82-årige Fru Nielsen var for en måned siden på skadestuen med et brækket håndled. I forbindelse med behandlingen fik hun også ordineret medicin mod forhøjet kolesteroltal.

Før kunne hun gå fem kilometer i skoven, nu kan hun kun gå 500 meter. Da hun opsøger egen læge, fortæller han, at det kan skyldes bivirkningerne ved den nye medicin. Hun frabeder sig derfor medicinen.

En måned senere falder hun og besøger igen skadestuen, som på baggrund af nye tests igen ordinerer medicin mod forhøjet kolesteroltal. Fru Nielsen vil ikke have medicinen, fordi hun føler, at hun har mere gavn af at gå ture end at tage medicinen.

- Det kan være et eksempel på overdiagnostik, og sådan bør patienter ikke behandles. Sundhedsvæsenet skal være til for patienten og ikke for lægerne, siger John Brandt Brodersen, der er speciallæge i almen medicin og professor på Københavns Universitet.

Ifølge John Brandt Brodersen er overdiagnostik måske den største trussel mod vores offentlige sundhedsvæsen.

Og det er dybt problematisk, især i en tid, hvor ressourcerne er knappe.

Det har John Brandt Brodersen skrevet en bog om sammen med Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, der er antropolog og lektor på Roskilde Universitet. Bogen hedder "Snart er vi alle patienter."

Overdiagnostik kan ifølge John Brandt Brodersen og Alexandra Jønsson for eksempel defineres som en patientliggørelse af ellers raske mennesker, men kan også forstås som unødvendige diagnoser, der ikke gavner, men skader. I eksemplet med Fru Nielsen giver medicinen hende flere problemer, end det gavner.

- Det er et eksempel på, at der heller ikke altid er overensstemmelse i diagnostik og behandling mellem primær- og sekundærsektoren, altså mellem den praktiserende læge og sygehuset. Og det bør  der i langt højere grad være, ellers går det ud over befolkningen, og det kan vi ikke være tjent med, siger John Brandt Brodersen.

Eksempler som disse er der flere af i bogen.

Et studie fra 2009 i Norge viste, at hvis man screenede alle borgere i Nord-Tröndelag Fylke, så ville 95 procent af borgerne have mindst én forhøjet risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme. Men der er langt fra så mange, der dør af hjerte-kar-sygdomme i byen. Og nordmændene er vel at mærke nogle af de sundeste og længst levende i Europa.

Man har ad flere omgange nedsat tærskelværdierne for hjerte-kar-sygdomme, hvilket har været med til at diagnosticere langt flere personer med forhøjede risikofaktorer.

Ifølge John Brandt Brodersen og Alexandra Jønsson er det såkaldte "popularitetsparadoks" et vigtigt begreb i forståelsen af, hvorfor der stilles flere diagnoser end nødvendigt.

Popularitetsparadokset betyder grundlæggende, at jo flere, der får en diagnose uden at være rigtigt syge, jo flere overlever også i statistikerne. Det gør borgerne glade, fordi de får en god prognose vedrørende deres sygdom, og det gør lægerne glade, fordi de kan levere den gode besked til borgeren.

Den paradoksale konklusion bliver altså, at det er godt, at diagnosen blev stillet, selvom man ikke var syg.

Pointen er ifølge John Brandt Brodersen og Alexandra Jønsson, at det ikke nødvendigvis er godt. Tværtimod skader det.

Ifølge en undersøgelse fra 2020 af den australske forsker Jeffrey Braithwaite og kollegaer, er kun 60 procent af diagnostik og behandling i sundhedsvæsenet af såkaldt "høj faglighed."

30 procent er af "lav faglighed," hvilket ifølge John Brandt Brodersen i korte træk betyder, at den forebyggelse, de undersøgelser, de behandlinger eller den genoptræning, befolkningen og patienter tilbydes, enten ingen værdi har for patienten eller at gavnen er meget kortvarigt og begrænset.

10 procent af al forebyggelse, udredning, diagnostik, behandling og genoptræning er decideret skadelig. Det vil ifølge John Brandt Brodersen sige, at befolkningen og patienterne får en behandling, som var unødvendig og skadelig.

Ifølge John Brandt Brodersen mangler der forskning i, hvorfor der forekommer en stigende grad af overdiagnostik. Han påpeger desuden, at man ikke bør pege fingre af enkeltpersoner - herunder læger - som dog også bærer en del af ansvaret for, hvorfor kun 60 procent af diagnostikken er af høj faglighed.

- Det kan være svært for lægerne at tage den svære samtale med patienten om, at det ikke er nødvendigt eller gavnligt at gøre noget, siger John Brandt Brodersen og tilføjer, at der også er et pres fra de pårørende om, at der skal gøres noget for patienten. Og det vi skal huske på at spørge os selv om er, hvor kommer disse urealistisk store forventninger fra. Hvem har fået befolkningen til at tror på at det altid er bedre at gøre noget, end at afvente? Hvorfor har vi en sundhedskultur, hvor tidligere altid er bedre, og hvor mere altid er bedre.

En anden årsag, som er videnskabeligt undersøgt, er, at lægerne forsøger at undgå at få en sag i Patientklagenævnet, hvis patienten eller de pårørende er utilfredse. Dette kaldes defensiv medicin, og John Brandt Brodersen mener, at vi mangler en masse forskning for at kunne afdække årsager, mekanismer, drivkræfter og incitamenter til, hvorfor overdiagnostik er et stigende problem i vores samfund.

Der er heller ikke forsket i, hvor mange penge overdiagnostik koster samfundsøkonomien hvert år, men John Brandt Brodersen vurderer, at der er tale om mange milliarder.

Én af de store syndere er ifølge eksperterne teknologien i sundhedsvæsenet, som de seneste mange år er blevet nemmere tilgængelig, billigere og med en markant højere opløsningsevne og følsomhed i for eksempel overgangen fra almindelige røntgenbilleder til MR-scanninger, hvilket betyder, at man kan spore langt flere og meget mindre forandringer i kroppen.

- De danske regioner, regeringen og andre aktører taler meget om, at ny teknologi skal redde det hele, siger John Brandt Brodersen og fortsætter:

- Men problemet er, at når man vil implementere bedre teknologiske løsninger for at effektivisere i et sundhedsvæsen, der mangler ressourcer, så kan det have den modsatte effekt, fordi man ender med at overdiagnosticere flere. Og det ved vi er dyrt.

Er der ikke et stort dilemma forbundet med det her - det er vel super godt at opspore eventuelle sygdomme på et tidligt stadie, inden det når at blive mere farligt for patienten og dyrere for samfundet at behandle?

- Screening er et dilemma. Nogle gange gør det skade, i sjældne tilfælde gør det gavn. Og så bliver det en etisk og værdibaseret diskussion om, hvor meget skade man vil acceptere for den gavn, det gør, siger John Brandt Brodersen.

Det handler dog ikke kun om ny teknologi. Ifølge Alexandra Jønsson handler det også om en "syg sundhedskultur" i Danmark.

Blandt andet fordi mange gerne vil have visheden og trygheden ved at få en diagnose i håbet om, at det nedsætter risikoen for at sygdommen eller risikofaktoren udvikler sig.

- Folk har fået at vide hele livet, at det er bedre at blive tjekket en gang for meget end for lidt for at passe på sig selv. For mange år siden brystede man sig af ikke at gå til lægen, fordi så fejlede man ikke noget. Så var man rask. Men i dag er man rask, hvis man bliver undersøgt, er proaktiv, måler sit blodtryk og generelt er opmærksom på sig selv.

Intuitivt lyder det altså godt at passe på sig selv, siger hun. Problemet er blot, at det ikke altid er gavnligt for den enkelte.

- Det kan skade at få en diagnose, både fordi det kan føre til overbehandling, som kan give bivirkninger, og fordi det er med til at skabe psykiske belastninger som angst og stress. Så hvis man får en diagnose, der egentlig ikke burde have været opdaget og er ufarlig, så er alle de psykiske belastninger uden grund, siger hun.

I sociale sammenhænge er det ifølge Alexandra Jønsson også blevet mere populært at bryste sig af sin egen sundhed og måden, hvorpå man varetager og monitorerer kroppen.

- Det er fint at tage vare på sin egen sundhed. Men i dag skal man i sociale sammenhænge forsvare, hvorfor man ikke monitorerer sin krop eller siger 'nej tak' til en screening, siger hun og fortsætter:

- Det er forskellen på det, jeg kalder den almindelige opmærksomhed og så den syge sundhedskultur.

Det er ifølge Alexandra Jønsson særligt den højtuddannede befolkningsgruppe, der er overforbrugere af sundhedsvæsenet.

Ifølge Alexandra Jønsson har man derfor også selv et ansvar for, at man ikke overbelaster sundhedsvæsenet unødvendigt, selvom mange godt kan lide trygheden ved en diagnose.

Men er det ikke meget godt at blive undersøgt - man kan vel ikke på forhånd vide, hvad ens diagnose bliver?

- Det er vigtigt at understrege, at man selvfølgelig skal reagere på kropslige forandringer, men det kommer an på, hvad det handler om. Vi bør have en snak om, hvad man skal reagere på, siger hun og fortsætter:

- Hvis man har målt noget hos sig selv uden at have aftalt det med lægen, hørt sin veninde få en specifik diagnose eller læst i et medie, at mange danskere har en given sygdom, så har man ikke nødvendigvis ret til at blive undersøgt i det offentlige sundhedsvæsen, hvis man ikke oplever symptomer. Lidt groft sagt bør man ikke se sundhedsvæsenet som et tag-selv-bord.

John Brandt Brodersen og Alexandra Jønsson udgav bogen "Snart er vi alle patienter" i 2022, og bogen er ifølge forfatterne ikke et udtryk for personlige holdninger, men en videnskabelig diskussion af overdiagnostik i sundhedsvæsenet.

Efter en skilsmisse nogle år forinden, var internettet for 59-årige Torben fra Fyn et oplagt sted at søge nye bekendtskaber i jagten på en partner at dele livet med. Hjemmet føltes ofte lidt for tomt, når han om eftermiddagen kom hjem fra sit job som håndværker.

Det var derfor, at Torben op til årsskiftet 2020/2021 som så ofte før sad og søgte rundt på Facebooks datingside. Et billede af en nydelig kvinde i starten af 50'erne poppede frem, og han trykkede "like".

- Så går der et par timer, og så lige pludselig siger det ”bing, vi har et match til dig". Nårh ja, så måtte jeg jo lige se, hvem det var.

Sådan fortæller han om det øjeblik, som skulle vise sig at blive starten på et forløb over det kommende år, som endte med både en tom bankbog og en forlist drøm om kærlighed.

- Det var meget intense følelser. Det var ikke sjovt. Og jo, jeg var da så langt ude, at jeg tænkte, "skal du gå ud og finde et togspor". Men nej, det vil du ikke udsætte andre for. Så de tanker blev hurtigt skubbet væk, og så kom jeg frem til, at der kun var en ting at gøre. Rejse mig op og komme videre, siger han.

I dag er Torben kommet videre.

- Jeg forestiller mig ikke længere det billede af personen i den anden ende. Det kan lige så godt have været en han, der har siddet der. Det kan også sagtens have været mere end en person.

- Hun, han eller de har været dygtige. De har sagt de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Det er uhyggeligt at tænke på, siger han.

Men det har taget tid for Torben at komme sig. Og det har gjort ondt. Både tabet af en opsparing på over 250.000 kroner. Men også at forstå og acceptere, at den person i den anden ende, som han gennem et helt år dagligt førte samtaler med og var blevet glad for, og som han var klar til at indlede et seriøst forhold med, i virkeligheden var en svindler.

- Jeg ledte efter et forhold og håbede jo også, at det var det, hun gjorde, siger han.

Undervejs, mens han fortæller historien, retter han flere gange sig selv, fordi han per automatik kommer til at kalde personen i den anden ende for "hun" og "hende". Navnet på personen i den anden ende var - måske, måske ikke - Bai Yana.

- Hun sagde, at hun boede i London, men oprindeligt kom fra Singapore. Men det, hun arbejdede med - investeringer - kunne man gøre overalt på hele jorden.

- Hun havde åbenbart mistet kontakten til sin familie og havde kun kontakt til nogle af sine søskende og sin bedstemor. Det lød troværdigt i mine ører. Hun havde et profilbillede. Og så var der en kort video på 40 sekunder, hvor hun står ude i badeværelset og fjerner makeup. Det var samme person på billede og video.

- Jeg sendte også en del billeder, og i dag kan jeg så bare tænke på, hvad de kan bruges til videre frem. Heldigvis var der ingen intime fotos. Det frasagde jeg mig både fra hendes side og min egen side. Jeg ville aldrig sende sådan nogle billeder, og hun bad heller aldrig om det.

Fra den første kontakt før jul i 2020 udviklede "relationen" sig hurtigt. Efter kort tid var det hver dag.

- Vi talte, eller skrev var det jo, nærmest dagligt om, hvad vi havde lavet i løbet af dagen. Og hvad vi kunne tænke os i fremtiden. Vi finder ret hurtigt ud af, at det er nogenlunde det samme, vi vil. Vi drømmer begge om at tage ud og rejse og tjene nogle penge, mens vi rejser. Og forhåbentligt være sammen resten af tiden.

Efter noget tid kommer dialogen også til at handle om arbejde. Og Bai Yana fortæller, at hun arbejder med investeringer i blandt andet kryptovaluta og guld.

- Selvfølgelig bliver man nysgerrig, fordi hvis det nu var, at jeg kunne kvitte mit job og stadig tjene rigtigt mange penge hver dag ved at investere, så var det jo lige ønsketænkning for mig. At komme ud og rejse, opleve noget sammen med hende, få gode minder og finde et sted, vi kunne bo og så videre. Planen var, at vi skulle ud til Østen blandt andet, fortæller han.

Det er dog først efter et par måneders daglig dialog om stort og småt og drømme om fremtiden, at Bai Yana får drejet samtalen over på, at Torben skal investere.

På det tidspunkt er fynboen allerede godt og grundigt indfanget i det spind af løgne, han havde forelsket sig i. Og derfor ringede hans alarmklokker ikke, som de normalt ville gøre. Han ønskede så brændende, at det hele skulle være sandt, lyder i dag hans egen refleksion.

- Jeg havde det jo godt. Jeg havde noget at se frem til, når jeg kom hjem. Jeg glædede mig sådan set til at komme hjem fra arbejde, så vi skulle snakke, eller skrive var det jo. Og lave mad, som vi gjorde hver for sig, men mens vi havde kontakt, fortæller han.

Undervejs studsede han flere gange over, at der ikke var nogen verbal kommunikation, kun skriftlig.

- Faktisk, ja. Fordi vi snakkede om, at vi ville godt lige se hinanden og snakke lidt face to face. Enten Facetime eller på en anden måde. Men det kom aldrig til at ske.

- Der var ikke rigtigt nogen undskyldninger fra hendes side. Vi talte bare sammen på skrift over nettet. Jeg pressede ikke på. Jeg ville ikke tvinge det igennem.

- Jeg prøvede en gang at ringe for at tale med hende fremfor at skrive frem og tilbage hele tiden. Der fik jeg at vide, at "det der, det gør du ikke en gang mere. Så er det slut nu og her". Det var lige, så jeg tænkte, hvad sker der lige her. Det var også hen imod slutningen af forløbet.

Bai Yana fik overbevist Torben om, at han skulle lade hende investere for hans penge.

Først var det 1000 euro. Så 1000 euro mere. Nogle gang var det også beløb på 2000 euro, men aldrig større summer end det på en gang. Til sidst var det samlede beløb dog løbet op i over 250.000 kroner - hele Torbens opsparing.

Bai Yana var ude efter mere.

- Hun spurgte også ”kan du sælge din bil”, men det afviste jeg, ligesom jeg sagde nej til at låne penge til at investere for, fortæller Torben.

Pengene blev via et sindrigt system overført fra Torbens bank til en bank i Litauen. Herfra er det lidt mere uklart, hvad der skete, men som han fik det forklaret og kunne se på nogle apps, han skulle hente på sin telefon, så blev beløbet omsat til en slags kryptovaluta kaldet ETH.

Herfra blev kryptovalutaen handlet til dollars, som til sidst blev omsat til guld. Investeringerne kunne han - det indtryk fik han i hvert fald - følge via en App med navnet Metatrader.

- På Metatrader kunne jeg sidde og følge med i, at formuen voksede dag for dag. Når vi investerede – det var som regel klokken syv om aftenen – så var det i guld. Vi ventede på, at kursen skulle gå enten op eller ned. Det havde hun siddet og studeret hele dagen, og hun vidste nogenlunde hvad tid, vi skulle handle, for at det var det mest optimale tidspunkt, fortæller Torben, som ikke til at begynde med fattede mistanke om, at der kunne være noget galt.

- Min investeringskonto blev oprettet med billede af mit pas og så videre. Det virkede umiddelbart formelt og som sådan noget normalt ville være, siger han.

Metatrader-appen blev over de kommende måneder en vigtig del af Torben og Bai Yanas samvær. De talte også stadig om hverdagen og om fremtidsdrømme, men appen og investeringerne blev en central del af dialogen. Undervejs gjorde Bai Yana det klart for Torben, at hvis deres forhold skulle udvikle sig til noget mere permanent, så skulle hans formue nå over de 100.000 dollars.

- Appen var med til at holde mig ilden. Yes, nu kommer jeg snart over de 100.000. Nu kan vi begynde at se mere til hinanden. Måske få et liv sammen. Men sådan skulle det så ikke være, konstaterer han.

Når du ramte 100.000 dollars – hvad så?

- Så var det meningen, at hun ville komme over, og så skulle vi tage den derfra. Vi var så langt fremme i planlægningen, at vi var blevet enige om, at det var sådan, det skulle være. Nu skulle vi..., han holder en pause og fortsætter:

-...bygge noget op sammen.

Var der intet i dig, som tænkte, at det var forkert, at det var en præmis, at du skulle være god for 100.000 dollars, inden at I kunne ses i virkeligheden?

- Sådan som jeg forstår asiatiske kvinder, i hvert fald nogle af dem, så kan de godt lide at have bekendtskaber/familie, som har penge. For penge er alt derude. Har du penge, så har du også magt. Så jeg kunne godt få det til at give mening, at penge var et vilkår for, at hun var interesseret i et forhold.

En dag var det pludselig slut. Bai Yana havde ikke været online i en uges tid, hvilket i sig selv var bekymrende efter et år med næsten daglig kontakt, og da personen bag profilen vendte tilbage, var det med en historie om, at hun havde tabt 400.000 dollars på Bitcoins.

Derfor ville "hun" have Torben til at hjælpe hende med at komme på fode igen ved at låne hende penge, hvilket han dog afviste med den begrundelse, at han ikke ville optage gæld.

- Så ved jeg ikke, om hun bliver fornærmet, eller hvad hun gør. Men hun siger "så kan jeg ikke se, hvad vi skal snakke om mere". Det var de sidste ord, og så sagde det ”plup” (lyden af en samtale, der afsluttes, red.).

- Derefter var der ingen respons længere. Som jeg kunne se det, så havde hun ikke engang kigget på teksterne, jeg derefter skrev. Så jeg ved ikke, om hun bare har logget ud af kontoen, har blokeret mit nummer, eller hvad hun har. Men længere var den ikke.

Torben fik straks ændret sit kodeord til Metatrader-appen, men efter et par dage kunne han alligevel ikke længere logge ind. Han kan i dag stadig åbne appen og se en velkomstskærm med sit navn på en konto, som der ifølge skærmbilledet, som han viser frem, står godt 99.000 dollars på. Men han kan intet gøre derfra, en anden har kontrol med kontoen - såfremt den overhovedet findes.

Torben ærgrer sig i dag over, at han ikke lyttede til en advarsel, han fik.

- Min bror vidste det godt undervejs. Jeg fortalte ham det, og han sagde pas nu på.

Hvorfor lyttede du ikke?

- Jeg var naiv. Jeg troede på det, der blev skrevet.

Da Torben indså, at han nok var blevet tørret for over 250.000 kroner - plus at han havde opbygget en falsk kærlighedsrelation til en, som nu havde vist sig at være online-svindler - blev han ramt af chokstiland.

- Jeg tænker bare ”fuck, hvad sker der her". Jeg vidste, at det var helt galt. Jeg blev så sur, at jeg slettede hele samtalen. Alt, hvad der var. Hendes kontakter også. Dum som jeg var, for jeg skulle nok ikke have slettet det. Men jeg var såret på et eller andet plan, og jeg tænkte, at det her skal du bare ud af. Væk fra det, og glem alt om det.

Hvad tænker du om det hele i dag, hvor det er kommet lidt på afstand?

- Fucking røvhuller. Hvis jeg nogensinde får fat på dem, så når de ikke at se den næste dag. Sådan havde jeg det på et tidspunkt i hvert fald. Nu har jeg det mere sådan, at jeg bare har lyst til at sparke mig selv bagi og sige ”idiot”.

Metatrader-appen har Torben stadig på sin telefon. Men han har aldrig meldt sagen til politiet, for han tror ikke, at det nytter noget.

- Det var mig selv, der overførte pengene. De er ikke blevet stjålet fra min konto, det er mig selv, der har overført dem. Så det er mere eller mindre min egen fejl. Jeg har dummet mig. Sådan ser jeg på det. Og det er nok også det, som personen i den anden ende har siddet og gnækket og gnedet sig i hænderne over.

Men det er jo ikke kun din skyld. Du er blevet bedraget...

-Ja, jeg er blevet bedraget, men jeg har indvilliget i det frivilligt. Jeg har været dum og naiv. Men nu vil jeg bare videre og forsøge at glemme det.

Torben fortæller, at han er begyndt at spare op på ny. Og til næste år har han planer om en større rejse til Asien. Set på bagkant føler han sig heldig, at han er kommet ud på den anden side, for det kunne godt være gået anderledes.

- Det er hårdt. Men jeg er sluppet nådigt igennem det. Jeg har livet og førligheden i behold. Og jeg har stadig arbejde, jeg tjener penge, og jeg kan starte forfra.

Der er sjældent stille en uge i dansk politik.

Sådan var det heller ikke i denne uge, hvor politikerne har haft travlt med flere forskellige forhandlinger om blandt andet forsvaret og finansloven.

I Herning har Venstre sagt farvel til Jakob Ellemann-Jensen og valgt Troels Lund Poulsen som ny formand.

Og hos Moderaterne rundede man uge 46 af med et brag, da Mike Villa Fonseca fik besked på at pakke sine ting efter brud på partiets adfærdskodeks.

Tidligere på ugen var Moderaterne også i mediernes søgelys. Et medlem af Dansk Folkeparti fik også særligt stor opmærksomhed.

Og så fik en ny politisk aftale kritik med på vejen, nærmest allerede inden den var blevet præsenteret.

Avisen Danmarks politiske reporter Ida Meyer giver dig her et hurtigt overblik over tre politiske begivenheder fra den forgangne uge, som du måske har glemt efter weekendens rabalder fra det moderate hjørne:

Danskerne har på ganske få år taget Black Friday - amerikanernes store forbrugsfest dagen efter Thanksgiving - til sig.

Og der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at vi har planer om at holde os fra at handle på fredag.

Ifølge en ny undersøgelse fra Nets, der har fået YouGov til at spørge lige over 1000 danskere om deres forventninger til Black Friday, svarer 47 procent, at de har til hensigt at shoppe.

61 procent af dem regner med at handle mere på nettet frem for i de fysiske butikker.

- Sidste år så vi en tendens til, at mange gerne ville handle i de fysiske butikker igen. Men i år er der flere, der har planer om at hoppe tilbage på nettet. De dropper ikke helt de fysiske butikker, men det er nemmere at sidde hjemme foran computeren og prissammenligne og shoppe løs, fortæller Henriette Dunkjær Andersen, der er salgsdirektør og e-handelsekspert hos Nets.

Mange har sikkert set de voldsomme videoer fra USA, hvor horder af amerikanere stormer butikkerne ved åbningstid for at få fingre i de største og billigste fladskærme.

Og i Black Fridays hjemland er mange af de bedste tilbud nogle, man finder ude i butikkerne, mens onlinehandlen også har sin egen dag - Cyber Monday - den efterfølgende mandag.

- Herhjemme kan vi se, at Black Friday bliver mere og mere udvandet: Der er nogle, der holder "Black Week", andre der sågar holder "Black Month", hvor der er tilbud hver fredag i november. Vi har taget det til os og lavet en gradbøjning af den Black Friday, vi ser i USA, siger Henriette Dunkjær Andersen.

I undersøgelsen fra Nets svarer danskerne, at det især er tøj, sko eller accessories og elektronik, de har i sigtekornet på fredag.

Men interessen for elektronik er faldet til 36 procent fra de 46 procent, der svarede, at havde tænkt sig at købe elektronik inden Black Friday i 2021.

Ifølge Henriette Dunkjær Andersen kan det hænge sammen med, at salget af elektronik blev løftet enormt under corona, fordi det var begrænset, hvad man egentlig kunne bruge sine penge på, når nu alt andet var lukket.

- Når det er sagt, er elektronik en af de allerstørste kategorier inden for fysiske varer, så jeg vil ikke lægge for meget i det her fald i interessen. Min vurdering vil være, at det stadig vil være en af de største kategorier, som særligt bliver handlet på nettet. Også fordi det er meget nemt at sammenligne priserne én til én, mens det for tøj og nogle af de andre kategorier er sværere at sammenligne, siger hun.

Undersøgelsen viser også, at 12 procent har tanker om at købe oplevelser på Black Friday.

- Vi har set en voldsom stigning på oplevelsesmarkedet på nettet, hvor folk køber koncertbilletter, fodboldbilletter, biografbilletter. Det er som om, danskerne har hungret efter at komme ud igen efter at have været spærret inde under corona. Og det ser altså ud til at fortsætte, fortæller Henriette Dunkjær Andersen.

Man skal dog ifølge e-handelseksperten ikke regne med at kunne finde de helt store tilbud på gode oplevelser under Black Friday. Alligevel vil udbyderne være fremme i markedet med masser af reklamer.

- Hvis ikke de også er til stede her, risikerer de jo at gå glip af et salg, de ellers kunne have fået, siger hun.

Hos prissammenligningstjenesten PriceRunner har man kigget på, hvilke produkter danskerne søger mest efter frem mod Black Friday. På top ti er der masser af elektronik som spillekonsoller, mobiltelefoner og tablets.

Men der er også masser af søgninger på moderne frituregryder - de såkaldte airfryers - der kan tilberede maden uden olie.

- Med en firedobling i interesse de seneste to år tror vi, der bliver købt og sendt rigtigt mange airfryers afsted til danske hjem under Black Friday, siger PriceRunners forbrugeranalytiker, Katrine Barslev, i en pressemeddelelse.

Kunne man forestille sig, at SF og Socialdemokratiet går sammen om en fælles liste med en fælles statsministerkandidat ved næste valg til Folketinget?

Kunne man forestille sig, at alle tre ledere af partierne i flertalsregeringen - Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre - trækker sig kort tid før det næste folketingsvalg?

Næppe.

Det er ikke desto mindre hvad, der er sket i Holland. PvdA (Socialdemokratiet) og GroenLinks (SF’s søsterparti) er gået sammen om en fælles kandidat, nemlig næstformand i EU-kommissionen Frans Timmermans, der har forladt Bruxelles i håb om at blive den nye premierminister i Holland.

Alle fire partier i den fjerde Mark Rutte-regering har fået nye spidskandidater, siden valget blev udskrevet. Og ikke nok med det. Hollænderne har også i sidste øjeblik fået en slags Løkke-parti i form af det nye protestparti Nieuw Sociaal Contract (Ny Social Kontrakt), forkortet til NSC, som er dannet af den frafaldne kristendemokrat Pieter Omtzigt.

Det er ellers ikke, fordi der mangler partier i Holland. Der er 26 partier på stemmesedlen onsdag den 22. november. Måske så mange, at det er svært at vælge, for 10 dage før valget var 75 procent af hollænderne stadig i tvivl om, hvor de skulle sætte deres kryds. Faktisk ser det ud til, at 51 procent af vælgerne vil stemme på et andet parti end ved valget i 2021.

Det eneste, der er helt sikkert er, at hollænderne efter 13 år med Mark Rutte skal have ny premierminister. Spørgsmålet er bare hvem.

Det nye parti NSC har længe haft føringen i meningsmålingerne, men spidskandidat Pieter Omtzigt vil endnu ikke sige, om han vil være premierminister.

Dilan Yesilgöz, der har tyrkisk/kurdisk baggrund, er ny spidskandidat for Ruttes liberale parti VVD, som her i slutspurten er ved at hale ind på Omtzigts nye parti. Hvis VVD bliver det største parti, kan Holland meget vel få sin første kvindelige premierminister.

PvdAs og GroenLinks’ fælles liste med Frans Timmermans ligger på en stabil tredjeplads i målingerne.

Valget i Holland er fuldstændig uforudsigeligt, og det bliver kaldt både et vildt valg og det mest spændende i 20 år. Professor i politisk kommunikation ved Amsterdams universitet Claes de Vreese vil nu hellere kalde valget for et ”brugtbilsvalg”.

- Rigtig meget ved dette valg virker nyt med mange nye spidskandidater og nye partier, men når man kigger nærmere på partiernes programmer, får man ikke følelsen af at stå og kigge på nye modeller. Selv de to nye partier, BBB og Pieter Omtzigts NSC, ligger ikke voldsomt langt fra det kristendemokratiske parti CDA, som de begge kommer fra, siger Claes de Vreese.

I foråret stod BBB til at blive det største parti. BBB står for BoerBurgerBeweging (BondeBorgerBevægelse), og partiets leder Caroline van der Plas har været bannerfører for landbrugets kamp mod regeringens udspil om en kraftig reduktion af CO2-udslippet fra landbruget.

Bønderne var rasende. De blokerede motorvejene med deres store traktorer og læssede en mødding af i landbrugsministerens have.

Det lykkedes landmændene at få en stor del af forbrugerne med på deres side, og ved forårets valg til regionsråd og det hollandske førstekammer stormede BBB ind i alle råd og førstekammer som det største pari.

Nu er det blevet efterår - også for BBB, for partiet er raslet ned i målingerne. Partiet er blev overhalet af det nye protestparti Nieuw Sociaal Contract.

I august - tre måneder før valget - meldte Pieter Omtzigt sig ind i valgkampen med et nyt parti Nieuw Sociaal Contract (NSC) og først i slutningen af oktober præsenterede han partiets program.

- Man må sige, at Pieter Omtzigt meget effektivt har samlet den protest op, der har været mod det offentlige system, der bliver kritiseret for at have mistillid til borgerne og for som udgangspunkt at handle ud fra, at borgeren nok snyder systemet frem for at have tillid til borgeren, siger professor Claes de Vreese.

Pieter Omtzigts egen protest har primært sit udgangspunkt i den største politiske skandale i Holland i nyere tid.

For nogle år siden blev det afsløret, at skattemyndighederne i en årrække havde beskyldt tusindvis af forældre for at snyde med et særligt bidrag til børnepasning. Forældrene skulle betale tusindvis af euro tilbage, og flere af dem måtte gå fra hus og hjem.

Men beskyldningerne var forkerte. Pieter Omtzigt, der sad i parlamentet for regeringspartiet CDA, var meget kritisk over for både myndighedernes og regeringens håndtering, og han holdt fast. Skandalen førte bl.a. til, at Mark Ruttes tredje regering måtte gå af.

Helt galt gik det, da Rutte skulle danne den fjerde regering med bl.a. CDA. Pressefotografer fangede notater under armen på en politiker på vej væk fra regeringsforhandlingerne, og da noterne blev forstørret, kunne man læse, at den hos vælgerne så populære Pieter Omtzigt skulle placeres ”et andet sted”.

Altså IKKE i regeringen. Han valgte at blive løsgænger og tog senere sygeorlov pga. udbrændthed. Til gengæld blev Pieter Omtzigt for mange vælgere en politisk helt.

- Pieter Omtzigt er ærlig, og mange føler, at han tager vælgerne seriøst, siger en hollandsk vælger, Kees Goudsward, dog uden at han vil stemme på det nye parti. Kees stemmer altid til valgene, men denne gang springer han simpelthen over.

- Jeg føler mig snydt og behandlet som en Mr. Nobody af politikerne. Da de kom med en ny lov for pension og sundhedsforsikring (volksverzekeringswet, red.), sagde de, at alle ville have fordele af loven. Ingen ville få dårligere vilkår. Men det gjorde jeg og mange andre, så jeg føler mig behandlet som ”ingen” - som en Mr. Nobody. Så må de også selv om det. Politikerne er alt for uærlige i deres kommunikation. Jeg er stort set altid et positivt menneske, og derfor vil jeg ikke bare stemme på et protestparti. Jeg vil stemme FOR noget - bare ikke denne gang, siger Kees Goudsward, der arbejder i IT-branchen.

Forårets overskrifter om landbrugets CO2-udslip er i valgkampen afløst af emner som bolignød, forringede livsvilkår, nedslidt sundhedsvæsen og migranter. ”Bestaanszekerheid” (forsørgelsessikkerhed) er blevet et varmt emne, fordi mange med lavere indkomster oplever, at de ikke kan klare dagen og vejen med deres indtægt.

Dertil kommer, at der mangler boliger, og de nye boliger, der er, har mange unge ikke råd til at rykke ind i. En del familier oplever, at børnene stadig bor hjemme, når de er 25-30 år.

Partierne foreslår at bygge en million nye boliger, og nogle partier, primært til venstre, vil hæve mindstelønnen, mens andre vil sænke skatten.

Indvandring fylder også denne gang i valgdebatterne, men ikke kun med fokus på flygtninge. De mange udlændinge, der studerer og arbejder i Holland, er også en del af debatten.

I 2023 var der 125.000 udenlandske studerende på Hollands universiteter og godt 150.000 migrantarbejdere, langt de fleste fra EU.

36.000 personer søgte om asyl sidste år. Her er Geert Wilders med den hvide hårpragt og hans snart halvgamle protestparti PVV på hjemmebane, og ifølge målingerne har Wilders stadig fat i mange vælgere.

Først sent den 22. november kender vi resultatet af valget, og ingen tør spå om udfaldet. Claes de Vreese heller ikke:

- Vi har i de seneste 15-20 år oplevet, at mange hollandske vælgere svinger mellem partier fra valg til valg, og mange tager først stilling i sidste øjeblik. Det er imponerende, at Pieter Omtzigt har fået så meget medvind med et nyt parti, som først for et par uger siden præsenterede sit partiprogram, men jeg vil være forsigtig med at sige, hvem der vinder valget. Det kommer til at ligge mellem de tre partier: NSC, det liberale VVD og fælleslisten med Frans Timmermans.

Det lyder umiddelbart vildt, at man kan købe et helt hus til 14.000 kroner.

Det er jo ikke mere, end lejerne i for eksempel Aarhus Ø må betale i husleje om måneden.

Men det er ikke desto mindre det, som Steffen Rahbek har gjort.

Hans drøm er at forvandle det slidte hus på Gåsdalvej 18 i Troldhede mellem Herning og Skjern til en god udlejningsejendom.

Steffen Rahbek har i forvejen et udlejningshus, og selv om han er uddannet landmand, så har han de seneste ti år arbejdet for en entreprenør. Derfor er det ikke fremmed for han at arbejde med husrenovering og husbyggeri.

- Det var på min arbejdsplads, at jeg hørte om huset i Troldhede, som en af mine chefer tidligere havde købt for 20.000 kroner. Så prisen på de 14.000 er ikke en fejl. Men det hører med til billedet, at huset er i meget, meget dårlig stand, og at det i dag koster mellem 80.000 og 100.000 kroner at rive et hus ned. Så i virkeligheden er det en byggegrund til omkring 100.000 kroner, som jeg har købt, siger Steffen Rahbek.

- Jeg har endnu ikke besluttet mig for, om jeg vil rive huset ned eller renovere det. Men uanset, hvad jeg beslutter mig for, passer det mig fint at have det som et fritidsprojekt. Og jeg tænker, at det ikke vil være svært at leje huset ud, når det er færdigt. Der er jo både et Arla Mejeri og Troldtekt i Troldhede, siger Steffen Rahbek.

Ifølge boligsiden.dk er huset på Gåsdalvej 18 opført i 1952 og ombygget i 1978. Det er på 114 kvadratmeter fordelt på tre værelser og på toiletter.

I skrivende stund er der ifølge boligsiden ti boliger til salg i Troldhede til priser mellem 445.000 kroner og 1.399.000 kroner.