I Amazonas vokser der blandt regnskovens mylder af plante- og dyrearter en særlig type lian-plante ved navn Baanisteteriopsis Caapi samt en busk i kaffefamilien ved navn chacruna. Lokale befolkninger i Sydamerika har i århundreder brugt barken fra lianen og bladene fra busken til at koge det potente planteekstrakt ayahuasca, der bruges af shamaner i religiøse ceremonier.

Ayahuasca-teen har de seneste årtier spredt sig fra Sydamerika til især spirituelle kredse over hele den vestlige verden.

Herunder bliver du klogere på drikken, der også er kendt som blandt andet yage og "sjælens vin".

I et stort rum på et nedlagt landbrug i Jylland ligger 20 madrasser. På dem ligger en broget skare af mennesker, der er samlet for en weekend til en usædvanlig beskæftigelse. De deltager i en særlig ceremoni, hvor de skal indtage den psykedeliske drik ayahuasca.

En af deltagerne i ceremonien er 26-årige Lukas Vendelbo Gaarden. Han har netop afsluttet sin kandidatgrad i psykologi, og han har nu besluttet sig for selv at prøve ayahuasca på sin egen krop.

Han får af en såkaldt facilitator overrakt et drikkeglas, der er cirka en tredjedel fyldt med den lidt grumsede væske. "God rejse" hvisker facilitatoren, og Lukas får drukket væsken i et par slurke, selvom smagen er besk og ubehagelig.

- Min oplevelse var sådan en blanding af jord og syrnet mælk, fortæller Lukas Vendelbo Gaarden nu knap et par år senere.

Hans vej til at prøve den psykedeliske drik gik gennem hans speciale på psykologistudiet på Aarhus Universitet, hvor han talte med fem personer, der havde brugt ayahuasca som en terapiform. De kunne berette om vilde oplevelser og effekter.

- De rangerer det som nogle af de vigtigste oplevelser, de har haft, siger han.

Derfor endte Lukas Vendelbo Gaarden med ved afslutningen af sit speciale at beslutte sig for, at han selv måtte prøve ayahuasca.

- Det er jo svært at beskæftige sig med sådan et emne i så lang tid uden selv at blive nysgerrig på det. Fortællingen om ayahuasca er jo, at det er en radikalt anden bevidsthedsoplevelse, end man nogensinde har prøvet før, forklarer han.

- Det kan jeg jo godt læse en masse om, og jeg kan godt skrive mit speciale om det, men jeg ville ikke vide helt, hvad det er, før jeg selv har prøvet det. Så det var meget naturligt for mig, at det måtte jeg ende med.

En af deltagerne i Lukas Vendelbo Gaardens speciale havde blandt andet berettet om, at han under en ayahuasca-ceremoni havde fået en meget klar hallucination, hvor han var en tiger, der stod lænket, og skulle bruge alle sine kræfter på at bryde en lænke om sin hals.

Bagefter beskrev han, at tiger-visionen havde givet en form for åbenbaring om, at han skulle stoppe med at undertrykke sine følelser. Han fortalte også, at ayahuasca-oplevelsen efterfølgende havde ændret ham grundlæggende, og at han blandt andet var blevet mere ærlig og åben over for andre mennesker.

- Forskellen fra før og efter er uforholdsvis stor, udtalte deltageren.

En anden deltager i specialet berettede også ayahuasca-oplevelsen som en livsomvæltende begivenhed.

- Jeg er ikke ked af det længere. Jeg har fået meget mere mod på livet og meget mere lyst til livet og meget mere glæde i livet og meget mere fred i mit sind. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget bedre mit liv er nu.

Det er derfor også med store forventninger til ayahuascaens påvirkning, at Lukas lægger sig ned i det røgfyldte lokale efter at have drukket ayahuasca-teen.

I første omgang sker der dog ikke så meget.

Lukas Vendelbo Gaarden ligger i et stykke tid og mærker ikke så meget, selvom han virkelig "mærker efter". Han er blandt andet forberedt på, at en af effekterne af at drikke ayahuasca kan være, at man kommer til at kaste voldsomt op.

- Så jeg sidder også lidt og spytter sådan lidt halvdovent ned i en eller anden balje, fordi jeg har en forventning om, at nu kommer jeg til at kaste op, men det sker ikke rigtig, fortæller han.

Han får tilbudt et glas ayahuasca mere og tager imod det, og efterhånden begynder han at blive påvirket.

Først er det blot en snurrende fornemmelse i kroppen, men så begynder først hans hoved og derefter hans arme at bevæge sig ubevidst. I over en time danser hans arme rundt.

Herfra begynder oplevelsen at bevæge sig i en ubehagelig retning.

Han kan høre flere af de andre deltagere, der klager og lyder, som om de har det rigtig dårligt.

- Så jeg ligger i lang tid og er bange for, at jeg skal have den samme oplevelse, som de måske har, fordi det lyder godt nok svært, det der.

Herefter kommer en meget konkret skræmmende tanke til ham.

Facilitatorerne brænder noget særligt træ for at skabe en røg, som efter sigende skal holde onde ånder væk, men udløst af det rygende træ bliver Lukas Vendelbo Gaarden ramt af tanken om, at han vil få en hallucination af at blive brændt levende. Hallucinationen kommer ikke, men tanken om den kan han ikke slippe.

- Jeg tænker, at nu skal jeg til at prøve at mærke flammerne, der æder min krop, og at det skal gøre ondt, og at jeg skal igennem helvede. Og den tanke ligger jeg og bakser med i lang tid, og jeg er rigtig bange.

Senere får han en forestilling om at være inde i en form for kugle, hvor der er næsten helt mørkt. Men der er en snor, man kan trække i, som vil lyse det hele op. Han får en idé om, at kuglen er et billede på hans tilgang til verden - at der er mørkt og ukendt, og at man skal være på vagt. Snoren skal vise ham, at det ikke behøver at være sådan.

Ayahuasca-ceremonien endte ikke som nogen stor åbenbaring, men gav alligevel Lukas Vendelbo Gaarden en ny indsigt.

- Jeg kunne se en potentiel anden måde at opfatte verden på, men det er ikke bare sådan noget, som jeg fik lov til at ændre fra den ene dag til den anden.

Det mest markante aftryk fra ayahuasca-ceremonien var dog følelsen af frygt, og Lukas Vendelbo Gaarden var derfor glad for, at ceremonien efter omkring otte timer endelig var ovre.

- Jeg var så udmattet. Jeg ønskede bare, at det skulle slutte, siger han og fortsætter:

- Jeg var en slagen mand efter ceremonien, og jeg var meget bange for, om jeg havde ødelagt et eller andet ind i mig selv. Fordi de frygtfølelser, som jeg havde, de var virkelig, virkelig intense.

Lukas Vendelbo Gaarden arbejder som misbrugsbehandler, og han er klar over, at det kan være kontroversielt, at han fortæller om, at han selv har prøvet at tage et psykedelisk stof, der er ulovligt.

Han har tidligere skrevet om sin ayahuasca-oplevelse i fagbladet Stof, og her forklarede han, at han blandt andet fortæller om det for at nuancere fortællingen om brug af psykedeliske stoffer.

"Når velfungerende stofbrugere bliver ’usynlige’ i samfundet, bliver de synligt dårligt fungerende stofbrugere repræsentative for virkeligheden. Som modspil til dette vil jeg derfor gerne berette om min egen oplevelse med ayahuasca," skriver han i Stof-artiklen.

Samtidig er det dog vigtigt for ham at understrege, at hans fortælling på ingen måde er en opfordring til andre til at bruge ayahuasca.

- Jeg vil ikke anbefale nogen som helst at bruge det.

Hvorfor ikke?

- På grund af de potentielle risici. Det er en meget speciel oplevelse og behandlingsform, som kan være meget voldsom. Det tror jeg ikke er noget, alle har lyst til eller bør sætte sig selv igennem. Jeg tror, man skal være meget afklaret med, hvad man selv synes om sådan noget.

Til gengæld mener han, at der er så tilpas mange mennesker, der oplever gode effekter ved at bruge ayahuasca med et psykoterapeutisk formål, at der bør forskes mere i det.

- Jeg synes helt sikkert, at det er værd at kigge nærmere på, hvad det er, den her stofgruppe kan terapeutisk.

Personligt havde ayahuasca-oplevelsen en effekt på ham i et par måneder, hvor han følte sig en lille smule mindre tungsindig, end han ellers kan have tendens til, men i dag føler han ikke, at det har ændret noget.

Han er ikke et transformeret menneske.

Regeringen måtte svare på spørgsmålet igen og igen.

Og selv om det er godt to uger siden, at skatteminister Jeppe Bruus på et pressemøde i sit ministerie op til flere gange måtte forklare, hvorfor en kommende flyafgift skal betale for en forhøjet ældrecheck, er undringen ikke forduftet.

Ikke så overraskende synes flybranchen, at det er besynderligt.

Men nu viser det sig, at selv de ældre og regeringens egne vælgere er uenige med regeringen i, at flypassagerer skal betale for den forhøjede ældrecheck til de mest udsatte folkepensionister.

- Jeg kan ikke andet end at mistænke regeringen for, at man har lavet det her lidt populistiske kryds fra flypassagerer til ældrecheck fordi de tænker, at det er der nogle stemmer i, siger Karsten Lauritzen, der er branchedirektør for transportområdet i Dansk Industri.

- Hvis de vil prioritere klimaet, så havde de jo valgt at lade alle pengene gå til grøn omstilling, siger han.

Det er Dansk Industri der med finansiering fra Dansk Luftfart, der har fået lavet meningsmålingen blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen. Den er f

Den viser, at omkring 80 procent af de adspurgte mener, at de afgifter, der i fremtiden bliver lagt på flybillettens pris, skal gå til at gøre flytrafikken grønnere.

Det gælder alle aldersgrupper. Også gruppen af ældre over 70 år.

Kun omkring 20 procent mener, at statens indtægter fra passagerafgiften også kan bruges på andre politiske formål. Det gælder blandt andet en forhøjelse af checken til de mest udsatte folkepensionister.

Det overrasker ikke direktøren i Ældresagen, Bjarne Hastrup.

- Selvfølgelig er den grønne omstilling vigtig for ældre ikke mindst af hensyn til deres børn og børnebørn. Det kommer slet ikke bag på mig, men det er op til regeringen, hvor de finder deres finansiering, skriver han  i en mail til Avisen Danmark.

Forhandlingerne om en flyafgift er i gang, og forventningen er, at der kan lande en aftale inden jul.

I sidste uge forlod Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti forhandlingerne. Fra DF-ordfører Nick Zimmermann lød en af begrundelserne, at regeringen spænder de ældre for en vogn.

- Man bruger jo den her afgift som et misfoster. Man skubber de ældre foran sig og siger: Se hvor god den her afgift er. Det skal lyde, som om man har et socialt formål, men det har man ikke, sagde han fredag til Ritzau.

Flere andre partier er også stærkt imod koblingen af flyafgift og ældrecheck. Mona Juul, Det Konservative Folkepartis klimaordfører, sagde tidligere på ugen i DR-programmet Debatten, at det er "at uddele check til sine vælgere".

Karsten Lauritzen håber, at meningsmålingen kan være med til at presse regeringen i de forhandlinger, han selv sidder med i.

- Det giver jo en forhåbning, fordi jeg ved som tidligere politiker, at selvom politikere siger, at det kun er meningsmålinger på valgdagen, der betyder noget, så kigger de på meningsmålinger hele tiden, siger Karsten Lauritzen, som har siddet i Folketinget for Venstre.

Råderummet i 2030, altså statens forventede overskud, på 68 milliarder er langt større, end politikerne havde regnet med først på året.

Derfor er Karsten Lauritzen uforstående overfor, at regeringen ikke finansierer den forhøjede ældrecheck med penge fra råderummet.

I sidste ende kommer pengene jo fra samme kasse, altså statskassen. Så er det ikke lidt lige meget, om det kommer fra den ene eller andet skatindtægt?

- Problemet et jo, at regeringen har haft et partnerskab med erhvervslivet, som vi repræsenterer, og man har haft en klar forudsætning om, at når man laver en afgift, så skal pengene gå tilbage til at understøtte den grønne omstilling, siger Karsten Lauritzen.

Regeringen vil indfase en flyafgift fra 2025, der forhøjes hvert år og i 2030 i gennemsnit skal nå op på 100 kroner.

En stor del af provenuet skal gå til en forhøjet ældrecheck og i årene 2025-2029 skal det være mere end halvdelen. Resten skal gå til investeringer i grøn luftfart og regionale lufthavne.

- Jeg har svært ved at komme i tanke om en branche, der siger: "Beskat os". Men det har branchen faktisk sagt. Vi har så også sagt, at det er en forudsætning, at pengene går til grøn omstilling i branchen, fordi det er der brug for, siger Lauritzen.

- Det er det aftalebrud, som regeringen gør sig skyldig i, vi synes, det er et stort problem.

Heller ikke regeringens egne vælgere synes, at det er en god idé at bruge indtægterne fra flyafgiften på en større ældrecheck.

Under en tredjedel af de adspurgte, der bekender sig til enten Moderaterne, S eller V mener, at det er den rigtige prioritering.

Det har ikke inden deadline været muligt at få en kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus (S) for at spørge, om den megen modstand mod regeringens udspil har fået ham til at genoverveje det.

Hans forklaring under pressemødet for godt to uger siden, lød dog sådan her:

- Det er jo to gode formål. Det gode formål her er at sikre, at man kan flyve bæredygtigt, uden at forurene i fremtiden. Der er også et godt formål, der handler om at sørge for, at de ældre, der har allermindst i det her samfund, de også får muligheden, sagde han.

Den tidligere svenske statsminister Stefan Löfven nægter at køre i taxa, hvis køretøjet er en Tesla, og det er ikke kun ham, men store dele af Sverige, der har set sig sur på Elon Musks elbilvirksomhed.

I knap en måned har den svenske fagbevægelse nemlig ligget i åben krig med Tesla. Det begyndte 27. oktober som en strejke blandt cirka 130 mekanikere fra fagforeningen IF Metall på Teslas 15 egne værksteder i Sverige, men konflikten har siden grebet om sig. Flere og flere fagforbund har kastet sig ind i kampen med sympatiaktioner i form af blokader mod Tesla.

Havnearbejdere blokerer for lastning og lodsning af Tesla-biler, rengøringspersonale nægter at gøre rent i Teslas bygninger og elektrikere vil ikke servicere Teslas ladestationer. I alt er 10 faggrupper involveret i konflikten. Hidtil er det dog ikke for alvor lykkedes fagbevægelsen at få sat en effektiv stopper for Teslas operationer i Sverige, men nu har man måske fundet et tiltag, der for alvor kan sætte en kæp i Tesla-fælgene. Det vender vi tilbage til.

Årsagen til strejken er, at Tesla efter forhandlinger med IF Metall har afvist at indgå en kollektiv overenskomst for sine værkstedsarbejdere.

Tesla har ikke indgået overenskomster nogen steder i verden, og Tesla-stifteren og -direktøren Elon Musk er kendt for sin indædte modstand mod fagforeninger. Konflikten i Sverige har da også påkaldt international opmærksomhed, da resultatet af konflikten kan have betydning for fagforeningers kamp mod Tesla i andre lande.

Det er langt fra tilfældigt, at det netop er Sverige, der er blevet kamppladsen for konflikten mellem fagbevægelsen og Tesla. Det vurderer Anders Kjellberg, der er professor i sociologi på Lunds Universitet og forsker i arbejdsmarked og fagforeninger.

- Hvis fagbevægelsen skal lykkes med at få Tesla til at indgå en overenskomst i noget land, så skal det netop være i Sverige, siger Anders Kjellberg.

Han oplister en række grunde til, at den svenske fagbevægelse står stærkt i kampen.

For det første er en meget stor del af arbejdsstyrken i Sverige medlem af en fagforening og en meget stor andel af virksomheder i Sverige har indgået overenskomster. Derudover kan den svenske fagbevægelse gøre brug af et stort våbenarsenal i en konflikt.

- Sverige har en vidtrækkende konfliktret, så der er ingen begrænsninger i forhold til sympatikonflikter. I Danmark er der en proportionalitetsregel, men det er der ikke i Sverige, så der er større mulighed for at andre faggrupper kan bakke op ved en konflikt, siger Anders Kjellberg.

Han peger også på, at IF Metall har en bugnende strejkekasse på 15 milliarder svenske kroner at trække på.

De svenske fagforeninger har tidligere haft held med at presse store, internationale selskaber til at indgå overenskomst. Det skete blandt andet i 1995, da fagbevægelsen gik ind i en storkonflikt mod legetøjskæden Toys'r'us. Efter tre måneder opgav Toys'r'us kampen og indgik en aftale med den svenske pendant til HK.

Anders Kjellberg forventer dog, at det bliver svært for IF Metall at vinde kampen over Tesla. Der er nemlig også meget på spil for Tesla, der ikke vil have, at fagforeninger skal blande sig i, hvordan de driver virksomhed.

- Tesla er bange for, at det vil sprede sig til andre lande, hvis de indgår en overenskomst i Sverige, siger professoren.

Dermed har Anders Kjellberg svært ved at se, hvordan konflikten i Sverige vil blive løst, og hvem der vinder kampen i sidste ende.

- Det er to meget hårde viljer, der står op imod hinanden. Tesla er en stor virksomhed med meget store ressourcer, og Elon Musk er en egensindig ejer, som ikke lader til at ville give sig. IF Metall kan heller ikke give sig i og med, at de har indledt strejken med det mål at få en overenskomstaftale, og det krav kan man ikke bare bakke væk fra igen. Man er fast besluttet på at holde fast.

Anders Kjellberg tror heller ikke, at Tesla vil trække sig fra Sverige, da landet er et stort marked, hvor Tesla har været den mest solgte bil.

Anders Kjellberg vurderer derfor, at konflikten sagtens komme til at trække ud i månedsvis endnu

En ny udvikling kan dog som tidligere skrevet komme til at få afgørende betydning i konflikten.

I denne uge tilsluttede de svenske postbude sig nemlig blokaden, så Tesla kan ikke få leveret post og pakker med Postnord. Det betyder, at Tesla på sigt ikke kan få nye biler ud til sine kunder, da den eneste mulighed for at få udleveret nye nummerplader i Sverige er ved at få dem sendt gennem Postnord.

Den svenske transportstyrelse oplyser til Dagens Industri, at man ikke kan lave undtagelser fra denne ordning.

Anders Kjellberg vurderer, at det kan vise sig at være et afgørende våben for fagbevægelsen.

- Det kan komme til at forkorte konflikten, da et totalstop for nye Tesla-biler betyder, at tommelskruerne på Tesla for alvor bliver spændt.

Noget tyder da også på, at post-blokaden har ramt hårdt. Tesla-direktør Elon Musk gik i hvert fald for første gang ud og kommenterede direkte på konflikten i Sverige, da han torsdag skrev et svar til et opslag på X om Postnord-blokaden.

Her skrev han helt kortfattet "this is insane", altså at det er vanvittigt eller galskab, som de fleste svenske medier har oversat det til.

I Danmark holder flere fagforeninger et vågent øje med Tesla-konflikten på den anden side af Øresund.

Dansk Metal kalder Teslas modvilje mod at indgå overenskomst for "en trussel mod vores løn- og arbejdsvilkår i Danmark".

Hverken Dansk Metal eller 3F Transport udelukker, at det kan komme på tale med danske sympati-aktioner.

Avisen Danmark har kontaktet Tesla for at få kommentarer til konflikten, men Tesla er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Ifølge IF Metall har de ansatte på Tesla-værksteder dårligere løn og vilkår end deres kolleger i overenskomstdækkede virksomheder. Det har Tesla dog tidligere afvist.

- Det er beklageligt, at IF Metall har iværksat disse aktioner. Tesla følger de svenske arbejdsmarkedsregler, men har ligesom mange andre virksomheder valgt ikke at indgå en kollektivaftale. Vi tilbyder allerede tilsvarende eller bedre vilkår end dem, der er omfattet af kollektive forhandlinger, og ser ingen grund til at indgå en anden aftale, skrev Tesla tidligere på måneden i en udtalelse til det svenske nyhedsbureau TT.

Halvdelen af landets husstande vil i den kommende tid få bunker af tilbudsaviser i postkassen eller ind ad brevsprækken med fristende juletilbud på alt fra flæskestege og juleslik til køkkenmaskiner og sportsudstyr.

Selv om meget er digitaliseret i dag, så er de trykte reklamer nemlig fortsat så vigtige for detailhandlen, at forudsigelser om deres død er gjort til skamme.

Ifølge tal fra Erhvervsministeriet distribueres i omegnen af en milliard trykte reklamer om året i Danmark. Hver anden husstand tager imod.

En del af tilbudsaviserne kommer fra Coop, der ellers i 2016 meldte ud, at tilbudsaviserne ville blive helt udfaset inden for "de næste år" til fordel for digitale annoncer og apps.

- Der er mange kunder, der stadigvæk kan lide tilbudsaviserne, og vi kan se, at de handler efter dem. Så selv om der de seneste år er skåret kraftigt ned på dem, er vi ikke modne til helt at fjerne dem endnu, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.

- Vi måler på hver eneste vare, som er i tilbudsavisen. Hvor meget den bliver solgt, når den er i, og når den ikke er i. Der er en signifikant forskel. Så der er en grund til, at vi bruger pengene på det, tilføjer han.

Tilbudsaviserne er ikke sådan at slå ihjel. I den forgangne uge lagde regeringen planer om at omlægge reklameordningen endegyldigt i graven.

I forbindelse med en politisk aftale i 2020, der skal begrænse mængden af affald i Danmark, blev det ellers besluttet at undersøge muligheden for at gøre reklamer i postkassen til et aktivt tilvalg.

Altså i stedet for som det er i dag, hvor man automatisk får reklamerne, medmindre man selv gør en indsats for at blive undtaget med et "nej tak til reklamer"-skilt på postkassen.

En sådan omlægning ville formentligt betyde, at færre husstande ville få reklamer i postkassen. Det ville reducere mængden af papiraffald og være en gevinst for miljøet.

Men undersøgelsen viste, at reklamerne er en vigtig kanal for butikkernes markedsføring.

Især de mindre butikker kommer i kontakt med så mange kunder via tryksagerne, at det ikke opvejer hensynet til miljøet, lød det fra ministeriet.

Flere grønne organisationer og Dansk Industri bakker op om en ny "ja tak til reklamer"-ordning, ligesom Coop har gjort sig til fortaler for den.

- Det vil reducere ressourceforbruget både økonomisk og miljømæssigt, hvis vi kun sendte tilbudsaviserne til dem, der gerne vil have dem, siger Jens Juul Nielsen fra Coop.

Men hos dagligvarekoncernen Dagrofa, der har kæderne Spar, Min Købmand og Let-Køb, er man tilfreds.

Ifølge kædedirektør Esben Keller har reklamerne fortsat stor betydning især uden for de store byer.

- Vi så sidste år i undersøgelser, at 59 procent køber ind ugentligt på baggrund af en tryksag, de har modtaget i postkassen. Og næsten 70 procent brugte de husstandsomdelte tryksager, når de skulle lede efter tilbud i deres foretrukne butik.

- Hvis antallet af husstandsomdelte tryksager falder markant, bliver det nærmest umuligt for den lokale detailhandel at nå ud til deres kunder, siger han.

Salling Group, der blandt andet har Føtex, Bilka og Netto, har fortsat ugentlige tilbudsaviser fra alle butikskæderne. Det samme har Rema 1000.

Hverken Coop, Salling eller Rema vil dog oplyse, hvor mange de sender ud om året.

Generelt bliver der dog færre reklamer i postkassen.

Nogle detailkæder har helt droppet dem De gælder eksempelvis Silvan og Elgiganten.

Ifølge Erhvervsministeriets undersøgelse vil mængden af omdelte reklamer falde gradvist med cirka otte procent hvert år fremover.

Reklamemængden er faldet fra tre milliarder styk i 2010 til 1,2 milliarder styk i 2021. /ritzau/