Allerede for 10 år siden begyndte rækken af symptomer at melde sig hos 49-årige Trine Thougaard.

Manglende energi, uro i fødderne, kraftigt vægttab, bylder på kroppen og svamp i underlivet var blot nogle af de ting, Trine tog til lægen med igennem årene.

I dag er hun sikker på, at flere af dårligdommene kunne hun have været foruden, hvis blot hendes type 2-diabetes var blevet opdaget noget før.

- Jeg er sikker på, at hvis det var blevet opdaget for lang tid siden, ja så havde jeg nok både haft bedre syn, mine ti tæer og følelsen i mine fødder den dag i dag, fortæller hun.

I 2020 fik kun konstateret type 2-diabetes i forbindelse med blodprøver efter en nedgroet negl i den ene tå. I samme omgang opdagede lægerne også, at hun manglede følelser i tæerne.

- Det havde jeg simpelthen ikke lagt mærke til. De endte med at amputere min ene tå. Heldigvis var det den midterste, så den kan jeg godt undvære, fortæller hun.

Trine Thougaard lever i dag med alvorlige følgesygdomme som konsekvens af dårligt reguleret blodsukker igennem mange år.

En ny undersøgelse fra Diabetesforeningen viser, at Trine Thougaards mere eller mindre tilfældige forløb med at opdage type 2-diabetes langt fra er et enkelttilfælde.

Op imod halvdelen af foreningens medlemmer med type 2 opdagede diagnosen ved en tilfældighed i forbindelse med, at de bliver undersøgt for noget andet.

Og kun i ni procent af tilfældene var det lægens forslag af undersøge for diabetes.

Desuden viser undersøgelsen også, at hele 35 procent af disse patienter allerede havde udviklet følgesygdomme, da de blev diagnosticeret med type 2-diabetes.

I Danmark anslås det, at cirka 100.000 danskere går rundt med uopdaget diabetes.

Trine Thougaard har efterhånden lært at leve med sin sygdom, og de følgesygdomme den har pådraget hende.

- Jeg er især ramt på mine øjne. De bliver indsprøjtet med medicin hver ottende uge, for at jeg ikke mister synet, uddyber hun og tilføjer:

- Herudover har mine fødder det heller ikke ret godt. Sidste år brækkede jeg min storetå uden at mærke det. Jeg opdagede det ved, at den var helt blå. Det skete til yoga, hvor jeg væltede, fordi min balance ikke er så god grundet de manglende følelser i fødderne.

I dag regulerer Trine sit blodsukker meget stramt for ikke at forværre sin situation. Hun prikker sig nogle dage op i mod 10 til 15 gange i fingeren.

- Jeg har siddet og prikket mig under bordet. Jeg gør det på arbejdet og på besøg hos andre. Det kan være alle steder, siger den 49-årige.

Efter at Trine Thougaard blev diagnosticeret med diabetes tilbage i 2020, har hun ikke døjet med hverken svamp i underlivet eller bylder på kroppen, som hun gjorde før hen. Og hun har fået betydelig mere energi og styrke tilbage i kroppen.

Når Trine Thougaard kigger tilbage på sit sygdomsforløb, er hun hverken bitter eller indebrændt.

Tværtimod.

Hun ønsker ikke at skyde skylden på nogen. Hverken sig selv eller lægerne.

- Det er ikke nogens skyld. Jeg ville ønske, at jeg selv havde været mere opmærksom på, hvad diabetes var for 10 år siden, men hvordan skulle jeg det?

Hos Diabetesforeningen mener man dog, at lægerne bør påtage sig en større rolle i forebyggelse af sygdommen.

- Danmark halter bagud på opsporing af kroniske sygdomme som diabetes, når alt for mange mennesker opdager type 2-diabetes ved en tilfældighed. Og når vi samtidig ved, at 35 procent allerede har udviklet følgesygdomme fx nyre-, øjne-, nerve- og hjertekarsygdom ved diagnosetidspunktet, kalder det på, at vi skal gøre det klogere i sundhedsvæsnet ved at fokusere mere på opsporing og forebyggelse. Ellers kommer det til at få store negative konsekvenser både for samfundet og den enkelte med diabetes, siger administrerende direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter, og tilføjer:

- I Diabetesforeningen foreslår vi en national forebyggelsesstrategi rettet mod de store kroniske sygdomme, herunder diabetes. Blandt andet skal almen praksis påtage sig en større rolle i forebyggelse af kronisk sygdom og bygge bro til civilsamfundet. Grundlæggende handler det om at skabe et sundere Danmark.

Hos Dansk Selskab for Almen Medicin, som er en forening af speciallæger i almen medicin, oplyser man, at danske læger allerede gør meget for at undersøge patienter i risikogruppen for diabetes.

- Vi screener jo ikke alle vores patienter, men vi undersøger dé af vores patienter, som er i risiko for at udvikle diabetes. Så mange patienter vil få diagnosticeret diabetes i forbindelse med rutinekontroller som fx hypertension eller forhøjet kolesterol eller overvægt. Det kan også være, at patienterne kommer med diffuse symptomer og en blodprøve viser, at de har diabetes. Så der er ikke noget unormalt i, at man opdager type 2, selvom man egentlig er til undersøgelse for noget andet. Blodprøven ligger løst, når vi har en risikopatient siddende overfor os, fortæller Maria Krüger, medicinordfører hos DSAM.

Hun fortæller desuden, at hun har svært ved at genkende undersøgelsens billede af, at en tredjedel af patienterne på diagnosetidspunktet allerede har udviklet følgesygdomme.

Når det kommer til årsagsforklaringen på, hvorfor mange patienters diabetes bliver opdaget mere eller mindre ved en tilfældighed, siger Maria Krüger således:

- Jeg mener bestemt ikke, at årsagen ligger i, at de praktiserende læger tager blodprøven for sent. Det er en nem undersøgelse, som vi ofte tager. Jeg tænker umiddelbart, at det drejer sig om en gruppe af patienter, som kommer for sent til læge. Denne patientgruppe har sundhedsvæsenet som helhed et ansvar for at være mere opsøgende overfor.

- Hvis de praktiserende læger skal have en chance for at diagnosticere sygdomme i tide, kræver det jo, at patienterne opsøger os. Man kan overveje at tilbyde screening med blodsukkermåling på apotekerne, eller man kan sende urinstix uopfordret til alle over 50 år, og bede dem opsøge læge, hvis der er sukker i urinen. Ligesom man sender screeningsmateriale til alle over 50 med henblik på at opdage tarmkræft.

Hvad du ønsker, skal du få, synger vi juleaften.

Men nej. Stop! Vi skal selvfølgelig ikke have alt, vi ønsker os i julegave.

I så fald vil "næh", og "ihh" og "sikken en skøn overraskelse" klinge så hult som trommen på det juletræ, vi hylder. Og magien, drømmene og overraskelserne være væk. Alt det, vi forbinder med jul.

Måske er jeg gammeldags og for opfyldt af nostalgi ved tanken om børnene, der som små tegnede urealistisk mange ringe i et stigende krøllet Fætter BR-katalog. Eller skrev sirlige lange lister med gaveforslag nok til en hel skoleklasse.

"Man må ønske sig alt det, man vil", sagde vi til de små.

I dag virker det dog som om, at ønskesedlerne rundt i hjemmene er ved at forvandle sig til præcise bestillingslister. Ingen må blive skuffede, og da slet ikke sure.

I min familie er flertallet glad for appen Ønskeskyen, hvor vi hver især kan lægge vores ønsker ind - eventuelt med et link til den webside, hvor bukserne, airfryeren og parfumen kan købes. Klik, klik, klik, betal, hent på posthus, put i gaveæske. Værsgo og glædelig jul!

Sådan en digital liste er hurtig og giver mulighed for at julegave-shoppe fra lænestolen. Den er da også blevet en stor og sågar international succes. Den kan blot ikke præstere det samme nærvær og den samme varme som en håndskrevet seddel, en telefonsamtale med udveksling af ønsker eller en personlig og "løsere" mail.

Fordelen ved Ønskeskyen er, at vi hver især kan reservere det ønske, vi har valgt at opfylde - og at alle de andre kan se, at vi har reserveret det. Så slipper vi også juleaften for den undskyldende snak om, at det er tanken, der tæller, når moster Mette har fået tre elkedler og skal i gang med at bytte. Og hvor er kvitteringerne?

Når der har været et link til en webside, kan vi også være sikre på, at vi har købt de helt rigtige vinterstøvler af præcis det rigtige mærke og i den helt rigtige farve og størrelse.

Ved brug af skyen risikerer vi heller ikke selv at få "en forkert gave" eller "væmmelig overraskelse". Men vi får så heller ikke den vidunderlige gave, vi slet ikke havde forestillet os, at vi kunne ønske. Givet, fordi et andet menneske har set noget i os, den gave matcher.

Ulempen er også, at jeg nu ved, hvad alle i familien får i julegave. Det gør den uendelige gaveoppakning juleaften kedeligere.

Og så er jeg ikke glad for, at systemet understøtter endnu mere nethandel. Det er så hyggeligt at shoppe julegaver og nyde butikkernes lys og dekorationer. Og så er man i det mindste færdig, når man har betalt. Med nethandel får man en uendelig række af mailbeskeder og sms'er om, at nu er ordren modtaget, nu er den pakket, nu er den sendt, nu er den på vej, nu kan den afhentes og fortæl os, hvad du synes om vores service.

Jo tak, den var fin og mere end rigelig.

Hvis vi har et stigende behov for en fejlfri, forudsigelig og lettest mulig jul, hvorfor så ikke droppe disse bestillingslister og udveksle penge juleaften? Eller endnu bedre. Vi kan erstatte rodet af gavepapir, gavebånd og til-og-fra-kort med en mobilepay-seance. Så kan vi sidde og bippe mellem hinanden en tyve minutters tid. Og måske for en gang skyld nå brætspillet.

Bagefter kan vi kaste os over januarudsalget - der i øvrigt lige som julen begynder tidligere og tidligere. Eller vi voksne kan smide pengene i husholdningsbudgettet og lettet synge med på "julen varer længe". Ja det gør den. "Koster mange penge". Ja, men lige om lidt er nogle af dem hjemme igen.

Og så ikke et ord om mandelgaven, for den har vi glemt. Den svæver ikke i nogen sky.

Sneen daler over det meste af landet, og vejene er sorte af is. Derfor er det decideret farligt at køre rundt på vejene, hvis du stadig har sommerdæk på bilen.

Hos Poul Sondrup fra Hovedgård ved Horsens er det dog det eneste alternativ, han har, hvis han vælger at sætte sig ind i sin Tesla Model Y.

Allerede i oktober bestilte han vinterdæk hos Tesla, samt en tid til montering på Teslas værksted i Aarhus. Pengene blev trukket med det samme, men derefter stoppede al aktivitet.

Poul Sondrup ringede og skrev derfor til Teslas kundeservice, men ingen kunne oplyse, hvornår han ville modtage sine nye vinterdæk, som han havde betalt knap 27.000 kroner for.

- Jeg mener, at det er en dårlig forretningspolitik, at man hæver et beløb, straks efter varen er bestilt, og så er man ellers ligeglad med levering, og svarer ikke på forespørgsler på mails. De har jo hævet mine penge, men jeg får ingenting for dem, siger Poul Sondrup og fortsætter:

- Jeg er generelt meget skeptisk, når jeg handler via nettet, men da Tesla jo er kendt, havde jeg ingen betænkeligheder.

Efter adskillige opkald og mails vælger Poul Sondrup at køre direkte hen til Teslas Serviceværksted i Aarhus. Det besøg finder sted den 21. november, og så begynder der at ske noget.

- Da jeg personligt dukkede op, kunne de pludselig se, at dæk og fælge ville blive leveret den 25. november, siger han og fortsætter:

- Tesla Århus kunne så med nød og næppe finde en tid til montering, mandag den 4. december. Men der var ikke noget med fleksibilitet, så de kunne monteres tidligere trods den lange ventetid, siger han.

Lidt efter Poul Sondrup købte sine vinterdæk, valgte skribenten bag denne artikel også at købe et par vinterdæk via Teslas app. Købet gik igennem den 12. november.

Pengene blev trukket med det samme, og efterfølgende udspillede samme forløb sig, som Poul Sondrup oplevede.

Dækkene dukkede nemlig ikke op til aftalt tid, og derfor blev aftalen om montering aflyst.

Ved denne artikels deadline ved Tesla fortsat ikke, hvornår dækkene kan leveres eller monteres.

Alt dette overrasker ikke Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM.

Ifølge ham har Teslas service ikke kunnet følge med det store antal af elbiler, der er blevet solgt i Danmark.

- Det er jo sådan, at Tesla har fået medvind de seneste år, hvilket også er kommet bag på Tesla i Danmark. Blandt andet fordi der er blevet importeret langt flere biler fra Tyskland til Danmark, end Tesla havde regnet med. Og lige præcis det gør, at Teslas serviceniveau fortsat halter, fortæller Ilyas Dogru og fortsætter:

- Ifølge den nyeste Autoindex-undersøgelse fra maj, ses det også tydeligt, at Tesla-ejerne er glade for bilen, men bestemt ikke for service eller værkstedet.

Den oplevelse deler Poul Sondrup, der også er glad for sin nye Tesla.

- Tesla vil gerne sælge biler - mange biler, men de mangler virkelig at få en serviceorganisation til at fungere

Avisen Danmark har kontaktet Tesla og spurgt ind til de oplevelser, som Poul Sondrup har haft, samt efterspurgt et svar på, om Tesla er tilfreds med det serviceniveau, de kan præstere i Danmark.

Tesla vil ikke stille op til et interview, og de svarer heller ikke på, hvor stort et problem de har med at levere vinterdæk til deres kunder.

I stedet har de sendt et skriftligt svar, hvor Tesla forklarer, at de arbejder på at optimere deres service i Danmark.

- Vi gør sammen med vores leverandører vores bedste for at levere bestilte vinterdæk til hver bil. Vi når ud til kunderne, og arrangerer serviceaftaler i de få tilfælde, hvor dæk ikke kunne leveres med bilen. Det samme gælder for kunder, som har bestilt vinterhjul efterfølgende, skriver Tesla og fortsætter.

- Efterhånden som Tesla-flåden vokser, åbner vi flere og større Tesla-centre nye steder. Efter etableringen i Ribe i slutningen af sidste år og i Aalborg i forrige uge, er det nu Køge, der står for tur, så vi kan komme endnu tættere på kunderne på Sjælland, står der.

Derudover understreger Tesla, at antallet af service-hænder også stiger løbende.

- Vi øger løbende vores servicekapacitet, ansætter flere medarbejdere og tilføjer flere mobile serviceteknikere, der betjener kunder i hele Danmark. De seneste måneder er antallet af mobilserviceteknikere steget fra 17 til 22 teknikere, og det nye center i Køge har en kæmpe kapacitet med mere end 5000 kvadratmeter, hvor størstedelen er til service, konkluderer Tesla.

Efter Avisen Danmark gik i gang med at se nærmere på historien, er Poul Sondrup blevet ringet op af Teslas værksted i Aarhus. Han er blevet tilbudt en tid til montering af vinterdæk den 30. november.

Derfor kan Poul Sondrup nu igen køre ud på de iskolde veje iført forsvarlige dæk. Men oplevelsen har rykket ved Poul Sondrups opfattelse af Tesla.

Hvis du havde vidst dette på forhånd, ville du så have købt vinterdæk hos Tesla?

- Nej, så ville jeg have købt et andet sted og undgået alt det bøvl.

Ville det også have fået dig til at genoverveje dit køb af en Tesla?

- Jeg ville nok have overvejet en ekstra gang.

- Mændene er blevet nervøse for at tage initiativ til en date, et kys eller en dans. Mændene tør ikke gøre noget. Og det er også det, jeg tit hører kvinderne brokke sig over: at mændene intet gør.

Det københavnske datingmarked har ændret sig efter MeToo ifølge terapeut og sexolog Patricia Jiménez, der til daglig bor på Islands Brygge.

Hun har oplevet et skift i både mænd og kvinders adfærd i kølvandet på den feministiske bevægelse. En bevægelse, som for hende handler om, at kvinders kroppe er deres egne, og at nej skal respekteres - en bevægelse, hun bakker op om. Men den bragte samtidig også en lynch-kultur med sig, som mændene selvfølgelig har bemærket.

Hun oplever, at lynch-kulturen fylder hos mange mænd, når de træder ud på datingmarkedet, men kvinderne til gengæld buldrer derudad. De tager teten, også når det kommer til datingritualerne.

- Fordi kvinderne indtager uddannelserne, arbejdsmarkedet og sin plads i samfundet, føler hun også, hun skal indtage daten. Hun bliver en værtinde, som tager styringen og stiller alle spørgsmålene, siger Patricia Jiménez. Men, siger hun, kvinderne savner at kunne give kontrollen lidt fra sig efter fire-fem år, hvor det har handlet om at løsrive sig fra mænd og stå på egne ben.

- Kvinderne er ved at finde ud af, at de savner en mand, som tager styringen - som inviterer på date og ovenikøbet foreslår tid og sted, siger Patricia Jiménez.

- De finder ud af, at selvom de sagtens kan være alene, har de ikke nødvendigvis lyst til at være alene, og de savner at kunne hvile i deres sårbarhed og en mere feminin energi. De længes efter nogen til at kysse dem på panden og passe på dem. De længes efter at kunne slappe af.

Men det er ikke kun kvindernes kønsidentitet, som er i opbrud. Mens kvinderne er tappet mere ind i traditionelt set maskulin energi, er mændene trådt mere ind i deres feminine energi og kan nu tillade sig at være sårbare og snakke om følelser. Samtidig kæmper de for at fastholde en maskulin energi, som også forventes af dem, lyder det fra Patricia Jiménez.

- Det spørgsmål, der fylder mest hos mine mandlige klienter, er: Hvordan er jeg mand i den her verden? Der er en længsel hos hvert køn efter at blive set for dem, de er som individ - men også efter at finde ud af, hvilken rolle de kan hvile i.

Hun mærker, at begge køn søger den rette balance mellem det feminine og det maskuline - både i dem selv og i deres parforhold.

- Samspillet mellem den feminine og den maskuline energi, når vi dater, er ret vigtig. Det er egentlig ligegyldigt, om det er en mand og en kvinde eller to af samme køn - det er ret vigtigt, der er den her dans, ellers kan daten gå i hårdknude, hvis der er overvægt af den ene eller den anden energi.

Det handler om at give plads til at den anden kan udfolde sig for bringe den maskuline og feminine energi i balance, siger Patricia Jiménez.

Frem for at kritisere den anden og pointere deres mangler, så skal kvinden træde lidt tilbage og give manden muligheden for at tage initiativ, mens manden skal træde frem og give kvinden mulighed for at kunne slappe af.

- Vi bliver nødt til at fremelske de henholdsvis feminine og maskuline energier hos hinanden for at skabe balance, forklarer Patricia Jiménez.

Dermed ikke sagt, at manden skal være hyper-maskulin og kvinden hyper-feminin for at et forhold kan fungere, understreger hun. Men hvis man føler, man selv eller ens forhold er i ubalance, kan det være værd at reflektere over, om man savner at dyrke den ene eller den anden energi - og hvilken energi, man ønsker fra sin partner.

Det er ikke, fordi mændene skal stile efter at være macho, men i stedet reflektere over, hvilken version af dem selv de gerne vil være.

- Når en mand hviler i sig selv, bliver han maskulin, for hvis kvinden står over for en mand, som er forankret, så slapper hun selv af og giver sig hen - noget, som vi kvinder godt kan have svært ved, siger Patricia Jiménez, som også har et råd til kvinder:

- Giv mændene plads og lav kraftige indikationer på, hvad du gerne vil have. For manden vil gerne gøre dig glad, han skal bare vide hvordan, for han kan ikke læse tanker. Og for guds skyld, hvis han gerne vil betale - så lad dog manden betale! Den feministiske kamp kan du kæmpe andetsteds.

Det lykkedes finansminister Nicolai Wammen (S) at samle oppositionspartier fra Alternativet til Nye Borgerlige, da han landede en finanslovsaftale. Kun Enhedslisten står uden for aftalen.

Men det, at aftalen er så bred, får Casper Dall, politisk redaktør på Avisen Danmark, til at stille et spørgsmål

- Jeg synes, der er et spørgsmål, der toner sig frem på Christiansborg: Hvor er oppositionen?, spørger den politiske redaktør i ”Christiansborg”, Avisen Danmarks politiske podcast.

Den politiske redaktør vil derfor også holde øje med, hvordan oppositionen agerer fremover.

- Jeg synes, det bliver interessant at se, om det kun er noget, vi oplever nu, kort tid inde i valgperioden, eller om vi også kommer til at se partier være ivrige efter at komme ind til forhandlingsbordet, når vi kommer tættere på et valg.

Casper Dall taler med sin kollega, Mikkel Vie, også om den Venstre-ministerrokade, Troels Lund Poulsen foretog sig i sidste uge. Du kan lytte til podcasten der, hvor du normalt lytter til podcasts eller i Avisen Danmarks app. Du kan også lytte til den øverst i denne artikel.

Efter fire års ventetid begynder Tesla torsdag endelig at levere Cybertruck, elbilproducentens svar på den amerikanske pickup.

Og det er på alle måder en bil ud over det sædvanlige. Faktisk er den så særlig, at vi ikke skal forvente at se den på de danske gader og stræder lige foreløbigt.

Som den ser ud indtil videre, vil den nemlig ikke komme til salg i EU, fordi den er bygget i rustfrit stål, hvilket betyder, at den ikke lever op til europæiske sikkerhedskrav.

- Cybertruck er en stor nyhed for Tesla og USA ,men ikke i Danmark eller generelt Europa. Her kunne Norge være en smule relevant, hvis den altså kommer til EU. Og det er for tidligt at sige noget om, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM.

- Udfordringen er først og fremmest størrelsen, som kan have svært ved at leve op til de europæiske sikkerhedskrav. Det handler især om, at EU er i gang med at se på kørekortsdirektivet. Og her er grænsen 3,5 ton, og hvis den forhøjes til 4,2 ton, så kan der være en åbning for Cybertruck, forklarer han.

Ifølge FDM og Ilyas Dogru er der også andre ting, der på nuværende tidspunkt spænder ben for, at den hypede elbil kommer til Danmark. På grund af bilens udformning, lever den ikke op til sikkerhedskraven som angår forgængerbeskyttelse.

- Der kan være enkelte undtagelser, men det viser blot, at det ikke bliver stort hit her i vores breddegrader foreløbig, spår Ilyas Dogru.

Teslas øverste chef Elon Musk har tidligere åbnet for, at der på et senere tidspunkt vil komme en mindre, tilpasset model til det europæiske marked.

De første leveringer kommer til at ske ved en storstilet begivenhed ved selskabets såkaldte gigafabrik i Austin i den amerikanske delstat Texas.

Cybertruck er kendetegnet ved sit kantede karosseri i rustfrit stål, der nærmest får den til at ligne en børnetegning af en bil.

Elon Musk, Teslas administrerende direktør og stifter, offentliggjorde bilen i 2019.

Siden da har mindst én million mennesker forudbestilt den ifølge det amerikanske medie ABC News.

Blot ti biler ventes at bliver leveret torsdag.

Musk fortalte sidste måned under et opkald med selskabets investorer, at Tesla har "enorme udfordringer" i forhold til at opskalere sin produktion for at kunne levere den nye bil.

Ifølge ABC News sagde Musk tilmed, at Tesla "gravede sin egen grav" med beslutningen om at udvikle Cybertruck.

Udviklingen af Cybertruck har ikke været uden bump på vejen.

Da Musk i 2019 skulle præsentere bilen, lovpriste han særligt dens ruder af hærdet glas.

Blot få sekunder efter splintrede en af prototypens ruder.

Cybertruck er tidligere blevet sat til salg i USA for mellem 39.000 og 69.000 dollar. Det svarer til cirka mellem 264.000 og 467.000 kroner. Priserne er dog ikke længere at finde på Teslas hjemmeside.

Under sidste måneds opkald sagde Musk, at Cybertrucks innovative egenskaber har besværliggjort produktionen.

- Prototyper er nemme. Produktion er svært, sagde Musk ifølge ABC News.

- Du får problemer, der er proportionelle i forhold til, hvor mange nye ting du prøver på at løse.

Ifølge Musk kommer Tesla til at producere 250.000 Cybertrucks om året.