgere til at hjælpe dem i deres sag ved en myndighed. Det kan eksempelvis være i sager ved kommunen om sygedagpenge, førtidspension eller handicaphjælp.

Markedet for private socialrådgivere er vokset frem de senere år. Men modsat advokater, der er underlagt stramme regler i form af tilsyn, klagemuligheder, ansvarsforsikring ved forkert vejledning, lov om at salæret skal være ”rimeligt”, advokatetiske regler – og meget mere – er der næsten ingen regulering af private socialrådgiveres virke.

Det var Hanne Sandholt ikke klar over, da hun kontaktede Marianne Stein. Hun ønskede bare at få hjælp af en professionel til sin sag, da hun på grund af sygdom i forvejen var tappet for energi.

Til sammen har Hanne betalt 26.300 kroner til Marianne Stein. Avisen Danmark har set alle fakturaerne.

I en periode på ti måneder fra juni 2022 til april 2023 løb der regninger ind med beløb på op til 4000 kroner én til flere gange om måneden.

Regninger, som Hanne betalte med penge fra sin opsparing, fortæller hun.

De hyppige fakturaer gjorde, at Hanne hurtigt mistede overblikket over, hvor meget hun i alt betalte til Marianne Stein, fortæller hun.

- For hver e-mail, jeg skrev til hende, kostede det 250 kroner, siger Hanne.

- Som syg og uden nogen særlig høj indtægt, så er det bare en megastor stressfaktor ikke at vide, hvad tingene koster i alt.

En stor del af Hannes penge er gået til at have e-mailkorrespondance med Marianne Stein. Gennemlæsning af sagsakter, virtuel bisidning, telefonsamtaler og møder er der også få eksempler på. Det kostede 1.000 til 1.200 kroner i timen inklusiv moms.

Hanne måtte selv udarbejde alle klager, breve og bemærkninger til kommunen på egen hånd, fortæller hun. Når hun havde skrevet et udkast, sendte hun det forbi Marianne Stein på e-mail for rådgivning, forklarer hun.

Men det har ifølge Hanne ikke hjulpet på hendes sag. Halvandet år senere er kommunen fortsat i gang med at tage stilling til, om Hanne kan få førtidspension.

- Jeg har nok skrevet 30 klager og breve til kommunen for at få dem til at rette de fejl, der er i min sag, siger Hanne.

- Det har været en kæmpe belastning selv at skulle skrive de mange breve. Noget, jeg faktisk ikke havde kræfterne til, siger hun.

Marianne Stein greb i foråret til andre metoder.

Den 7. maj i år slog den private socialrådgiver et opslag op på sin offentlige facebookside. Opslaget var ledsaget af et stort billede af Marianne Stein selv.

”HANNE ER FANGET I EGET HJEM – OG I KØBENHAVNS JOBCENTER”, startede opslaget.

Herefter fortalte hun historien om Hanne Sandholt Jensen, der er så syg, at hun er bundet til sin seng og fanget i sin lejlighed på tredje sal. På kommunen står hendes sag om førtidspension i stampe.

Samme dag delte Marianne Stein endnu et opslag på sin facebookside med fokus på en artikel fra B.T. om Hanne Sandholt Jensen. Marianne Stein udtaler sig også selv i artiklen med flere citater. I facebookopslaget sendte Marianne Stein rosende ord til Hanne for at have modet til at stå frem.

En måned senere, den 6. juni, delte Marianne Stein endnu et opslag om Hanne Sandholt Jensen og skrev, at der stadig ikke var sket noget i sagen. Hun taggede to politikere i opslaget.

Kort tid efter, den 16. juni, valgte Hanne i en e-mail at opsige sit samarbejde med Marianne Stein. Hanne havde i stedet fået tilbudt hjælp fra nonprofit-organisationen HumanRise, hvor hun kunne få gratis juridisk rådgivning. I e-mailen takkede hun Marianne Stein for indsatsen.

Efter Hanne afsluttede samarbejdet med Marianne Stein, sendte Marianne Stein en regning til Hanne på 5.250 kroner den 19. juni. Heri ville Marianne Stein have Hanne til at betale 1250 kroner for de tre facebookopslag. Og 1500 kroner for kontakt til en journalist fra B.T. i form af tre e-mails samt telefonsamtaler. Marianne Stein skrev følgende i fakturaen:

• Talt med journalist (har kun faktureret for en time, selvom den tid jeg har brugt rækker langt over en time)
• Godkendelse af artikler henholdsvis den 1/5 og 4/5
• Opslag på Facebook 7/5-23 (en time) (her har jeg også kun taget for en time, selvom jeg brugte mere tid og det også blev til to opslag)
• Genopslag på Facebook den 6/6-23

Hanne Sandholt Jensen fortæller, at både facebookopslagene og B.T.-artiklen var Marianne Steins idé. Hanne blev chokeret over regningen, da det ifølge hende ikke var aftalt, at hun skulle betale for det.

- Jeg vil ikke betale for Marianne Steins egen markedsføring. De ting gavnede hendes eget virke som privat socialrådgiver, hvor hun fik øget kendskabet til sit arbejde. Det har ikke gavnet mig eller min sag, fortæller Hanne Sandholt Jensen.

Med hjælp fra advokatfuldmægtig Louise Schelde Frederiksen, som er stifter af HumanRise, har Hanne gjort indsigelse mod regningen.

Louise Schelde Frederiksen er forarget over, hvordan Hanne Sandholt Jensen og andre borgere er blevet behandlet af private socialrådgivere.

- Det er et problem, at folk først kommer i klemme i jobcenteret og så bagefter kommer i klemme hos nogle, der står klar med dollartegn i øjnene, siger Louise Schelde Frederiksen.

Hun har kendskab til flere sager end Hannes, hvor private socialrådgivere efter hendes mening har handlet uetisk, fortæller hun.

Eksempelvis silkeborgenseren Anne Veise, som Avisen Danmark også bringer historien om, der har betalt over 54.000 kroner til en privat socialrådgiver.

- Det ser ud til at det er et omfattende problem – og spørgsmålet er, om mange syge ikke vil kunne gøre krav gældende og få nogle af deres penge retur, siger Louise Schelde Frederiksen.

Stein Consulting har reageret ved at hive Hanne Sandholt Jensen i retten og stævne hende for ikke at betale fakturaen. Hanne har nu mulighed for at gøre modkrav.

- Jeg er glad for, at jeg har Louise, ellers havde jeg nok bare betalt regningen og ikke haft is i maven til at sige fra, siger Hanne Sandholt Jensen.

Hanne Sandholt Jensen har muligvis betalt mere til Marianne Stein, end hun ville have gjort til en advokat.

Mads Pramming, der er en af landets fremmeste advokater på det sociale område, anslår, at en sag som Hannes ville koste 15.000 kroner hos ham.

- Sådan nogle her sager vil vi typisk afregne i størrelsen 15.000 kroner. Og nok også med noget mere intensivt arbejde, hvor vi selv skriver breve og klager og sådan.

- Jeg kan ikke mindes, at vi har sendt regninger på 30.000 kroner. 30.000 kroner for sådan noget her, det er meget højere, end det ville være hos mig, siger Mads Pramming.

Advokaten tager i dag typisk kun de store, principielle sager, som kan få betydning for mange. Men han har i en lang årrække arbejdet med nøjagtigt de samme typer sager, som private socialrådgivere hjælper med, f.eks. om sygedagpenge eller førtidspension.

Han understreger, at han som udgangspunkt synes, det er en god idé, at der er et marked for private socialrådgivere, da han oplever ofte at måtte afvise borgere med behov for juridisk hjælp.

- Det er så stort et behov, at man slet ikke forstår det. Private socialrådgivere kunne være en fantastisk idé, men det virker bare som et cowboyland lige nu.

- Det virker til, at man kan risikere at blive fanget i sådan et spind af, at så kører socialrådgiveren bare helt vildt derudaf på nogle takster, der står på en hjemmeside, uden at man ved, hvad man har sagt ja til, og hvor mange timer der bliver brugt.

- Det kan der komme nogle helt urimelige situationer ud af. Det er jo et forhold mellem en forbruger og en professionel erhvervsdrivende. Og der har den erhvervsdrivende altså et ansvar, siger Mads Pramming.

Han efterlyser, at der kommer mere regulering af markedet.

- Og til klienter vil jeg sige: Pas godt på derude, se dig for, og vær sikker på, at du har nogle klare aftaler, fordi du risikerer at blive snydt, siger Mads Pramming.

Hos patientforeningen ME-Foreningen er formand Line Vind "målløs" over sagen, siger hun. At Hanne blev opkrævet betaling for tre facebookopslag, får Line Vind til at udbryde: "Nej!"

- Jeg er målløs. Det er jo mennesker, der tjener penge på, at systemet ikke er i orden og ikke er rimelig overfor meget syge borgere, siger hun.

- Der burde slet ikke være et marked. Og det er politikernes ansvar, at det marked eksisterer.

Line Vind er også kritisk overfor, at Hanne skulle skrive klagerne selv, da ME-patienter ifølge hende ofte har svært ved at samle deres tanker og formulere sig på grund af kognitive symptomer.

- Jeg var helt klart af den overbevisning, at hvis man hyrede en privat socialrådgiver, så havde man også betalt for, at brevene blev skrevet, siger Line Vind.

Hun peger på, at foreningen oplever, at medlemmerne har et stort behov for hjælp. Foreningens egen socialrådgivningstelefon, der har åbent to timer om ugen, får rigtig mange opkald, fortæller hun.

- Det, jeg synes, er helt urimeligt, er, at meget syge borgere står i en situation, hvor de bliver nødsaget til at skulle have juridisk hjælp. Desværre har kommunerne ikke økonomiske midler til at efterleve lovgivningen, og det er problematisk. Økonomi og lovgivning bliver simpelthen nødt til at hænge sammen, så borgerne kan få den hjælp, de er berettiget til, siger Line Vind.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Signe Færch, er også kritisk. Hun mener, at sagen lyder "meget mærkværdig".

- Jeg synes, sagen lyder meget mærkværdig, og at det illustrerer, at der er behov for regulering. Der er behov for nogle faglige og etiske rammer, som private socialrådgivere skal agere indenfor. Så man sikrer, at man også har et sted at gå hen som borger, hvis man er utilfreds og vil klage over den private rådgivning man har fået, siger Signe Færch.

Signe Færch påpeger, at det er "helt legitimt" at have brug for rådgivning fra nogle andre end dem, der sidder og repræsenterer en forvaltning eller et system.

- Private socialrådgivere kan hjælpe med at navigere i et kompliceret system og oversætte lovgivningen. Det er helt legitimt at have det behov, og så skal vi jo sikre, at man så også er tryg, når man så gør det.

Signe Færch foreslår en autorisationsordning for socialrådgivere, ligesom man kender det for eksempelvis psykologer. Så vil der være mulighed for at trække autorisationen tilbage, hvis man overtræder reglerne.

- Der er nogle private socialrådgivere, der laver et rigtig godt stykke arbejde, og de laver faktisk også et rigtig vigtigt stykke arbejde.

- Det kunne være fint at tage en dialog om, hvordan vi kan sikre et højt fagligt og etisk niveau for det her område, for det er der brug for. Fordi vi som socialrådgivere sidder og spiller så vigtig en rolle, så skal vi også sikre, at det sker på en ordentlig måde.

Marianne Stein understreger, at hendes timetakster har været gennemsigtige og klare fra start.

- Hanne har jo hele tiden vidst, hvad min takst er, og at jeg tager betaling for alt arbejde, jeg laver i hendes sag. Det har været clearet fra starten, siger hun.

Den private socialrådgiver undrer sig over, at Hanne Sandholt Jensen nu er utilfreds med samarbejdet, da Marianne Stein fik et andet indtryk i forbindelse med, at der blev udvekslet pæne ord i en e-mailkorrespondance, da samarbejdet sluttede.

- At hun har været utilfreds, har jeg overhovedet ikke hørt fra hende. Og hvis du har læst den mail, hun har sendt mig, så fremgår der også noget andet, siger Marianne Stein.

Den sidste faktura blev sendt efter denne mailudveksling. Og efter at Hanne Sandholt Jensen gjorde indsigelse mod at betale, har Marianne Stein forsøgt at komme i dialog med hende uden held, fortæller hun.

- Hanne har jo hele tiden betalt sine fakturaer, og vi har haft et godt og ordentligt samarbejde hele vejen igennem. Og jeg sender selvfølgelig Hanne en opgørelse på det sidste arbejde.

- Hanne har fået en faktura, den er hun uenig i, nu ligger den så i vores retssystem. Så det må jo bare være retssystemet, der afgør det.

Marianne Stein mener desuden, at Louise Schelde Frederiksens kritik af faktureringsmetoden er drevet af en personlig konflikt mellem hende og Marianne Stein.

Er det normal praksis for dig at kræve penge for opslag på din egen facebookside og kontakt til medier, hvor du selv udtaler dig?

- Prøv at høre her. Jeg har lagt enormt mange timer i at få Hannes sag frem til de rette, der kunne gå ind og handle på den her situation, som hun sidder i, som er fuldstændig urimelig. Så ja, jeg har lagt rigtig mange timer i det, og også nogle timer, som jeg ikke har faktureret for.

- Jeg er ikke ansat i en organisation, hvor vi kan tilbyde gratis rådgivning. Jeg er privat socialrådgiver. Jeg tager betaling for alt det arbejde, jeg udfører. Og det er der fuldstændig gennemsigtighed omkring.

Der er et stort billede af dig selv tilknyttet det første facebookopslag. Og i artiklen i B.T. udtaler du dig også med flere citater. Er det ikke mere markedsføring af dig selv, end det er hjælp til hende?

- Hvis det var sådan, at artiklen handlede om, at hun har fået førtidspension, efter hun hyrede en privat socialrådgiver, så kan vi tale om markedsføring. Men det her var for at fremme fokus på Hannes sag, og den urimelige situation, hun står i.

Marianne Stein afviser samtidig, at hendes salær kan sammenlignes med advokaters, da hun ikke er advokat.

- Der er fuldstændig gennemsigtighed omkring, hvad mine priser er. Og det kan kunden jo tage imod eller lade være. Som private socialrådgivere bliver vi nødt til at tage betaling for det arbejde, vi udfører. Og det er så på timebasis, for jeg kan ikke estimere, hvor meget sådan en sag kommer til at koste.

Marianne Stein mener desuden, at hun har lavet benarbejdet i Hannes sag, som HumanRise nu kan tage æren for.

Tilbage hos Hanne er der nervøsitet over at skulle igennem en retssag. Men hun glæder sig over at have stoppet samarbejdet med Marianne Stein. Ifølge hende er det først efter at have fået hjælp fra HumanRise, at der er begyndt at ske noget i hendes sag.

Advokatfuldmægtig Louise Schelde Frederiksen afviser, at der er tale om en personlig konflikt med Marianne Stein.

- Jeg har påpeget problematikken med priser og manglende regulering med markedet flere gange. Det er ligegyldigt, hvad den private socialrådgiver hedder. Det handler om et generelt problem med syges retssikkerhed, siger hun.

Når Hanne Sandholt Jensen kigger tilbage, erkender hun, at hun også selv havde et ansvar for selv at sige fra overfor Marianne Stein noget før. Men hun følte sig fanget, fortæller hun.

- Jeg følte mig viklet ind i et spindelvæv, fordi det var Marianne Stein, der bestemte slagets gang, uden at jeg havde nogen som helst mulighed for at vide, om det var det bedste at gøre.

- Nu, hvor jeg er sluppet ud af det, kan jeg mærke en stor lettelse.

***

I første version af artiklen fremgik det, at Louise Schelde Frederiksen er advokat. Det er rettet til advokatfuldmægtig.

Det er et stort problem, at nogle borgere føler sig nødsaget til hyre en privat socialrådgiver til at hjælpe dem i deres kamp mod kommunerne.

Det mener professor i socialret ved Aalborg Universitet, John Klausen.

- Det, at der overhovedet er et marked for private socialrådgivere, er i sig selv dybt problematisk. Det er et symptom på, at der er et andet problem, som er langt alvorligere, siger professoren.

Som Avisen Danmark beskriver i en anden artikel, risikerer syge og svage borgere at komme i klemme ved private socialrådgivere, som står klar med "dollartegn i øjnene" på et ureguleret marked.

Men at der overhovedet er behov for private socialrådgivere, er ifølge professoren et tegn på et større problem i samfundet.

Det er Anne Veise fra Silkeborg enig i. Hun har brugt 54.423 kroner over otte måneder på en privat socialrådgiver, fordi hun oplevede, at hendes hjerneskadede mand blev svigtet af kommunen.

- Det er vanvittigt, at man kommer dertil, at man føler sig nødsaget til at hyre en privat socialrådgiver, fordi man ikke kan få den hjælp, som man er berettiget til hos kommunen, siger hun.

Anne Veise har tidligere stået frem i Avisen Danmark og gennem to artikler fortalt om sin omfattende kamp med Silkeborg Kommune for at få den rette hjælp til sin mand, Martin. Han blev hjerneskadet efter en stor blodprop, og han mistrivedes senere så meget på sit bosted, at han blandt andet forsøgte at begå selvmord.

Anne Veise understreger, at kampen med kommunen har været "forfærdelig".

- Det er svært at beskrive, hvor krævende det er at kæmpe med systemet. Man skulle synes, at det var nok, at børnene mistede deres far og jeg min ægtefælle. Det er i sig selv tragisk og sorgfuldt. Men kampen med systemet er faktisk værre, fordi det får man oveni, siger hun.

Anne Veise fortæller, at da hun oplevede at løbe panden mod en mur ved kommunen, opfordrede mange i hendes omgivelser hende til at hyre en privat socialrådgiver.

Selv vægrede hun sig ved tanken, siger hun.

- Men til sidst så jeg ikke andre muligheder, og omgivelsernes reaktioner var altid: "Hvor er det godt, at du har gjort det".

En privat socialrådgiver kan hyres af borgere til at hjælpe dem i deres sag ved kommunen eller en anden myndighed. Det kan være i sager om for eksempel sygedagpenge, førtidspension eller handicaphjælp.

Markedet for private socialrådgivere er vokset frem de senere år. Men modsat advokater, der er underlagt tilsyn, lovgivning, advokatetiske regler, og hvor der er et klageorgan, som kan fratage dem deres bestalling, er der ikke samme regulering af private socialrådgiveres virke.

Anne Veise fortæller, at hun faktisk i første omgang kontaktede en advokat, men fik afslag, da advokaten ikke havde tid til at tage flere sager ind.

Derfor fandt hun frem til den private socialrådgiver gennem en bekendt.

Prisen var 1.000 kroner i timen inklusive moms. Og opgaverne bestod blandt andet i at skrive klager til myndighederne på Anne Veises vegne og gennemgå sagen løbende med hende for at rådgive hende om det næste skridt.

Anne Veise fortæller, at det er mange penge at have brugt på det. Det er en ekstra udgift i et i forvejen presset budget.

- Man skal have virkelig mange kræfter for at kæmpe mod det her system. Der er det ikke fair, at man føler, det er nødvendigt at hyre en professionel, siger Anne Veise.

- Det vidner om, at vi lever i et samfund uden retssikkerhed. Hvis kommunerne handlede korrekt og til borgernes bedste, så var der ikke behov for private socialrådgivere.

Professor i socialret på Aalborg Universitet, John Klausen, siger, at der "er ingen tvivl om", at markedet for private socialrådgivere er "broget". Han studser over det store beløb, som Anne Veise har betalt.

- Det er mange penge, og man ville kunne få en hel del advokatbistand for 54.000 kroner. Og så får man trods alt en anden ydelse ved at bruge en advokat, som har en bestalling. Der er en ansvarsforsikring, hvis advokaten begår fejl. Og der er muligheder for at klage til Advokatnævnet.

- Og i nogle af de her sager kan det godt være relevant at sagsøge kommunen. Det har en privat socialrådgiver ikke kompetencer til, så der skal man alligevel omkring en advokat, siger han.

Professor John Klausen mener også, at det fremvoksende marked for private socialrådgivere er et symptom på store problemer med retssikkerheden på socialområdet ude i kommunerne.

- Hvis ellers kommunen fungerer, så burde det her absolut ikke være nødvendigt.

- Der bliver begået ufattelig mange fejl ude i kommunerne på socialområdet. Det er det grundlæggende problem, siger John Klausen.

Ser man på Ankestyrelsens tal, omgjorde styrelsen sidste år 37,5 procent af de kommunale afgørelser, som borgere havde klaget over på det sociale område. Altså var der problemer i mere end hver tredje påklagede afgørelse.

På voksenhandicapområdet var omgørelsesprocenten på 38,9 procent. Værst stod det til på børnehandicapområdet. Her var omgørelsesprocenten på 48,8 procent. Det svarer til fejl i knap hver anden sag.

- Politikerne bør se på det grundlæggende problem, som er fejlene i de sociale sager. Problemet er drøftet gentagne gange, mens det er kun gået én vej med fejlprocenterne imens, siger John Klausen.

Professoren foreslår, at der indføres bøder til kommunerne, når de inden for socialområdet laver afgørelser, der ikke er lovlige. På den måde kan kommunerne mærke det på økonomien.

- Det, der mangler at blive brugt af redskaber, er, at kommunerne bliver sanktioneret, hvis de ikke overholder reglerne. Det har vi ikke haft tradition for i Danmark, udover når det kommer til persondatareglerne (GDPR, red.), hvor kommunerne kan få bøder.

Ifølge professoren bliver kommunen i nogle tilfælde faktisk belønnet, når der træffes forkerte afgørelser inden for socialområdet, eller at der er så alvorlige fejl i sagsbehandlingen, at afgørelsen er ugyldig.

- Mange ydelser efter serviceloven kan reelt ikke ydes med tilbagevirkende kraft, når kommunens afgørelse bliver omgjort i Ankestyrelsen. Og kommunen har sparet penge i den periode, som klagesagen verserer, siger John Klausen.

Hos Hjerneskadeforeningen fortæller direktør Morten Lorenzen, at foreningen oplever et stort behov for juridisk hjælp blandt hjerneskadede og deres pårørende.

- Borgerne føler, de banker i en pude. Når de gentagne gange prøver at få det, som der står i lovgivningen, de skal have ret til, uden held, så bliver de jo nødt til at prøve noget andet. Og så er der sket den udvikling, at der er kommet private tilbud på markedet, siger Morten Lorenzen.

Han forventer, at markedet for private socialrådgivere er kommet for at blive, når kommunerne ifølge Morten Lorenzen er så klemt på økonomien, som de er.

- Vi hylder sådan set, at der er nogle, der vil prøve at hjælpe de borgere, der er kommet i klemme ved kommunen. Men der er brodne kar i alle erhverv, så der er brug for nogle værn, så borgerne kan være mere sikre. For vi tror, at vi kommer til at se mere af det.

Hos Kommunernes Landsforening anerkender formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek (V), som også er borgmester i Viborg Kommune, at markedet for private socialrådgivere er udtryk for, at borgere mener, at "det ikke er godt nok". Men hvad der præcist ligger bag, er efter hans mening svært at sige.

- Nogle gange er borgerne også bare uenige i beslutningen, uden at det er forkert, siger Ulrik Wilbek.

Forelagt omgørelsesprocenterne på socialområdet påpeger Ulrik Wilbek, at en del af sagerne bliver hjemvist på grund af manglende oplysninger. Det er bureaukratisk, og derfor er der brug for mere enkle regler, mener han.

Du siger reglerne er for bureaukratiske for kommunerne, men der er vel stadig tale om fejl, når informationer ikke bliver udfyldt korrekt?

- Ja, der er stadig tale om fejl, og vi kan altid blive bedre. Det handler dog om to ting: Vi skal have de nødvendige ressourcer, og samtidig skal dokumentationsbyrden mindskes, så vi kan udføre vores opgaver effektivt.

- Men det ændrer ikke ved, at kommunerne skal udføre deres opgaver korrekt, og der er plads til forbedring.

Er retssikkerheden god nok i kommunerne?

- Det er klart, at omgørelsesprocenten kun er tilfredsstillende, hvis den er på nul procent. Hver gang der bliver anket, så er det noget skidt for kommunerne. Hvis man forsimplede lovgivningen, kunne det hjælpe på det.

Ulrik Wilbek påpeger samtidig, at kommunerne er pressede på økonomien.

- Udgifterne inden for det specialiserede socialområde er eksploderede, og det er ikke en kritik, blot fakta.

- Derfor er der et akut behov for flere ressourcer, da vi allerede har overskredet vores budgetter for i år, og disse midler er blevet taget fra andre områder, siger han.

Avisen Danmark har forelagt kritikken for social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), men det har ikke været muligt at få et interview før avisens deadline. Ministeren vil stille op til interview om sagen tirsdag den 12. september.

Den 25. februar 2022 modtog Henrik Møller tre enslydende e-mails fra sine tre ansatte i Rusland.

De var skamfulde. Forfærdede over den krig, deres præsident havde startet i Ukraine. Flove ved at være russere. Bange for fremtiden.

“Kaveria ei jätetä," ræsonnerede Henrik.

Det er finsk og betyder, “man efterlader ikke sine kammerater”.

To ud af tre russere blev skaffet ud af landet. Den sidste måtte blive på grund af sin familie.

Datterselskabet i Moskva - som han få måneder forinden havde oprettet efter mere end 10 års arbejde med at komme ind på det russiske marked - forsvandt i tågen af Putins “specialoperation”.

Plantegningen for akustikken i det nye operahus i Kaliningrad lå ellers klar, renoveringen af lyden i det verdensberømte Bolsjojteater var færdiggjort, og Tschaikowsky-konservatoriet kunne der også sættes flueben ved.

Henriks Møllers rådgivningsfirma havde bevist sig på de største scener. En personlig karrieredrøm var gået i opfyldelse.

- Og så kommer der en idiot med en lille tissemand og trykker på knappen, brummer Henrik.

Vi kører forbi solsikkemarker og rødgraner og skovfyrer, der hilser på forstæderne udenfor Helsinki. I Finland starter naturen, hvor byerne ender.

- Sådan er det, afslutter Henrik sin egen svada mod Putin.

Sådan siger han tit.

Vi er på vej hjem til hans hus i Sipoo lidt udenfor den finske hovedstad.

Snart vil Henrik fortælle mig, hvad det er for et Rusland, han har mødt. Hvad det var for nogle navne, han fandt i sin kones bedstefars notesbøger, som fik en tiøre til at falde. Og hvad Putin egentlig skylder ham.

Men vi springer lige lidt i teksten.

“Här blir det lite rörigt”

I den danske film “Solkongen” fra år 2005 er der en karakter ved navn “Ole Finland”. På et tidspunkt bliver han spurgt, hvorfor han egentlig hedder sådan.

- Ja, det er en meget sjov historie, svarer han og holder en kunstpause med et saligt smil på læben, mens alle kigger forventningsfulde på ham.

- Det er fordi, jeg har været i Finland.

Henrik Møller er noget mere finsk end Ole Finland.

Den 61-årige mand fælder træer og bygger selv sin sauna (der er næsten lige så obligatorisk i finske hjem, som døre og vinduer er i danske). Han går på elgjagt og har en masse våben. Hans søn spiller ishockey og er en del af den finske forsvarsreserve.

- Jeg orker heller ikke så meget bullshit længere. Det er nok meget finsk. Jeg gider ikke smalltalk, siger han.

Det var ellers aldrig meningen, at det skulle gå sådan. Henrik boede i Hadsund med en dansk kvinde, spillede rockmusik i det djurslandske band Sweet Revenge og uddannede sig som akademiingeniør.

En finsk forelskelse flåede ham ud af landet. I 1977 havde han mødt Sirpa i den skandinaviske klub i Tehran. De blev evakueret ud af landet under revolutionen i Iran og gled væk fra hinanden, men ni år senere mødtes de igen.

- Här blir det lite rörigt, siger Henrik på sproget, som de taler i landet på den anden side af Øresundsbroen - og i seks procent af Finland.

Med Henriks egne ord “smadrer han rundt mellem dansk, svensk og finsk”. Han er flydende skandinaver.

Men rodet blev det. Kærligheden førte ham til Sirpas Finland i 1987, og aftalen var ét år.

- Ét år i Finland, og så ville jeg have os tilbage til civilisationen.

Planen gik i vasken. Børn kom til verden, og i 1994 startede han sammen med sin kammerat et rådgivningsfirma i akustik: Akukon.

- Bare for at have et arbejde, siger Henrik.

Lyd, vibrationer, støjdæmpning og akustik på skoler, kontorer, spillesteder og i alle andre slags bygninger rådgav de om. De fandt et hul i markedet.

I dag er Akukon en global delejervirksomhed med 60 medejere og datterselskaber fra Kasakhstan til Palæstina.

Og i en kort periode altså også Rusland.

Den finske farfars notesbøger

Kaffekanden hyler, telefonen ringer, og Henrik taler svensk.

Dugen på bordet, som vi sidder ved, er et verdenskort, og huset, som bordet står i, er gult med Villa Villekula-vibrationer.

På et skilt i køkkenet står der: ‘Here lives a lovely woman and a grumpy old man’.

Henrik er gnaven på Putin.

At bygge bånd og forhold til den russiske side har taget mange år. Og her taler han ikke kun om sin virksomhed Akukon, men om Finland generelt.

- For finnerne har russerne altid været bøhmændene, som kommer ind over grænsen. Det er den store bjørn, som man ikke skal tirre. Men samtidig ser man også lidt ned på dem. Man forbinder dem med billig vodka og lortebiler fra Sovjet, siger han og sætter sig på stolen.

Henrik er to meter høj, men i mødet med Sirpas familiehistorie følte han sig pludselig lille.

Begge hendes bedstefædre var officerer i vinterkrigen - Finlands blodige eksistenskamp mod Sovjetunionen under vnden verdenskrig, hvor mere end hver 10. finne enten faldt eller blev såret.

- Da jeg var ny i familien, og vi besøgte Sirpas farfar, lå der altid en opslået bog klar til mig. “Finland i krig”. Han havde lavet understregninger. Han ville have, at jeg skulle lære historien.

I de få timer jeg har kendt Henrik, har han ikke kunnet sidde stille mange sekunder ad gangen. Nu virker han rolig og alvorstung.

- Da hendes farfar døde, fandt vi tre tætskrevne notesbøger, som var fyldt med navne.

Henrik synker en klump.

- Det var sårede, savnede eller faldne soldater fra krigen. Alle områdets knejter. Hundredevis af navne, som han havde ansvaret for.

Han kigger på mig, som om også vi er i krig.

- Dér går det op for dig, at det ikke var for sjovt. Finnerne har haft et had til Rusland. Og jeg forstår det godt, siger han.

En smækket dør

Sirpa kommer ind i rummet for at varme sin frokost. Hun har kort hår, outdoor-tøj og et venligt smil.

- Hyggeligt at møde dig, siger hun.

Sirpa taler flydende dansk, selvom hun aldrig har boet i Danmark. Og så er hun et levende eksempel på den årelange forbrødring mellem Finland og Rusland - som nu er blevet sparket tilbage til koldkrigstiden på grund af Ukraine-invasionen.

- Igennem mit liv har jeg prøvet at lære det russiske sprog og den russiske kultur. Jeg har haft over 50 arbejdsrejser i landet. Pludselig er døren bare smækket i. Jeg er vældig skuffet, siger Sirpa.

Hun kigger på Henrik og sukker dybt.

- Nu skal man igen være på vagt i Finland, siger hun.

- Sådan er det, svarer han.

I dag er forretningsforbindelser mellem de to lande cuttet, visumreglerne er strammet, og finnerne er i gang med at bygge et sikkerhedshegn på grænsen til 380 millioner euro. Det i mange år alliance-fri Finland har meldt sig ind i Nato.

På mange måder var Henrik ellers kommet til at holde af Rusland og den russiske mentalitet.

- De russere, jeg har mødt, er de mest kærlige mennesker. Så venlige og gæstfri. De tager røven på dig på en god måde, siger han og fortæller en anekdote.

Da Akukon for nogle år siden skulle redesigne dele af Tschaikowsky-konservatoriet, var der noget helt galt. Henrik forstod simpelthen ikke, hvordan den gamle uddannelsesinstitution fra 1886 var sat sammen rent lydmæssigt. Han besluttede sig for at renovere det, på samme måde som det var bygget.

Tre uger før deadline gik det op for ham, at de russiske håndværkere byggede scenegulvet fuldkommen anderledes, end han havde bedt dem om. Og de vil ikke lytte til ham.

Henrik hidsede sig op, råbte både på engelsk og gebrokkent russisk. Til sidst kom direktøren for konservatoriet.

- Møller bestemmer, sagde han.

Håndværkerne makkede ret, projektet blev reddet, men Henrik stod lamslået tilbage.

- Hvordan kan sådan noget ske? spurgte han, hvortil hans russiske medarbejder svarede:

- Henrik. Det her er Rusland. Intet fungerer, og alt kan lade sig gøre.

Den høje dansker er nået frem til historiens pointe.

- Lidt simpelt sagt er det sådan, Rusland er. Intet fungerer, men alt kan lade sig gøre. Og det er herligt på nogle måder, men står også i vejen for en hel masse udvikling.

- Verden er åndssvag

Henrik har tændt op i en pibe tobak, og vi er på vej ned på en lokal italiensk kantine i Sipoo for at spise frokost.

Der står to biler i indkørslen, familien Møller har sommerhuse i både Finland og Djursland, og de er ved at bygge et nyt stort hus i Sipoo, så deres voksne søn og hans familie kan overtage deres gamle.

Om tre år påtænker han at gå på pension. Måske træde ind i finsk lokalpolitik - igen.

Alligevel taler Henrik om magtesløshed. Siden han var barn, har han rejst, arbejdet og levet uden hensyntagen til grænser, kulturforskelle og sprogbarrierer. Nu har han mødt en mur.

- Putin har bevidst over for alle, at Rusland er imperialistisk land. Og du kan bare ikke gøre noget.

I finske euros har den afbrudte russiske forbindelse kostet Akukon 10-15 procent af deres omsætning. Firmaet har desuden en hel del indestående midler i Rusland.

- Det er noget mere end et par gode flasker rødvin, siger Henrik uden dog at ville komme nærmere ind på tallene.

Skal pengene ud, skal han betale skat i Rusland, og det har han ikke lyst til.

Men det er heller ikke økonomien, der gnaver mest, siger han. Det er erkendelsen af den virkelighed, han lever i.

- Verden er betydeligt mere åndssvag, end jeg troede den var. At Putin og Trump, supermagterne, kan opføre sig så sindssygt, det er deprimerende. At mænd med små tissemænd og mindreværdskomplekser kan forvolde så megen skade.

- Sådan er det.

Flere elektriske lastbiler er landet på de danske veje. Danfoss tog i denne uge tre af i alt ni el-lastbiler udviklet i samarbejde med Volvo i brug.

Lastbilerne skal på vejene på faste ruter mellem Danfoss' fabrikker i Sunds, Silkeborg, Kolding, Gråsten og Nordborg og mellem lagrene i Tinglev og Rødekro.

Køretøjerne indeholder alle teknologi fra virksomheden selv.

- Vi vil gerne levere et konkret bidrag til den grønne omstilling. Vi har forpligtet os til at gå forrest, da vi har lovet at udfase al CO2 fra vores globale drift senest i 2030, siger bæredygtighedsdirektør i Danfoss Torben Christensen.

Én af de nye lastbiler vil være undervejs 24 timer i døgnet. Danfoss bliver dermed de første i Danmark, der har en elektrisk lastbil kørende i alle døgnets timer fem dage om ugen.

- Vi kan lykkes med det, fordi vi laver ladeinfrastruktur på vores fabrikker på bilernes rute. Det er en fordel at bruge tiden, hvor lastbilen læsser og bliver losset, til at lade, siger Torben Christensen.

Direktøren påpeger, at 48 procent af al daglig kørsel i Danmark er under 300 kilometer pr. lastbil.

Han mener derfor, at der er "et potentiale for grøn omstilling i tung transport" - også selvom branchen har råbt op om rækkeviddeangst, der kan opstå, når der ikke er en lader i nærheden.

- Selvfølgelig skal den offentlige ladeinfrastruktur også udbygges, men det er ikke en hindring for ikke at komme i gang. Men det er klart, hvis du har 400 lastbiler, der kører til Sydeuropa, er det ikke løsningen lige nu og her, siger han.

Volvo har i forvejen cirka 60 el-lastbiler ude at køre på de danske veje.

Ifølge forretningsudviklingschef i Volvo Joakim Nilsson er der flere fællestræk blandt de virksomheder, der satser på grøn transport.

- Det er større virksomheder med et tungt CO2-regnskab, som har en egeninteresse og midler til at gøre det, siger han.

Det er ifølge Joakim Nilsson en fordel, at virksomhederne har midler til selv at opstille opladere - og at de kender lastbilernes daglige rute. I øjeblikket er der nemlig kun én offentlig ladestander til el-lastbiler i Danmark. Den ligger i Nyborg.

- Meget af den øvrige transport kender ikke dagens rute. Det er utroligt svært at sige, hvor man skal lade henne, hvis ikke ladeinfrastrukturen er der, siger han og tilføjer:

- Støtteordninger skal hjælpe de mindre vognmænd til at komme i gang. Som det ser ud lige nu, kan de ikke både tage skridtet til at investere i lastbiler og sikre, at infrastrukturen kommer på plads. Det er simpelthen for meget at gabe over.

Joakim Nilsson mener dog, transporterhvervet bør flytte fokus fra problemer med rækkevidde.

- Vi arbejder løbende på at udvikle og øge rækkevidden, og det skal nok komme i slutningen af dette årti. Men nu skal vi fokusere på transport, der kører faste ruter mellem byerne, siger han.

El-lastbilerne i Danfoss erstatter alle lastbiler i virksomhedens interne transport, hvor der i alt bliver kørt 800.000 kilometer om året.

Når alle lastbiler er udskiftet, sparer det årligt Danfoss for over 200.000 liter diesel.

Indkøbet af lastbilerne sparer dog ikke Danfoss penge nu og her. En lastbil, der kører på el, koster cirka tre gange så meget som en almindelig én af slagsen.

- Anskaffelsen er tungere, siger Torben Christensen.

- Men når vi kigger på drift, elpris over for dieselpris, vedligehold og den forventede afgift fra 2025, kan vi få regnestykket til at balancere på de ni lastbiler. Endda med mulighed for en mindre økonomisk fordel.

Også supermarkedskæden Rema1000 har set fordelene ved at køre el-lastbil.

Administrerende direktør Henrik Burkal oplyste i denne uge på LinkedIn, at Rema1000 netop har bestilt 30 styks.

Indkøbet er et samarbejde med Reitan Retail og søsterselskabet Uno-X Mobility. De første 20 el-lastbiler ankommer i år, og resten følger i 2024.

- Det betyder, at vi over de kommende måneder kan omlægge hver sjette af vores kørte kilometer til el, og at hver tredje levering til butikkerne fremover vil foregå med el-lastbil, skriver Henrik Burkal.

Digital tinglysning, rejsekortet, sundhedsplatformen og senest MitID, der sendte knap en million danskere i hænderne på Borgerservice i 2022, er alle eksempler på bøvlede offentlige it-projekter. Flere omgange kritik fra Rigsrevisionen af digitale løsninger har især gået på manglende brugervenlighed, dårlig ledelse og overskridelser af tidsplaner og budgetter.

Læs også: En million danskere kan ikke tage fejl: MitID-kaos råber på en grundig evaluering af vores digitale ambitioner

Nu er turen efter alt at dømme så kommet til it-systemet bag de nye ejendomsvurderinger. Det skriver dr.dk. Mediet har fået to af landets førende it-eksperter til at gennemgå interne rapporter fra det danske skattevæsen, som DR Nyheder har fået fat i.

Blandt oplysningerne er en testrapport af it-systemet, som er i sat i værk for at vurdere danskernes private boliger. Og når eksperterne kigger det igennem, er dommen ifølge mediet klokkeklar: "Spækket med fejl".

- Der er kritiske fejl, og man kan reelt ikke stole på de test, man laver. Hvis jeg havde været censor på sådan et projekt, så ville jeg give den en meget lav karakter - måske endda dumpekarakter, siger Thomas Hildebrandt, der er professor i softwareudvikling ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, til dr.dk.

Jan Pries-Heje, der er professor i informatik og datalogi fra Roskilde Universitet, mener, at skattemyndighedernes test af systemet på nogle punkter ser rimeligt ud, men han er derudover på linje med kollegaen fra Københavns Universitet.

Ifølge Jan Pries-Heje er det især bemærkelsesværdigt, at gennemførte tests viste adskillelige fejl, kort før systemet skulle tages i brug.

Læs også: 'Det værste nogensinde': Så mange penge brugte din kommune på MitID

Danmarks Radio har forelagt Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som er ansvarlig for it-systemet, eksperternes kritik. Her er ordlyden, at man er tryg ved test-tilgangen. Styrelsen har dog ikke ønsket at stille op til interview.

Det var et bredt flertal i Folketinget, der i november 2016 indgik en aftale om at opbygge et nyt system for ejendomsvurderinger. I første omgang blev der afsat knap 2,7 milliarder kroner fra 2017 til 2020, senere er regningen steget til 4,7 milliarder kroner. Og udsigten er, at regningen kun vil vokse sig større. Dermed vinder det prisen for dyreste it-system i danmarkshistorien.