Bilister på E45-motorvejen ved Hedensted kan næsten ikke undgå at lægge mærke til en nybygget gigantbygning, der strækker sig over mere end en halv kilometer.

På facaden ses Normal-kædens stregtegnede maskot, som filminstruktøren og skuespilleren Søren Fauli fandt på, mens han stadig var en del af ejerkredsen af den fremadstormende butikskæde.

Men det gigantiske lager har slet ikke været den succes, der var forventet. Efter mange forsinkelser er det endnu ikke taget i brug, og derfor kæmper Normal med at få varer ud til sine stadigt flere butikker i en række europæiske lande.

- Vi har overtaget lageret otte måneder senere end forventet, og selve flytningen af varer kommer desværre til at tage længere tid end planlagt. Så vi er først fuldt oppe at køre på lageret i Hedensted i løbet af foråret 2024, siger Normals topchef Torben Mouritsen til dagbladet Børsen.

Han siger også, at projektet med lageret ”har været en dyr omgang og er stadig en meget dyr omgang,” men han sætter ikke beløb på.

Normal har tidligere forklaret til Horsens Folkeblad, at brudte forsyningskæder og voldsomme prisstigninger på grund af både coronakrise og krig i Ukraine har skabt problemer for byggeriet.

Det er over to år siden, at første spadestik blev taget til lageret, der skal beskæftige mellem 600 og 800 medarbejdere i Hedensted. Når lageret er i fuld drift, vil der dagligt ankomme omkring 200 lastbiler til lageret.

Normal-kæden er på blot 10 år vokset fra ingenting til en international butikskæde med 600 butikker i syv lande. Alene i Danmark er der omkring 135 Normal-butikker.

Ifølge et helt friskt regnskab er Normals omsætning på et år vokset med 48 procent til 8,6 milliarder kroner. Overskuddet – på trods af omkostninger til det forsinkede lager – nåede op på 761 millioner kroner. Heraf udbetales 410 millioner kroner i udbytte til ejerkredsen.

Den består først og fremmest af Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen, der lagde sin første investering i Normal i 2014 og i dag er hovedaktionær.

Stifterne, Torben Mouritsen og Bo Kristensen, er ligeledes blandt aktionærerne sammen med Løvens Hule-investoren Jan Dal Lehrmann, der er bestyrelsesformand i Normal.

Søren Fauli, der udover maskotten var med til at udvikle hele konceptet bag Normal, solgte sine aktier i 2017 for et tocifret millionbeløb.

Foreningen bag Nykredit og Totalkredit, Forenet Kredit, holder sig normalt ikke tilbage med offentligt at lovprise, at store dele af deres milliardstore overskud skal komme de danske boligejere - deres kunder - til gode.

Ifølge deres hjemmeside skal det især ske via fordelagtige rabatter på boliglån.

Men ifølge Forbrugerrådet Tænk er rabatterne blevet for små, når vi ser på de milliardstore overskud Nykredit og Forenet Kredit er begyndt at hive hjem.

Det fortæller Morten Bruun Pedersen, der er cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

- Da vi havde meget lave renter i Danmark, kvitterede Nykredit-koncernen med at kræve højere bidragssatser for deres boliglån. Det var en måde at sikre deres indtjening, og det gik ikke hårdt ud over boligejerne, der dengang nød godt af de lave renter på boliglån, siger han og fortsætter:

- Nu er renterne blevet høje, og det kan boligejerne i den grad mærke. Alligevel fortsætter Forenet Kredit med at tjene penge på de høje bidragssatser i stedet for at sende pengene tilbage til deres kunder, siger han.

Forenet Kredit er med ejerskabet af Nykredit og Totalkredit en af Danmarks største virksomheder, og cirka hvert andet danske boliglån kommer derfra.

På trods af det noble formål om, at foreningens overskud skal komme kunderne til gode, så ligger Nykredit og Totalkredits bidragssatser i flere tilfælde over de andre realkreditinstitutters satser.

- Boligejerne har bidraget til, at Forenet Kredit har tjent en masse penge og sparet en masse penge op. Jeg synes, at den opsparing burde komme kunderne til gode. Det er trods alt deres penge, der er blevet sparet op, siger Morten Bruun Pedersen.

Den store pengetank kan da også skabe et forklaringsproblem, mener Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark.

- Forenet Kredit er en forening, som strengt taget ikke skal tjene penge. I vanskelige tider er det en fordel for kunderne, at der ikke skal tjenes et stort overskud hjem til nogle aktionærer. Men det er ikke vanskelige tider, og lige nu hober en enorm formue sig op i Forenet Kredit, siger Jens Bertelsen.

Han peger på, at de færreste kunder hos Nykredit og Totalkredit er opmærksomme på, at de er medlemmer af en forening, der ejer deres realkreditselskab. Valgdeltagelsen er i hvert fald meget lav, når der er valg til repræsentantskabet, som er den øverste myndighed i Forenet Kredit.

- Det kan godt ligne herreløse penge, der ligger i Forenet Kredits pengetank, og det er nemt at forstå, at mange hellere ser, at pengene bruges på lavere priser til boligejerne, siger Jens Bertelsen.

Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, siger til mediet Finans, at Nykredit og Forenet Kredit har pengene til at gøre det billigere for kunderne at have et realkreditlån i Totalkredit, som er ejet af Nykredit

- Nykredit kan jo bare beslutte at øge mængden af kundekroner (som er en rabat på gebyret på realkreditlån, red.), og Forenet Kredit har råd til at finansiere det, siger han.

Hos Forbrugerrådet Tænk er Morten Bruun Pedersen bekymret for, om Forenet Kredit har fået for stor en appetit på en unødvendig stor opsparing.

- Vi ved fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen og Finanstilsynet, at koncernen lever op til alle krav om opsparet kapital. Men nu virker det som om, at de hos Forenet Kredit bliver sultne, mens de spiser, siger Morten Bruun Pedersen og uddyber:

- De er nærmest blevet sådan, at mere vil have mere, og nu fortsætter de med at fylde endnu mere kapital på bundlinjen. Men hvorfor skal de have det? spørger han.

Han har derfor en klar opfordring til Forenet Kredit og Nykredit.

- De skal sætte prisen ned på realkreditlån, for alt tyder jo på, at de har råd til det, siger Morten Bruun Pedersen.

Forenet Kredit mener ikke, at der er en uoverensstemmelse mellem de penge, de har på kistebunden, og de penge, de giver i rabat til deres kunder.

Det forklarer Karsten Beltoft, der er vicedirektør i Forenet Kredit.

Han fortæller, at Forenet Kredits penge på kistebunden i grove træk er fordelt med henholdsvis 11 milliarder i kapitalmål efter aftale med Finanstilsynet, en buffer til markedsudsving og en buffer til de år, hvor Forenet Kredit ikke modtager udbytte fra Nykredit. Alt dette løber op i samlet 16 milliarder kroner.

Derudover har bestyrelsen besluttet, at der også skal være en opsparing, som blandt andet kan anvendes til køb af aktier i Nykredit, hvis der skulle komme nogen til salg.

- Jeg mener, at den opsparing der finder sted i Forenet Kredit er til gavn for kunderne, og jeg vil ikke spekulere i fremtidige rabatter til kunderne, udover at vi opbygger opsparing til flere års tilskud til Nykredit og Totalkredit, slår han fast i et skriftligt svar til Avisen Danmark.

I det seneste halvårsregnskab opgjorde Forenet Kredit sit kapitalberedskab til 15,5 milliarder kroner. Det er dermed tæt på det beløb, som Forenet Kredit mener, de har brug for at have til rådighed.

Sent søndag aften forlod finansminister Nicolai Wammen sit ministerium i sin blanke, sorte ministerbil.

Selvom det var frostvejr og isnende koldt, rullede Wammen vinduet ned.

På ministerbilens anlæg spillede countrysangeren Kenny Rodgers “The Gambler”, og da bilen rullede ud af Christiansborgs Slotsplads, gav ministeren en "thumbs up" og vinkede til TV2's reporter.

Han havde lige landet en finanslovsaftale med 11 ud af 12 partier.

Normalt er det efterfølgende pressemøde en seance fyldt med tilfredshed og smil. Men denne gang tog det en uventet drejning, da finansordfører i Liberal Alliance, Ole Birk Olesen, trådte frem foran pressen.

Og det var med stikpiller til både journalister, finansministeren og de øvrige partier.

- Det er sådan set ret nem politik at dele ud af penge. Men I (pressen, red.) hopper på den hver eneste gang. "Uh, hvilken dygtig finansminister, vi har." og "Uh, hvilken dygtig regering vi har" de kan finde ud af dele penge ud sammen med en masse andre partier, sagde Ole Birk Olesen.

Ved siden af stod Nicolai Wammen med et lidt anspændt smil.

Under pressemødet lænede Ole Birk Olesen sig dog nonchalant op ad væggen og på det sociale medie X delte han de aftryk, som Liberal Alliance har sat.

Imens stillede de andre partier sig foran mikrofonerne én for én for at fremhæve deres egne bidrag i den nye finanslov.

Avisen Danmark giver dig her et overblik over noget af det, partierne fik for at sætte deres underskrift på aftalen.

Han ser frisk ud i begyndelsen - Lars Løkke. Men efterhånden, som topmødet skrider frem, bliver hans øjne blodskudte, og søvntrang presser hans øjenlåg tunge.

Han er udmattet, og det er han ikke ene om. Adskillige embedsmænd er rundt om i bygningen faldet i søvn i diverse sofaer og stole og hen over mødeborde.

Løkke er vært og mødeleder for topmødet, men fysikken er ikke det eneste, han kæmper med. Også formalia vakler, og på et tidspunkt spørger han nærmest hjælpeløst salen om hjælp.

Scenen er fra klimatopmødet i København i 2009 - det, der hed COP 15 - men som endte med at blive kaldt for "Floppenhagen". En deprimerende og lidet flatterende omgang for Danmark - og for den dengang nye statsminister Lars Løkke.

Det eneste, vi som værtsnation og mødeledere fik ud af at samle verdens ledere og deres embedsmænd i Bella Center, var en hensigtserklæring om at fortsætte arbejdet. Ingen aftaler. Ingen definerede mål for, hvordan vi skal stoppe de stigende temperaturer, oversvømmelserne, katastroferne. Det, vi kalder klimaforandringerne.

På torsdag mødes verdens ledere igen til klimatopmøde - det såkaldte COP 28. Og det bliver - ja, man fristes til at skrive gudhjælpemig - i olienationen Dubai. 

Nu skal vi igen lægge ører til mange store ord om nødvendigheden af at skride ind og nå til enighed. Og formentlig skuffes af vaklende viljer til for alvor at gøre noget.

I anledning af de kommende skænderier i Dubai er DR klar med en dokumentar i to afsnit om, hvorfor det er så svært at nå til global enighed.

Det kan lyde som kedeligt tv, men er det ikke, hvis man er interesseret i at forstå noget af, hvad der foregår på disse topmøder. Hvad der gemmer sig bag det utal af nyheder, der flyder fra sådanne møder.

De to programmer hedder "Kloden i brand", og det første er dedikeret til topmødet i 2009 i København. Det andet vægter især COP 21 i Paris i 2015, hvor det lykkedes at blive enige om at udfase fossile brændstoffer - uden dog at skitsere en køreplan for hvordan. Og at stræbe efter at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

Dokumentaren kunne med fordel være skåret lidt skarpere. Det skorter ikke på dramatiske scener af oversvømmelser og brande for at understrege vigtigheden af at gøre noget. Eller på historiske forudsigelser om "verdens undergang". 

Det første ved vi. Det sidste er deprimerende. Det for alvor spændende er arbejdsgangen og de politiske skænderier og motiver på selve topmøderne. Her er arbejdsmoralen tilsyneladende, at det godt må gøre ondt på alle andre at sætte effektivt ind - bare helst ikke på en selv.

Vi bliver præsenteret for, at det gik galt i København af flere grunde. Ja, Løkke var ny og dermed ikke blevet forberedt godt nok. En nøgle-embedsmand sagde op lige inden på grund af bilagssjusk, og det mere end antydes, at miljøministeriet og statsministeriet var alvorligt uenige. Men hvor afgørende for sammenbruddet var den danske indsats eller mangel på samme? Det får vi ikke ordentligt svar på.

Det var den tidligere miljøminister Connie Hedegaard, som havde stået i spidsen for det store forarbejde og for eksempel trukket verdensledere til Grønland for at se på smeltende is. Men Hedegaard, der er en af dokumentarens fire eksperter, går ikke til stålet her og bliver heller ikke udsat for det.

Men måske var og er Danmarks rolle mere ubetydelig, end vi tror. Vi ved jo godt fra skoleklassen, at det er de stærkeste, der bestemmer. Og i denne sammenhæng hedder de Kina og USA.

Sidstnævntes præsident, Joe Biden, har i øvrigt meldt afbud til COP 28 i Dubai. I november udtalte han, at klimaforandringer er "den ultimative trussel" mod menneskeheden.

"Kloden i brand". Dokumentar i to dele af cirka 45 min. Kan streames på DRTV. Sendes på DR 1 27. november og 4. december kl. 21.25.

Flertallet af de rigeste familier i Danmark kommer fra Jylland.

Det konkluderer Økonomisk Ugebrevs årlige opgørelse over de 100 rigeste slægter i Danmark.

På listen finder man hele seks ud af 10 af de rigeste familier i Jylland - faktisk næsten syv, fordi nummer seks på listen fra sin villa i Middelfart kan kigge over på fastlandet.

Morten Langer er chefredaktør på Økonomisk Ugebrev og giver til Radio4 sin forklaring på, hvorfor de rigeste kommer fra Jylland:

- Det er umiddelbart bemærkelsesværdigt. Den enkle overfladiske forklaring er, at vi godt ved, at jyder er rigtig gode købmænd, og at de historisk har haft et mere innovativt gen, end dem som bor på Sjælland og omkring hovedstaden, som i høj grad har været embedsmænd og ansatte, siger han til Radio4 og tilføjer:

- Men det er også en vigtig del af forklaringen, at der på Sjælland har været mange store vækstvirksomheder. Men de er i højere grad blevet børsnoteret og haft et ejerskab, der er blevet spredt ud for at tiltrække kapital. Og der har de jyske familier altså omvendt i højere grad holdt på deres familieejerskab gennem generationer.

Ifølge chefredaktøren på mediet, der står bag listen, er det langt fra uden betydning for de lokalsamfund, hvor milliardærerne udspringer fra.

- De er rigtig gode skatteydere, som lægger vægt på lokalforankring. De skaber arbejdspladser og får skatteindtægter ind den vej, siger Morten Langer og tilføjer:

- En vigtig ting er også, at de her familier, som er spredt ud over Jylland, påtager sig mere og mere lokalt engagement. De gør mere og mere for lokalområdet og ikke kun deres egen virksomhed. De tænker i højere og højere grad på at skabe en helhed omkring det lokale, og de gør rigtig meget for, at området udvikler sig. Det kan eksempelvis være forskellige typer byggerier som fodboldstadions eller hoteller.

Morten Langer peger ligeledes på, at der på listen også findes milliardærer, som ikke er kendt af den brede offentlige befolkning.

- Der er også mange af dem, der lever lukkede liv, og vi derfor ikke kender særlig meget til, siger han og tilføjer:

- Man kan godt sidde og gemme sig på sin gård eller andet sted, og det er der også nogle der gør, men vi kan også bare se, at der er flere og flere af dem, som har samfundsordenen for øje.

Selvom mange navne i top-10 skal findes i Jylland, så betyder det ikke, at der ikke findes rigdom i hovedstadsområdet.

- Der er selvfølgelig mange velhavere i hovedstadsområdet, men det er i høj grad kapitalfonde eller topdirektører i store virksomheder. Det er lidt en anden type rigdom. Der er ikke så mange af dem, der ligger på top-30 eller top-50, siger Morten Langer og tilføjer:

- Jeg tror, at vi på sigt vil få flere milliardærer, som springer ud af de store byer, hvor der er meget veludviklet vækst-miljøer, tech-virksomheder og handelsplatforme. Problemet er bare, at når mange af de virksomheder begynder at vokse sig store og succesfulde, så bliver de købt op af udenlandske investorer og flytter til udlandet, fordi forretnings-vilkårene er bedre uden for Danmark.

Lige om lidt er det december, og ganske som mange af de foregående 32 år vil et hav af danske familier fejre det med at se The Julekalender, historien om kartoffelavlerparret Oluf og Gertrud Sand, den københavnske handelsrejsende Benny, der i virkeligheden er en grufuld nåsåer og nisserne Fritz, Hansi og Günther.

Kalenderen sendes i december på TV2 Charlie, og det betyder formentlig, at der igen i år bliver et rend af folk ved Eriksmindevej 51.

Det tror i hvert fald Kris Vinge, der siden 2012 har boet i det hus, der kommer frem på skærmen ved hver eneste episodestart, mens en stemmen siger, "Det er en mørk og stormfuld aften."

- Et rend af folk er måske så meget sagt, men det er faktisk så sikkert som amen i kirken, at der i løbet af december dukker nogle op ved min dør og spørger, om mit hus virkelig er Oluf og Gertrud Sands hus. Det er sket i alle de år, jeg har boet her. Og sikkert også før, fortæller Kris Vinge, der har boet i kartoffelavlerparrets hus siden 2012.

Herunder kan du sammenligne huset som det så ud i The Julekalender og i virkeligheden (træk i slideren)

Han overtog huset efter sine forældre, som købte det i 1992 for at udleje det. Sælgerne var et ældre ægtepar, som ikke havde noget med The Julekalender at gøre, ud over at de boede i Jenle, som huset kaldes.

Slægtninge til parret, som ikke lever mere, fortæller, at filmfolkene aldrig var inde i huset under optagelserne, men at de efter premieren var forbi med et VHS-bånd med "The Julekalender" til det gamle par.

Det bekræftes af Hans-Erik Saks, manden bag Saks Film, der producerede The Julekalender.

- Faktisk er billedet af kartoffelavlernes hus et foto, som jeg tog under optagelserne. Dengang lå vores studier i Hørning og på en tur rundt på egnen for at finde et passende hus til Oluf og Gertrud, faldt jeg over Eriksmindevej 51, fordi det ligger øde ud til marker. Så jeg knipsede et foto, som der senere blev manipuleret så meget med, at vi kunne bruge det, fortæller filmmanden, der i dag bor i Nordsjælland.

Tilbage til husets nuværende beboer Kris Vinge.

Med sine kun 42 år var han barn, da The Julekalender havde premiere i december 1991. Men han ved fra tidligere lejere og siden af egen erfaring, at matriklen lige siden har været "hjemsøgt" af fans. Nogle år af rigtig mange, andre kun af få alt afhængig af, om serien har været vist på tv. Det er den blevet 14 gange.

Eftersom serien også blev lavet i en norsk version i 1994 og en finsk i 1997, har gæsterne også været finner og nordmænd.

- De fleste fans holder blot i deres bil ude på vejen og kigger ind. Men nogle trasker også ud på marken for at tage et foto af huset fra nøjagtig samme vinkel som på tv. Det er superhyggeligt, og jeg har da også talt med mange. Blandt andet en nordmand, som kom ind, fordi han bare måtte vide, om huset nu var det rigtige. Han havde nemlig indgået et væddemål med en ven om, hvorvidt huset overhovedet findes, fortæller husejeren, der selv har set The Julekalender adskillige gange.

- Jeg er vild med det der "danglish" (sammenblanding af engelsk og dansk, red.), de taler. Det er bare så sjovt og smitter af, så man kommer til at snakke helt forkert engelsk, siger ungkarlen, der ernærer sig som anlægsgartner, entreprenør, med nedrivning og udfører let tømmerarbejde.

The Julekalender sendes fra 1. december på TV2 Charlie kl. ca. 20.15.