Byggerierne af supersygehuse har i flere år været ombrust af skandaler, og det er ikke slut endnu.

Mandag fik det kommende supersygehus i Hillerød kritik af Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne finder det "meget utilfredsstillende", at byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland indtil videre er gået 2,3 milliarder kroner over budget og er blevet forsinket med seks år.

Statsrevisorerne hæfter sig blandt andet ved, at kvadratmeterprisen for sygehuset er steget fra cirka 43.000 til 63.000 kroner.

Til sammenligning er kvadratmeterprisen på tre andre sygehusbyggerier cirka 40.000 kroner i gennemsnit.

- Statsrevisorerne kritiserer, at Region Hovedstadens styring og budgettering af byggeriet samlet set har været urealistisk og usikker, lyder det i udtalelsen.

I 2013, da Region Hovedstaden fik grønt lys til at bygge det nordsjællandske supersygehus med statslig støtte fra Kvalitetsfonden, lød budgettet på cirka 5,3 milliarder kroner (2023-priser). Siden da har regionen udvidet budgettet flere gange.

Rigsrevisionen finder det "utilfredsstillende, at Region Hovedstaden ikke sikrede, at budgettet for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland var robust, da regionen satte byggeriet i gang i december 2019, og da regionen udvidede budgettet i 2021 og 2022".

Lars Gaardhøj (S), som er formand for regionsrådet i Region Hovedstaden, fortæller, at han tager kritikken til sig.

- Jeg deler den frustration og utilfredshed, der er fra Rigsrevisionen. Sagt med andre ord, så anerkender jeg kritikken, siger han.

- Jeg må indrømme, når man ser tilbage, så var budgettet ikke robust nok.

- Vi gik i gang med byggeriet, velvidende at vi også skulle finde nogle flere besparelser i projektet undervejs. Det viste sig ikke at være realistisk, siger han.

Lars Gaardhøj understreger, at byggeriet har været udfordret af først coronapandemien, så krigen i Ukraine og den tårnhøje inflation. De tre ting har haft betydning for byggebranchen og blandt andet betydet "vanvittige prisstigninger", fortæller han.

- Det gjorde, at projektet - som starter med et budget, der viste sig ikke at være robust nok - kommer ind i den perfekte storm.

- Så det har ikke været nemme vilkår, vil jeg gerne sige, siger Lars Gaardhøj.

Budgettet for supersygehuset er løbende blevet reguleret efter løn- og prisudviklingen i samfundet. Men det har ikke været nok, mener regionsrådsformanden.

- Problemet er, at byggepriserne ikke følger den normale pris- og lønudvikling. De ligger meget højere. Vi har jo set nogle helt eksorbitante stigninger på byggematerialer for eksempel, og der er budgetterne simpelthen ikke fulgt med, siger Lars Gaardhøj.

63.000 kroner - er du tilfreds med den kvadratmeterpris?

- Nej, jeg deler jo utilfredsheden med, at byggeriet er blevet dyrere end det skulle være. Nu er vi ikke færdige endnu. Jeg håber, det går godt med resten af byggeprocessen. Vi må vente og se, hvad den endelige pris bliver.

- Men hånden på hjertet er jeg da selvfølgelig ikke tilfreds med, at vores kvadratmeterpris ser ud til at blive dyrere end de andre byggerier.

Til sammenligning er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for køb af ejerlejligheder i København by på 48.500 kroner og i Aarhus midtby på 40.500 kroner. Det viser tal fra Boliga.

Får den her kritik nogen konsekvenser?

- Man kan sige, at det har det allerede haft. Vi kunne godt se undervejs, at byggeriet var udfordret, siger Lars Gaardhøj og peger på flere tiltag:

At regionen har samlet alle byggeprojekter under Center for Ejendomme, professionaliseret organisationen omkring byggestyring samt nedsat et advisory board med eksterne eksperter inden for byggeri.

- På den måde kan du sige, at det har haft en konsekvens. Men hvis du tænker i retning af, at vi læser rapporten, og så går vi ud og fyrer en direktør eller medarbejder - det gør vi ikke.

Hvorfor ikke? En budgetoverskridelse på 44 procent og over 2 milliarder - det er da alligevel noget.

- Det er det også. Men du skal tænke på, at ved de her store byggerier har vi rådgivere inde over, og det er også eksterne kræfter, som hjælper os med at beregne. Mange har taget fejl. Mange har været for optimistiske. Det er nogle fejl, der er begået for flere år tilbage.

- At gå ud nu og straffe nogle, som har været med til at professionalisere og styrke vores organisation, det ville være en lidt mærkelig reaktion i mine øjne, siger Lars Gaardhøj.

Adspurgt om supersygehuset risikerer at blive dyrere endnu, svarer han, at det er "supersvært at spå om fremtiden".

Lars Gaardhøj henviser til, at det heller ikke var nemt at forudse coronapandemien, krigen i Ukraine eller den tårnhøje inflation.

- Der er meget tæt kontrol med økonomien. Vi indrapporterer til Sundhedsministeriet hver tredje måned, og som sagt har vi oprettet et advisory board med eksterne eksperter, som hjælper os med at se på processen, og om vi styrer det godt nok hele tiden. Derfor håber jeg virkelig, at budgetterne holder, siger Lars Gaardhøj.

Nyt Hospital Nordsjælland skal efter planen stå færdig i 2026.

Ud over Nyt Hospital Nordsjælland er der fem andre supersygehusbyggerier, som endnu ikke er færdige. De er alle under skærpet tilsyn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Nyt Hospital Nordsjælland er det supersygehusbyggeri, der er gået mest over budget, viser en status til Folketingets Sundhedsudvalg fra oktober i år.

Kender du Temu? Måske ikke, men det gør tusindvis af danskere, der inden for de seneste to måneder har omfavnet den kinesiske netbutik, som i forvejen har vokset sig stor i USA og andre steder i Europa.

Lige nu står Temu bag den mest hentede app til såvel Iphones som Google Android-telefoner i Danmark, og Temus danske Facebook-side har siden september fået 4600 følgere, der bliver modtaget med sloganet: Shop som en milliardær.

Der er allerede åbnet en Facebook-gruppe for danske kunder, der diskuterer deres indkøb på Temu. Den har 2600 medlemmer.

Så hvad kan man købe på Temu?

- Ideen er, at små og mellemstore kinesiske producenter af alle mulige varer får mulighed for at handle direkte med forbrugere i Danmark. Det er nyt i forhold til, hvis du køber hos H&M og Zara, for det er kun fabrikker, der kan producere et stort antal, der kan arbejde med dem, siger Christina Boutrup, der er en af landets førende Kina-kendere og indtil for nylig arbejdede som Asien-korrespondent for TV2 med base i Shanghai. Hun har også skrevet flere bøger om Kina.

Udvalget er broget, lige fra sportssko til 58 kroner og vinterjakker til børn for 150 kroner til make-up, køkkenudstyr og elektronik. Alt sammen er ukendte kinesiske mærker. Mange varer koster nogle få kroner, og der er gratis fragt fra Kina, når man har fyldt kurven for 140 kroner.

Christina Boutrup har fulgt Temu, siden netbutikken åbnede i USA i efteråret 2022. Siden er Temu blevet en gigantisk amerikansk succes, og selvom ejeren er kinesisk, har det formelle hovedkontor ligget i Boston i USA. I foråret flyttede Temu sit internationale hovedsæde til Dublin i Irland. Ifølge Financial Times skyldtes det, at virksomheden frygtede at komme i klemme i en handelskrig mellem USA og Kina.

- Man kan undre sig over, hvordan det kan vokse med raketfart, når Kinas image bare er gået ned ad bakke i de seneste år med negativ omtale af overvågning, menneskerettigheder, det politiske system, deres venskab med Rusland og alt muligt andet. Alligevel downloader folk bare kinesiske apps i ét væk. Dét er interessant, siger Christina Boutrup.

Hun sammenligner Temu med en anden kinesisk e-handels-komet, Shein, der fokuserer på billigt tøj. Produkterne markedsføres intensivt på sociale medier som Youtube og Tiktok, og netbutikkerne er indrettet efter kinesisk forbillede: Med masser af underholdning, spil, videoer og pointsystemer, hvor man bombarderes med fordele og rabatter, hvis man klikker de rigtige steder.

- Shein ligner en tøjbutik, og Temu ligner en stor netbutik, men de er tech-giganter. Det er tech-virksomheder, der er drevet af teknologi, kunstig intelligens og data, understreger Christina Boutrup.

Avisen Danmark har sendt en stribe spørgsmål til Temus presseafdeling. Vi har spurgt til Temus forretningsmodel, og hvordan Temus danske kunder betaler told af varer, der sendes fra Kina. Virksomheden har ikke reageret på henvendelserne.

I Danmark er det logistikfirmaet Dao, der bringer Temus pakker og breve ud til kunderne. Dao er ejet af medievirksomhederne JP/Politikens Hus, JFM (der bl.a. udgiver Avisen Danmark) og Berlingske Media.

- Det er rigtigt, at vi står for last mile (den sidste transport ud til forbrugerne, red.), og det er vi glade for. Vi vil gerne understøtte alle virksomheder, der kan hjælpe danskerne med at gøre en god handel, siger Lars Balsby, salgsdirektør i Dao.

Han understreger, at Dao ikke har noget at gøre med toldbehandling af varer, der kommer fra Kina. Det er der ifølge avisens oplysninger andre virksomheder i Europa, der tager sig af, men den præcise forretningsmodel er uklar.

Af debatter på sociale medier kan man læse, at mange danske forbrugere er opmærksomme på, at der skal betales told af varer, der er købt uden for EU. Temu informerer ikke selv kunderne om toldregler, men oplyser, at man indregner dansk moms i priserne.

Danske forbrugere har allerede erfaringer med kinesiske netbutikker, f.eks. Wish.com, der lige som Temu og Shein sender ekstremt billige varer direkte hjem til kunderne.

- Men Temu og Shein er langt mere avanceret, fordi de bruger data og algoritmer, der er så avancerede, at de kan vise dig præcis de varer, du gerne vil have, siger Christina Boutrup.

Hun er ikke overrasket over, at amerikanske og europæiske forbrugere pludselig bestormes af kinesiske virksomheder.

- Økonomien er presset i Kina, og tech-virksomhederne i Kina er underlagt en masse nye regler, der gør, at de ikke kan vokse så meget, som de kunne tidligere. Derfor søger de uden for Kinas grænser, og derfor er dette kun begyndelsen. Vi kommer til at se andre kinesiske platforme, sociale medier og apps, der udvikler internationale versioner, forudser Christina Boutrup.

I USA er der stor opmærksomhed omkring kinesiske tech-giganter - ikke mindst efter det kom frem, at 30 procent af alle små pakker, der sendes ind i USA, stammer fra Shein eller Temu.

Sikkerhedseksperter holder ekstra øje med de kinesiske virksomheder, og Temu har i en periode været fjernet fra Apples Appstore, fordi der var tvivl om de data, som appen opsamler på kundernes Iphones.

Temu løste problemet, og siden har appen igen været tilgængelig i Appstore.

Christina Boutrup forklarer, at kinesiske virksomheder er vant til at blive mødt med skepsis i udlandet, og derfor er de hurtige til at reagere, hvis der opstår tvivl om datasikkerhed og overvågning.

Det sociale medie Tiktok, der stammer fra Kina, er dog blevet forbudt i mange virksomheder og hos offentlige myndigheder, fordi der er mistanke om, at appen kan bruges til spionage - blandt andet ved at have adgang til mikrofon og kamera på telefonen.

Christina Boutrup mener ikke, at der er belæg for at sige, at Temu misbruger kundernes data eller sender dem videre til kinesiske myndigheder.

- Det betyder ikke, at det aldrig kan ske. Alle kinesiske virksomheder er underlagt lovgivning, som betyder, at hvis den kinesiske stat har brug for data fra virksomhederne, så kan de få adgang til det, siger Christina Boutrup.

Avisen Danmark arbejder på at få en kommentar fra Forbrugerrådet Tænk om den nye aktør på det danske e-handels-marked.

Some days are noget værre shit. Other days are the modsatte.

For five years since had I en shit-day on my journalism-arbejde: I got en press-meddelelse from organisationen "EF Education First" down from Schweiz. That press-meddelelse was about en underseeking of the english-kundskaber among peoplebattle i 113 countries, that not has english as their own language.

That underseeking showed, that we danskers not længere were the best in Skandinavien till to speak english. It was the svenskers and the norskers.

It was forfærdeligt, for now was I nødt til to write en article about en væri bad nyhed. I gave it the overwriting: "Dårligst to english in Skandinavien: So have man denonde-lyneme heard that with!"

But today is the modsatte of a shit-day. The same organisation down from Schweiz has sent me en new press-meddelelse. It tells minsandten, that we have won the førsteplace toback.

Yes! It's sandt, what I write. Hahaha. Oh, all these lallehappy norwegian woodmeen and blegfede swedish watt-pikes are now, where they came from: down under us.

The norskers are now the second best in Skandinavien till to speak english, the svenskers are number tree. Finland is overhead not in Top 10 of the 113 countries, that are with in the underseeking. They are slet and ret finish.

"Jouw, jouw, jouw, så deeeet," som they say on "The Northsea", my brown favoritpub in Lønstrup (that's a little town up in Turnsyssel, where I also can sit outside my wife's sister's sommerhouse and look over Vesterhavet to Aberdeen over in Scotland and say skål - or: scoul, when I am in my international corner).

It manglede da also just bare! Let me gentake myself from the article for five years since:

- Is it måske not us, that many years ago sent the hylende funny christmas-udsendelser The Julekalender, where the scueplayers spoke very formfullended english? And was it not one of our big politikere, Villy Sleepvalley, who said that "the ice is smelting at the pøwls"?

Is it not? What? Yes it is.

And therefore is the case clear again: We are the best till english in Skandinavien. It was a misunderstanding, that we not was it.

But there is still place to forbedring, for we are not the best in the world till english. In the rankingliste for the whole world the danskers are only number four. On the førsteplace come them from Holland, mens Singapore is number two and Austria number tree.

Also the english-kundskaber in the storbyer are underseeked, and her are the copenhagernes number tree. People from Amsterdam and Wien are henholdsvis number one and two. Stockholmers and osloeres are number four and five, and hov, hov ... the finish are on this list: Helsinki is number ten.

By the way så are the farmerrøve from Jutland nearly just så good till english as the copenhageners. It fremgår således, that there is only en procents difference in english-kundskaberne between the copenhageners and the midtjutlanders. Mon not the copenhageners allways will be best till Valby-english?

But som they also allways say on "The Northsea:" So is there so måch.

Hey, that was a good vending. Maybe I can use that in another article.

Da de var små, var John og Helge ikke dem af købmand Engelbrechts seks børn på Gl. Vejlevej i Grindsted, der havde mest med hinanden at gøre.

Dengang var seks års aldersforskel en hel verden. John var en af de store, Helge en af de små. Siden har de begge haft et liv i rampelyset, og for tre år siden fik Helge rykket sin storebror fra plejehjem i Vejle til sit lille kongerige i Ansager. For at være tæt på.

- Jeg er forbi næsten hver dag. Nogle dage to gange. Lige et smut indenom, hvis jeg kører efter rundstykker om morgenen, og så igen henad frokost, siger Helge.

Hans liv på alverdens scener er som sangskriver og musiker. Han har vundet det danske melodigrandprix, han har sit eget band, og i sin baghave har han sin egen festivalplads, hvorfra et fast publikum og trofaste tv-seere i årevis har fulgt koncertrækken ”Sommersang i Mariehaven”, og hvor der for otte år siden stødte en årlig ”Mariefestival” til.

Johns liv i rampelyset er ikke mere. Men det var som filosof, som foredragsholder og ordekvilibrist med finurlige små fordrejninger, som når han forklarer sin kærlighed til kinesisk og indisk filosofi med ordene:

- Lediggang er roden til al ånd.

Han kan endnu. Men nu skifter han mellem små, knivskarpe bemærkninger og at trække sig ind i sig selv. Mellem at grine og græde.

- Jeg har fået mere ud af John her i sensommeren. Efter han har fået ro på, siger Helge Engelbrecht, og begge er ved at dø af grin.

For det er tragikomisk, at der skulle en hjerneskade til for at bringe de to tættere på hinanden.

Men hjerneskaden har gjort, at Helge endelig kan få et ord indført.

Selvom John synes, lillebror Helge i forvejen har fyldt rigeligt.

- Jeg tænker meget tilbage, så der skulle egentlig være kommet en bog. Helge har skrevet en bog om sin opvækst, og jeg synes jo, jeg er den centrale i familien, siger han og glider direkte fra latterbrøl over i gråd.

Trods alt er det ikke så sjovt, at et alt for højt blodtryk kombineret med en dobbelt bypass-operation lige før hans 70-årsfødselsdag fik så alvorlige følger.

John kunne ikke vækkes igen og blev lagt i kunstigt koma i tre uger.

- Formodentlig har han manglet ilt, eller også har han haft en hjerneblødning, siger Helge Engelbrecht.

John blev sendt fra genoptræning på Bispebjerg til Vejlefjord, og i begyndelsen troede alle, at han ville komme sig fuldstændigt.

De tog fejl.

Omvendt hænger han stadig ved, og inde bag forsteningen er der liv. Det vælter bare ikke ud af ham på samme måde. Til gengæld taler han og Helge om det liv, de har levet.

De ser også mange film sammen. Senest ”Som i himlen” to gange. Om en verdensberømt dirigent, der afbryder karrieren og vender hjem til sin fødeby i Nordsverige og siger ja til at lede et amatørkor.

Nu græder de begge to. Og Helge siger:

- Der er så mange gaver ved at blive ældre, og John er med til at sætte tiden i stå for os.

Helge Engelbrecht har været sammen med sin Rie i 42 år og har boet i Ries barndomshjem lige så længe. John har i 50 år fordelt sin kærlighed på fem kvinder. Tre var han gift med, to ikke, men alle forhold varede lige omkring 10 år.

- John var en vildmand, siger lillebror, og der bliver grinet og grædt igen.

Også over anekdoten om, hvordan John mødte sin sidste kærlighed ved at spørge ud i salen ved et foredrag, om én ville være hans nye prinsesse.

Det var der så én, der ville.

- De elsker ham alle sammen stadigvæk, alle hans eks'er, siger Helge.

Han tager tit John med over i Mariehaven.

Men John vil også gerne hjem til sit liv på plejehjemmet igen.

- Det er overraskende, siger han og fortsætter efter en tilpas pause:

- Overraskende godt.

Han, der har rejst Danmark tynd, været i alle bladene, i radio og tv, og som optrådte som en mellemting mellem en vismand og en hofnar, beklager sig ikke over at sidde stille ude af stand til ved egen hjælp at stå ud ad sin stol.

- Jeg perspektiverer, siger han.

Han er formet af 1968 og fredsbevægelsen, af højskoletraditionen og af filosofi, og det, han har lyst til at tale om nu, er familiens betydning.

Han har haft tre sønner. Han har to tilbage og fem børnebørn, og når han og Helge nyder en drink i fredagsbaren, ”altid fra øverste hylde,” optager Helge tit en lille video.

- Den sender jeg rundt til Johns familie og venner. Så de kan se, hvordan han har det. Og så får vi svar tilbage, siger Helge og viser et glimt af en video, hvor Johns yngste søn har samlet kone og børn omkring sig i sit videosvar til sin far.

Det har givet nærhed for hele familien, at John er flyttet væk for at komme tæt på sin lillebror.

Kontrasten kunne næppe være større.

Mens de tre stiftere af Cool Creative Company, Steffen Kastbjerg Clausen, Christoffer Jonas Bergmann og Daniel David Kragh Phillips, i 2022 tonede frem på nationalt tv i selskab med fem af de mest prominente erhvervsguruer i Løvens Hule, gik de tre iværksættere samtidig med den båndede udsendelse rundt på et iskoldt lager og skiftedes til at sove halvanden time i det rum, de havde opbygget af spånplader og stillet en sofa, et skrivebord og en varmeblæser ind i.

Der kunne de på skift hvile sig i stegende hede, indtil de vågnede - nærmest dehydrerede - og igen gik ud på det to grader kolde lager for at fortsætte med at sætte etikker på flasker med iskaffe.

Sådan fortsatte det time efter time, dag efter dag, uge efter uge.

En nat var Steffen Kastbjerg Clausen så udmattet, at han lagde sig til at sove op ad radiatoren på toilettet med en pakke toiletpapir som hovedpude, fordi han ikke orkede at vente på, at rummet skulle blive varmet op. Imens eksploderede efterspørgslen og interessen for virksomhedens iskaffe Havafiesta.

- I starten tænkte jeg ikke, at det ville blive så vildt, men det gjorde det. Vores printer døde af at printe så mange labels, og flaskerne var så kolde, at vi måtte varme dem op for overhovedet at kunne få vores labels til at klistre på flaskerne. Vi endte med at bo på det lager i flere uger, husker Christoffer Jonas Bergmann.

Historien om Havafiesta er på overfladen en historie om tre viljestærke iværksættere, der har knoklet indædt for deres idé, på rekordtid har nået en tocifret millionomsætning, er nået ud i en række europæiske lande og er kommet i mål med deres ambitiøse mål for virksomheden syv år tidligere, end de havde regnet med.

Men det er også historien om at være tæt på at blive kvalt af sin egen succes.

Det er historien om store likviditetsmæssige udfordringer, en alvorlig produktionsfejl, der kostede hele højsæsonens omsætning, og om en stressfyldt iværksætterrejse.

Det er lange nætter i produktionen efterfulgt af mange timer på landevejen som kørende sælgere, og så er det historien om ikke at svigte hverken hinanden eller dem, der har støttet undervejs.

Men først og fremmest er det historien om lysten til at udvikle de bedste produkter.

Det var sådan det begyndte for de tre venner, som efter deres studietid blev enige om, at de godt kunne lave en iskaffe, der var bedre end det eksisterende på markedet.

Bevæbnet med en 26-liters gryde og masser af gå-på-mod rykkede Steffen Kastbjerg Clausen, Christoffer Jonas Bergmann og Daniel David Kragh Phillips ind i en lånt sushi-restaurant om aftenen og natten for at kunne producere i fødevare-godkendte omgivelser, mens restaurantens ejer ikke selv skulle bruge faciliteterne.

Ud på natten rykkede de videre med de brandvarme flasker til et lager, hvor de satte labels på, for så at køre rundt til specialbutikker i dagtimerne for at sælge produkterne.

Sådan var hverdagen i otte-ni måneder, og det lykkedes Cool Creative Company at sælge Havafiesta-iskaffen ind i 183 specialbutikker over hele landet. Samtidig blev Salling Group ved med at kontakte dem for at få Havafiesta på hylderne i Netto, Føtex og Bilka.

Steffen Kastbjerg Clausen holdt dog længe fast i sit nej, for kombinationen af special- og detailbutikker er ikke altid god.

- Det virkede som om, at det kun gjorde Salling mere interesserede. Til sidst overtalte de os til at komme med nogle prøver. Jeg havde lavet en model for, hvor mange flasker, de skulle aftage, for at give os en vis omsætning, men de startede ud med otte gange så meget.

- Da jeg havde sundet mig et par minutter, gik det op for mig, at de med den ene ordre ville lægge, hvad der svarede til halvdelen af vores omsætning for hele året, husker Steffen Kastbjerg Clausen.

Under det møde vidste han, at succesen var hjemme. Fra at have kæmpet for at få butik efter butik til at tage produkterne ind, var der nu en kæmpe stor spiller, som ville have det hele og i store mængder.

Med ét var strategien om at nå ud i detailleddet rykket næsten fem år frem, og målet om at have andre til at producere iskaffen på en licensaftale blev tilsvarende rykket et sted mellem syv og 10 år frem i tiden i forhold til planen.

Alt sammen noget, de fleste ville fejre som en succes og nyde.

For Cool Creative Company har det blot været sådan med langt de fleste opture, at de som regel straks er blevet fulgt op af en krise.

- Det var faktisk det, der satte gang i hele rutsjebaneturen. Vi blev en del af det faste sortiment i Salling Group i 2021 og leverede fast til detail. Det betød, at vi pludselig skulle til at spille en form for likviditetsspil, hvor vi skulle levere nogle store ordrer, men først fik betaling for dem meget senere, forklarer Steffen Kastbjerg Clausen.

Samtidig havde Cool Creative Company haft succes med at kontakte Coop, så da optagelserne fra Løvens Hule, hvor de tre iværksættere fik en investering fra Jacob Risgaard på to millioner kroner, i februar 2022 rullede hen over tv-skærmen, var der allerede lavet aftaler med andre kæder herhjemme, så Havafiesta kunne fås i både Salling Groups og Coops butikker.

- Vi brugte hele januar på at producere, og da vi nåede hen omkring 22. eller 23. januar, havde vi ikke flere penge. Selv om januar normalt er årets dårligste måned for os, havde vi på tre uger omsat det samme, som vi gjorde i hele 2021. Vi anede ikke, hvad vi havde sagt ja til, husker Steffen Kastbjerg Clausen.

I kølvandet på Løvens Hule eksploderede omsætningen yderligere, og Cool Creative Company havde mere end svært ved at følge med.

Så ramte inflationen og krigen i Ukraine. Indkøb blev dyrere, og Cool Creative Company valgte at skifte leverandør for at kunne følge med.

Men noget gik galt i pasteuriseringsprocessen, og der viste sig at være mug i en lille del - under én procent - af flaskerne. Det var imidlertid nok til, at Cool Creative Company stoppede sommerkampagnen og dermed tabte hele omsætningen i virksomhedens højsæson.

Held i uheld kalder Steffen Kastbjerg Clausen og Christoffer Jonas Bergmann det i dag, for samtidig viste det sig, at pappet til virksomhedens nye display-kampagner var limet forkert sammen af producenten og derfor kollapsede under flaskernes vægt med glaskår og iskaffe overalt i Bilka i Ishøj til følge.

- Kombinationen af de to uheld betød, at vi havde salgsstop i tre-fire måneder. Vi havde købt ind til sommerkampagnen, som er vores højsæson, og vi skyldte tre-fire millioner kroner væk, men havde ingen indtjening, så vi skulle på ny vende hele forretningen for at sikre virksomhedens overlevelse, fortæller Steffen Kastbjerg Clausen.

Han kalder de fire måneder, der fulgte, for fire måneder med rød alarm, og undervejs overvejede han endda, om han skulle gå af som direktør, fordi han ganske enkelt ikke kunne mere.

- Jeg var så udkørt, og det var gået så galt, at jeg tænkte, at jeg måtte tage konsekvensen af det. I samme periode trak vores tredje medstifter sig ud. Han havde hjerteflimmer og kunne ikke sove om natten. Det kunne lige så godt have været os andre. Vi gik bare ikke til lægen, forklarer Steffen Kastbjerg Clausen.

I modsætning til de to tilbageværende medstiftere hæftede Daniel David Kragh Phillips ikke personligt for virksomhedens kautioner. Han kunne derfor lettere træde ud af virksomheden, men hans exit var et hårdt slag for de to tilbageværende, som ikke følte, de havde noget andet valg end at fortsætte.

De havde både forpligtelser over for investorer, og samtidig havde de selv investeret i virksomheden.

Det lykkes imidlertid at få vendt skuden.

Igen.

Fra at have nul ordrer i bøgerne og skylde penge, stod Cool Creative Company få måneder senere med ordrer for fire millioner kroner og ingen gæld. Og midt i 2023 indgik virksomheden en licensaftale med en større dansk fødevareproducent, som nu står for indkøb, produktion, distribution og salg til hele det skandinaviske marked.

Et mål, de ellers først havde skrevet ind i forretningsplanen i 2030.

Salget er på samme måde tordnet afsted. Foruden Danmark kan man allerede nu købe Havafiesta-iskaffe i 10 andre europæiske lande.

- Vi har været lidt rundt på gulvet det seneste halve år, for vi er kommet i mål med vores mål syv år forud for vores plan, fortæller Christoffer Jonas Bergmann.

Det betyder, at virksomheden har fået mere gang i sin produktudvikling og lancerer en ready-to-drink bubble tea. Det er også planen at etablere en alkohol- og en health-gren.

Likviditeten er stadig en udfordring, men for nylig har Cool Creative Company fået en finansieringsaftale på plads, som giver ro. Samtidig er der kommet en ny økonomichef til, som har fået sat struktur på organisationen, hvor rollerne nu er blevet mere klare, og opgaverne derfor mere overskuelige for de to tilbageværende stiftere.

- Da jeg gik på universitetet, fik jeg tit at vide, at succes godt kan koste en virksomhed livet. Dengang tænkte jeg, at det ikke kan være rigtigt. Hvordan kan man sælge så meget, at man dør af det? Men det kan jeg se nu, for det er virkeligt svært at styre likviditeten gennem en udvikling, som den vi har været igennem, siger Steffen Kastbjerg Clausen.

De to tilbageværende stiftere er ikke i tvivl om, at virksomhedens dedikerede medarbejdere har en stor andel i, at virksomheden er nået så langt, som den er, fordi de undervejs har formået at bevare gnisten, selv om Cool Creative Company ikke for alvor har nået at nyde succeserne undervejs.

Der er altid kommet en udfordring, der skulle løses, og en opgave, der hastede. Alligevel har de haft overskud til at kigge fremad og drømme om, hvor virksomheden på sigt skal bevæge sig hen.

- Jeg vil meget gerne flytte til USA og drive en amerikansk gren af virksomheden derovre. Med vores nuværende markedsandel i Europa, ville det i USA svare til, at vi havde en omsætning på 460 millioner dollars, og der er ikke som i Europa landegrænser, sproglige udfordringer og andre barrierer, som du støder ind i.

- Samtidig bliver der drukket mere iskaffe end herhjemme, hvor der kun er solskin tre måneder om året. Derfor kigger vi nu ind i, hurtigst muligt at ekspandere til USA, slutter Steffen Kastbjerg Clausen.

TV-serier og film handler alt for ofte om kærlighedsforhold mellem mænd og kvinder, og der er for mange sexscener.

Det er budskabet fra den amerikanske generation Z (10-24-årige) i en stor undersøgelse af unges medievaner fra universitetet UCLA.

Her svarede 51 procent af de unge, at de ønskede at se mere medieindhold om venskab og platoniske forhold. Kun 15 procent var uenige i det.

Samtidig svarede 44 procent, at der er for meget romantik i film, tv-serier og andre medier. Omkring halvdelen mener, at sexscener i film og serier er helt overflødige og unødvendige for plottet. Det var kun personer over 12 år, der blev spurgt til deres forhold til sex i medier.

- Jeg kan ikke lide, at hver gang, en mandlig og kvindelig karakter er sammen på skærmen, har filmselskaberne en trang til at få dem til at forelske sig i hinanden. Der er en komplet mangel på platoniske forhold på amerikansk film, skrev en 17-årig dreng i undersøgelsen.

Det, de unge til gengæld svarer, at de helst vil se i film og serier, er håbefulde og inspirerende historier om personer, der klarer sig på trods af ringe odds.

Nummer to på generation Z's ønskeliste er historier om personer med liv, der ligner deres eget liv. Dermed kan en del af forklaringen på deres modstand mod kærlighed og sex på skærmen måske findes i, at de unge dyrker mindre sex end tidligere generationer.

Yalda T. Uhls er leder af Center for Scholars & Storytellers på UCLA og medforfatter på undersøgelsen. Hun mener, at de unge sender et vigtigt signal til film- og tv-industrien.

- Mens det er sandt, at teenagere og unge voksne vil have mindre sex i tv og film, er det som undersøgelsen i virkeligheden viser, at de vil have flere og andre typer af forhold reflekteret i de medier, de ser, siger hun til Indiewire.

- Vi ved, at unge mennesker lider under en epidemi af ensomhed, og de leder efter rollemodeller i den kunst, de forbruger. Nogle historiefortællere bruger sex og romantik som en genvej til at skabe forbindelse med karaktererne, men det er vigtigt, at Hollywood indser, at de unge vil have historier, der reflekterer det fulde spektrum af menneskelige relationer.