Flere lokalsamfund er hårdt ramt af en markant stigning i misbruget af livsfarlige opioider, der ulovligt sælges fra kiosker og via Snapchat.

I Fredericia er problemet så omfattende, at byen i 2021 blev kaldt ”morfin-byen.”

Selvom problemet med opioidmisbrug ikke er nyt og har været kendt af adskillige justitsministre, mangler der stadig et konkret politisk udspil, der skal komme problemet til livs.

Tidligere på året udtalte justitsminister Peter Hummelgaard (S) at et udspil ville blive præsenteret efter sommerferien. De planer er nu skubbet til starten af det nye år.

Det får Konservatives retsordfører, Mai Mercado, til at rette skarp kritik mod regeringen. Hun anklager regeringen for at nøle med lovgivningen, mens unges liv er i fare.

- Jeg kan bare være bekymret for, at det her bliver som det hidtil har været. Nemlig socialdemokratiske justitsminister der snakker og snakker. hvor der grundlæggende ikke sker noget, siger Mai Mercado.

Misbrugen af opioider er i fremmarch i flere af landets kommuner.

Det viser en kortlægning foretaget af Sundhedsstyrelsen og SSP-samrådet. Her har 63 ud af 98 kommuner svaret, at misbrugen af de dødelige piller er stigende.

I marts beskrev TV 2 Kosmopol, hvordan unge mellem 14 og 17 år handlede med pillerne i skolegården i Greve.

Siden da har Københavns Politi meddelt, at de har beslaglagt 15.000 piller af lægemidlerne Dolol, Alprazolam, Viagra og Morfin i forskellige kiosker i København

Problemet dog langt fra begrænset til København.

I 2021 nåede problemet med opioidmisbrug i Fredericia et så kritisk niveau, at byen blev kendt som ''Morfin-byen''. I Esbjerg blev der i år beskrevet en eksplosiv stigning i misbrugen af de livsfarlige lægemidler blandt de lokale unge.

Problemets omfang har længe været kendt på Christiansborg, hvor skiftende justitsministre gentagne gange er blevet konfronteret med det.

I 2021 udtalte den daværende justitsminister fra Socialdemokratiet, Nick Hækkerup, at han ville undersøge, ''om der er behov for at justere strafniveauet.’'

I kølvandet på flere sager i 2023, har justitsminister Peter Hummelgaard gentagne gange givet udtryk for behovet for at stramme både lovgivningen og strafferammen.

F.eks. udtalte Peter Hummelgaard til Berlingske: ''Min tålmodighed er ved at være opbrugt med alt det ulovlige salg, der foregår i kiosker.’’

Det er dog ikke alene socialdemokratiske justitsministre, der har kendt til problemet.

I 2018 blev daværende konservative justitsminister Søren Pape Poulsen også spurgt ind til problemet. Dengang lød svaret, "han ville se på det."

Mai Mercado mener, at hele området bør gennemgås grundigt. Det omfatter alt fra håndteringen af receptudskrivning til borgere til behandlingen af unge med misbrugsproblemer.

Hun er dog bekymret for, at regeringen ikke når i mål før om lang tid. Fordi et politisk udspil ikke nødvendigvis af lig med en aftale.

- Mine erfaringer er desværre utroligt dårlige. Vi ventede fire år på at blive indkaldt til forhandlinger om en bandepakke. Der blev fremlagt tre forskellige udspil undervejs, og vi fik konstant at vide, at forhandlingerne var lige på trapperne. I den her sag er der ikke engang fremlagt et udspil endnu. Så min erfaring med bare at vente tålmodigt er relativt dårlig, siger Mai Mercado.

Regeringen har fuldt ud anerkendt problemet, og har sagt, at der kommer et udspil i januar. Er det ikke lidt en storm i et glas vand?

- Jeg mener, at vi burde have startet med bandepakken. 'Morfin-finten' kunne vi have håndteret der og lukket den i fællesskab. Resten kunne vi så have ventet med, indtil et større udspil var klar. Men problemet er simpelthen for vigtigt til at sige, at det kan vente et halvt eller helt år.

Bærer Konservative ikke også en del af ansvaret for, at problemet ikke blev løst i 2018, da Søren Pape Poulsen var justitsminister?

- Jeg mener faktisk ikke, at man kan pålægge en regering fra 2019 ansvaret, da problemet ikke var udbredt dengang. Hvis du ser på tallene, er det først inden for de sidste tre år, at vi virkelig har set en stigning i antallet af misbrugere og en markant indsmugling af opioider.

De seneste års stigning i misbruget hos de unge, får derfor Mai Mercado til at undre sig over, at regeringen endnu ikke har fremlagt et politisk udspil.

- Der sker ingenting, regeringen siger, at den vil handle, men det har den efterhånden sagt længe. Men det her er for vigtigt til, at man bare kan skyde det til hjørne og sige, at det kan vi tage os af om et halvt eller helt år, siger Mai Mercado.

Hos Socialdemokratiet og justitsminister Peter Hummelgaard undrer man sig over kritikken. Fordi man kan konstatere, at der også var omtale af opioidproblemer i Fredericia, da Søren Pape Poulsen var justitsminister.

- Dengang blev der ikke gjort noget som helst. Det agter denne regering til gengæld at gøre. Der er ingen tvivl om, at opioider er farlige, og der er god grund til at være alarmeret over, hvad der foregår på området, lyder det fra Peter Hummelgaard i et skriftligt svar.

Justitsministeren bekræfter også, at regeringen inden længe vil præsentere et udspil. Dog uden at sætte en nærmere dato på.

- Opioider risikerer at ødelægge tilværelsen både for den enkelte unge og for omgivelserne. Derfor arbejder regeringen netop på tiltag, der kan sætte ind over for den bekymrende udvikling, vi ser, skriver Peter Hummelgaard.

De troede, de skulle danne regering og være parlamentarisk grundlag, da stemmerne var talt op på valgaftenen den 1. november sidste år. Men sådan gik det ikke.

Mette Frederiksen tog Socialdemokratiet med ind på midten i en regering med Venstre og Moderaterne, og i stedet fik resten af de rød-grønne centrum-venstre-partier en lang næse.

Men hvordan er tilstanden så hos de forladte partier? Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, kommer her med årsopgørelse over SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet:

Telefonopkaldet er på tilbagegang. Det viser tal fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Fra første halvår 2021 til første halvår af 2022 er det samlede antal talte minutter på det danske telefonnet faldet med knap 10 procent. Samme faldende tendens har mere eller mindre været gældende siden 2005, men blev afbrudt af en markant stigning i corona-årene 2020 og 2021.

Hos Telenor genkender man samme tendens. Teleselskabet har oplevet, at kundernes antal af minutter brugt på telefonopkald er faldet med syv procent om året over de seneste år.

- Talen har generelt i mange, mange år været faldende. Men under corona så vi faktisk, at det hoppede et godt stykke op igen. Derfra er det så begyndt at falde lidt igen. Cirka med samme trend som før, fortæller Jesper Mølbak, der er netværksekspert hos Telenor.

Dermed svarer de danske data godt overens med en række internationale mediers fokus på nye telefonvaner. Blandt andre Washington Post registrerede i efteråret en række nye tendenser i opfattelsen af det klassiske telefonopkald og lavede på den baggrund en række gode råd til en ny form for telefonetikette.

Den gik i høj grad ud på at begrænse mængden af opkald og klare kontakten med beskeder i stedet, hvis det er muligt.

Telenor forventer da også, at taletiden vil fortsætte med at være for nedadgående i de kommende år.

Samtidig stiger brugen af mobildata med omkring 30 procent om året, og Jesper Mølbak kan ikke sige præcis, hvor mange af taleminutterne der er flyttet over på forskellige online opkaldstjenester som for eksempel Messenger og Facetime.

Fortsat klare forcer

Lektor og teknoantropolog ved Aalborg Universitet Mette Simonsen Abildgaard har i en række år forsket i brug af telefonopkald, og hun mener også, at forklaringen på faldet i taletid blandt andet skal findes i de mange andre elektroniske måder at kommunikere på, der er kommet over de seneste årtier.

- Der kommer konkurrenter fra alle sider, kan man sige. Både det mere omfattende i form af for eksempel videoopkald og det mere minimale i form af beskeder. Det gør, at telefonen har været nødt til at finde sig en ny plads i vores hverdag, siger hun.

Hun ser især en tendens hos de yngre generationer til, at telefonopkaldet i mange tilfælde opfattes som besværligt og påtrængende.

Hos Telenor er Jesper Mølbak dog overbevist om, at det gammeldags telefonopkald vil overleve i lang tid endnu. Det har nemlig fortsat nogle klare forcer.

- En af de helt store fordele ved et telenetværk er, at du kan få fat i cirka otte milliarder mennesker i hele verden, fordi alle teleselskaber hænger sammen. Der behøver du ikke at have en bestemt app eller noget som helst, siger Jesper Mølbak.

Med samlet set knap 18 milliarder minutters telefonopkald i Danmark i 2022 bliver der da også trods et fald fortsat sludret lystigt løs med både venner, familie, kolleger og telefonsælgere.

En pige er ved at tabe underkæben, da læreren Lyudmila Shapran fortæller, at den ukrainske chefgeneral Valerii Zaluzhnyi sad på netop hendes plads i klassen i 1980'erne. En af klassekammeraterne er ekstatisk og trækker stolen ud for bedre at kunne se.

- Det er rigtigt. Han sad der bagerst i klassen, forklarer Lyudmila Shapran, der underviste Valerii Zaluzhnyi på skolen i 1980'erne, da Ukraine hørte under Sovjetunionen.

Hun viser Avisen Danmark rundt på skolen i byen Zviahel i det centrale Ukraine, som er blevet kendt som generalens hjemby. På skolen, der minder om en ældre dansk folkeskole, fylder krigen meget. Mange elever har forældre ved fronten, og der hænger billeder af tidligere elever, som har mistet livet ved fronten, på en af gangene.

Valerii Zaluzhnyi gik på skolen i ni år indtil 1989 og bliver set som en levende legende på skolen. En leder for hele Ukraine, som skal føre landet gennem invasionen. Det er ikke kun i Zviahel, at 50-årige Valerii Zaluzhnyi er elsket. Efter invasionen er han blevet et ikon, en helt og et samlingspunkt for mange ukrainere, efter de russiske kampvogne væltede over grænsen sidste år og satte det europæiske kontinent i brand og udfordrede verdensordenen.

- Han var en klog elev, som var en del af drengene, men han var ikke den, der gik forrest. Han var ansvarlig og rolig, forklarer Lyudmila Shapran, der tilføjer, at der var noget specielt ved Valerii Zaluzhnyi, som blev leder af det ukrainske forsvar i 2021.

Lyudmila Shapran forklarer, at det altid lå i kortene, at Valerii Zaluzhnyi skulle i militæret. Zviahel var en militærby med to militærbaser, og mange drømte om en militærkarriere i sovjettiden. Valerii Zaluzhnyi havde også lederegenskaberne, siger hun. På mange måder var han ideel til det job, han i dag bestrider, slår Lyudmila Shapran fast.

Valerii Zaluzhnyis popularitet i Ukraine har nået et punkt, hvor der spekuleres i, om han eventuelt kunne finde på at stille op til præsidentembedet efter krigen og udfordre præsident Volodymyr Zelenskjy. Aleksij Jakubin, der er lektor på Polytechnic Institute i Kyiv, siger, at chefgeneralen er den eneste ukrainer, der kan måle sig med Zelenskyjs popularitet

- Han er vildt populær og kunne måske slå Zelenskij i en valgkamp. Der er så megen tillid til det ukrainske militær, som smitter af på Zaluzhnyi, forklarer Aleksij Jakubin.

En meningsmåling lavet i september af det ukrainske Razumkov Center viser, at 75 procent stoler på landets præsident Volodymyr Zelenskyj. Det er højere end tilliden til nogen anden politiker i Ukraine. Ukraines chefgeneral Valerii Zaluzhnyi er ikke med i målingerne, men Aleksij Jakubin siger, at tilliden til ham er mindst lige så høj. Han peger på, at meningsmålinger altid viser enorm tillid til det ukrainske militær som institution.

- Men vi ved faktisk ikke, om Zaluzhnyi har nogen ambitioner om at blive præsident efter krigen. Vi ved det simpelthen ikke, for han holder sine potentielle ambitioner skjult, siger Aleksij Jakubin og tilføjer, at Valerii Zaluzhnyi sjældent giver interviews.

- Mystikken er noget af det, der gør ham vildt populær, for dermed kan alle se deres egne drømme og visioner i ham, siger Aleksij Jakubin, der dog peger på, at chefgeneralen er kommet i stormvejr i den seneste tid, da den ukrainske sommeroffensiv har haft det svært.

Han red ellers på en bølge sidste år, efter Ukraine fejrede den ene triumf efter den anden. Russerne blev først smidt væk fra det nordlige Kyiv i foråret. Dernæst kom modoffensiven i Kharkiv-regionen og befrielsen af Kherson i Sydukraine, som skabte stor begejstring.

Den fejlslagne modoffensiv i år har dog slukket manges forhåbninger om en hurtig sejr og tester opbakningen til Valerii Zaluzhnyi. Der spekuleres i, at den ukrainske præsident er begyndt at overveje, om han skal udskifte ham med en anden.

På folkeskolen i Zviahel er der stor tiltro til Valerii Zaluzhnyi på trods af den manglende succes på slagmarken i år.

Zhanna Vasianovych, der gik i klasse med Valerii Zaluzhnyi og i dag er geografilærer på skolen, er dog sikker på, at generalen nok skal vende situationen. Han var nemlig en kvik elev, der altid var klar til at tænke ud af boksen på trods af, at han blev fodret med kommunismen under Sovjetunionen og med ideen om Vesten som den store fjende.

- Jeg ved, at han lyttede til BBC radio, som man ellers ikke måtte, siger Zhanna Vasianovych og tilføjer, at Valerii Zaluzhnyi også læste ulovlige bøger i sovjet-tiden.

- Han var altid interesseret i nye ting. Især fagene geografi og historie, siger Zhanna Vasianovych og tilføjer, at han til gengæld ikke fik de bedste karakterer i matematik.

Valerii Zaluzhnyi bliver i dag set af mange som værende en nytænkende general, som har presset på for at komme væk fra de sovjetiske dyder på slagmarken og modernisere den ukrainske hær til Nato-standarder.

Han har trukket store overskrifter i udlandet, hvor han blandt andet har været på forsiden af det amerikanske magasin Time og blevet hyldet af udenlandske militæreksperter.

Zhanna Vasianovych siger, at hun ikke er overrasket over, at han er kommet så langt. Og derfor er hun også sikker på, at Valerii Zaluzhnyi er den rette til at sikre Ukraine sejren.

- Det kan godt være, at det lyder, som om jeg tegner et glansbillede af ham, når jeg siger, at han var klog, fredelig, ihærdig og god, men sådan var han altså. Han fik det aldrig til at handle om sig selv. Han var meget ydmyg, og mange kunne lide ham, siger hun.

I november gav Valerii Zaluzhnyi et opsigtsvækkende interview til mediet The Economist. Chefgeneralen fortalte ærligt, at den ukrainske modoffensiv ikke havde haft den ønskede effekt, og at Ukraine har store problemer mod de russiske forsvarsværker.

- Ligesom i første verdenskrig har vi nået det teknologiske niveau, som placerer os i et dødvande. Der vil højst sandsynligt ikke komme noget dybt og smukt gennembrud, forklarede han og tilføjede, at der er brug for ny teknologi for at komme fremad.

Valerii Zaluzhnyi satte ord på, hvad mange vestlige eksperter allerede havde påpeget, og interviewet var derfor ikke opsigtsvækkende på grund af analysen, men på grund af ærligheden. Lektor Aleksij Jakubin forklarer Avisen Danmark, at der har været rygter om, at Volodymyr Zelenskij er utilfreds over, at Valerii Zaluzhnyi har meldt så stærkt ud. Præsidenten frygter, at det kan få Vesten til at skrue ned for våbenhjælpen og skade landet.

For nylig har Maryana Bezugla, der er parlamentsmedlem og en del af Volodymyr Zelenskyjs parti, været ude og kritisere chefgeneralen. Hun mener, at han ingen plan har for, hvordan krigen skal vindes, og mener, at han så burde gå af. Kritikken er siden taget til.

- Nu er situationen sådan, at hvis den militære ledelse ikke kan fremlægge nogen plan for 2024, og alle deres forslag til en ny mobilisering reduceres til, at der er brug for flere folk uden forslag til ændringer af systemet, så bør en sådan ledelse smutte, sagde Maryana Bezugla, der mener, at Valerii Zaluzhnyi ingen plan har for at vinde krigen.

Aleksij Jakubin siger, at kritikken måske bunder i, at Volodymyr Zelenskyj eller folk omkring ham føler sig truet af chefgeneralens popularitet.

- Der er noget mere uro omkring Valerii Zaluzhnyi lige nu, men vi ved ikke, hvad der sker, siger Aleksij Jakubin, der forklarer, at det kan se værre ud i mediebilledet, end det virkelig er.

- Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske med Zaluzhnyi. Han har stor indflydelse i Ukraine, og han har meget at skulle have sagt, siger Aleksij Jakubin.

Tilbage på Valerii Zaluzhnyis tidligere folkeskole kommer 79-årige Tetiana Shatulska, der var Valerii Zaluzhnyis klasselærer fra 1. til 3. klasse, på besøg for at tale med pressen. Hun kender chefgeneralen bedre end mange andre, da hun boede på den samme vej som Zaluzhnyis forældre og har kendt Valerii Zaluzhnyi, fra han var helt lille til.

- Han har altid læst meget. Altid rigtig meget om verden, siger Tetiana Shatulska, der også peger på, at Valerii Zaluzhnyi var en meget stålsat person, som ville bevise sig selv.

Hun mener, at det vil være en fejl, hvis politikerne vælger at fjerne Valerii Zaluzhnyi.

I stedet drømmer hun om, at Valerii Zaluzhnyi på et tidspunkt bliver præsident. Hun mener, at han kan rydde op i Ukraine efter krigen på samme måde, som han gjorde det i hæren.

- Selvfølgelig vil jeg have ham som præsident. Han har altid følt nødvendigheden af at passe på Ukraine, sit moderland, sit folk, siger hun.

Når vi har skruet op for varmen eller tændt lyset derhjemme, så kan vi uforvarende have været med til at sende penge i den russiske statskasse.

Biogas udgør nemlig en del af den danske energiforsyning, og nu viser det sig, at virksomheden Bioman ApS har importeret flere tusinde tons såkaldt ”soapstock”, som er et vegetabilsk olieprodukt til biogasproduktionen, fra Rusland.

Det kan Radio4 afsløre på baggrund af importdata fra Danmarks Statistik, oplysninger fra de russiske toldmyndigheder, offentligt tilgængeligt skibsdata og en kilde i det lettiske firma, OVI, som organiserer transporten fra Rusland.

Bioman ejes af biogasimperiet Bigadan, der ifølge en opgørelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udgivet forrige år modtog statsstøtte til flere af sine produktionsanlæg.

Kort efter den russiske invasion af Ukraine hævdede brancheorganisationen Biogas Danmark ellers, at danskproducereret biogas kunne sikre, at penge blev i Danmark ”i stedet for at lande i Putins krigskasse”.

De importdata, som Radio4 har gennemgået, viser helt modsat, at der i alt er importeret ”soapstock” fra Rusland til Danmark for 23 millioner kroner siden den russiske invasion af Ukraine sidste år; 4,5 mio. kr. i 2022 og 18,7 mio. kr. i de første ti måneder af 2023.

De nye oplysninger møder kritik.

- Vi er indirekte med til at sikre Rusland midler til at fortsætte deres aggressionskrig igennem salg af produkter til den danske biogasindustri, siger Michael Aastrup Jensen (V), formand for Udenrigspolitisk Nævn.

Han fremhæver, at dansk import fra Rusland sender “essentiel” udenlandsk valuta ind i det russiske system og dermed bidrager til at udvande effekten af de vestlige sanktioner imod landet.

Bioman ApS har ikke ønsket at stille op til et interview, men erkender i et skriftligt svar til Radio4, at importen har fundet sted og kalder det “en beklagelig fejl”.

- Set i bagklogskabens lys burde vi have stoppet importen, da krigen brød ud i februar 2022. Da der er tale om en meget lille mængde har vi desværre ikke været tilstrækkelig opmærksomme på, at den del af vores biomasse kom fra Rusland, skriver Henrik Laursen, administrerende direktør i Bioman ApS i en mail til Radio4.

Bioman ApS oplyser, at de ikke længere importere russisk ”soapstock”. Den sidste sending fra Rusland er ifølge virksomheden ankommet i september.

- Vi har ingen ønsker om at importere råvarer fra Rusland og har derfor også gennemgået alle vores importaftaler, så vi har dokumentation for, at ingen af vores råvarer længere stammer fra Rusland, forklarer Henrik Laursen.

Henrik Høegh, formanden for Biogas Danmark, kalder importen for “uacceptabel":

- Vi har indskærpet over for vores medlemmer, at det ikke er en måde, som vi arbejder på i den danske biogasbranche.

Biogasbranchen modtager årligt et milliardtilskud fra staten, men Bigadan-imperiet har ikke ønsket at svare på, hvorvidt den russiske “soapstock” er omdannet til biogas med støtte fra den danske stat.