Fyn: "Er du til fræk chat?", "Har du noget imod en ældre fyr?", "Du ser sød og smuk ud".

Kun få minutter efter en fiktiv 13-årig pige ved navn AnneJensen_2010 gjorde sit indtog på det sociale medie Faceup, væltede beskederne ind fra meget ældre mænd.

En af Annes bejlere var en 40-årig butiksansat fra Fyn, som hurtigt fik samtalen drejet ind på kys, kærtegn og sex. Anne Jensen skrev flere gange, at hun kun var 13 år, men det så den 40-årige mand ikke et problem i. "Tror du vil kysse med mig, måske mere", "tror du tænker på sex med mig" og "er du jomfru?" var nogle af de beskeder, som den fiktive 13-årige Anne modtog fra den 27 år ældre mand kort tid efter deres første møde på nettet.

Som led i den journalistiske kampagne "Klædt af på nettet" - der omhandler digital kriminalitet - satte Fyens Stiftstidende sig for at afdække, hvad der sker, når en 13-årig opretter en profil på et socialt medie, hvor aldersgrænsen er 15 år.

Ud fra klare etiske og juridiske rammer har vi oprettet en falsk identitet med ungdomsbilleder af en af avisens kvindelige ansatte under navnet AnneJensen_2010. Profilen har vi oprettet på mediet Faceup, og ifølge sitets hjemmeside er formålet at give gratis kontakt til mennesker, der vil udbygge et vennenetværk. På hjemmesiden står der ikke, at det skulle være et datingsite.

Interessen for den 13-årige Anne var overvældende med over 100 beskeder på i løbet af få dage. Størstedelen af dem kom fra ældre mænd.

Udover profilen på Faceup oprettede AnneJensen_2010 også en bruger på Snapchat, og der viste sig hurtigt at være et besynderligt samspil mellem de to medier.

Fra Faceup skrev 15-årige 'Søde julie': "min daddy er vild med det, han ser".

Kort tid efter tjekkede der en besked ind på Snapchat med beskeden: "Tror min datter har skrevet dig."

Det viste sig, at den 40-årige mand fra Fyn skrev fra to profiler. 'Søde julie'-profilen på Faceup opfordrede Anne til at skrive mere med hendes 'far' på Snapchat og sende ham billeder.

"Er du fristet af ham (min far. red.) som mine andre veninder?", lød det fra 'Søde julie'.

"Tror du har lidt lyst til ham, og det bliver mellem jer", "tror du vil elske at kysse ham og være tryg i hans arme" og "han er frisk på dig", fortsatte beskederne.

Imens 'Søde julie' opfordrede Anne til at være intim med hendes 'far', tikkede der beskeder ind på Snapchat fra 'faren' selv - den 40-årige mand. Han forsikrede Anne om, at han var en sød fyr, og at han var alene hjemme, da 'datteren' befandt sig hos moren. Samme aften inviterede han Anne hjem til sig selv.

Da AnneJensen_2010 skrev til den 40-årige, at han var på alder med hendes forældre, lød svaret:

"Og hvad så hehe".

AnneJensen_2010 måtte, som en af avisens etiske retningslinjer, ikke selv komme med seksuelle opfordringer til den 40-årige butiksansatte.

Når den 40-årige selv blev seksuel eksplicit i sit sprogbrug, svarede Anne i vendinger som "jeg er kun 13", "det ved jeg ikke", "jeg kender ikke til sådan noget" eller talte udenom.

Men selvom Anne Jensen ikke gengældte den 40-åriges mange kærlighedserklæringer, så fortsatte han ivrigt med at skrive til hende.

I samtalerne var den 40-årige meget opsat på at få sat et møde op med Anne, velvidende at hun kun var 13 år. Samtidig var han eksplicit i, hvad han ville have ud af mødet.

"Du kan li' tanken om at kysse en ældre, måske mere?", "Bare vi kunne mødes nu" og "Jeg kysser dig gerne, så må vi se, hvad vi har lyst til", lød beskederne blandt mange andre fra den 40-årige mand.

At over 100 personer skrev til 13-årige AnneJensen_2010, og at den 40-årige forsøgte at overtale hende til at mødes hende gennem to profiler er et skræmmende men desværre ikke opsigtsvækkende fund.

Det fortæller Aks Hesby Krogh, der er direktør for videnscentret Digitalt Ansvar.

- Det overrasker mig desværre ikke, men det vil nok overraske de fleste, for sådan burde det jo ikke være. Det, der kan overraske mig, det er, hvor hurtigt sådan noget går. At en 13-årig øjeblikkeligt får de her henvendelser, det er altså ikke helt optimalt, så vi befinder os et dårligt sted i forhold til det, konstaterer han.

'Far og datter'-metoden har han ikke hørt om før, men en groomer med flere profiler er hverdagskost på nettet.

- Det lyder som en klassisk groomingsag. Når nogen er interesseret i at snyde andre, så bliver det her med persongalleriet interessant. Det er en måde at validere ting på. Når to har sagt noget, så tror man måske mere på det. Groomerne er desværre ret kreative, og det gør det muligt at tage forskellige midler ved at skabe et form for gruppepres, siger han og påpeger:

- Når man er 13 år, så er man ikke så god til at afkode det sociale og finde uoverensstemmelser, så man er mere sårbar som ung.

Den 40-årige prøvede ad mange omgange at lokke Anne Jensen hjem til sin bopæl.

"Er hjemme ved 19-20 tiden kan du komme der hihi", skrev den 40-årige første dag, han chattede med Anne Jensen.

"Hvornår skal vi mødes?", "Kom hjem til mig i aften" fortsatte opfordringerne de kommende dage.

Af hensyn til både sikkerhed og den 40-åriges anonymitet i forhold til naboer ville vi ikke sætte et møde op på den 40-åriges bopæl på trods af de mange invitationer.

Den 13-årige pige og 40-årige mand aftalte derfor at mødes i Kongens Have i Odense, men på dagen aflyste den 40-årige, da han skrev, han blev kaldt på arbejde.

Tre dage senere inviterede han Anne til at mødes i et solcenter, men den aftale blev heller ikke til noget, da manden igen aflyste på grund af 'arbejde'.

Men op til mødet i solcentret var den 40-årige butiksansatte meget søgende efter at få stillet garantier for, hvad der skulle foregå på deres hemmelig møde.

"Okay er du så klar til at lærer at tunge kysse med det samme når vi ses så".

Og forventningsafstemningen til mødet i solariet fortsatte op ad dagen:

"Tror du vil have jeg kysser hele din krop og måske slikker dig. Måske lidt finger", skrev han blandt andet.

Anne Jensen gengældte ikke hans seksuelle forventninger, da det lå uden for avisens etiske regelsæt, og den 40-årige endte med at aflyse mødet. I stedet foreslog han, at hun kom hjem til ham, hvor de kunne 'være alene'. To dage senere stoppede han helt med at skrive.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er bekendte med mediet Faceup.

- Desværre ser vi, at mindreårige formår at skaffe sig adgang til sådanne mødefora for voksne, hvor de så risikerer, at voksne forsøger at komme i kontakt med den mindreårige. Barnet kan så blive udsat for en grooming-proces, hvor den voksne forsøger at manipulere barnet med det formål at begå seksuelle overgreb mod den pågældende eller at lokke den mindreårige til at fremsende nøgenbilleder eller billeder af seksuel karakter af sig selv eller andre, oplyser NSK i en mail.

 Hvad tænker I om, at de her ting kan foregå så åbenlyst?

- Det er en god ide som forælder at være bevidst om sit barns færden på internettet, så det er muligt at vejlede og være til rådighed for barnet, hvis der opstår en situation, hvor barnet online bliver forsøgt groomet af en gerningsmand.

Hvad gør I for at fange dem, der skriver til mindreårige på nettet?

- I NSK modtager vi anmeldelser om grooming, og vi efterforsker og strafforfølger gerningsmændene. I 2023 har Folketinget vedtaget ny lovgivning, der selvstændigt kriminaliserer grooming. Det har givet politiet endnu et redskab til at bekæmpe denne type af onlinekriminalitet.

Ejeren af Faceup Claus Jungløv Espersen fortæller i et skriftligt svar til Fyens Stiftistidende, at mediet er under afvikling. Han er bekendt med den upassende adfærd, der foregår på hans site.

- Det er en udbredt tendens, at nogle udviser totalt upassende adfærd, når de sidder mere eller mindre anonymt bag en skærm. Når support ser en anmeldelse på den slags, vil vedkommende blive smidt ud og blokeret, og vi vil samarbejde med politiet, såfremt den krænkede part ønsker at oprette en politianmeldelse, skriver han.

Han påpeger, at brugere i 13-14 års alderen slet ikke finder deres vej ind til Faceup, da de er på andre platforme. Derfor mener han heller ikke, det er et realistisk eksperiment, at en 13-årig skulle oprette sig derinde. At nogle bruger sitet til ulovlige gerninger er svært holde kontrol med, skriver han.

- Jeg mener at have et ansvar for at gøre siden så sikker at bruge som muligt. Særligt for de mindreårige vil det være skrækkeligt, skulle der ske dem noget ondt. Derfor er aldersgrænsen også 15 år. Men det udelukker jo ikke, at nogen kommer på afveje. Unge som ældre kan blive forført, krænket og snydt online. Men det er lidt som at stille spørgsmålet, om en vejarbejder føler et ansvar for, at nogle udnytter vejene til at køre ulovligt og potentielt køre nogen ned. Der stilles noget til rådighed, som nogle få udnytter til at begå ulovligheder.

Da den 40-årige mand sendte flere selfies på Snapchat og delte oplysninger om arbejde og bopæl, kunne vi finde frem til hans identitet og telefonnummer.

I et telefoninterview har avisen konfronteret ham med hans seksuelle fremfærd mod den 13-årige Anne på nettet.

Se og hør interviewet med den 40-årige mand på Fyens.dk tirsdag den 14. november.

Naturgaskunder mangler gode grunde til at skifte fyret ud med fjernvarme eller varmepumpe.

Sådan lyder det fra Birgitte Bak-Jensen, professor i elektrisk energi ved AAU Energi på Aalborg Universitet.

- Det er blevet lige så billigt at fastholde sit gasfyr, som det er at skifte til fjernvarme eller varmepumpe, siger hun.

I 2022 eksploderede gasprisen som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

Siden er den faldet, og det er ifølge professoren én af grundene til, at incitamentet mangler.

- Særligt for dem, der sidder med en svær økonomi, overstiger investeringen, man skal gøre sig for at få en ny varmepumpe eller tilslutte sig fjernvarme, langt den besparelse, de får i år ved at skifte, siger Birgitte Bak-Jensen.

For at blive fri af russisk gas er det regeringens mål, at mellem 30 og 50 procent af landets i alt 400.000 naturgaskunder skal over på fjernvarme inden 2028.

Og fra 2035 er det ambitionen, at der ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr.

Sidste år skiftede cirka 30.000 parcelhusejere naturgasfyret ud med en anden varmekilde.

Fra 1. januar 2022 til 1. januar i år er antallet af parcelhuse med naturgasfyr faldet fra knap 270.000 til 240.000.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Birgitte Bak-Jensen forklarer, at flere naturgaskunder er i venteposition, fordi fjernvarmeudrulningen lader vente på sig.

- Man har lavet planer for udrulningen, problemet er at få materialer og folk til at udføre det i praksis. Det tager tid, siger hun.

Birgitte Bak-Jensen påpeger desuden, at energipriserne i 2022 og coronapandemien har ført til, at priser på varmepumper i øjeblikket er "urealistisk høje".

Hos Dansk Fjernvarme genkender man udfordringerne med at få borgerne til at vælge fjernvarme.

- Det ser ikke specielt godt ud, hvis vi skal indfri de politiske ambitioner, siger seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme Søren Magnussen.

- Det er kommet bag på os, hvor hurtigt klimaambitionerne og sidste års gaspriser er blevet glemt. Man vælger at beholde gasfyret, fordi det ikke er så dyrt nu som sidste år.

Hvis man vil af med gasfyret i boligen og skifte til en anden varmekilde, er der hjælp at hente i afkoblingspuljen og varmepumpepuljen hos Energistyrelsen.

Sidstnævnte giver et tilskud på 17.000 kroner til luft-til-vand-varmepumpe og 27.000 kroner i tilskud til jordvarme.

Men spørger man Dansk Fjernvarme, skal der mere til, hvis omstillingen skal blive til virkelighed.

- Vi kommer ikke udenom, at forligskredsen bag klimaaftalen bliver nødt til at lave yderligere tiltag. Beløbene er blevet sat ned i både fjernvarme- og varmepumpepuljen. Det går den forkerte vej, siger Søren Magnussen.

Han anerkender, at Dansk Fjernvarme også selv har problemer med at få borgerne tilsluttet.

- Salgskompetencerne skal op i et ekstra gear. Det arbejder vi intensivt på med vores medlemmer, siger Søren Magnussen.

Der var stor forskel på, hvor i landet parcelhusejerne skilte sig af med gasfyret sidste år.

Region Midtjylland ligger i top med et fald på 19 procent fra 2022 til 2023. Region Nordjylland rammer en andenplads med et fald på 14 procent.

I Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor der er flere parcelhuse med gasfyr end i landets andre regioner, er der tale om et fald på knap 7 procent.

I oktober lød meldingen fra Dansk Fjernvarme, at landets kommuner i år har fået indsendt fjernvarmeprojekter med potentiale til at udskifte 45.500 gasfyr.

De indmeldte projekter har især potentiale til at udskifte fyr i netop Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Mangel på midler i fjernvarmepuljen betyder dog ifølge Dansk Fjernvarme, at mindst 13.000 yderligere projekter står i kø.

- Tilskud fra fjernvarmepuljen er en forudsætning. En stor del af projekterne har fået tilskud - men i og med at der er så meget fart på, er puljen oversøgt. Hvis der ikke kommer flere penge i den nu, vil projekterne gå i stå, har direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen tidligere udtalt til Avisen Danmark.

Danmarks Statistik har endnu ikke tal på, hvor mange parcelhusejere der har skilt sig af med gasfyret i år.

Kineserne har fat i den lange ende. Selv de tydeligste formaninger bremser ikke danske forbrugere, der vælter billige kinesiske varer ned af hylderne i netbutikker, der pludselig dukker op.

I sidste uge kunne Avisen Danmark fortælle om den seneste stjerne på den kinesiske e-handels-himmel, Temu, der på ingen tid har fået tusindvis af danske fans.

Vi bad om kommentarer fra både Forbrugerrådet Tænk og de danske netbutikkers organisation, Dansk Erhverv. Men ingen af dem havde hørt om Temu, selvom butikken på to måneder er røget helt til tops over apps, som danskerne henter ned på deres smartphones.

Det har til gengæld en italiensk forbrugerorganisation, der shoppede 28 forskellige varer hos Temu. Alle havde fejl i større eller mindre grad. Det flugter med Forbrugerrådet Tænks test fra 2020, hvor man indkøbte 250 forskellige produkter fra udenlandske handelspladser, især kinesiske. To ud af tre produkter var fejlbehæftede, og nogle var direkte farlige at bruge.

- Det kan vel for søren ikke komme bag på nogen, skrev en kvinde på Facebook som en kommentar til Avisen Danmarks artikel. Hun pegede på, at pris og kvalitet hænger sammen.

- Men man kan stadig købe ganske fine ting og ting, man slet ikke kan få ellers. Man skal bare bruge hovedet. Og f.eks. hobbyting som dobbeltklæbende tape er jo ikke ligefrem farligt. Klistrer det ikke, som det skal, smider man det ud, fortsatte hun.

Men det handler ikke bare om produkternes kvalitet. Kina-eksperten Christina Boutrup, der har fulgt Temus moderselskab i flere år, er overrasket, når den voksende kritik af Kina ikke maner til eftertanke hos de danske forbrugere.

- Man kan undre sig over, hvordan det kan vokse med raketfart, når Kinas image bare er gået ned ad bakke i de seneste år med negativ omtale af overvågning, menneskerettigheder, det politiske system, deres venskab med Rusland og alt muligt andet. Alligevel downloader folk bare kinesiske apps i ét væk. Dét er interessant, siger Christina Boutrup.

Det er den store fortælling om Kina. Vi er så afhængige af kinesisk produktion, at det er svært at trække i land. Heller ikke selvom geopolitik pludselig kan give Kina den samme status, som Rusland har fået efter krigen med Ukraine. Forskellen er, at det er langt sværere at kappe båndene til Kina.

- Verden er blevet dybt afhængig af Kina. Det er dumt, dumt, dumt. De sidder på de vigtigste råvarer til elbiler og meget andet. De sidder på de vigtigste teknologier. Det er skræmmende. Og hvem har lært dem det? Det har vi selv, sagde Bent Jensen i et interview til avisen.

Han er topchef i sønderjyske Linak og selvskabt milliardær. Han har også en fabrik i Kina, men han er bekymret for, hvad der sker, hvis udenlandske virksomheder pludselig er nødt til at rømme landet i en fart.

Risikoen ved at handle med kineserne har mange ansigter. Så sent som i denne uge advarede Politiets Efterretningstjeneste (PET) - i usædvanligt klare vendinger - mod, at danske universiteter indgår tætte samarbejder med kinesiske kolleger. 

Kina er nemlig ekstremt interesseret i forskning i danske styrkepositioner inden for bl.a. kvanteforskning, kunstig intelligens, robotteknologi, bio- og medicoteknologi, maritim teknologi, rumteknologi og grøn teknologi. PET vurderer, at kinesiske efterretningstjenester kan være involveret i det, der ligner uskyldigt forskningssamarbejde.

Kristian Jensen, tidligere Venstre-profil og i dag direktør i Green Power Denmark, luftede en anden bekymring i en klumme forrrige søndag: At vi begynder at købe kinesiske vindmøller, fordi de sælges kunstigt billigt med solid statsstøtte fra den kinesiske stat.

- Men lige som med den russiske naturgas kan tingene hurtigt udvikle sig. Og tænk hvad der vil ske, hvis styret i Kina beslutter at slukke for vores vindmøller og dermed for strømmen i vores hjem og virksomheder, advarer Kristian Jensen.

Vi får se. Som med den dobbeltklæbende tape er det jo fristende at vælge den billige kinesiske model.

Valgfag eller studieretninger kan blive nedlagt, og det kan gøre det endnu sværere at tiltrække elever til i forvejen pressede udkantsgymnasier.

Sådan lyder det fra elevrådene på 22 udkantsgymnasier, der har sendt et åbent brev til regeringen.

Her opfordrer de til, at regeringen forlænger et årligt tilskud på 500.000 kroner per gymnasium.

Tilskuddet har været gældende siden 2019, men står nu til at udløbe ved årsskiftet.

Det vil være skidt for de i forvejen pressede gymnasier, lyder det fra Jonas Hummel.

Han er formand for elevrådet på Lemvig Gymnasium og en af underskriverne af brevet.

- Vi er ikke truet på eksistensen, men hvis vi mister tilskuddet, vil det betyde, at der er nogle valgfag eller studieretninger, der ikke kan oprettes, siger Jonas Hummel.

Han nævner, at gymnasiet med cirka 350 elever har en fysik A-klasse med bare fem elever. Hvis tilskuddet bortfalder, kan det betyde lukning af den naturfaglige studieretning med fysik.

- Så er man nødt til at tage til Holstebro eller Herning, hvis man gerne vil have den specifikke retning. Det vil jo gøre det endnu sværere at tiltrække elever til Lemvig Gymnasium.

Der er cirka 32 gymnasier i udkantsområder landet over, der indtil nu har fået tilskuddet.

Selv om et tilskud på 500.000 kroner per gymnasium ikke lyder af alverden, gør det alligevel en stor forskel, lyder det fra elevrådsformanden i Lemvig.

- Det svarer jo til en lærerløn, så hvis vi ikke får det tilskud, så skal de andre lærere jo løbe stærkere, eller det går ud over kvaliteten af den undervisning, vi får, siger han.

Elevrådsformanden mener, at tilskuddet bør gøres permanent.

- Vi er nødt til at gøre det lige så attraktivt at gå på vores gymnasium her i Lemvig, som det er gå på gymnasiet i Holstebro eller Herning.

- Det må aldrig være sådan, at ens postnummer bestemmer, hvor god en uddannelse man kan få, siger Jonas Hummel.

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) deler man bekymringen.

- De her gymnasier har i forvejen en presset økonomi. De 500.000 kroner betyder noget, hvis de skæres væk.

- Det kan godt være, de ikke lukker 1. januar, men de vil blive mindre attraktive, og det vil blive sværere for dem at skaffe et godt elevgrundlag. I sidste ende vil det gøre det meget svært at drive gymnasier i udkanten, siger sammenslutningens forperson, Asger Kjær Sørensen.

Han ser allerhelst, at der laves en ny måde at finansiere gymnasierne på. I dag opnår gymnasierne tilskud per elev.

Det bør ifølge Asger Kjær Sørensen være antallet af klasser, der udløser tilskud.

På den måde tilgodeser man udkantsgymnasier, hvor antallet af elever i klasserne typisk er lavere end i byerne, påpeger han.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) erklærer sig i en kommentar enig i, at "der skal være attraktive uddannelser i landdistrikter".

Han oplyser, at regeringen i øjeblikket er i gang med at forhandle næste års finanslov med partierne i Folketinget.

- Derfor er det begrænset, hvad jeg kan sige. Men uanset hvordan det ender med finansloven, kommer regeringen til at styrke uddannelserne i landdistrikter, skriver ministeren i et svar. /ritzau/