Priserne er lave og udvalget stort. Alligevel advarer Forbrugerrådet Tænk mod at kaste sig over de mange fristelser i kinesiske netbutikker. Det gælder også det seneste skud på stammen, Temu, som på få måneder har tiltrukket tusindvis af kunder i Danmark.

Som omtalt af Avisen Danmark onsdag er Temus app nu den mest populære på såvel Appstore som Google Play, hvor forbrugerne henter apps til de mest udbredte smartphones.

Temu er en platform, der sætter små og mellemstore kinesiske fabrikker i stand til at sælge varer direkte til forbrugere i Europa og USA.

- Vi har ikke kigget specifikt på Temu endnu, men der er jo tale om, at man handler med virksomheder uden for Europa. Når du gør det, så er du ikke beskyttet af alle reglerne om produktsikkerhed og forbrugerrettigheder, der gælder i EU, og det er bekymrende, siger Stine Müller.

Hun er projektleder i Forbrugerrådet Tænk med særligt fokus på kemikalier i produkter, produkter til børn samt personlig pleje og kosmetik.

Mens den danske forbrugervagthund altså ikke har nået at granske Temu-konceptet, ser det anderledes ud hos Forbrugerrådet Tænks søsterorganisationer i Europa, der har kendt til Temu igennem længere tid.

I Italien har forbrugerorganisationen Altroconsumo indkøbt 28 forskellige produkter på Temu, lige fra legetøj til elektronik og kosmetik.

- Det er ærgerligt, at det ikke kun er priserne, der er lave, men frem for alt kvaliteten af de varer, der sælges på platformen, skriver organisationen i sin konklusion.

15 indkøbte varer levede ikke op til EU-krav til produktsikkerhed og bør ikke sælges i EU-landene, hedder det. Det gjaldt f.eks. en hjelm til elløbehjul, hvor hageremmen ikke holdt sig lukket, og hvor plastik og polstring slet ikke var robust nok til at afbøde slaget fra et styrt.

Italienerne købte også 13 forskellige kosmetikprodukter, der alle havde mindst én mangel i forhold til europæiske regler. Et typisk problem er en manglende oversigt over ingredienser. Dermed kan man ikke se, om produkterne indeholder stoffer, der er forbudt i EU, eller som kan udløse allergiske reaktioner hos udsatte personer.

- Fra undersøgelser af andre tilsvarende virksomheder virker det ikke, som om de har en effektiv mekanisme, hvor de selv tjekker deres produkter igennem, siger Stine Müller.

Hun peger på, at den italienske test af Temu-produkter flugter med en stor undersøgelse fra 2020, hvor Forbrugerrådet Tænk sammen med sine søsterorganisationer i Europa indkøbte og testede 250 forskellige produkter fra netbutikker som Wish, Amazon, Lightinthebox, eBay og AliExpress. Det er alle såkaldte markedspladser, der fungerer som et bindeled mellem producenter og forbrugere.

66 procent af de testede produkter fejlede dengang i test, og nogle af fejlene var meget alvorlige. Man fandt røgalarmer, der ikke advarede ved brand. Lyskæder, der kunne give stød eller gå i brand. Legetøj til små børn, hvor de kunne sluge batterierne.

- Vi har i mange år ønsket, at virksomheder som Temu får et ansvar for, at de produkter, de videreformidler salget af, er sikre, men det er desværre endnu ikke lykkedes i EU at pålægge dem dette ansvar, siger Stine Müller og fortsætter:

- Lige nu beror det på nogle frivillige aftaler, som i hvert fald nogle af disse virksomheder har indgået, men det giver f.eks. ikke myndighederne mange muligheder for at sanktionere, når der er problemer med sikkerheden, siger hun.

I mandags oplyste EU-Kommissionen, at man har bedt den kinesiske handelsplatform AliExpress om at fortælle, hvad selskabet gør for at beskytte forbrugerne mod ulovlige produkter.

Det kan EU gøre på grund af ny lovgivning, der stiller krav til blandt andet kinesiske netbutikker, hvis de har mere end 45 millioner månedlige europæiske brugere.

Avisen Danmark har stillet en række spørgsmål til Temus pressetjeneste, men Temu er ikke vendt tilbage med svar. Ifølge italienske Altroconsumo har Temu indtil videre fjernet de fejlbehæftede varer fra platformen.

Når klokken runder 1 natten mellem lørdag og søndag vil Danmarksdemokraternes stifter og partiformand Inger Støjberg med al overvejende sandsynlighed kunne se tilbage på et succesfuldt landsmøde - partiets første.

For lørdag har Støjberg inviteret partiets 5000 medlemmer og venner af Danmarksdemokraternes støtteforening til landsmøde og fest i Aalborg Kongres og Kultur Center. Det er næppe dem alle, der har fået sig meldt til festen, men det skal ikke holde det nystiftede parti fra at fyre konfettikanonerne af igen, ligesom de gjorde på valgaftenen for et år siden.

Men hvad har partiet egentlig at fejre efter godt et år i Folketinget? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her et analytisk overblik over nogle af de ting, Danmarksdemokraterne vil fejre:

1. oktober indførte den digitale betalingsløsning MobilePay nye gebyrer for de erhvervsdrivende, som bruger tjenesten Myshop, så kunder kan betale for varer og ydelser med et enkelt og populært "swipe" på mobilen.

I dag er 150.000 af landets selvstændige koblet på MobilePay via Myshop. Men allerede en måned efter prisstigningen kan forretningsindehavere melde, at ændringen gør ondt.

Gebyret er på 0,99 procent af beløbet på alle betalinger, og det mærkes blandt andre hos den selvstændige frisør i Lindved ved Horsens, Ditte Fabrin. Hun opfordrer nu kunder til at betale kontant.

- For mig er der tale om 400-500 kroner ekstra i gebyr-betaling om måneden. Jeg kommer omregnet til at forære et dameklip væk til betalingstjenesten hver måned, for at jeg kan få lov at fortsætte med at tilbyde mine kunder at betale med MobilePay, siger hun til Horsens Folkeblad.

Den oplevelse bekræfter DOFK, fagorganisationen for 2100 selvstændige frisører og kosmetikere, ligeledes til avisen.

- Mange af vores medlemmer dropper MobilePay, eller også gemmer de muligheden langt væk fra kunderne. Det er jo en ekstra omkostning, de bliver pålagt, siger formand for DOFK, Connie Mikkelsen.

På Fyn er fodplejer Rikke Walther også tæt på at sige helt farvel til MobilePay som betalingsløsning for kunderne i sin fodklinik i Kerteminde. Det beretter hun til Fyens Stiftstidende.

Således bliver det kun muligt at betale med kort og kontanter for kunderne, forklarer hun.

En kollega i Langeskov, Mie Strandberg, har samme tanker, men ser samtidig tiden an i sin fodklinik.

- Indtil videre prøver jeg at køre med MobilePay, så man kan stadigvæk betale med den. Ellers opfordrer jeg til, at man tager kontanter med eller laver en bankoverførsel, siger hun til avisen.

Indehaveren oplyser, at hun fremfor at betale 75 øre per transaktion nu betaler 3,4 kroner, så det er ifølge Mie Strandberg en 'rimelig stor' prisændring.

- Jeg tænker ikke, at hvis jeg satte mine priser op tre en halv gang, at kunderne gad at komme her, forklarer hun.

Det er ikke kun frisører og fodplejere, som er utilfredse med de højere gebyrer fra MobilePay. I Haderslev er en hel palette af byens selvstændige inden for især fødevaresektoren med i koret.

Til torvedag i byen kan både en grønthandler, fiskehandler og gartner i hvert fald fortælle lignende historier. Ude på gaden er det ikke alle boder, der har mulighed for at tilkoble en dankortterminal. Derfor er valget ofte faldet på Mobilepay for kunderne. Det skriver JydskeVestkysten.

- Vi oplever, at flere og flere er begyndt at tage kontanter med igen. Folk vil gerne være flinke og tænker på, at MobilePay koster os penge. Problemet er så, at de kun kan hæve store sedler i bankautomaten, så vi skal til at også til at tænke på at have nogle flere byttepenge med, siger Dorthe Nielsen fra Hansens Frugt & Grønt, siger hun.

Hos Lene Madsen fra Olsens Fisk & Vildt, der har tre salgsvogne, der kører rundt til markeder og torvedage, har dankortet modsat de små boder fået en genkomst.

- Det er noget, vi har talt meget om, og vi har prøvet at være lidt forudseende. Derfor har vi også dankort-terminaler i alle tre biler, som kan tage alle slags kort, siger Lene Madsen til avisen.

Trods protester og antydningen af færre "swipes" fra kunderne hos de erhvervsdrivende ser det dog ud til, at det højere gebyr for at bruge Myshop er kommet for at blive.

Sådan kan et svar fra pressechef hos Vipps MobilePay, Peter Kjærgaard, til Fyens Stiftstidende tolkes.

- Vi overvejer ligesom alle andre virksomheder alting altid. Men vi er en virksomhed, som har et underskud på et trecifret millionbeløb, så lidt skal vi jo gøre, hvis danskerne skal have MobilePay om fem eller 10 år. Vi er nødt til at få en bedre balance mellem indtægter og udgifter, siger han.

Anette Bøje, dansk landechef for Vipps MobilePay, har tidligere forklaret i en pressemeddelelse, hvorfor priserne er ændret.

- Vi får en mere enkel og klar prismodel, som samtidig matcher den typiske standard for betalinger i både Norden og internationalt.

Statsrevisorerne kom mandag med kritik af byggeriet af supersygehuset i Hillerød, Nyt Hospital Nordsjælland, som er gået 2,3 milliarder kroner over budget og blevet seks år forsinket.

Men det er langt fra det eneste supersygehus-byggeri, som aktuelt er i problemer.

Det viser en status, som Folketingets Sundhedsudvalg fik den 23. oktober.

Ud af 16 supersygehus-projekter, som har fået statslig støtte gennem Kvalitetsfonden, er seks byggerier stadig i gang. Og alle seks er kommet under skærpet tilsyn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Få overblikket her.

Streaming: Det er altid spændende, når Netflix spiller med musklerne og ruller en ny historisk serie ud. Tænk bare på "The Crown" eller "Bridgerton". To vidt forskellige serier, men på hver sin måde helt unik.

Forud for den aktuelle miniserie "Alt det lys, vi ikke ser" ligger et romanforlæg af Anthony Doerr, der både vandt priser og var en bestseller. I begge værker befinder vi os i 1944 i en lille fransk by, besat af tyskerne i de sidste krampetrækninger af krigen. Dagligt bliver byen bombarderet, og de besættende magter er naturligvis stærkt interesserede i at vide, hvorfra De Allierede får informationer om tyskernes positioner.

På et loftsrum sidder den blinde, jødiske pige Marie-Laure med en radiosender. Hun benytter den samme frekvens, som hun selv lyttede til som barn. Nu sender hun tanker om håb og fred og oplæsning af Jules Verne ud i æteren.

Lidt derfra, under jorden sidder tyske Werner, en radio-ingeniør og wunderkind, der også er vokset op med at lytte til den selvsamme radio-kanal som Marie-Laure. Han er blevet dybt fascineret af Marie-Laures stemme, som bringer ham lys i mørket. Også selvom hans ypperligste opgave er at opfange og opspore ureglementerede radio-sendinger i byen. De to skal selvfølgelig mødes.

Netflix har gjort et stort stykke arbejde i forhold til repræsentation og mangfoldighed på skærmen de seneste år. I "Alt det lys vi Ikke ser" kunne man nemt have valgt en stjerneskuespiller til at spille den blinde Marie-Laure, men i stedet har man fundet Aria Mia Loberti, der selv er blind. Hun har aldrig spillet skuespil på dette niveau før, men det mærker man heldigvis ikke.

Tværtimod var jeg hypnotiseret af hendes kulsorte, gnistrende øjne og fløjlsbløde stemme. Over for hende spiller Louis Hoffmann, en overbevisende, modvillig værnemagtssoldat, og Mark Ruffalo som hendes flegmatisk milde far. Ruffalo er én af den slags skuespillere, der er god til aldrig at tage rummet fra sine medspillere, måske med undtagelse af, når Hulken smasker gennem New Yorks gader.

Nu har jeg rost Netflix for at være rummelig og mangfoldig, når det kommer til castingen af deres skuespillere. Til gengæld er det helt hul i hovedet, at de ikke har fået spillerne til at tale tysk eller fransk i de enkelte scener. Alle taler engelsk. I det mindste kunne man vedtage, at enten det tyske eller franske skulle være engelsk, men i dette tilfælde er det alle sprog, og det er ærlig talt stupidt. Og forvirrende.

"Alt det lys vi ikke ser" kan ikke helt selv finde ud af, om den er et storladent emotionelt drama eller en (måske ufrivillig) pastiche. De til tider meget tydelige computer-effekter, der giver miniserien en rem af teaterkulisse taler for det sidstnævnte, mens andre scener er kæmpemæssige droneskud af natur går i den modsatte retning.

Serien veksler også mellem voldsomme toneskift fra scener med overkarikerede, stereotype Gestapo-folk til hjerteskærende intimitet mellem far og datter. Og det er ærgerligt, for de fleste skuespilpræstationer er virkelig solide, men de drukner i en tonal usikkerhed, som smitter af på seerens oplevelse.

Kombinationen af de to serieskaber Shawn Levy og Steven Knight kunne også være én af årsagerne til signalforvirringen. Mens Steven Knight har skrevet mørke, barske serier som "Peaky Blinders" og film som "Eastern Promises", så har Shawn Levy modsat instrueret mest komik såsom "Nat på museet"-filmene og pastiche-horror-serien "Stranger Things". Det er Knight, der skriver, mens Levy instruerer, og det må jeg bare konstatere, gør radiosignalet uskarpt.

Der var flere scener, jeg nød, især tilbageblikkene var rørende, men i det store hele er "Alt det lys vi Ikke ser" en dyr, men lidt tynd kop te.

"Alt det lys vi ikke ser", drama, amerikansk (originaltitel: "All the Light We Cannot See"), fire afsnit af 60 minutter. Kan streames på Netflix. Premiere 2. november.

Får du altid straks sat pengene til overførsel, når et nyt girokort dumper ind i e-boks eller postkassen?

Hvis ikke, så er du bestemt ikke den eneste. En ny undersøgelse fra inkassofirmaet Intrum viser, at næsten hver anden dansker det seneste år har udskudt betalingen af en eller flere regninger. Det skriver Finans.dk.

I undersøgelsen, der er lavet i en lang række europæiske lande, har forbrugere selv svaret på spørgsmål om deres betalinger det seneste år. I forhold til sidste år er der sket en fordobling i antallet af danskere, der har udskudt betalinger. Det er den højeste stigning i alle EU-lande.

Undersøgelsen viser også, at hver tredje dansker i løbet af det seneste år har været nødt at låne penge for at kunne betale regninger.

Jens Hjortflod, der er administrerende direktør for Intrum Danmark, siger til Finans.dk, at man på grund af blandt andet stigende renter havde forventet, at flere ville få problemer med at betale deres regninger, men at stigningen er overraskende høj. Der er dog ikke sket en stigning i antallet af inkasso-sager, fortæller han.

Tallene undrer også Danske Banks cheføkonom Las Olsen, da Danmarks økonomi ind til videre har klaret sig forholdsvis godt gennem en tid med inflation og stigende renter.

- Kigger man i statistikkerne, kan man se, at danskernes privatøkonomi faktisk er usædvanlig robust lige nu, selv om nogle selvfølgelig er pressede efter prisstigningerne. Ser vi på vores kunder i Danske Bank, er der ikke noget, der tyder på, at der skulle være kommet flere dårlige betalere, siger Las Olsen til Finans.dk.

På europæisk niveau viser undersøgelsen, at en del familier kæmper med at få budgettet til at hænge sammen for tiden. I en undersøgelse blandt 20.000 europæere svarede 24 procent, at de hver måned bruger flere penge, end de tjener.