Selvom der på overfladen er faldet ro omkring Booking.com og de manglende udbetalinger til hundredvis af danske hoteller og mindre overnatningssteder, så er utilfredsheden med den udskældte bookinggigant stadig stor hos flere af de danske overnatningssteder.

Flere af de helt små erhvervsdrivende oplever nemlig fortsat problemer med at få deres penge udbetalt af Booking.com.

Det gælder blandt andet Bella Hessellund fra Gedser, der nu opgiver at drive sin Bed and Breakfast. I stedet sætter hun den til salg.

Ifølge hendes beregninger skylder Booking.com hende ca. 50.000 kroner.

- Når jeg slukker lyset kl. 23 om aftenen for at gå i seng, så rammer det hele mig. Alle bekymringerne og kampene. Og så er det ellers bare op igen kl. 5.30 næste morgen og agere som om intet er hændt. Det er bare blevet for hårdt, siger hun og fortsætter:

- Vi kan godt klare os uden de 50.000 kroner, Booking.com skylder os, men jeg er nødt til at give op, for nu kan det ikke længere betale sig for os at drive en Bed and Breakfast, siger Bella og påpeger, at hun og manden ikke bare kan vælge en anden bookingportal, fordi Booking.com sidder på det meste af markedet i Danmark.

Avisen Danmark har set fakturaer og udskrifter fra Bellas bankkonto, der indikerer, at der er en uoverensstemmelse mellem de beløb Bella tidligere har stået til at skulle modtage, og de beløb, der rent faktisk er gået ind på hendes konto.

Booking.com har afvist at medvirke i et interview med Avisen Danmark, men har i stedet sendt følgende mailsvar.

- Med hensyn til partneren, du nævner, så har vi svaret dem, da de kontaktede os på vores e-mail for betalinger, og har siden talt med dem i telefonen, og vi kan bekræfte, at alle skyldige beløb, nu er blevet betalt, skriver de og fortsætter:

- Vi er dog i kontakt med partneren for at sikre, at disse betalinger også rent faktisk er modtaget – og vi vil fortsætte med at tale direkte med partneren, indtil sagen er helt løst.

Hele forløbet med Booking.com har fået EU-parlementarikeren Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet op i det røde felt.

Hun har løbende haft kontakt til en række af de overnatningssteder, der ikke har fået udbetalt deres penge. Ifølge hende er Bella Hessellund bare en af mange.

- Der er flere, som er hårdt ramt, og når jeg taler med dem, er de bare helt vildt glade for, at der endelig er en, der vil lytte. Det er ikke rimeligt, at de stadig står i den her situation, siger hun og fortsætter:

- Jeg bliver virkelig harm på de her menneskers vegne. Det her har stået på i månedsvis, og nu begynder jeg ærligt talt at tvivle på, om det her kun skyldes tekniske problemer. Mangler de (Booking.com, red) penge, eller hvad er årsagen til, at der har været det her kaos? spørger hun.

Også hos Dansk Erhverv oplever de, at flere danske overnatningssteder stadig slås med Booking.com.

- Problemet er naturligvis ikke lige så stort som i september, hvor vi havde ca. 200 henvendelser fra danske overnatningssteder på to uger. Lige nu er vi nede på to henvendelser om ugen, så vi er klar over, at der stadig er en række danskere, der er i klemme, siger Lars Ramme Nielsen, der er branchedirektør hos Dansk Erhverv.

Han påpeger, at Booking.com godt ved, at der stadig er problemer i Danmark.

- Sidst jeg talte med Booking.com var for ni dage siden. Der skrev de, at de godt var klar over, at de ikke er helt i mål endnu. De har fortalt mig, at de forventer at få styr på det sidste i slutningen af november, siger han, og understreger, at Booking.com har lovet kompensation til alle dem, der har mistet penge på det her forløb.

Alt dette er ikke nok for Christel Schaldemose, der nu tager initiativ til en række tiltag, der skal sikre, at noget lignende ikke sker i fremtiden.

- For det første vil jeg tage det her til EU-kommissionen og bede dem forholde sig til, om ikke Booking.com er blevet så stor på det her markedet, at de reelt har et monopol. Det betyder, at de skal underlægges flere krav, blandt andet om gennemsigtighed, forklarer hun og fortsætter:

- Derudover skal vi have kigget på den lovgivning, der er i forvejen, og se om vi kan få strammet den yderligere. Det er klart, at der ikke kommer en ny lovændring i morgen, men vi skal have taget hul på det beløb, understreger hun.

Ifølge Christel Schaldemose er sagen om Booking.com helt unik.

- Jeg har ikke oplevet noget lignede. Så systematisk, så problematisk og så svært at gøre noget ved – det har jeg ikke prøvet før, siger hun.

Efter Avisen Danmarks henvendelse til Booking.com har Bella Hessellund fået lovning på, at nu kommer der styr på sagerne. Men hun har ved denne artikels deadline endnu ikke modtaget de penge, hun mener, hun mangler.

- Jeg kan ikke sige, at jeg er overrasket over det her. De lover hele tiden bod og bedring, men der sker intet, siger hun.

I de seneste måneder har Henrik Dahl (LA) grublet over en stor beslutning, der kan få afgørende betydning for Liberal Alliance og partiets fremtid i Europa-Parlamentet.

For en af de væsentligste opgaver for spidskandidaten til Europa-parlamentsvalget er at træffe beslutningen om, hvilken politisk gruppe partiet skal tilslutte sig i EU.

Et valg der i sidste ende også blev truffet ud fra Henrik Dahls jyske rødder.

- Jeg er fra Jylland, her tænker man på, hvad der er mindst træls. Det her var det mindst trælse valg, siger Henrik Dahl med et smil på læberne.

Nu søger Liberal Alliance medlemskab af den største gruppe i Europa-Parlamentet EPP (Europæisk Folkeparti), der er en forsamling af konservative centrum-højre partier.

Og undervejs har den garvede politiker måttet sluge nogle kameler på særligt ét politisk område.

Men en fortrolig samtale med Lars Løkke Rasmussen har bekræftet Henrik Dahl i, hvilken retning han ser for Europa.

- Jeg er nødt til at være ærlig og sige, at jeg har skiftet holdning, siger Henrik Dahl indledningsvis, mens han inviterer på kaffe på sit kontor på Christiansborg.

For fem år siden sad han som udenrigsordfører i Liberal Alliance, mens daværende formand Anders Samuelsen var udenrigsminister og Lars Løkke Rasmussen bestred rollen statsminister.

- Der mente vi alle sammen, at EU havde nået den ydre grænse for, hvad man kunne absorbere af nye lande, siger Henrik Dahl.

Men i en privat samtale med Lars Løkke Rasmussen gik det for nyligt op for Henrik Dahl, at de begge har skiftet synspunkt.

For ifølge Henrik Dahl må EU se på en udvidelse, hvis man skal fastholde et stærkt økonomisk EU.

- Vi står over for uløste spørgsmål med de gamle sovjetrepublikker. Jeg har indset, at de hører hjemme i Europa, fordi vi er nødt til at udvide EU for at sikre Europas økonomiske og sikkerhedsmæssige fremtid, siger han.

Her nævner Henrik Dahl lande som Moldova, Nordmakedonien, Georgien og Ukraine. Men hvis den udvidelse på et tidspunkt skal blive realistisk, så kræver det i kursskifte i EU.

- Konceptet med 'one size fits all' er fortid. Det var allerede en udfordring med et EU på 27 lande, men med 32 eller 35 lande bliver det helt håbløst, siger han.

Og ifølge Henrik Dahl er det her, et af de afgørende valg kommer til at stå. Og som han definerer som et rødt eller blåt Europa.

Han mener, at for mange partier på den ’’røde side’’ forøger at lave et bredere EU, der breder sig over ligestilling, socialpolitik, arbejdsmarkedsforhold og familieforhold.

For at illustrere sin pointe henviser Dahl til metaforen om en kinesisk æske: Den inderste del repræsenterer kommunen, efterfulgt af regionerne, staten og til sidst EU.

- Diskussionen drejer sig om, hvad der hører til i hvilken 'æske'. Fra min observation ønsker de røde partier at flytte mange ting fra 'stat'-æsken til 'EU'-æsken.

- Der er vi selvfølgelig et parti, der vil holde EU på det rette blå spor, men fokus på bevægeligheden af varer, kapital og arbejdskraft med særlig vægt på de ydre grænser, siger Henrik Dahl.

Her mener Henrik Dahl, at EPP bedst afspejler den politiske retning, han ønsker for Liberal Alliance.

Men i et afsnit af den politiske podcast Cordua&Steno har han tidligere udtryk tvivl om valget mellem den liberale gruppe Renew Europe og EPP.

- Helt ærligt mellem os og lytterne, så er Renew Europe mere føderalistiske, end vi bryder os om. Men EPP har en sortere miljøpolitik, end vi bryder os om, sagde han dengang.

Han afviser dog, at det er et udtryk for, at miljøpolitik prioriteres mindre end de andre politiske emner.

- Nej, det vil jeg ikke sige. Vi kigger på den samlede pakke. EPP er mere i tråd med vores blå politik, mens Renew Europe læner sig mere mod Radikale Venstre, hvilket vi altid har afgrænset os for.

Men kan du forstå, at man får indtrykket af, at miljøet betyder mindre for jer, når valget nu ender på EPP?

- Det tror jeg godt, vi kan forklare vælgerne. Nu har jeg ikke lavet en konkret score, men det ene får 80 og det andet 75 point inde i mit hoved. Så det er ikke sådan, at vi er vildt begejstrede for det, fordi jeg personligt værdsætter at leve i et land med høje miljøstandarder, siger Henrik Dahl.

Under de seneste Europa-Parlamentsvalg har flere danske virksomheder fortalt om vigtigheden af, at danske partier var repræsenteret i EPP.

Det skyldes, at gruppen udgør næsten en tredjedel af hele Europa-Parlamentet og dermed er inde over de fleste beslutninger i Bruxelles.

Indtil videre har Konservative været det eneste parti, der har været repræsenteret i gruppen.

Har det haft nogen indflydelse på, at valget endte på EPP?

- Vi er ikke sat i verden for at gøre nogle bestemte mennesker glade. Vi er sat i verden for at gøre alle mennesker glade, som kan lide vores partiprogram. Jo flere der støtter det, desto bedre. Og det er kun dejligt, at der også er mange virksomheder, virksomhedsledere og medarbejdere, der kan det.

- Og så er konkurrence, økonomisk vækst og afregulering nogle af vores mærkesager i forvejen, og det er også EPP's mærkesager.

Så økonomisk vækst vandt over miljøet i dette tilfælde?

- Sådan kan man ikke stille det op. Vi synes på mange områder, at 'one size fits all‘ er dårligt, men på eksempelvis et grænseoverskridende spørgsmål som klima giver det god mening, at EU spiller en aktiv rolle. Det kommer vi til at kæmpe for uanset gruppe, siger Henrik Dahl.

Supermarkeder: Dagligvarekæmpen Coop går nu i gang med at ombygge 250 varehuse til et helt nyt koncept: Et såkaldt hverdagsmarked, hvor der blot står ”Coop” på facaden.

Kæden erstatter de klassiske Coop-navne Kvickly, Superbrugsen og Irma og bliver en markant spiller med en omsætning på 25 milliarder kroner om året.

Torsdag blev den første butik indviet i Hinnerup, hvor der tidligere lå en Superbrugsen.

- Det er det bedste fra discount kombineret med det bedste fra et supermarked. Der er frisk brød, en delikatesse, masser af egne varemærker, og så er der en supernem indkøbsoplevelse, der er inspireret af discount, siger Allan Kristoffersen, koncerndirektør i Coop, til Avisen Danmark.

Kort forinden har han klippet snoren og indviet Coop i Hinnerup sammen med den lokale borgmester.

Den næste butik åbner 1. december på Frederiksberg, og efter at have høstet erfaringer åbner de næste ca. 10 butikker efter nytår. Siden venter en enorm opgave med at skabe en ny kæde, der til sammen ender med at rumme 250 butikker.

Den kundeejede Coop-koncern er presset og kom ud af 2022 med sit værste resultat nogensinde. Det førte til lukningen af Irma-kæden og beslutningen om at omdanne de velkendte Kvickly- og Superbrugsen-varehuse.

Hvor vigtigt er det for Coop, at I lykkes med denne her Coop-kæde?

- Det er vigtigt. Supermarkederne har været ankeret i Coop i mange år og har haft en virkelig god indtjening. Vi skal lykkes med at transformere os fra et klassisk supermarked til et hverdagsmarked. Og vi skal have skabt noget vækst igen, siger Allan Kristoffersen.

Selvom de nye Coop-butikker ligner store supermarkeder, må kunderne ikke tage fejl af, at priserne er lave som i en discountbutik.

I Kvickly og Superbrugsen lover man i øjeblikket discountmatch, hvor 500 varer ikke må være dyrere, end de er i discountbutikkerne. I den nye Coop-kæde er det 1000 varer, der aldrig må være dyrere end hos Netto, Rema 1000 og 365discount.

Allan Kristoffersen forklarer, at det drejer sig om de 1000 mest solgte varer, som står for 40 procent af hele Coop-butikkernes omsætning. I Hinnerup er der ca. 7500 forskellige varer på hylderne.

- Barrieren for at handle mere i vores butikker er prisen. Det vil altid være dyrere at handle hos os, fordi folk bliver inspireret til at købe noget andet, end de gør i en discountbutik. Men på basisvarerne, som du køber mest af, skal prisen være på plads, siger Allan Kristoffersen.

Er det ikke farligt at fokusere så meget på pris i et stort supermarked?

- Men det er jo det, kunderne har fortalt os gennem deres adfærd i mange år. Discount er vokset og vokset og sidder på 50 procent af markedet. Kunderne har stemt med fødderne og pengepungen, og vi tror ikke på, at den trend stopper, siger Allan Kristoffersen.

Er der så nogen som helst chance for, at den nye kæde kan tjene penge, for discountbutikkerne har jo netop et slankere setup end butikker med delikatesseafdelinger og en bager?

- Vi skal tjene penge, men vi er også mere effektive i vores testbutikker end i det, vi kommer fra, siger Allan Kristoffersen.

Han peger på, at kunderne får langt nemmere ved selv at scanne og betale varer i Coop-kæden. I den første butik i Hinnerup er andelen, der selv klarer betalingen, eksploderet fra 15 procent til over 50 procent i de første dage, hvor butikken har været åben med det nye koncept.

En vigtig ændring er, at man nu kan scanne sine varer, selvom man ikke har Coop-appen på sin telefon.

Men der er også andre ændringer, som man kender fra discountbutikker. Som eksempel kan frugt og grønt nemt køres ind fra lageret i det, man kalder ”salgsklar emballage”, og det kræver mindre manuelt arbejde.

Kan du være bekymret for at smide kendte navne som Kvickly, Superbrugsen og Irma væk fra facaden og erstatte dem med et nyt, som kunderne ikke kender?

- Jeg er ikke bekymret for det, men det er klart noget, vi skal være opmærksomme på. Kunderne ved heldigvis godt, hvem Coop er. Mange har appen og er medlem af Coop, så det er ikke et nyt navn. Men det er et nyt navn for en kæde, så selvfølgelig er vi spændte på, hvordan folk tager imod det, siger Allan Kristoffersen.

- Vi har fuldstændig den samme problematik i Danmark med Tesla, som de har i Sverige.

Sådan siger Dansk Metals næstformand René Nielsen.

Udtalelsen kommer i kølvandet på en massiv konflikt, hvor den svenske fagforening IF Metall med resten af den svenske fagbevægelse i ryggen er gået i konflikt med Tesla i Sverige, fordi elbilgiganten nægter at indgå en kollektiv overenskomst for omtrent 130 mekanikere på Teslas svenske værksteder.

René Nielsen betegner Teslas modstand mod at indgå overenskomster som et stort problem og en "trussel mod vores løn- og arbejdsvilkår i Danmark".

Dansk Metal repræsenterer mekanikerne i Danmark og har derfor en stor interesse i udviklingen i konflikten i Sverige. Dansk Metal har også sendt en sympatierklæring til sine svenske kolleger.

- Vi følger det, der sker deroppe, meget tæt, og vi presser selvfølgelig også på for, at Tesla skal tegne overenskomst på sine værksteder i Danmark, udtaler René Nielsen.

Han oplyser derudover, at Dansk Metal endnu ikke har taget stilling til, om fagforeningen vil indlede en konflikt mod Tesla i Danmark.

Konflikten i Sverige begyndte den 27. oktober, da IF Metall indledte en strejke blandt sine medlemmer på de officielle Tesla-værksteder i Sverige.

Siden har adskillige andre faggrupper tilsluttet sig konflikten ved at blokere for at udføre opgaver med relation til Tesla. Målet er at blokere firmaets aktivitet i landet for at presse det til at indgå en fælles overenskomst, men hidtil har der ikke været nogen tegn på fremgang i forhandlingerne.

Tesla-direktør Elon Musk er kendt for at være hård modstander af fagforeninger, og Tesla har hidtil ikke indgået overenskomster nogen steder i verden.

Elon Musk har torsdag for første gang offentligt kommenteret på konflikten i Sverige. Det er sket i form af en kommentar på X, det tidligere Twitter: "Det er vanvittigt," skriver han til et opslag om, at de svenske postbude har indledt en sympatikonflikt.

Dermed ser parterne ud til at stå stejlt, og en løsning på konflikten kan have lange udsigter.

I Sverige har det svenske transportforbund indført en blokade i de svenske havne, hvor havnearbejderne nægter at laste eller losse Tesla-biler.

I Norge har havnearbejdere ifølge NRK meddelt, at de vil blokere for Tesla-køretøjer med kurs mod Sverige i sympati med den svenske konflikt.

Den svenske fagbevægelse har tidligere udtrykt bekymring for, at Tesla vil bruge danske havne til at omgå blokaden.

Hos danske 3F Transport er man også optaget af den svenske Tesla-konflikt.

- Vi støtter naturligvis vores svenske kolleger i deres kamp for at få Tesla overenskomstdækket, siger Karsten Kristensen, der er næstformand hos 3F Transport.

Han mener også, at sagen er vigtig i Danmark, hvor Tesla også opererer uden nogen fælles overenskomster.

- Vi anser det altid som et særligt problem, når virksomheder drives i Danmark uden at ville være en del af den danske arbejdsmarkedsmodel. Social bæredygtighed via overenskomstdækkede jobs må og skal gå hånd i hånd med al anden bæredygtighed. Vi anser det som en helt naturlig betingelse, virksomheder skal leve op til, når de driver forretning i Danmark.

Karsten Kristensen fortæller derudover, at der på nuværende tidspunkt ikke er konkrete planer om, at 3F Transport blander sig direkte i konflikten med for eksempel at blokere for transport af Tesla-biler på vej mod Sverige i danske havne. Det skyldes i første omgang, at svenske IF Metall ikke har sendt et officielt ønske om en sympatiaktion.

- En anmodning fra den konfliktende fagforening er nødvendig, inden det er muligt for os at varsle sympatikonflikt. Hvis vi modtager en anmodning, vil vi naturligvis tage stilling til den, siger Karsten Kristensen.

Avisen Danmark har kontaktet Teslas europæiske presseafdeling for at få en kommentar, men Tesla er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Jørgen Reenberg, der regnes blandt de største skuespillere herhjemme i anden halvdel af det 20. århundrede, blev torsdag middag begravet fra Søllerød Kirke.

Læs også: Se billederne: Kendte tog afsked med stor skuespiller

Den tidligere kongelige skuespiller døde den 10. november kun to dage efter sin 96-års fødselsdag og efter en karriere på godt 60 år som kongelig skuespiller og et væld af skuespilpræstationer.

Jørgen Reenberg valgte selv det gravsted, hvor han blev stedt til hvile, oplyser bedemand Marie Torp.

At skulle fremhæve enkelte af Jørgen Reenbergs præstationer frem for andre fra en karriere vil unægteligt ske med en risiko for protester over det udeladte.

Næppe kommer man dog uden om Reenbergs fortolkning af "Admiralens Vise" i rollen som overadmiral Joseph Porter i opsætningen af Gilbert og Sullivans operette "Pinafore" på Det Kongelige Teater i 1955.

Foruden sin rolle som admiralen har han leveret dybfølte tolkninger af store roller som blandt andet Horace i Moliéres "Fruentimmerskolen", Albert Ebbesen i Heibergs "Elverhøj" og som Meyer og Gamle Levin i Nathansens "Indenfor Murene".

Jørgen Reenberg var blot 19 år gammel, da han i 1947 debuterede i skuespillet "Nattefrost" på Det Kongelige Teater, som siden skulle blive centrum for hans arbejdsliv.

I 2008 - godt 60 år efter - spillede han sin sidste rolle på teatret. Det var rollen som inkassatoren Linqvist i August Strindbergs "Påske". En rolle, som Reenberg selv valgte, skulle være hans sidste.

Jørgen Reenberg hørte til generationen af skuespillere efter den måske største stjerne af dem alle, Poul Reumert.

Men Reenberg anses af mange for at være om ikke på niveau med Reumert så i hvert fald tæt på.

Ifølge Berlingskes kulturredaktør havde Jørgen Reenberg nøje planlagt sit farvel til den danske scene, ligesom han selv tog styringen ved sin død.

- Ved det, der samtidig var hans 60-års jubilæum i 2008, spillede han en lille, men vigtig rolle i August Strindbergs »Påske«. Efter seks årtier på scenen besluttede han at sige scenen et nøje planlagt farvel med det sidste af de kræfter, han ikke rigtigt følte, han havde mere. Han trak sig helt tilbage, sådan som han også på mage måder gjorde i sit privatliv, hvor han retirerede til rækkehuset i Virum. Til musikken, sine piber og sine bøger og daglige telefonopringninger til sine nærmeste, skriver Jakob Steen Olsen i Berlingske, og tilføjer et citat, fra Jørgen Reenberg selv, som han kom med i forbindelse med sin afsked.

- Jeg føler mig i dag efter 60 år på scenen som et gammelt ringvrag, der er sluppet nådigt. Dels er jeg i live, dels er jeg lige nu stadig ved mine fulde fire. Men selv om jeg er ydmygt taknemmelig for alt, hvad jeg har fået lov til at opleve og skabe i så mange år, føler jeg også, at nu er det slut. Jeg hører ikke til mere, og jeg kan ikke hænge på mere, sagde Jørgen Reenberg dengang tilbage i 2008.

Venstres nyslåede formand Troels Lund Poulsen har et helt særligt forhold til øgenavne.

Traktor-Troels, Trolex eller Trolle er i prioriteret rækkefølge tre af de navne, der klæber til Troels Lund Poulsen. Efter dagens ministerrokade banker et nyt navn på døren.

Troels Lund Poulsen har selv flittigt brugt forskellige øgenavne, når han har omtalt forskellige venner og fjender på Christiansborg. Hvilke navne, der har været et kærligt kælenavn, og hvilke der omvendt har været et mere bag-om-ryggen-agtigt øgenavn, kan man selv gætte sig til.

Traktor-Troels kaldte den tidligere formand for Venstre og statsminister Anders Fogh Rasmussen for en "computer med ører". Og "Ritter Sport-manden" var det sliksøde prædikat, som Trolex satte på Claus Hjort Frederiksen, som andre til gengæld kaldte for rottweileren.

Mange havde ventet en ministerrokade først på ugen, efter Troels Lund Poulsen officielt lod sig hylde som Venstres nye formand i weekenden. At rokaden lod vente på sig, var et varsel om, at der måske var ugler i mosen. Eller en kanin i hatten. Og det var lige præcis hvad, Trolle havde torsdag.

Den fra tv meget kendte forretningskvinde Mia Wagner som ny minister var en stor overraskelse. Godt nok hentede Trolles for-forgænger, Lille Lars fra Græsted, Tommy Ahlers ind som uddannelses- og forskningsminister i 2018. Men det var de færreste, der havde regnet med, at Traktor-Troels havde et lignende es i ærmet.

Hvis Mia Wagner har vælgertække som Ahlers, så er det potentielt en kommende stemmesluger, Venstre har fået ombord. Og det er noget, Venstre har brug for.

Jeg var kæk på denne ydmyge plads for nogle uger siden at anbefale Venstre at kigge i Stephanie Loses retning som ny formand. Netop fordi Traktor-Troels' evne til at forføre vælgerne, når krydset skal sættes på stemmesedlen, ikke tidligere har været imponerende.

Så er det et klogt træk sådan at trække en kanin med x-faktor op af hatten. Traktor-Troels skal nu måske slet og ret kaldes for Trylle-Troels? Og hvis han får vendt skuden for et nødlidende Venstre, vil nogen måske bag hans ryg - eller op i hans åbne ansigt - kalde ham for "Frelseren".