Naboer og kommuner står til en økonomisk belønning i milliardklassen, når der skal opsættes nye vindmøller og solceller i de kommende år.

Det fortæller klima, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) og minister for kirke, landdistrikter og nordisk samarbejde, Louise Schack Elholm (V) til Avisen Danmark.

Sammen præsenterer de regeringens nye store, grønne udspil om energiparker.

Udspillet afslører, at der er planer om at omdanne store dele af Danmark til energiparker– med et samlet areal svarende til Bornholm.

- Der vil være en stor efterspørgsel på grøn energi i fremtiden. Vores udspil understreger, at dette er en fælles indsats. Det indebærer både den almindelige dansker, kommunerne og alle os andre – vi har alle et ansvar, siger Lars Aagaard (M) og fortsætter:

- Vi lægger samtidig op til, at man giver over to milliarder kroner ekstra til lokalsamfundet og naboerne frem mod 2030. Og det er dem, der sætter vindmøller og solcelleanlæg op, der skal betale noget mere, lyder det fra klimaministeren.

Indtil videre har 19 kommuner udpeget 32 arealer, hvor der er potentiale for energiparker. Det skal nu undersøges, om arealerne kan benyttes.

På trods af de 32 potentielle nye arealer, så mener ministrene, at der skal findes endnu mere plads til energiparker.

- Det er svært at sige nøjagtigt, hvor meget areal vi behøver. Det afhænger af, hvordan vi udnytter det og kombinerer vind- og solenergi. Men det handler om 1 til 1,5 procent af Danmarks areal, siger Lars Aagaard.

Det svarer ca. til størrelsen på Bornholm.

Hverken Lars Aagaard eller Louise Schack Elholm vil dog løfte sløret for hvilke 19 kommuner, der allerede har ansøgt. Eller hvor de 32 arealer er.

- De ligger lidt spredt ud over hele landet, både øst og vest for Storebælt, siger Louise Schack Elholm.

Hvordan vil I sikre, at alle disse energiparker ikke ender ude i landområderne?

- Mange kommuner ser dette som en chance for udvikling. Og som klimaminister forventer jeg også, at de større byer træder i karakter. De har nemlig ansvar for andre områder, såsom grøn energi til opvarmning og lokale transportløsninger, siger Lars Aagaard.

Men betyder det ikke, at ulempen ved at have solceller og vindmøller forbliver et problem for landområderne, fordi du har nogle andre forventninger til storbyerne?

- Jeg hører ofte bekymringer om, at nogle føler, de bærer byrden, mens andre får fordelene. Derfor mener vi, det er vigtigt at øge kompensationen. Og sikre udvikling i disse områder med nye arbejdspladser. Men det betyder ikke, at hovedstaden ikke skal bidrage, siger Louise Schack Elholm.

Men det bliver vel i høj grad sådan, at vindmøllerne og solcellerne bliver placeret uden for hovedstaden?

- Det kan du jo ikke sige, før du har set det, vel. Du vil bemærke, at der faktisk er nogen, siger Louise Schack Elholm.

Regeringen har fået en del kritik for, at opsætningen af særligt vindmøller går for langsomt. Og der i 2023 kun er udsigt til opstilling af 11 nye vindmøller.

En del skyldes manglende lokal opbakning, der har sat en kæp i hjulet for godkendelsen af nye projekter. Nu håber regeringen, at de højere kompensationer vil hjælpe på den del.

Regeringen foreslår at forøge den såkaldte "Grøn Pulje" og bonussen for vedvarende energi til cirka 2,5 milliarder kroner frem mod 2030 - finansieret af dem, der ønsker at opstille solcellerne og vindmøllerne.

Det indebærer, at puljen til kommunerne øges med 150 procent. Og ordningen til naboer øges med 50 procent.

I dag får naboerne i gennemsnit 9.000 kroner hvert år skattefrit. Med den nye aftale vil det beløb stige til 14.000 kroner. Og dermed 5.000 kroner ekstra.

- Visse dele af Danmark producerer langt mere grøn strøm, end de selv har behov for. Det er allerede en realitet i mange vestjyske kommuner. Disse mennesker bidrager med noget meget værdifuldt - deres land. Derfor mener vi, det er kun retfærdigt, at de modtager en større økonomisk kompensation, siger Lars Aagaard.

Den grønne omstilling er vigtig for alle – er det fair at, der skal betales milliarder i kompensation for det?

- For mig er det helt afgørende, at de, der påtager sig et ansvar, også får fordele ud af det - ud over blot at bidrage til den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at vi forhøjer kompensationen, siger Louise Schack Elholm.

Det blev en uge, hvor regeringstoppen i den grad tog dagsordenen. Folketinget blev åbnet af statsminister Mette Frederiksen, men også økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har fundet vej til denne uges overblik i dansk politik, som Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig hver uge.

Kampene ved fronten hærger stadig i Ukraine, og der er daglige missilnedslag over storbyerne, hvor også hovedstaden Kyiv er et mål for russernes missiler. På trods af faren fra oven er der i Ukraine snak om, at landets præsident Volodimir Zelenskij vil forsøge at gennemføre valg i den nærmeste fremtid for at vise demokratiets styrke i landet.

- Hvis krigen stadig er i gang i 2024, og hvis der afholdes valg, vil jeg aldrig lade mit land i stikken, sagde den ukrainske præsident i slutningen af august til den portugisiske tv-kanal RTP.

Udtalelsen kom efter, at den amerikanske senator Lindsey Graham havde sagt, at Ukraine bør afholde valg på trods af krigen for at sende et vigtigt signal til omverdenen.

Udtalelsen satte gang i allerede eksisterende rygter om et valg i Ukraine, hvor der efter planen skulle afholdes parlamentsvalg i oktober i år og præsidentvalg i starten af 2024, hvis det ikke var for krigen. Ukraine har indført nødretstilstand, der sætter restriktioner på folks frihed, og ifølge Ukraines forfatning kan valg først gennemføres, efter nødretstilstanden er ophævet.

Volodimir Zelenskij har udtalt, at der er behov for ændringer af forfatningen, hvis et valg skal gennemføres, men at han ikke afviser, at det kan blive en mulighed.

- Hvis du vil beskytte demokratiet, bør du selv under krig tænke på denne beskyttelse. Valg er en af måderne at gøre det på. Men det er ikke uden grund, at valg er forbudt ved lov under krig. Det er meget svært at holde dem, sagde Volodimir Zelenskij i et andet interview ifølge mediet Politico og pegede på, at der er en række problemer.

Hvordan skulle Ukraine for eksempel sikre, at soldaterne og de civile ved fronten vil være i stand til at stemme, og hvad med de millioner af ukrainere på flugt? Dertil kommer problemer med at garantere sikkerheden for ukrainerne, hvis russerne vil bombe valgsteder.

Volodimir Zelenskij vil dog ikke afvise, at der kan laves lovændringer, så det vil være muligt at afholde valg. Han vil dog have Vesten til at betale valgets omkostninger.

Aleksij Jakubin er lektor på Polytechnic Institute i Kyiv og ekspert i ukrainsk politik. Han forklarer Avisen Danmark, at der er reelle overvejelser om et valg hos Volodimir Zelenskij og hans folk. Det er der flere grunde til, forklarer han. Blandt andet er der et pres fra amerikanske politikere som Lindsey Graham, som Ukraine gerne vil efterkomme.

Derudover presser dele af det ukrainske samfund også på for et valg, da de gerne vil se ændringer i parlamentet, forklarer Aleksij Jakubin, der dog påpeger, at Volodimir Zelenskij selv også muligvis kan se en idé i at holde valg, mens der er krig.

En spørgeundersøgelse fra marts 2023 lavet af International Republican Institute, IRI, viser for eksempel, at 91 procent af ukrainerne er glade for Volodimir Zelenskijs arbejde. Aleksij Jakubin siger, at den høje popularitet kan spille ind i præsidentens overvejelser.

- Min holdning er, at en af grundene til, at der muligvis kan komme valg, er, at Zelenskij selv eller folk omkring ham kan se en idé i at gøre det nu, hvor det vil være en nem sejr, siger Aleksij Jakubin, der siger, at der stort set ingen opposition er lige nu.

Ifølge den ukrainske forfatning kan Volodimir Zelenskij vente med at afholde valg indtil, nødretstilstanden i landet ophæves. Derefter skal han så afholde valg i løbet af kort tid, da hans femårige periode fra 2019 til 2024 så vil være udløbet.

- Men det er svært at holde frie valg nu. Vores demokrati er presset af restriktioner påført på grund af krigen. Der er for eksempel restriktioner på de større medier i landet, så det er svært at se, hvordan der kan afholdes frie valg, siger Aleksij Jakubin.

- Et valg er jo ikke kun stemmedagen. Ifølge ukrainsk lov skal der være en valgkamp på minimum 60 dage, og det er svært at se, at det kan lade sig gøre nu, siger Aleksij Jakubin, der dog ikke vil afvise, at Volodimir Zelenskij ender med at udskrive valg.

Oleksiy Honcharenko er parlamentsmedlem for oppositionspartiet “Europæisk Solidaritet”, der ledes af den tidligere ukrainske præsident Petro Porosjenko. Han siger til Avisen Danmark, at tankerne om et valg i den nærmeste fremtid er uholdbare. For det første er der rent juridiske problemer i forhold til forfatningen, men det stopper ikke der.

- Valg er en proces med kampagner, debatter og så videre. Hvordan er det muligt i et land, hvor regeringen kontrollerer medierne på grund af restriktionerne under krigen? Vi kan også hele tiden få et missil smidt i hovedet, siger Oleksiy Honcharenko, der mener, at det vil dræbe demokratiet i Ukraine, hvis der afholdes valg under de nuværende omstændigheder.

- Hvis der bare skal afholdes et kunstigt valg bare for at afholde et, tror jeg, at det vil skade vores land mere end det vil gavne. Et valg er meget mere end at afgive en stemme. Det er hele processen. Rusland og Belarus har for eksempel valg, men det betyder ikke, at de er reelle valg, siger Oleksiy Honcharenko.

- De her tanker om valg er farlige for demokratiet og retsstaten, tilføjer Oleksiy Honcharenko, der er overbevist om, at nogle af folkene omkring Volodimir Zelenskij presser på for valg.

Han slår fast, at Volodimir Zelenskij har gjort det godt som præsident efter invasionen, men at der skal være en fri debat og lige muligheder blandt kandidaterne.

Avisen Danmark har spurgt Volodimir Zelenskijs pressechef for en kommentar. Han er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.

Jacob Brunsborg er ikke længere bestyrelsesformand for Jysk A/S, der driver mere end 3000 boligudstyrsbutikker i 48 lande.

Brunsborg, der er søn af stifteren Lars Larsen, har ifølge CVR-registret og Detailwatch overladt posten til Jan Bøgh, der tidligere var administrerende direktør for Jysk.

Åse Andersson, der er kommunikationsdirektør hos Jysk, understreger dog over for B.T., at Brunsborg fortsat har det overordnede ansvar for hele Lars Larsen-koncernen.

- Lars Larsen Group er, har altid været og vil altid være et familieejet selskab. Jacob Brunsborg står fortsat i spidsen som bestyrelsesformand for Lars Larsen Group og repræsenterer derigennem familien, siger hun i en skriftlig kommentar.

På den seneste liste over Danmarks rigeste fra 2022 placerede familien sig på en fjerdeplads med en formue på 48,3 milliarder kroner.

Jacob Brunsborg blev formand for Jysk i 2019, da hans far døde. I dag er han 51 år.

Jysk er klart det største forretningsben i Lars Larsen Group. Koncernen omfatter en række selskaber, hvoraf mange sælger boliginteriør.

Det gælder foruden Jysk også Bolia, Ilva og Sofacompany. Men også sushikæden Letz Sushi og golfresortet Himmerland er en del af koncernen.

Lars Larsen Group ejes af Jacob Brunsborg, søsteren Mette Brunsborg og Lars Larsens fire børnebørn. Hvor af arvingerne ejer 16,5 procent af Lars Larsen Group.

Mette Brunsborg regnes som én af de rigeste kvinder i Danmark og er også en del af bestyrelsen i Lars Larsen Group.

Ifølge Økonomisk Ugebrev er familien Danmarks fjerderigeste med en formue på 48 milliarder kroner.

Sidste år kunne Dyne-Larsens seks arvinger glæde sig over den største indtjening nogensinde.

Her voksede overskuddet med næsten 60 procent til 5,1 milliarder kroner efter skat, og det betød, at Jysk-familien Brunsborg stod til at få 1,3 milliarder kroner i udbytte.

De seneste fire år har ejerfamilien fået udbetalt samlet 3,7 milliarder kroner i udbytte fra Lars Larsen Group.

De seneste dage er den værdiløse SAS-aktie blevet handlet lystigt på børsen, selv om dens købsværdi ligger tæt på 0 kroner.

Det kan der være flere årsager til, lyder det fra Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

- Den første årsag er spekulation. Nogen køber en aktie og satser på, at der efterfølgende kommer andre, som vil give en højere pris uagtet selskabets egne udmeldinger om værdiløse aktier, siger Per Hansen og fortsætter:

Derudover er der stadig investorer, som kan sidde med et lille bitte håb om, at problemerne forsvinder:

- Nogle investorer kan måske spekulere i, at konstruktionen bliver erklæret ikke-lovlig, siger Per Hansen.

Nu viser det sig så, at det stadig er muligt at få nogle attraktive fordele ud af de SAS-aktier du ejer eller køber. Det fremgår af SAS' hjemmeside.

Indtil nu har ledelsen i SAS nemlig ikke annulleret muligheden for, at SAS-investorer som ejer 100.000 eller flere SAS-aktier, kan sikre sig det attraktive guld- eller diamantkort, som giver dig en lang række fordele, hvis du flyver med SAS.

- Prisen på loyalitetskort kan have fået nogen til at tænke, at hvis kursen er 0,02 kroner, så koster det ”kun” 100.000 x 0,02 = 2000 kroner at købe sig til et guldkort, siger Per Hansen, der påpeger, at hvis du køber 1 million af de værdiløse aktier, så får du et diamantkort ved en pris per aktie på 0,02 kroner.

Hvis du flyver med SAS en gang imellem, så kan et guldkort eller et diamantkort hurtigt betale sig.

Begge kort giver nemlig klækkelige rabatter på rejser med SAS. De giver lounge-adgang, og mulighed for at rejse via "fast track", hvor du kommer hurtigere igennem gaten. Derudover får du også mulighed for at tage ekstra bagage med på rejsen. Med andre ord er det fordele, du normalt skal betale en hel del ekstra for.

Og lige nu kan du altså sikre dig hele molevitten for ca. 2000 kroner.

Du skal dog være opmærksom på, at muligheden kan forsvinde lige så hurtigt som den opstod, lyder det fra Per Hansen.

- Inden man skynder sig for at købe sig til en fin status, er det relevant at læse det med ”småt”. Hvis du derfor har købt dig til en fin titel igennem aktier, kan det være en kort fornøjelse og en stakket frist, hvis SAS beslutter at ændre den erhvervede status med kort varsel, siger han.

Derudover er der grund til at tro, at en række af de SAS-kunder der har erhvervet sig et dyrekøbt guld- eller diamantmedlemskab vil føle sig en smule snydt. For diamantmedlemskabets vedkommende har kunderne nemlig købt sig til fordele "på livstid".

- For dem som allerede er guld, eller platinkunder – hvad sker der, hvis de sløjfer de rettigheder, som kan være ”life-time” i forhold til dem, som erhverver et guld- eller diamantkort via aktiekøb, lyder det spørgende fra Per Hansen?

SAS' presseafdeling gør i en mail til Avisen Danmark opmærksom på, at betingelserne for SAS aktionærprogrammet, samt dets fordele, kan ændre sig.

Her henviser de også til, at du som ny aktionær kan komme til at vente lidt tid, før du får adgang til alle guld- og diamantfordelene.

- Vi vender tilbage med mere information om det. I henhold til de nuværende vilkår for SAS' aktionær-program, så får du som aktionær adgang til forskellige fordele, hvis du i gennemsnit har ejet tilstrækkeligt med aktier i løbet af en 12-måneders periode frem til den 30. november det foregående år.

Den ukrainske præsident Volodimir Zelenskij overvejer angiveligt at afholde præsidentvalg og valg til parlamentet i 2024.

Ukraine befinder sig lige nu i en nødretstilstand, som formelt står i vejen for afholdelsen af gyldige demokratiske valg. Det kræver markante lovændringer, som Zelenskij til gengæld ikke er afvisende overfor: - Hvis du vil beskytte demokratiet, bør du selv under krig tænke på denne beskyttelse, har han sagt i et tidligere interview.

Der er åbenlyse problemer med at gennemføre en valghandling, når millioner af ukrainere enten er flygtet til andre lande eller kæmper ved fronten. Og hvordan kan en ordentlig og retfærdig valgkamp udfoldes i praksis, når medierne i et vist omfang er underlagt restriktioner fra regeringen? 

Som oppositionspolitikeren Oleksiy Honcharenko udtaler til Avisen Danmark, så er et valg meget mere end at afgive sin stemme.

I Danmark gennemførtes under Anden Verdenskrig et af Danmarkshistoriens mest bizarre folketingsvalg, da vi under besættelsesmagtens kontrol skulle lade som om, at vi stadig var frie og demokratiske. Det var vi ikke. Besættelsesmagten måtte eksempelvis ikke kritiseres.

Sandsynligheden for, at den populære ukrainske præsident vil sejre stort, hvis der blev udskrevet valg, er kæmpestor. Men alene mistænkeliggørelsen af præsident Zelenskij og hans motiv om en hurtig og sikker sejr burde være nok til ikke at kalde den krigsramte nations indbyggere til stemmeurnerne.

Volodimir Zelenskij og hans regering bør vente med at kalde til valg til et tidspunkt, hvor Ukraine igen er frit - og hvor et demokratisk valg kan gennemføres med en fri og kritisk debat i det offentlige rum, herunder også i medierne.

Medmindre et folkeligt oprør ulmer eller de politiske modstandere mister tilliden til Zelenskij og ikke længere mener, at han udfylder rollen som regeringsleder på forsvarlig vis. Eller han selv kommer til en erkendelse af, at der skal andre og nye demokratisk valgte kræfter til. For demokratisk valgt er Zelenskij. Hans første regeringsperiode har bare taget en historisk uventet drejning, hvilket inkluderer en forlængelse af embedet på ubestemt tid.