Danskerne er villige til at bruge mange penge på slankemidlet Wegovy.

Fra januar til august i år har danskerne betalt over en halv milliard kroner for det nye og populære lægemiddel fra Novo Nordisk. Helt specifikt er der omsat for 594 millioner kroner, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

De 86.000 danskere, der får ordineret Wegovy, har i gennemsnit brugt 6900 kroner på lægemidlet.

Wegovy indeholder det aktive stof semaglutid, som mindsker appetitten og øger mæthedsfølelsen. Lægemidlet er receptpligtigt, og det er som udgangspunkt godkendt til mennesker med en BMI over 30.

Personer med en BMI over 27 kan også få ordineret Wegovy, hvis de har følgesygdomme eller er i risiko for at få det. Som Avisen Danmark beskrev tirsdag, er Wegovy også begyndt at blive ordineret til overvægtige børn og unge fra 12 år.

Wegovy koster mellem 1320 og 2360 kroner om måneden alt efter dosis, og staten giver som udgangspunkt ikke tilskud til det.

Sundhedsforsikringen "danmark" har også fjernet tilskuddet til Wegovy fra nytår for sine kunder. Sundhedsforsikringen har tidligere udtalt, at Wegovy presser virksomhedens økonomi for meget.

For forbrugerøkonom i Sydbank Ann Lehmann Erichsen giver det god mening, at mange danskere er villige til at bruge tusindvis af kroner på Wegovy. Det kan være, at det betyder, at man sparer en ferie væk i stedet.

- Det er dyrt, men de investerer i deres helbred. Jeg kan godt forstå, at man prioriterer sundhed i sin privatøkonomi og skærer andre ting væk. I stedet for at tage en uge til Kreta eller Mallorca på sommerferie, vil man hellere prioritere at have det så godt som muligt året rundt, siger hun.

Samtidig er danskernes økonomiske situation bedre end sidste år, og inflationen er under kontrol, påpeger hun.

Ifølge Ann Lehmann Erichsen bruger den gennemsnitlige husstand 1100 kroner om måneden på "tomme kalorier" som alkohol, slik, cigaretter, læskedrikke og færdigretter.

For en børnefamilie med to forældre og to børn drejer det sig om 1550 kroner om måneden.

- Hver femte krone bliver brugt på alt muligt usundt. Rødvin, øl, sodavand, chips, slik og is, siger Ann Lehmann Erichsen.

Vægttab med Wegovy kan måske betyde, at man sparer på dén konto, påpeger hun.

- Det kan være, det baner vejen for en sundere livsstil, så man ændrer vaner. Danskerne mæsker sig i luksusvarer. Vi har bare vænnet os til at snuppe en sodavand og en chokoladebar, siger Ann Lehmann Erichsen og tilføjer:

- Hvis man er på Wegovy, og kroppen taber sig, vil der være andre udgifter, der falder bort. Måske sparer man også på kolesterol- eller blodtrykssænkende medicin.

Næsten hver femte dansker er ramt af svær overvægt, og andelen har de seneste år været stigende. Set i det lys kan det være, at endnu flere danskere vil bruge penge på Wegovy fremover, siger hun.

- 86.000 lyder af mange, men hvis man ser på den voksne befolkning, er det få procent.

Avisen Danmark har fulgt Alice Kulmbach Gonge, efter at hun startede sit vægttab på Wegovy. Hun er lykkes med at tabe sig 22 kg på ti måneder og har fået en sundere livsstil.

Du er inviteret til kirkebryllup, og bagefter er der fest på stranden. I Barcelona. Hvad skal du have på?

Det spørgsmål kan du stille direkte til den robot, som Zalando snart lancerer i Danmark. Robotten - kaldet en fashion assistent - bruger derefter al sin viden om bryllupstraditioner, vejret i Barcelona og dine egne tøjvaner til at foreslå det helt rigtige sæt tøj.

- Du kan ikke åbne Zalandos app og finde en kategori, der hedder "bryllup i en kirke og derefter fest på stranden". Assistenten gør det muligt at have en samtale om de ønsker, du har, siger Fabio Baum, nordisk direktør for den tyske tøjgigant Zalando.

Zalando er i flere målinger kåret til danskernes mest benyttede netbutik - langt foran Matas og H&M på de efterfølgende pladser.

I denne uge var Fabio Baum i Danmark for at fortælle om de vigtigste tiltag, der skal gøre Zalando mere attraktiv for kunderne. Robotten, der er baseret på kunstig intelligens, er det første, han nævner.

Robotten findes lige nu på tysk og engelsk og testes af kunder i en række europæiske lande, men endnu ikke i Danmark.

- Det er en fundamental gamechanger, for hvis du har brug for et råd, vil du normalt spørge dine venner eller familie. Her er et sted, hvor du kan få moderåd, og det smarte er, at du kan bruge dit eget sprog, siger Fabio Baum.

Men man kan jo også spørge en ekspedient i en tøjbutik. Kan man sige, at I for første gang kommer tæt på det, de kan i de fysiske tøjbutikker, nemlig levere personlig rådgivning?

- Ja, lige præcis. Og det er meget varieret, hvad man bruger vores assistent til. Du kan også bruge den til det at spørge, hey, hvilke er de fedeste sneakers lige nu, siger Fabio Baum.

Nyheden skræmmer ikke i de danske tøjbutikker. Det forklarer John Brødbæk, næstformand i Dansk Detail, der organiserer masser af modebutikker i Danmark. Han ejer desuden herretøjsbutikken Mr. August i Helsingør.

- En ting er, hvad du kan få at vide af kunstig intelligens. En anden ting er, om du føler dig tilpas, når du kigger dig i spejlet, siger John Brødbæk og peger på, at butikkerne har veluddannet personale, der kan mikse rundt og spørge til, hvordan tøjet sidder.

- Hvis du køber på nettet, får du en pakke med et eller andet, og så står du der og spørger, om det overhovedet er det rigtige for dig, siger John Brødbæk.

Han anerkender, at kunstig intelligens vil blive brugt i mange sammenhænge, og han forudser også, at mange kunder vil bruge Zalandos nye værktøj.

- Det er klart, at man kan få nogle indikationer på, hvad man gerne vil have. Når man så har fået det, tror jeg, at ni ud af ti kommer ned i butikken for at blive vejledt, siger John Brødbæk.

Zalando forventer, at robotten konstant bliver bedre og med tiden vil udnytte Zalandos viden om, hvad kunderne tidligere har købt, tøjstørrelser og meget andet. Det skal give endnu mere præcise anbefalinger til kunderne.

- Det er et område, der flytter sig virkelig hurtigt. Det tog os fem uger at udvikle assistenten fra den første idé til et produkt, som vi kunne teste internt. Vi forbedrede det, og snart var det ude hos de første kunder, siger Fabio Baum.

Han tør ikke give et bud på, hvor udbredt den nye fashion assistent bliver hos Zalando. Men især yngre kunder under 25 år - også kaldet Generation Z - er åbne for at blive inspireret i stedet for målrettet at søge efter et bestemt stykke tøj.

- Det er vildt interessant, fordi det handler om teknologi, men det virker jo kun, hvis vores sortiment bagved er det rigtige, siger Fabio Baum.

Zalando, der har hovedsæde i Berlin, oplyser at have over 50 millioner kunder i 25 lande, som sidste år lagde over 260 millioner ordrer i netbutikken.

Dankort, Visa, Apple Pay og MobilePay.

Betalingsløsningerne i dag er mange, og efterhånden som flere af dem bliver digitale, bliver behovet for at rende rundt med et fysisk betalingskort minimalt.

Det kan dog være en god idé at holde fast i kortet lidt endnu.

Avisen Danmark giver dig herunder overblik over, hvad det betyder for butikker og forbrugere, når betaling foregår på telefonen.

Hvert år rammes cirka 5.000 danskere af hjertestop i hjemmet eller andre steder uden for hospitalet, og når ambulancen skal frem, tager det længst tid i yderområderne. Dog er hjertestarterne tættere på borgerne i yderområderne.

I landets mindste kommune, Læsø, er der 20 døgntilgængelige hjertestartere, og med et indbyggertal på 1.779 svarer det til, at der er 1.124 døgntilgængelige hjertestartere per 100.000 indbyggere.

Mens der i landets største kommune, København, kun er 47 døgntilgængelige hjertestartere, og med et indbyggertal på 655.730 indbyggere svarer det til, at der er 146 døgntilgængelige hjertestartere per 100.000 indbyggere.

Årsagen til skævvridningen er især, at der går længere tid, før ambulancen kan nå at ankomme, hvis man bor i yderområderne, end hvis man bor i de store byer. Derfor har man flere hjertestartere i yderområderne.

Og det er særligt i yderområderne, at hjertestarterne kan gøre en forskel.

- Vi kan se af vores forskning, at hjerteløberne langt hyppigere kommer før ambulancerne i landets yderområder sammenlignet med byområderne, siger Astrid Rolin Kragh, der er forsker og ph.d.-studerende ved Hovedstadens Akutbreredskab og tilføjer:

- Det betyder, at hjerteløberne oftere kan gå i gang med livreddende førstehjælp og med at give stød med hjertestarter, siger hun.

Selvom de større byer halter bagefter, når det gælder antallet af hjertestartere, er der langt flere registrerede hjerteløbere i de større byer. Derfor har Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden startet en kampagne, der skal skaffe flere hjerteløbere i yderområderne.

I Region Hovedstaden er der 3.192 hjerteløbere per 100.000 indbygger, mens der i Region Nordjylland kun er 2.341 hjerteløbere per 100.000 indbyggere.

- I yderområderne er der længere ventetid på ambulancen, og derfor er det enormt vigtigt, at der er nok hjerteløbere, der kan træde til i de områder, siger Astrid Rolin Kragh.

I alt er der 157.945 tilmeldte hjerteløbere landet over.

Det skal være slut med, at vagtlæger i Region Syddanmark får et tre gange højere honorar for at se patienterne på videokald, end ved at have en samtale med patienten i telefonen.

Det siger en række syddanske politikere, efter Radio4 har kunnet fortælle, hvordan enkelte læger tjener millioner på videokonsultationer.

- Det er helt klart et fokuspunkt for os i Dansk Folkeparti, at vi får kigget på, at der bliver skruet ned for afregningen på videokonsultationerne, siger Carsten Sørensen, der er valgt ind i Region Syddanmark for Dansk Folkeparti.

Det samme mener Annette Blynel fra SF, der grundlæggende er imod, at man aflønner lægerne med en akkordlønsordning, hvor video er mere værd end en telefonsamtale.

- Jeg synes, det er ærgerligt, man har indgået sådan en generel aftale, som giver grobund for, at vi ikke kan have tillid til, om video anvendes korrekt, siger Annette Blynel.

Både Anette Blynel og Carsten Sørensen er medlemmer af Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark.

Som aftalen er nu, belønnes vagtlæger i Region Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland med mindst 225 kroner, hver gang de bruger video. En telefonkonsultation udløser til sammenligning 76 kroner.

- Der er ikke så stort et tidsforbrug (ved videokonsultationer red.), som kan retfærdiggøre den store forskel i prisen, siger Carsten Sørensen.

Region Syddanmark oplyser, at en konsultation er ca. to minutter længere, når der bruges video, end når den udføres som en samtale i telefonen.

Ønsker om en ny aftale

Region Syddanmark er den region, hvor vagtlægerne flittigst gør brug af videokonsultationer, og regionen har også nogle af de vagtlæger med størst indtægt for brug af video.

Danske Regioner har forhandlet den nuværende aftale med PLO. Men de syddanske politikere har et ønske om, at aflønningerne af vagtlægernes ændres i den næste overenskomst.

- Vi så sådan set helst, at vores takster i lægevagten er teknologineutrale, siger Bo Libergren (V), der er formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark.

Han sidder samtidig i Danske Regioners takstudvalg, der har forhandlet de nuværende honorarer med PLO.

Men det er ikke nok, at man sænker honoraret. Ifølge Annette Blynel vil SF gå skridtet videre og droppe den nuværende aftale til fordel for en ny type lægevagt, der minder om Region Hovedstadens 1813-system, hvor personalet får en fast timeløn.

- Jeg er helt sikker på, vi kunne få det til en anden pris. Det er en meget dyr ordning, vi har, siger hun.

Jette Damsø Henriksen (S), der er næstformand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, vil også have ændret honorarstrukturen for vagtlægerne, men er ikke klar til at kopiere modellen i Hovedstaden. Hun mener dog, at vagtlæger bør få det samme for en videokonsultation som for en telefonkonsultation.

- Det skal jo ikke være et incitament til, at man kun tager videokonsultation, fordi det er en højere pris, siger hun.

Læger åbne for ny aftale

Formanden for PLO Jørgen Skadborg siger i et skriftligt svar til Radio4 Morgen, at han “ingen som helst problemer” har med at indføre en fast timeløn for læger i lægevagten, så længe lønnen “er rimelig”.

- Faktisk så jeg gerne, at vi blev fri for alle de kunstige begrænsninger i vores aftale med det offentlige, der besværliggør at læge og patient frit kan vælge den kontaktform, som vurderes at være den fagligt set bedste i det konkrete tilfælde, udtaler han.

Jørgen Skadborg har ikke ønsket at uddybe, hvad der er en “rimelig” fast timeløn.