Det seneste år har budt på mange umage konstellationer i dansk politik.

Nu kommer der endnu en.

For SF og Danmarksdemokraterne går nu i fælles front mod regeringen på landdistriktsområdet.

- Vi er enige om, at SVM-regeringen skriver mange pæne ord i regeringsgrundlaget, men det halter utroligt meget på handlingen. Derfor kommer vi med dette fælles opråb, siger Signe Munk, politisk ordfører i SF.

Først og fremmest fremsætter partierne et fælles beslutningsforslag.

Partierne mener, at al fremtidig lovgivning bør gennemgås med et landdistriktsfilter. Så det står klart, hvilken konsekvens det nye lovforslag vil have på landdistrikterne.

Men samarbejdet slutter ikke her. Partierne vil også samarbejde tæt under de kommende finanslovsforhandlinger.

På fire konkrete punkter vil partierne i fællesskab kæmpe for ''at de igen bliver prioriteret ordentligt på finansloven.''

- Der er blevet gjort utroligt lidt for landdistriktsområdet. Og det går også den forkerte vej i finanslovsudspillet, siger Susie Jessen, politisk ordfører i Danmarksdemokraterne.

Etableringen af den nye alliance i dansk politik finder sted på Fanefjord på Møn.

Her lå tidligere Fanefjord Skole, som i år fik dødsstødet. Sidenhen har skolens 88 elever måttet finde alternativer.

I det tomrum har Nis Wedel Lorenzen og andre ildsjæle oprettet en friskole i den tilstødende sportshal.

Her foregår undervisningen på øverste etage i det rum, der sandsynligvis var tiltænkt som hallens cafeteria.

Og klubhuset er blevet omdannet til en legestue, hvor frivillige forældre hjælper børnene med brikkerne i puslespillet.

Ifølge Signe Munk og Susie Jessen er det symbolet på den udvikling, der lige nu sker ude i landdistrikterne.

Velfærden bliver i for høj grad overladt til privatpersoner. Og det udfordrer hele tilliden til velfærdsstaten.

- Vi har nogle landsbysamfund, hvor der er nogle ekstremt virksomme mennesker. Men de oplever en usynlig hånd, der modarbejder dem. I stedet skal de mennesker have en hjælpende hånd i ryggen. Skolen bør ikke lukkes, fordi kommunen har et alt for stramt velfærdsbudget, siger Signe Munk.

Og hun får opbakning fra Danmarksdemokraterne og Susie Jessen.

- Vi har set mange skoler lukke de seneste år. Det samme gælder for arbejdspladser. Hvis folk ikke kan sende deres børn i skole eller finde arbejde, så dør lokalsamfundet. Det er en ond cirkel, siger Susie Jessen.

Det er netop den udvikling, som Danmarksdemokraterne og SF ønsker at standse.

Derfor er det tid til en ”større diskussion” om landdistrikterne.

- Der er brug for et vedvarende og målrettet fokus nu. Jeg håber virkelig, at regeringen vil sætte stoltheden til side og støtte vores beslutningsforslag. Det ville være fantastisk, hvis en regering for en gangs skyld støttede et beslutningsforslag fra oppositionen, siger Susie Jessen.

For at sikre at landdistrikterne får den nødvendige opmærksomhed, vil partierne gøre det obligatorisk for ministerierne at bruge landdistriktsfilteret.

- Målet er at sikre, at landdistrikterne får de bedste betingelser for udvikling, især efter flere års centralisering, hvor busruter er blevet nedlagt, og skoler samt arbejdspladser er lukket, siger Susie Jessen.

Alle partier og politikere har deres mærkesager, er det ikke skruen uden ende?

- Det kan det jo selvfølgelig sagtens være, men det skal det ikke være. Hverken Danmarksdemokraterne eller SF foreslår et filter for alt muligt. Men ligesom det naturligt findes for miljø, klima og økonomi, bør der også være et for landdistrikter, siger Signe Munk.

Det er ikke alene beslutningsforslaget, der binder de to partier sammen.

For partierne vil også stå sammen i de kommende finanslovsforhandlinger på helt centrale dele for landdistrikterne.

- Det er en vigtig pointe i sig selv. For det er ikke rødt eller blåt at gå op i landdistrikterne. Det er en vigtig sag for alle, siger Signe Munk.

Ordførerne mener, at regeringen på fire områder svigter landdistrikterne.

Det gælder bredbåndspuljen, landsbyfornyelse, de små gymnasier og den kollektive transport.

- Ministeren rejser rundt og besøger haller, hvilket er fint. Men samtidig præsenteres et finanslovsudspil, hvor vigtige puljer bliver skåret ned. Det er en meget uheldig udvikling, siger Susie Jessen.

Spørgsmålet er dog, i hvor høj grad det nye par i dansk politik så vil stå sammen, når det virkelig gælder.

Både Susie Jessen og Signe Munk understreger, at de ikke opererer med ultimative krav, når det kommer til finanslovsforhandlingerne.

- Der er ingen af punkterne, som er ultimative for SF. Det bliver en samlet forhandling. Men jeg har den stærke forhåbning, at der bliver gjort noget ved disse punkter.

Hvis ingen af punkterne ændres, vil DD og SF så stadig kunne underskrive finansloven?

- Hvis de er åbne for nogle af vores andre forslag, der kan gavne landdistrikterne, så er vi i DD også åbne. Vi går ikke ind i det med en ultimativ holdning den ene eller anden vej; vi må se, hvad der kommer ud af forhandlingslokalet. Men i vores DNA ligger det, at vi altid prioriterer landdistrikterne, siger Susie Jessen.

Så I kan godt underskrive en finanslov, hvor der intet er gjort på disse fire punkter?

- Man kan ikke love, hvad resultatet af en forhandling bliver. Man kan love, hvad man går ind til forhandlingsbordet med. Der siger vi klart og tydeligt, at de her fire nedslagspunkter er vigtige, siger Signe Munk.

Selvom SF og DD i fællesskab har fundet frem til hvilke punkter, der skal kritiseres, at det ikke sådan, at de har fundet fælles løsninger.

- Vi har ikke et fælles finanslovsforslag. Men sammen vil vi prioritere de her fire områder i finanslovsforhandlingerne, siger Signe Munk.

Så I kritiserer regeringen, men I har ikke selv nogen forslag til, hvor store beløbene skal være?

- Vi kommer til at spille ind med forskellige løsninger på de her udfordringer. Og vi har også forskellige finansieringskilder. Fordi jeg er ret sikker på, at SF ikke er enige i vores forslag til finansiering, siger Susie Jessen.

Så I har ikke et konkret bud på, hvor meget de her puljer skal sættes op?

- Al den stund at vi ikke sidder med det fulde flertal, så kan vi ikke sidde og sætte beløb på, hvor de forhandlinger må ende henne. Fordi der er flere partier, der er med i forhandlingerne, siger Signe Munk og fortsætter:

- Det jeg bare synes er ret væsentligt er, at SF og DD har det som en prioritet i forhandlingerne. Det giver et større rygstød i de forhandlinger, siger hun.

Hos minister for landdistrikter, Louise Schack Elhom (V), tager man kritikken med ophøjet ro.

For ifølge ministeren er regeringen på rette vej.

- Det er altid dejligt, når folk kan blive enige, selv hvis det eneste, de enes om, er kritik. Det ville være rart, hvis de også kunne enes om løsningerne, siger Louise Schack Elholm.

Hun afviser dog ikke, at der på de konkrete pointer i finansloven kan ske ændringer.

- Jeg synes altid, det er vigtigt at prioritere landdistrikterne; det er jo derfor, jeg laver et landdistriktsudspil. Regeringen prioriterer det enormt højt, og det kan også ses i finansloven, lyder det.

Tre gange har Michael Katz Krefeld fået Krimimessens publikumspris i Horsens.

Bestsellerforfatteren, mange også lærte at kende som deltager i "Vild med dans", er meget populær. Ikke mindst for sin serie om Ravn - privatdetektiven, der bor sammen med bulldoggen Møffe på sin båd i Christianshavns Kanal.

Den nyeste bog i Ravn-serien hedder "Terminalen" og handler om hjernevask. Og arbejdet med netop den har bragt Michael Katz Krefeld tættere på de udfordringer, han har med sin egen hjerne, der kan finde på at spille ham et puds.

Vi vender tilbage til hjernekvalerne, for først skal det handle om en nyhed. Forfatteren har - som efterhånden mange andre danske krimiforfattere - solgt filmrettigheder.

Dermed kommer han i selskab med navne som Jens Henrik Jensen, hvis Oxen-serie i øjeblikket kan ses på TV 2 og med Jussi Adler-Olsen, hvis Afdeling Q kan opleves som film. Også Lone Theils historie om Nora Sand er på vej som tv-serie.

Det er ikke serien om Ravn, der vil ramme filmlærredet eller tv-skærmene. Det er derimod Krefelds trilogi med Cecilie Mars - sidste bog i serien kom i foråret.

Det er filmselskabet Zentropa, som har købt rettighederne, og resultatet kan ende som enten film eller tv-serie. Det er endnu uvist, siger Krefeld, men han har ingen problemer med at forestille sig tre tv-sæsoner af seks til otte afsnit. En sæson pr. bog.

Til gengæld ligger det fast, at det er Cristoffer Boe, der skal instruere, for det har Katz Krefeld sat som betingelse. Det er enten Boe, der blandt andet har instrueret "Journal 64" og "Spies og Glistrup", eller ingen.

- Han begyndte med at lave kunstneriske film, men nu laver han flødeskum for et bredere publikum. Han har sin egen stil, og den kan jeg godt lide, siger Michael Katz Krefeld.

Cecilie Mars er Krefeldts hårdtslående, politisk ukorrekte politikvinde, der næsten altid lader målet hellige midlerne.

- Cecilie tager sagerne i egen hånd - lidt som Dirty Harry. Hun har et drive til at få tingene gjort, men hun er ikke bare en stærk politikvinde. Hun er også sårbar og en anti-heltinde, som gør dårlige ting. Hendes moralske kompas er knust og ligger på gulvet, siger Michael Katz Krefeld om sin hovedperson, der bor i en ghetto i Bellahøj.

- Jeg har set masser af stærke kvindeportrætter, men ikke med kvinder, der får lov til at lave fejl i samme størrelsesorden som Cecilie Mars. Hun er en kontroversiel karakter.

- Mars rejser et spørgsmål om tilgivelse. Er vi mere tilbøjelige til at tilgive mandlige hovedpersoner, der laver fejl og tager stoffer, slår på tæven og er hævnere?

Jeg kan høre på dig, at det er vi?

- Ja. Det er jeg helt sikker på, at vi er. Når vi ser nogle barske kvinder på film og tv, der ikke opfører sig efter bogen, så skal de næsten altid straffes. Så skyder Sarah Lund fra "Forbrydelsen" endelig skurken, og så arresterer hun sig selv ved at sætte sig ind på bagsædet af politibilen. Hvor kommer det fra? Hvorfor skal kvinder have en højere moral? Hvorfor slipper hun ikke afsted med det?

- Tænk også på Saga fra "Broen". Hvorfor skal hun være bimlende sindssyg? Det er som om, at vi enten skal sygeliggøre kvinder, eller også skal vi brænde dem på bålet - som moderne hekse. Som om at der skal være lidt højere moral på kvinderne end på mændene.

-  Når jeg tænker på det der med kvinder, handler det også om, at kvinderne hurtigt tager skylden på sig. Men nu, da vi gør op med så mange andre ting, hvorfor så ikke også gøre op med det?

Hvem skal spille Cecilie Mars?

- Det er ikke besluttet endnu, men jeg har sikret mig, at jeg får medindflydelse på valget. Jeg vil jo gerne have, at det bliver en slags naboens datter, som flytter ind i en ghetto og her forvandler sig til lidt af en dræbermaskine.  Mit håb er, at hun vil opleves som et frisk pust. Noget, som vi ikke har set 100 gange før.

Hvornår får vi noget at se?

- Det har jeg også spurgt om. Men svaret var, at hvis de går i gang i morgen, så går der tre år, inden det er færdigt.

Forfatteren har selv en fortid i filmbranchen - blandt andet som manuskriptforfatter på seerhit som "Nikolaj & Julie" og "Nynne". Alligevel sagde han i årevis nej til adskillige tilbud om filmatisering af sine bøger - både indenlandske og udenlandske.

- Jeg har sågar sagt nej til Hollywood, der meldte sig på banen efter første bog om Ravn. Men jeg skulle ikke nyde noget. Jeg ville ikke risikere, at rettighederne endte i en amerikansk skuffe uden at blive brugt og så kunne de ligge der og blokere for andre muligheder, siger Katz Krefeld og tilføjer:

- Men det var sjove forhandlinger og også fedt bagefter at kunne sige: "Jeg har sgu' sagt nej til Hollywood".

Afvisningerne har også handlet om andre ting.

- Jeg har haft 117 virkelig gode grunde til at sige nej - i hvert fald fem, siger han og griner.

- Jeg har tjent udmærket på mine bøger og ikke haft behov for at sælge filmrettigheder.

Michael Katz Krefeld udkommer i 20 lande og har solgt over to millioner bøger alene i Danmark.

- Men især har jeg følt en forpligtelse overfor mine læsere. Bøger skaber jo billeder i hovederne på folk, så på den måde er filmene jo allerede lavet. Derfor er det også utrolig vigtigt, at det er professionelle folk, som skal omsætte materialet til rigtige film, så publikum - og også jeg selv - kan lide resultatet.

-Det er en vanskelig øvelse. Jeg kan komme i tanker om måske fem film, der er lige så gode som de bøger, de bygger på.

De fleste af os har oplevet deja-vu (allerede set, red)  - altså en følelse af før at have oplevet eller set noget, man i virkeligheden først nu ser og oplever for første gang.

Michael Katz Krefeld lider af deja-révé (allerede drømt, red). Og han beskriver det som en slags trance eller psykisk epileptisk anfald, som han ikke kan komme ud af i de 10 til 15 sekunder, det varer.

Det handler om, at grænsen mellem drøm og virkelighed opløses. At han mister sin virkelighedsfornemmelse.

Forfatteren kan for eksempel opleve noget og så pludselig få den tanke, at det har han engang drømt. I samme sekund overtager drømmen hele situationen og forvrænger den virkelighed, han er midt i.

- Det føles meget voldsomt, og jeg kan ikke komme ud af det. Min puls stiger, og jeg sveder. Bagefter er jeg udmattet og også lidt nervøs, for jeg ved, at der vil komme efterskælv. Det kan ske om en halv time, om tre timer - jeg ved det ikke, fortæller han.

- Da jeg første gang oplevede det som ung, var det meget skræmmende, og jeg tænkte: "Nå, nu er jeg blevet sindssyg," og det var megauhyggeligt.

Der kan gå mange måneder mellem anfaldene.

- Det kommer typisk, når min hjerne har været på overarbejde. Det kan være efter en bytur, på grund af jetlag, efter søvnmangel, eller hvis jeg har været stresset. Når jeg efterfølgende slapper af, kan det komme, fortæller han.

Foråret var travlt. Der var gang i både en Cecilie Mars-bog og en Ravn-bog, og forfatteren skiftede forlag. Da han på et tidspunkt slappede af med sin hustru og en kop kaffe, kom et anfald.

Ind til arbejdet med den seneste Ravn-bog anede Katz Krefeld ikke, hvad det var, der en gang imellem ramte ham. Det gjorde de praktiserende læger heller ikke.

- Men fordi "Terminalen" handler om hjernevask, stødte jeg i min research på deja-révé og tænkte straks: "Det er jo sådan, jeg har det".

- Man kan ikke gøre noget ved det, og det er svært at forske i, for man kan ikke rende rundt med elektroder i månedsvis. Men det var godt at opdage, at andre også har det, og at der forskes i det. Det lagde en smule låg på det hele, siger Michael Katz Krefeld.

"Terminalen" handler om, hvorvidt man kan styre mennesker gennem hjernevask og neurokirurgi. Inspireret af dansk psykiatris historie - med hemmelige og ulovlige forsøg. Og af dagens videnskab i forhold til tankekontrol og styring af både dyr og mennesker.

Forfatterens - og dermed Ravns - konklusion er, at vores hjerne - om den har hang til kludder eller ej -  er lettere at manipulere med, end man skulle tro.

Michael Katz Krefeld: "Terminalen", 404 sider, Politikens Forlag. Er udkommet

Landets boligøkonomer havde egentlig ikke forventet, at der frem mod årets afslutning ville blive købt og solgt så mange boliger, som det er tilfældet lige nu.

Under normale omstændigheder står boligmarkedet nemlig langt mere stille på denne tid af året. Men ikke i år.

- Det er besynderligt, da vi befinder os på den tid af året, hvor udbuddet plejer at falde, og vi tillægger de nye foreløbige ejendomsvurderinger grunden, lyder det fra Lise Nytoft bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom hos Nordea Kredit.

De foreløbige ejendomsvurderinger blev frigivet 12. september, og de har skabt stor synlighed om hvor i landet, boligskatterne forventes at stige.

- Nogle boligejere frygter, at deres bolig falder i værdi efter årsskiftet, og det har fået mange til at fremrykke deres salgsplaner, siger Lise Nytoft Bergmann.

Det er især på ejerlejlighedsmarkedet i hovedstadsområdet og på husmarkedet i Nordsjælland, at boligudbuddet er eksploderet de seneste måneder, og det er præcis de samme områder, der kommer til at opleve stigende skatter ved boligskattereformen, der træder i kraft 1. januar 2024.

I København er udbuddet af ejerlejligheder således steget med 37 pct. siden udgangen af august, mens stigningen kun er på 10-11 pct. pct. i Aarhus og Odense og på 1 pct. i Aalborg.

- Det ser ud til, at der er opstået en lille smule panik på de dele af boligmarkedet, hvor boligskattereformen medfører de største stigninger i boligskatterne, siger Lise Nytoft Bergmann.

Hvis boligen er overtaget inden skæringsdatoen den 1. januar, modtager ejeren en skatterabat, der holder de samlede boligskatter i ro.

Derfor har både købere og sælgere i de skatteramte områder en interesse i, at handle bolig inden årsskiftet.

Køberne fordi de kan opnå en skatterabat, der kan løbe op i tusindvis af kroner, hvis de har planer om at bo der mange år, og sælgerne fordi der er risiko for prisfald, hvis boligen handles efter skæringsdatoen.

Lise Nytoft Bergmann ser derfor også en god ide i at få sin bolighandel på plads, hvis du enten vil sælge eller købe et af de huse, der stiger mest i boligskat.

Du kan nemlig misse muligheden for at få fingrene i din drømmebolig, hvis ikke din handel falder på plads inden nytår.

- Vi forventer, at skattereformen vil presse prisen på ejerlejligheder og liebhaverhuse ned. Simpelthen fordi køberne ikke vil eller ikke kan betale nær så meget for dem, når skatterne stiger, forklarer hun og understreger at sælgernes incitament i denne her sammenhæng er størst.

- Hvis køberne ikke når at finde den rigtige bolig, har de mulighed for at presse prisen ned og derigennem få en kompensation for de højere boligskatter. Nogle købere vil selv begynde at forhandle, mens andre indirekte tvinges til det, da de ikke længere kan kreditgodkendes til en bolig i den samme prisklasse.

Hvis vi kigger på landet som helhed, så er det langt fra alle steder i landet, der vil opleve at boligmarkedet ændrer sig markant, når de nye boligskatter træder i kraft.

- Vi forventer omtrent uændrede huspriser i 2024 for landet som helhed, men med store geografiske forskelle. I modsætning til tidligere forventer vi, at det vil være de dyreste huse, der får det sværest, da det typisk er dem, der kommer til at opleve den største stigning i boligskatterne. På ejerlejlighedsmarkedet forventer vi mindre prisfald i 2024 for landet som helhed, og at det bliver de dyre ejerlejligheder i hovedstaden, der får det sværest.

Uanset hvordan boligmarkedet udvikler sig efter 2024, så er det bedste råd fra Lise Nytoft Bergmann, at boligkøberne tænker sig om, inden de handler.

- Når man skal afgøre, om det er bedst at købe i dag for at få adgang til skatterabatten, eller at købe i 2024 og håbe på lavere priser, så er det i bund og grund et spørgsmål om fugle i hånden vs. fugle på taget. Skatterabatten er en sikker ”gevinst”, mens fremtidige prisfald er usikre, siger hun og fortsætter:

- Derfor anbefaler vi, at man først og fremmest køber bolig med brug for øje, og derfor ikke fokuserer alt for entydigt på en eventuel skatterabat. I langt de fleste tilfælde er skatterabatten ikke stor nok til, at den bør være udslagsgivende for vores boligkøb, siger hun.

Jeg forstår det ikke.

Hvordan kan man være doven, ligeglad, ja ond ved medmennesker, der har frygtelig meget brug for ens hjælp?

Hvordan kan man ovenikøbet være det, når det er ens arbejde?

Man skulle jo tro, at når man vælger at arbejde med omsorg, så er det fordi, man gerne vil give den. Og hvis ikke af lyst, så i det mindste af pligt, fordi man bliver betalt for det.

"Operation X - Nødråb i natten" på TV 2 har gennem to udsendelser og med skjulte kameraer og mikrofoner fulgt to bosteder for handicappede - et i Vojens og et i København - for at finde ud af, hvordan beboerne bliver behandlet.

Svaret er grufuldt, og det er den personlige konklusion også: Jeg vil hellere dø end være handicappet sådanne steder.

Jeg havde det på samme måde for nogle år siden, da skjulte kameraer afslørede, hvordan gamle og demente blev mishandlet på plejehjem.

Hvor meget mere skandaløst lort vil vi finde, hvis vi sætter skjulte kameraer op på alle plejehjem og bosteder? Man frygter uvægerligt, at svaret vil være "meget, meget mere", mens man naturligvis håber det modsatte.

Selvfølgelig findes der gode plejehjem og bosteder med godt og veluddannet personale. Men helt ærligt: Det manglede også bare. Det er det, vi betaler skat til og en af definitionerne på et velfærdssamfund.

At det kan gå så galt, som "Operation X" afslører, er udtryk for en ækel forråelse, der dybest set er en trussel mod vores ellers så tillidsbaserede samfund.

Hvis vi ikke kan regne med, at folk passer deres arbejde, er det let at ønske permanent overvågning. Ikke kun i omsorgsfagene, men i alle fag.

Er det den enkelte medarbejders ansvar, at han hellere vil se en serie på sin computer end tage sig af en handicappet, der sidder og slår sig selv i hovedet på grund af manglende aktivering?

Er det den enkelte nattevagts ansvar, at vedkommende i fem kvarter ignorerer en handicappet ung mand, der skriger på hjælp.

Ja og ja. De kan ikke løbe fra deres personlige ansvar. Sådan et har vi nemlig alle sammen i omgangen med hinanden. Er man ond mod et hjælpeløst medmenneske, er man et dårligt menneske.

Men de to medarbejdere og andre af deres slags er ikke alene om ansvaret. At der overhovedet er plads til dem og deres ageren på bostederne er en kæmpefejl og udtryk for et gigantisk ledelsessvigt.

Her er der tale om ledelse, der ikke har ansat rigtigt. Ledelse, der ikke er gået forrest i øvelsen "her er vi ordentlige og kompetente medarbejdere, og dét skal farve hele vores arbejdsplads".

Ledelsens ledelse har ikke været bedre. Socialtilsynet har sovet i timen. Her har medarbejdere også fået løn for et arbejde, de ikke har passet.

Hvad med om styrelsens folk tog en uanmeldt nattevagt i ny og næ?

Den kommende tid vil blive en stoledans om ansvar, og diverse interessegrupper vil råbe op. Socialpædagoger vil kræve flere faglærte, kommuner og regioner flere ressourcer, og sådan kan vi blive ved.

Men løsningen er i første omgang såre simpel: Hvis alle passer deres arbejde og med integritet og med omsorg og omtanke for andre, er vi nået langt.

"Operation X - Nødråb i natten". To afsnit. Kan begge streames på TV 2 Play. 8. november sendes andet afsnit  på TV 2.

Fredag eftermiddag blev Flemming Nielsen, en af Dyrenes Beskyttelses frivillige kredsformænd, sendt ud til et skovområde nær Randers.

En kat i dårlig forfatning kravlede rundt ved en sort affaldssæk, hvilket havde fået en hundelufter til at ringe til 1812. I forsøget på at indfange katten, var den også røget i åen, så det var et sørgeligt syn, der mødte dyreredderen.

- Jeg kunne se, at den havde det skidt, men det var svært at finde årsagen, også fordi den var meget svær at håndtere. Men jeg havde en fornemmelse af, at der var noget galt med hovedet, så jeg ville gerne have den røntgenfotograferet, siger Flemming Nielsen.

Dyreredderen skyndte sig derfor afsted til dyrlægen i Randers. Her blev katten, der nu havde fået det endnu værre, smertedækket, bedøvet og røntgenfotograferet. Billederne viste, at der sad syv hagl i kattens hoved.

- Det havde jeg virkelig ikke forventet. Jeg troede, at den havde fået et hårdt slag i hovedet, men dette er jo grotesk, siger Flemming Nielsen, der var blevet knyttet til katten.

Katten kunne ikke reddes og blev aflivet øjeblikkeligt. Tilbage stod dyreredderen og dyrlægen og spekulerede over, hvad der var sket med katten.

- En kat vil forsvare jo sig med kløer og tænder, så den har formodentlig været slået bevidstløs af skuddene, før den blev puttet i plastikposen. Gerningsmanden kan have troet, at den var død, selvom skuddene ikke var dødelige, siger dyrlæge Svend Erik Garbus fra Dyrlægehuset Randers.

Han kan ikke lade være med at tænke på kattens sidste timer.

- Den stakkels kat har lidt, været stresset og panikslagen. Den er vågnet op uden ilt i den tynde plasticpose og har måttet kæmpe sig ud. Da den kom til os, havde den simpelthen ikke flere kræfter. Det er helt uforståeligt, at det skulle blive enden på dens liv, siger Svend Erik Garbus.

Han oplever løbende sager med anskudte katte, men har aldrig haft en med så mange hagl i hovedet. Dyrenes Beskyttelse var så sent som onsdag i sidste uge ude at advare om, at katte bliver anskudt over hele landet. Dyreværnsorganisationen er derfor godt træt af situationen.

- Anskydning af katte er groft uforsvarligt og har karakter af mishandling, hvilket medfører stor lidelse og stress hos katten. Mange af tilfældene er virkelig grove drengestreger, men denne sag understreger nok, er det heller ikke en opgave for lægmand at aflive katte, siger Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Frem til 2014 var det faktisk lovligt at skyde katte på sin grund, hvis det var varslet overfor ejeren af katten. I dag må jægere skyde herreløse katte, og kun hvis det sker et sted, hvor man lovligt kan anvende sit skydevåben, og det sker dyreværnsmæssigt forsvarligt og uden forudgående indfangning.

Dyrenes Beskyttelse har ingen grund til at tro, at der står jægere bag anskydningerne. Organisationen opfordrer derfor til, at sådanne episoder anmeldes til politiet.

Retsstaten Danmark er kastet ud i en historisk tillidskrise. Muligvis den største i nyere tid. Det er igen under Mette Frederiksens kommando. Og det er igen med hendes tro væbner Barbara Bertelsen i en uheldig rolle.

Mink-skandalen var en skandale, hvor der aldrig rigtig blev placeret et ansvar. Lars Løkke og Jakob Ellemann sørgede på den anden side af folketingsvalget for, at regnskabets time forsvandt som dug fra solen.

Er vi mon på vej ned ad samme sti? Vil en bred regering med en magtpolitisk svag opposition modarbejde et nødvendigt opgør? Hvor bliver ansvaret for hele det retspolitiske cirkus om påståede afsløringer af statshemmeligheder placeret?

I sidste uge rev Højesteret tæppet endegyldigt væk under anklagemyndighedens sager mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen. Landets øverste retsinstans nægtede at køre sagerne for lukkede døre. "Heri ligger nærmest en total underkendelse af PET, FE, anklagemyndigheden og regeringstoppens syn på FE-sagen, udtalte professor Lasse Lund Madsen til Berlingske.

Claus Hjort fortalte onsdag, at hans sagsmappe hos PET var bar som en barnenumse, lige indtil han i december 2021 i programmet Lippert på TV2 News talte om kabelsamarbejdet mellem Danmark og USA, som flere danske medier har skrevet om siden 2014.

Herefter startede sagen mod Claus Hjort. Ifølge den tidligere forsvarsminister så blev kuglerne støbt og startskuddet fyret af i selve Statsministeriet. Hjort sad onsdag tilfældigt i samme direkte tv-program, da han blev oplyst om, at sagen mod ham nu er droppet.

Over 22 måneders belastende anklager om at røbe statshemmeligheder med en strafferamme op til 12 års fængsel og en tilsværtning af sit politiske eftermæle er svær at vaske bort. Men selv uden bål forsøger regeringen at puste ild i en balje af vådt træ. 

Anklagemyndigheden og justitsministeren taler om et muligt hul i lovgivningen, hvormed de sørger for uklædeligt at opretholde en form for mistanke. Det er altså ifølge regeringen underforstået lovens mangler, som har resulteret i, at sagerne ikke kan gennemføres, og altså måske derfor Hjort og Findsen går fri.

Det vil klæde retsstaten Danmark, hvis røgens arnested i denne sag blev afsløret og et ansvar placeret.

Hendes farfar, Juan Carlos, efterlod sig en tung baggage af skandaler, da han i 2014 abdicerede fra den spanske trone. Intet af det ser ud til at klæbe til prinsesse Leonor, der tirsdag for alvor trådte ind i rollen som tronarving, da hun fyldte 18 år.

Leonors ansigt kunne ses på bannere i Madrid, og folkemængder fulgte med på storskærme flere steder i byen, da prinsessen ved en ceremoni i det spanske parlament aflagde en officiel ed om troskab til Spanien, den spanske forfatning og til at følge sine royale pligter.

Med eden er prinsesse Leonor officielt trådt ind som tronarving, og hun lader til at være lige præcis den person, det spanske kongehus har brug for.

Adskillige internationale medier har berettet om en voksende "Leonor-mani" i landet, efterhånden som prinsessen den seneste tid er trådt mere og mere frem i offentligheden. Det skete blandt andet i oktober, da hun uddelte sine egne priser til fremtrædende personer inden for en række områder. De gik blandt andre til verdensstjerner som Meryl Streep og den japanske forfatter Haruki Murakami, skriver BBC.

Leonors popularitet kan også aflæses i en stigende interesse for hendes privatliv. Tidligere i år gik der rygter om, at hun var blevet kæreste med FC Barcelona-spilleren Gavi. De viste dog sig at være falske, men det lader til, at Leonor må begynde at vænne sig til at dele af befolkningen og medierne vil interesse sig for både hendes kærlighedsliv, hvad hun klæder sig i, hvad hun spiser og alt andet, hun foretager sig.

Trods den umiddelbare begejstring for den unge kronprinsesse, er alle problemer dog langt fra løst for det spanske kongehus.

Det blev blandt andet understreget af, at flere parlamentsmedlemmer og ministre i regeringen ikke deltog i Leonors edsaflægning for at markere deres modstand mod monarkiet.

Den tidligere konge Juan Carlos, der siden 2020 har boet i selvvalgt eksil i Abu Dhabi, deltog heller ikke i den officielle markering af sit ældste barnebarns 18-års fødselsdag.

Trods ekskongens fravær hænger hans skygge stadig over det spanske kongehus.

En række skandaler, der blandt andet omfattede en elskerinde og ekstravagante storvildtjagter på elefanter, resulterede i stor folkelig modstand, som for knap ti år siden fik Juan Carlos til at overlade tronen til sin søn, Felipe.

Nye sager blev ved med at dukke op om Juan Carlos, og han forlod landet i 2020, da både spanske og schweiziske myndigheder efterforskede sager om ulovlige økonomiske forhold, der involverede ham.

Sagerne fik det spanske kongehus' popularitet i befolkningen til at falde.

Kong Felipe har forsøgt sig med en mere afslappet og folkelig stil end sin far. Det har skabt mere ro om embedet, men også Felipe løb ind i kritik, da han i 2018 udtalte sig politisk imod catalansk selvstændighed i forbindelse med en folkeafstemning.

Det er dog svært at vide, præcist hvad spanierne mener om deres kongehus, for ifølge AP stoppede landets førende meningsmålingsinstitut i 2015 med at lave undersøgelser af opbakningen til de kongelige. En nylig undersøgelse i avisen El Español slår dog fast, at den kommende dronning Leonor lige nu er det mest populære medlem af det spanske kongehus.