Selvom det stadig primært er kvinder, der arbejder som social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter, har der de seneste 10 år været en stigning i antallet af mænd ansat på plejehjem og i hjemmeplejen i kommunerne.

I 2013 udgjorde mændene blot fem procent, mens de i 2023 udgør ni procent.

Det viser nye tal, som Kommunerens Landsforening, KL, har trukket fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Tallene dækker over alle ansatte i ældreplejen på en KL-overenskomst, hvilket er langt de fleste.

Noget af stigningen skyldes, at der er kommet flere ikke-uddannede, men størstedelen skyldes, at der er sket en stigning blandt både assistenter og hjælpere.

- Som jeg og kommunerne ser det, så er det jo superpositivt, at flere unge mænd vælger at blive sosu’er og vil være med til at gøre en forskel for vores ældre medborgere, siger Steffen Jensen (S), som er næstformand i KL’s løn- og personaleudvalg.

- I kommunerne mærker vi jo i den grad arbejdskraftsudfordringerne og særligt på vores ældre- og sundhedsområde, så hvis vi skal rekruttere en masse flere til vores ældreområde, er det afgørende, at vi kan tiltrække flere mænd.

KL vurderer selv, at der i 2030 kan komme til at mangle 16.000 sosu'er.

Det er særligt blandt de unge mænd, at stigningen ses. I 2013 var der 524 mænd ansat i ældreplejen, mens i dag er 1364 mænd. Det svarer til en stigning fra syv procent til 14 procent.

På trods af at der er tegn på fremgang i ligestillingen mellem kønnene, er det danske arbejdsmarked inden for nogle brancher og fag - blandt andet ældreplejen - stadig præget af overvægt af det ene køn.

- Vi har brug for at gøre op med myter og normer, særligt på velfærdsområdet, fordi vi går glip af en masse talent, siger Steffen Jensen.

- Så hvis vi skal have et bæredygtigt arbejdsmarked, så er det vigtigt at vi skaber den er kulturforandring, siger han.

Tanja Nielsen, som er formand for FOA's social- og sundhedssektor, der er forbundets største sektor, vurderer, at en højere løn er afgørende for, at flere mænd fremover vil vælge faget.

- Lønnen har en stor magt. Det er jo stadig et lavtlønsområde, og for mange mænd er det en afgørende faktor, når de skal vælge karrierevej, siger Tanja Nielsen.

- Det skal vi have gjort noget ved, og det prøver man jo også på, hver eneste gang, der er overenskomstforhandlinger, siger hun og tilføjer, at hun håber, at de kommende trepartsforhandlinger om regeringens lønløft vil munde ud i en højere løn til sosu'erne.

Under de forhandlingerne skal det blandt andet diskuteres, hvordan regeringens bebudede lønløft på tre milliarder kroner skal fordeles mellem forskellige faggrupper.

Regeringen har selv lagt op til, at det er sygeplejersker, pædagoger, fængselsbetjente og social- og sundhedsassistenter, som skal have højere løn.

Analyseinstituttet Epinion lavede sidste år en analyse af de 15-22-åriges uddannelsesvalg, og den viste, at over halvdelen af de unge opfatter nogle uddannelser som enten maskuline eller feminine, hvilket har stor betydning for deres uddannelsesvalg.

Når stigningen alligevel særligt ses blandt den yngre generation af mænd, skyldes det, at der er ved at ske i skifte i måden, manderollen bliver opfattet på, vurderer Christian Groes, der er kønsforsker og lektor ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på Roskilde Universitet.

- Det ligger meget godt i tråd med de studier, jeg har lavet om maskulinitet blandt de unge mænd. De er ikke bange for at træde ind i et job, som nogle måske vil se som feminine eller mere bløde, siger han.

- Tværtimod ser man et nyt ideal, som optræder blandt flere unge mænd, som godt tør lægge vægt på deres mere empatiske og omsorgsfulde sider uden at føle sig truet som mand, lyder vurderingen fra Christian Groes.

Drømmen var egentlig et lægejob i Danmark.

Papirerne var i orden og lysten stor. Men Astrid Van Der Werff har måttet sande, at trods de pressede danske sygehuse, så var der ikke plads til hende.

I hendes optik skyldes det, at de danske sygehuse slet ikke kunne håndtere hendes handicap som 40 procent hørehæmmet.

- I Danmark blev jeg kun bedømt ud fra mit handicap, og de kunne ikke se mig som en læge og kollega ud over det. Det er den største forskel, siger Astrid Van Der Werff.

Derfor har hun søgt nye græsgange – uden for Danmarks grænser - med stor succes.

Ganske få måneder efter hun forlod Danmark, fik hun et job på ældremedicinsk afdeling på hospitalet i Groningen i Holland.

Siden har hun fået job på afdelingen for Patologi, hvor hun hver dag analyserer kroppens celler og væv ved sygdom.

Kunne du forestille dig at søge et arbejde i Danmark igen?

- Nej, det skal jeg aldrig. Det er så meget bedre for mig her. Jeg har fået mit drømmejob, så jeg bliver i Holland.

Selvom tallene aldrig har været bedre, så er personer med et handicap stadig markant mere arbejdsløse end personer uden et handicap.

Således er kun 61 procent med det handicap i beskæftigelse. For personer uden et handicap er det tal 86 procent.

Det mener Danske Handicaporganisationer er et paradoks, at Astrid Van Der Werff har måttet forlade Danmark for at finde et job, når sundhedsvæsnet mangler hænder.

- Det er nogle mærkelige mekanismer, der foregår på arbejdsmarkedet i Danmark. Vi efterspørger arbejdskraft, men vi vil ikke have mennesker med et handicap, der står med åbne arme, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

For Thorkild Olesen er der ikke tale om et enkeltstående tilfælde.

- Man efterspørger arbejdskraft, men vi har 1700 visiteret til et fleksjob f.eks. inden for velfærden, der ikke kan gå et job. Vi vil gerne have flere soldater til at forsvare landet, men det må ikke være nogen med en diagnose. Hvad vil vi egentlig? Vil vi have mennesker med et handicap i job eller vil vi ikke?

Astrid Van Der Werff og hendes mand pakkede deres tasker og vendte tilbage til Holland i slutningen af december. Allerede i februar begyndte Astrid i sit nye job på en ældremedicinsk afdeling i Groningen.

- I Holland har de ingen problemer med min hørenedsættelse. I Danmark blev jeg slet ikke inviteret til samtale. Hvis jeg blev inviteret, var det kun på grund af min fortrinsret som handicappet, men jeg blev straks afvist efter samtalen, siger hun.

Hollandsk fødte Astrid Van Der Werff taler dansk, og hun har boet i Danmark i sammenlagt tre år.

Interviewet foregår også på dansk, men man kan godt høre, at Astrid nu bor i Holland. Der er små pauser, når hun leder efter de rette ord, og udtalen bærer præg af den hollandske accent.

Alligevel går interviewet glat, og helt uden Astrid kan mundaflæse, som hun normalt gør, når hørelsen driller.

Du er hollandsk født, handler det måske mere om, at du kan sproget bedre end det danske?

- Det hjælper selvfølgelig, at jeg taler mit modersmål. Men jeg kan mærke, at der også er en oprigtig vilje til at samarbejde. Jeg hører ingen kommentarer som 'du kommunikerer dårligt' 'du lytter ikke.' De her kommentarer er der ikke længere.

- Jeg kan mærke og se, hvordan de behandler mig. I Holland bliver jeg behandlet som en ligeværdig kollega, der ikke er mindre værd. Der er ingen skæve blikke, når jeg beder om gentagelser. Det er helt anderledes i Danmark.

Heller ikke Thorkild Olesen giver meget for forklaringen om, at det i højere grad skyldes, at jobbet er i Holland.

- Jeg tror godt, du kan antage, at hørenedsættelse fungerer på samme måde i Holland som i Danmark. I Danmark er vi bare langt bagefter med hensyn til at acceptere mennesker med handicap. Og selvom tingene går godt nu, og økonomien er stabil, så gruer jeg for den dag, hvor økonomien vender. For så er det igen de handicappede, der står først i linjen til fyringer, siger Thorkild Olesen.

Hos Danske Regioner har man tidligere afvist at kommentere både den enkelte sag og den generelle situation med henvisning til, at der mangler data på området.

Hvis du har savnet luft i husholdningsbudgettet ovenpå en heftig cocktail af inflation, krig og blandt andet højere energi- og fødevarepriser, burde du allerede nu kunne mærke en forskel. I år og til næste år høster de fleste husstande nemlig et højere rådighedsbeløb.

Det viser nye beregninger fra Sydbank.

På landsplan ser Sydbanks modelfamilie, som består af to voksne og to børn i alderen 3-6 år, ind i en gennemsnitlig stigning om måneden på 411 kroner i 2023, mens beløbet stiger til 1165 kroner i 2024.

Det er især lønstigninger fra forårets overenskomstaftaler, der får pengene til at vokse hos forbrugerne. Lønsedlen er dog ikke alene om at drive udviklingen.

- Rentestigningerne er aftaget i styrke, og energipriserne er også faldet kraftigt sammenlignet med 2022 – selvom priserne ved benzinstanderen er steget siden sommeren, siger økonom i Sydbank, Mathias Dollerup Sproegel.

Flere steder kan boligejere også glæde sig over lettelser i boligskatten som følge af den nye boligskattereform. På Fyn falder boligskatten eksempelvis i gennemsnit med omkring 3500 kroner årligt.

Men et højere rådighedsbeløb når ikke til Sjælland. Familier bosat i Københavns omegn må eksempelvis i år vinke farvel til yderligere 1652 kroner i rådighedsbeløb om måneden. Det skyldes de højere boligpriser, der ditto giver højere renteudgifter.

Til næste år kan familier bosat på Sjælland dog se ind i flere penge mellem hænderne som resten af landet.

De gode nyheder for rådighedsbeløbet skal desuden ses i lyset af, at beløbet faldt med cirka 30.000 kroner i 2022. Hullet fra sidste år er sandsynligvis først lappet helt i 2025, lyder vurderingen fra Sydbank.

Det er lidt af et 19-årigt mirakel, der lige nu ligger i hospitalssengen på OUH og ømmer sig bedøvet med smertestillende medicin. 16 brud er indtil videre resultatet af lægernes undersøgelser af Biancas krop, efter hun søndag aften kolliderede med bil og asfalt i faldskærm.

- Ja, det er crazy, men jeg er i live. Jeg tænkte "fuck, fuck, fuck" og frygtede, det var slut, da jeg kunne se, at jeg ville ramme vejen og bilen, siger Bianca Willis, der er fra København, men aftjener sin værnepligtig på Ryes Kaserne i Fredericia.

Med 100 meter tilbage af springet kunne hun fornemme, at det var galt. Med stor fart ramte hun bagenden af en kørende bil og derefter asfalten.

- Jeg husker faktisk ikke selve sammenstødet. Jeg er sikker på, at jeg blev reddet af min hjelm, og at den taske, jeg bar på ryggen, har taget en del af stødet. Jeg har bare fået at vide af lægerne, at jeg har været utrolig heldig, siger hun.

Der blev hurtigt slået alarm, og redningskøretøjer nåede frem. Med en veninde ved siden blev hun kørt i ambulance til Kolding Sygehus. Hun har fået at vide, at hun var ved bevidsthed, men husker det ikke.

Senere samme aften blev hun overført til OUH. Her har hun været igennem et par operationer allerede. En i foden og i armen.

- Der stak knogler ud i armen, så den har det ikke godt. Det er gået mest ud over min venstre side, fortæller Bianca.

En time efter ulykken blev hendes forældre kontaktet i hjemmet i København.

- De fik at vide, at jeg var kommet til skade, og at jeg var i live. Og så skyndte de sig herover. Min mor og søster er her endnu, siger hun.

Også hendes kammerater fra kasernen har været på besøg.

- Både min delingsfører og seks fra delingen har været her, og så kom tre af mine bedste veninder fra en anden deling. Det har været dejligt, siger Bianca, som tog telefonen og meldte sig syg mandag morgen.

- De skulle jo lige vide, at jeg ikke kom, siger hun med et grin.

Beslutningen om at springe faldskærm traf Bianca for nogle uger siden. Det er ikke en del af værnepligt-uddannelsen, så Bianca og 40 holdkammerater havde meldt sig til et kursus hos Kolding Faldskærmsklub.

- Jeg havde egentlig ikke haft planer om det, men man får jo et mærke på skulderen for det. Det var også for at prøve mine egne grænser. Men jeg var meget nervøs. Vi fik et grundigt kursus fredag og skulle have sprunget lørdag, men det blæste alt for meget. Derfor blev det rykket til søndag, fortæller hun.

I løbet af dagen kom de fleste igennem, men ved middagstid blev der pause, fordi det igen blæste op.

- Men vinden lagde sig, og søndag aften kom vi sidste op. Man ændrede lidt procedure og besluttede, at vi skulle springe en og en. Altså når en havde sprunget, fløj flyet en runde, før den næste sprang ud. Det gav mere tid til radiokontakt med den enkelte. Det var jeg tryg ved, siger Bianca.

Hun var stadig nervøs, men rolig, da hun sammen med tre andre entrede flyet, hvor de fire sprang fra.

- Jeg var den sidste, der sprang. Springet gik virkelig godt. Jeg kom fint ud, og skærmen foldede sig ud. Det var fantastisk. Men jeg kunne også mærke, at jeg blev trukket lidt meget ud af kurs. Da jeg var i en højde på 500 meter, var jeg på den anden side af vejen. Jeg var sikker på, at jeg ikke ville kunne komme tilbage og ramme det kryds, vi skulle sigte efter, men jeg tænkte, at jeg så bare ville lande på marken, hvor jeg var. Vi havde fået fin instruktion i, hvordan vi skulle gøre, hvis det ikke helt gik efter planen, siger Bianca.

Men på den lidt skrattende forbindelse i radioen i hendes hjelm kom der nu en ordre igennem.

- Jeg kunne ikke rigtigt høre, hvad han sagde, men jeg forstod, at jeg skulle lave et drej til venstre. Det var jeg ikke helt tryg ved, fordi var jeg så langt nede - omkring 100 meter fra jorden. Jeg er jo ikke trænet, så jeg fulgte instruksen, men jeg kunne hurtigt se, at det var forkert, og at jeg ville ramme bilen, siger Bianca.

Hun tror, at hun kunne have klaret frisag og landet på marken, hvis hun bare havde fulgt sin intuition, men hun bebrejder ikke nogen.

- Nej, jeg er ikke sur på nogen. Det var i sidste ende mig, der lavede manøvren, siger hun.

Hun fortryder heller ikke beslutningen om at tage springet.

- Det var jo mega-mega fedt at hænge i luften, men det var selvfølgelig ærgerligt, at det gik galt. Jeg kommer til at skulle genoptræne i mange måneder, så jeg kommer ikke tilbage til kasernen i denne omgang. Men det gør jeg så bare næste år. Jeg har søgt ind på konstabeluddannelsen, og min drøm er enten militærpolitiet eller måske politiet, siger hun.

Bianca er fra København, men havde bevidst valgt føringsstøtteregimentet i Fredericia, da hun skulle aftjene værnepligt. Det er også her, hun ønsker at tage sin professionelle uddannelse til soldat.

Foreløbig venter hun imidlertid på at få overstået de sidste operationer og blive overført til Rigshospitalet, hvor hun lettere kan få besøg af familien og vennerne.