Opdateret tirsdag kl. 11.30 med præcisering, at det omtalte notat fra Plan- og Landdistriktspuljen ikke er internt, men har været tilgængeligt for offentligheden siden oktober.

VADEHAVET: I denne weekend er der  kaldt til demonstration mod en mulig placering af et tredje nationalt testcenter for store vindmøller langs vestkysten. Frygten blandt kritikerne er, at testvindmøller på op til 450 meter placeres som nærmeste naboer til Vadehavet, som af Unesco er udpeget som verdensarv. Noget tyder på, at der er god grund til at være bekymret.

- Det bemærkes, at vindbranchen og DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.) fortsat vurderer, at område A1 (Ballum Enge, red.) og område B (Ribe Marsken, red.) fra den målrettede screening, der er gennemført i foråret 2023, er egnede til placering af et tredje testcenter.

Denne konklusion fremgår af et seks A4-siders langt notat fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen fra oktober, som avisen har læst. Notatet udgør en del af det grundlag, som folketingspolitikerne skal træffe afgørelse ud fra, når placeringen af et tredje testcenter skal vedtages. Det forventes at ske omkring årsskiftet.

Notatet beskriver resultatet af supplerende undersøgelser, der blev foretaget, da nu forhenværende  landdistrikts- og kirkeminister Louise Schack Elholm (V) i sommer satte processen om at finde egnede arealer for et tredje vindmølle-testcenter på pause. Det skete for at undersøge alternative placeringsmuligheder.

- Vi vil vende hver en sten. Det er jeg godt tilfreds med, sagde Louise Schack Elholm dengang.

Ifølge notatet er "stenene" nu vendt en ekstra gang, men resultat altså det samme. Pilen peger på Ballum. Det omtalte område B, Ribe Marsken, er godt nok godkendt af vindbranchen og DTU, men her har forsvaret gjort indsigelse. Dermed er der faktisk kun Ballum og eventuel et mindre areal omkring det nuværende testcenter ved Østerild tilbage.

Venstre-viceborgmester i Tønder Kommune og partifælle til den ansvarlige minister for området, Martin Iversen enig i - og forfærdet over.

- Det kan for mig at se ikke læses på en anden måde.  Unesco Verdensarv går til digekronen. Altså vil testvindmøllerne stå under en kilometer fra det udpegede Unesco-område. Ud fra nærhedsprincippet vil det for alvor bringe verdensarven i fare, vurderer Martin Iversen.

Han bebuder, at den lokale Venstre-vælgerforening i Tønder omgående vil tage kontakt til partiets nyudnævnte minister for bl.a. landdistrikter, Morten Dahlin. Målet er blandt andet at opnå en time out.

Siden det i slutningen af 2022 kom frem, at det tredje nationale testcenter for vindmøller var bragt i spil ud til Vadehavet, har der både på lokalt og på landsplan været voksende modstand. Danmarks Naturfredningsforenings (DN) har betegnet planerne som "tudetosset". Andre kritikere er tidligere formand for Nationalpark Vadehavet, Jane Liburd, der taler om "himmelråbende vanvid".

- Det må være det største selvmål, man kan lave midt i en klima- og biodiversitetskrise, sagde hun, da en placering  Vadehavskysten kom på tale.

Når den danske vindbranche i forhold til et tredje testcenter har et godt øje til netop Vadehavs-området, skyldes det de lokale vindforhold.

- Med vadehavsområdets flade landskab vil vinden ikke blive forstyrret, når møllerne skal testes. Her er der meget, der tyder på, at vindforholdene i Vadehavet er velegnede til dette. Og der er allerede en god infrastruktur ved Vadehavet, har blandt andet Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, tidligere påpeget over for TV Syd.

Avisen har fredag forsøgt at få en kommentar af Morten Dahlin (V). Han vendte dog ikke tilbage på vores henvendelse.

39-årige Katarina Korsholm fra Måløv ved København har den seneste halvanden måned måttet prioritere sin 11-årige søn over sit eget helbred.

De har begge ADHD og får den samme medicin, Elvanse.

Men der er mangel på den receptpligtige medicin i hele landet. Derfor valgte Katarina at give sine sidste piller til sin søn Jonathan.

- I og med at vi begge får det samme præparat og samme dosis, så har jeg valgt at give ham min andel af det, jeg havde tilbage. Så kunne vi strække det, sådan så det gik så lidt som muligt ud over ham, siger hun.

Medicinen Elvanse kom tirsdag på Lægemiddelstyrelsens liste over kritiske lægemidler i forsyningsvanskeligheder. Det er doserne 20 mg og 30 mg, der mangler.

Der er et alternativt lægemiddel på markedet, Aduvanz, som indeholder samme aktive stof. Men det er også ramt af leveringsproblemer for de samme doser.

Begge præparater sælges af det japanske medicinalfirma Takeda Pharma A/S.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen har leveringsproblemerne stået på siden midt juli i år. Det forventes at være løst i starten af december.

Lægemidlerne indeholder et aktivt stof kaldet lisdexamfetamin. De virker ifølge Apoteket.dk ved at "øge mængden af visse signalstoffer i hjernen, blandt andet dopamin".

Over 19.000 børn og voksne har recept på ét af de to præparater, viser de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

For Katarina Korsholm og hendes søn Jonathan har medicinmanglen haft store konsekvenser.

Katarina har måttet sende Jonathan afsted i skole uden medicin i halvanden uge. Han går i femte klasse.

Det har ramt den 11-årige dreng ved, at han blandt andet får et "enormt talepres" uden sine piller, fortæller Katarina. Ordene vælter ud af ham, og det ene emne hurtigt tager det andet, uddyber hun.

Det påvirker også sønnens evne til at koncentrere sig i timerne og ikke blive distraheret af de andre elever.

- Vi har været nødt til at sende en besked til skolen og advare dem om, at han ikke får sin medicin.

- Vi har også forsøgt at ringe ud til psykiatrisk afdeling. Det eneste, de kunne gøre, var at sætte ham ned på 20 mg i stedet for de 30 mg. Men den dosis er lige så svær at få fat på, fortæller Katarina Korsholm.

Katarina selv har også svært ved at undvære sin medicin. Hun er i gang med at uddanne sig til sosu-assistent, men nu er hun voldsomt udfordret på koncentrationen og hukommelsen.

- Mit hoved kører med hundrede kilometer i timen, siger hun.

For familien på fem - bestående af mor, far og tre børn - har det desuden givet gnidninger i familiedynamikken. Børnene skændes mere, og hun har svært ved at være den mor, hun gerne vil være, fortæller hun.

- Det gør det helt klart sværere at være derhjemme. Det lyder vildt forkert. Men det gør det sværere at skulle være i familielivet. Jeg kan ikke bare lige gemme mig væk og sige, at jeg ikke har overskud til noget. Jeg skal være mor for mine børn, og jeg skal være kone for min mand, siger hun.

For at skaffe medicinen fortæller Katarina, at hun bruger hvert et ledigt sekund på at lede efter et apotek, der har medicinen på lager via apotekernes app.

Hvis det ser ud til, at der er Elvanse på lager i den rette dosis, giver hun apoteket et kald.

- Jeg ringer dagligt rundt til forskellige apoteker. Men når man så ringer, så har de det ikke. Enten fordi det lige er blevet udsolgt, eller fordi det er en fejl, at det står derinde, siger hun.

- Det er noget af det første, jeg gør om morgenen. Og så igen, når jeg har den første pause i skolen. Igen i min frokostpause. Og når jeg kommer hjem. Og igen om aftenen, siger hun.

Den gode nyhed er, at det tirsdag lykkedes Katarina Korsholm at skaffe tre måneders Elvanse-medicin til sin søn.

- Der var halvanden times kørsel for at købe det. Men det lykkedes endelig at få tre pakker til ham. De havde dog ikke nok til, at jeg også kunne få, siger Katarina Korsholm.

Derfor fortsætter Katarina Korsholm sin jagt.

Hun er endda blevet tilbudt at købe medicinen af privatpersoner på Facebook, fortæller hun. Det har hun sagt nej til, da det er ulovligt.

- Jeg har fået beskeder fra folk, der havde uåbnede pakker, som de ville sælge til mig. Og som de nærmest havde dårlig samvittighed over at have liggende, fordi det var et præparat, de ikke skulle bruge mere. Og så har de spurgt, om jeg ville købe det. Jeg må da indrømme, at jeg bliver utrolig fristet. Men det kan jeg ikke få mig selv til, når det er ulovligt, siger hun.

Det er kun apoteker, der må sælge medicin, som kræver recept. Det er ikke lovligt at videresælge receptpligtigt medicin.

Avisen Danmark har rakt ud til Takeda Pharmas danske kontor. Martin Fallenkamp, direktør for forretningsenheden for neuroscience, udtaler i en e-mail:

- Som følge af stor efterspørgsel på ADHD-medicin, ikke kun i Danmark, men også i resten af Europa, har Takeda Pharma A/S desværre haft udfordringer på kort sigt med at kunne imødekomme det stigende behov.

Martin Fallenkamp oplyser, at virksomheden har flyttet produktionen af ADHD-medicin til "en større og mere moderne produktionsenhed i Tyskland". Det skal sikre en stabil forsyning til Danmark.

- I løbet af næste uge vil det således igen være muligt at få næsten alle varianter af Elvanse/Aduvanz på de danske apoteker. Dog vil 20 mg Elvanse/Aduvanz først være ude på apotekerne igen i midten af december.

Dertil understreger han, at Takeda Pharma A/S tager sit ansvar "meget seriøst", når det kommer til at sikre, at patienterne kan få deres medicin.

To gange i år er der dukket penge op i statskassen, som finansminister Nicolai Wammen (S) ellers ikke havde regnet med.

I maj blev råderummet for 2030, altså statens forventede overskud, opjusteret med svimlende 16 milliarder kroner til 64 milliarder kroner. Få måneder senere blev det opjusteret igen med fire milliarder kroner.

Faktisk er der to slags skatteborgere, som Nicolai Wammen særligt kan takke for de mange ekstra milliarder. Det er seniorer, som er i arbejde, og udlændige, der arbejder i Danmark.

Det fremgår af regeringens økonomiske 2030-plan.

Faktisk har udenlandsk arbejdskraft alene leveret omkring en tredjedel af råderumsforøgelsen.

Mød her to af de mennesker, der får vores fælles statskasse til at bugne.

Julen står for døren, og dermed er sæsonen for julefrokoster også begyndt at bevæge på sig. Og hvis det er noget, du kaster dig over i år, skal du regne med, at den bliver dyrere end sidste år. Det skriver Danmarks Statistik.

Hvis du tager festlighederne med ud i byen - eksempelvis på en restaurant - stiger regningen med 5,3 procent, når man sammenligner med forbrugerprisindekset fra 2022.

Er du mere til at holde frokosten inden for husets fire vægge og selv stå for madlavning og bordpynt, skal du også tilskrive et større beløb end sidste år. Regningen for fødevarer fra supermarkedet vil således blive 3,5 procent højere i 2023.

Stigningerne skal ses i lyset af, at priserne allerede var på himmelflugt fra 2021 til 2022, og nu har de så atter fået et nøk opad. Fødevarer har dog generelt fået lavere priser siden sommeren 2023.

- Generelt er oplevelser - herunder restaurantbesøg - blevet dyrere i løbet af det seneste år, og derfor skal man forvente, at regningen er højere, når der skal afregnes. Vælger man i stedet at tage turen til supermarkedet og lægge de traditionelle julefrokostvarer i indkøbskurven, kan der være stor forskel i udviklingen alt efter, hvad man køber, siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik.

Dog kan du trøste dig med, at energipriserne er landet på et mere roligt leje end sidste vinter, og derfor er det altså billigere at smide en flæskesteg i ovnen og varme rødkålen på komfuret.

Blandt de dyrere fødevarer er æg og friske grøntsager, som er steget henholdsvis 7,2 og 7,8 procent i pris, når de ryger på kassebåndet, mens svinekød, smør og fisk ligger på omkring samme niveau som for et år siden, forklarer afdelingslederen.

Når det kommer til desserten og slikskålen, skal du også lægge mere til side. Slik og marcipan koster 11,6 procent mere, og chokolade er steget med 6,6 procent i forhold til for et år siden.

Et andet markant område i julefrokostregi, nemlig drikkevarerne, bliver også ramt af et højere prisniveau.

Prisen på spiritus er steget med 4,6 procent, og hælder man øl i glasset, så er prisen 4,4 procent højere end for et år siden. Helt galt går det, hvis du vil forsøge at drikke mindre alkohol. En øl med lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl koster i år 14,8 procent mere.

Bestiller du en fadøl på restaurant eller café, skal du betale 5,8 procent mere end sidste år.

Streaming: Selvom man aldrig har sat sig ned og set én af de gamle japanske monsterfilm, en King Kong-film eller de seneste årtiers amerikanske filmatiseringer af Godzilla og hans venner, så ved de fleste, hvad det går ud på.

Kæmpe monstre tramper rundt i storbyer, smasker lidt hist og pist, mens mennesker skyder på livet løs med alt fra krudt og kugler til atombomber.

"Monarch: Legacy of Monsters" er en del af produktionsselskabet Legendarys såkaldte "Monsterverse", hvor også King Kong-filmene er en del af.

I den nye serie fra AppleTv+ følger vi begivenhederne mellem de to Godzilla-film fra henholdsvis 2014 og 2019. Begge kan i øvrigt ses hos HBO Max, hvis man gerne vil klædes lidt på, inden man giver sig i kast med "Monarch: Legacy of Monsters". Men det er ikke en nødvendighed for at kunne forstå serien. Den indleder med at sætte scenen, og vi er hos et nyt sæt karakterer.

Cate Randa overlevede Godzilla og de andre monstres raseren af San Fransisco, men hun plages af grumme minder. Hendes far forsvandt den dag, og ved seriens start, er hun taget til Japan for at udrede farens efterladte bo. Han havde nemlig delt sin arbejdstid ligeligt mellem USA og Tokyo.

Men det viser sig, at han har delt mere end arbejde, for da Cate åbner døren til farens lejlighed, bor der en kvinde og en ung mand. De viser sig at være endnu en kone og en søn. Kentaro som den unge mand hedder, tager lidt modvilligt med ud for at finde ud af, hvad faren var så optaget af den sidste tid, inden han forsvandt.

Og det bringer de to halvsøskende på en lang rejse, blandt andet til et hjem for "pensionerede" Monarch-agenter, hvor en veloplagt Kurt Russel som Lee Shaw, der blot venter på at hoppe med på karusselturen.

Parallelt med 2015-tidslinjen følger vi Lee Shaw som ung (spillet af Kurt Russels søn Wyatt), hvor han med de unges farmor var med til at revolutionere og starte forskningen i de store monstre (daikaijus på japansk, titaner kalder amerikanerne dem).

Denne serie er en slags origin-fortælling om, hvordan selskabet "Monarch" gik fra at være et forskningssamarbejde mellem forskellige regeringer efter anden verdenskrig, over et fatalt samarbejde med det amerikanske militær i halvtredserne, der resulterede i atomsprængninger ved Bikini-øerne og til det skjulte efterretningsvæsen, der leder efter monster-trusler, som vi møder det i Godzilla-filmen fra 2014.

Generelt er det en flot serie, hvor man i den ene scene er i Kasakhstan, den næste i en jungle, men der er en del steder, hvor computer-effekterne er for tydelige. Heldigvis er de fleste scener med Godzilla velproducerede, for ellers havde der ikke været meget fidus ved det hele.

Jeg var ret godt underholdt, og efter at have set otte afsnit, kan jeg godt afsløre, at der ligger en skøn godbid og venter for enden af regnbuen. "Monarch: Legacy of Monsters" er en serie, man sagtens vil kunne se med sine store børn, hvis de for eksempel også godt kan lide "Stranger Things". Den er ikke helt så uhyggeligt eller 80’er-nostalgisk, til gengæld er der wow-effekt, når et gigantisk monster pludselig bryder igennem isen i Alaska. Det holder aldrig op med at være fedt.

Hvis du er loyal Monsterverse-fan, så giver "Monarch: Legacy of Monsters" noget uvurderlig baghistorie og spændende komplekse nye veje fremad. For alle andre er det en både spændende og farverig karusseltur i monstermaskinen, og det er bestemt også helt fint.

“Monarch: Legacy of Monsters”, amerikansk, antal afsnit: 10 episoder. Premiere torsdag 17. november. Kan streames på AppleTV+