Kulde fra Arktis strømmer de næste dage ned over Danmark og sender temperaturen helt ned på 17 graders frost om natten.

Sådan lyder det fredag eftermiddag fra vagtchef Lars Henriksen, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det er virkelig nogle iskolde nætter, vi har i vente de næste dage, siger Lars Henriksen.

De næste par dage bliver såkaldte isdøgn, hvor temperaturen ikke når op over frysepunktet.

I dagtimerne vil temperaturen mange steder ligge mellem 3 og 9 graders frost, og om natten kommer temperaturen endnu længere ned.

- Natten til lørdag forventer vi ned til 15 graders frost, og natten til søndag kan vi komme ned på 17 graders frost. Lokalt måske endnu koldere, siger Lars Henriksen.

Det er den centrale og nordlige del af Jylland samt Nordsjælland, der får de laveste temperaturer.

- Det er her, der kommer mindst vind, og samtidig er det her, der ligger sne efter de seneste dages snefald.

- Kombineret med den her arktiske luft over os gør det, at vi kan havne på de her - efter danske forhold - voldsomme kuldegrader.

Når vi når ned på et tocifret antal frostgrader, aftager virkningen af salt på vejene, forklarer meteorologen.

Det betyder, at vi skal være yderst forsigtige, når vi sætter os i bilerne de næste dage.

Samtidig er det ifølge meteorologen en god idé at sikre huset og sommerhuset mod risikoen for frostsprængte vandrør.

Den massive kulde ser dog ikke ud til at vare ved.

- I næste uge ser det ud som om, at det gradvist bliver lunere.

- Det er ikke fordi, det lige pludselig kommer til at tø. Det vil stadig være med frost flere steder.

- Så den sne, der ligger, vil nok også overleve et godt stykke tid, måske til næste weekend, forudser Lars Henriksen.

/ritzau/

I løbet af interviewets første time har han fortalt, hvordan han har stiftet bekendtskab med nogle af de hårdeste narkokriminelle i Danmark. Hvordan han har set sin ven blive trampet i hovedet midt på en parkeringsplads. Og hvordan han i løbet af et år har hjulpet til med at tjene millioner af kroner på salg af narkotika på Fyn. Men det er først nu, at stemmen knækker.

Det er ikke tankerne om livet i det kriminelle miljø, der gør det svært at tale videre, men derimod tankerne om vejen ud af det. En vej, der var tæt på at koste ham livet.

- Det er ikke velset at ville ud af miljøet, og da jeg først havde gjort det klart, at det var min intention, gik det helt galt. De andre skulle markere sig. Jeg blev kidnappet, jeg fik en kniv stukket i lysken, og jeg er sikker på, at var jeg ikke blevet anholdt nogle måneder senere, så havde jeg ikke været her i dag, fortæller 24-årige Martin, som af hensyn til sin sikkerhed har fået et dæknavn i denne artikel.

Og han er ikke alene om at mærke konsekvenserne af den narkotika, der flyder ind over de danske grænser.

Hvert år mister flere hundrede danskere livet til stofferne, og i 2018 estimerede den tidligere socialoverlæge Peter Ege, at der på et år blev brugt mellem tre og fire milliarder på politiets, toldens, og fængslernes narkotikaindsats, imens der blev brugt en milliard på misbrugsbehandling.

Ser man på de enkelte sager og på den viden, man i dag har om narkoens rejse igennem Europa, står det klart, at en stor del af den narkotika, vi ser i Danmark, kommer fra Holland.

For Martin startede det med situationer, som mange nok har fundet sig selv i. Han begyndte at ryge lidt hash med sine kammerater i hjembyen på Fyn, men lige så stille begyndte der at komme hårdere ting på bordet.

- Nogle folk sad en aften og tog amfetamin til en fest, og da jeg så, hvor høje de blev af det, skulle jeg også prøve. Så kørte det ligesom derfra, og på et tidspunkt begyndte jeg at lege med tanken om, om man måske også kunne tjene nogle penge på det, fortæller han.

Og det kan man. Hvert år beslaglægger politiet flere hundrede kilo amfetamin og kokain, men det er langt fra det hele, der bliver fanget.

- Det er umuligt at give et præcist svar på, hvor stor en andel af de illegale rusmidler der bliver beslaglagt, men skønnet er fem til ti procent, og det lyder ikke urimeligt, hvis man spørger mig, lyder det fra lektor Thomas Friis Søgaard fra Psykologisk Institut, Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

En stor del af den narkotika, der omtales i de store sager, bliver aldrig fundet. Her er mængdeangivelserne i stedet baseret på vidneforklaringer, beskeder mellem de kriminelle og lignende.

En dag sluttede det hele brat for Martin. Politiet stoppede ham og sigtede ham for forbrydelser, der endte med at koste ham et år bag tremmer.

- Det blev min redning. Det kan lyde underligt, men fængslet blev min vej ud, og derinde mødte jeg en person fra Kriminalforsorgen, der troede på mig, når jeg sagde, at jeg ønskede et normalt liv. Han hjalp mig med at skifte identitet, og jeg har ikke set mig tilbage siden, forklarer han.

Men mange sidder fast i kriminaliteten, og omkring grænsen til Tyskland ser man ofte sager, der ender ud i fængselsstraffe på op til 16 år. De seneste år er en række unge sønderjyder fra en enkelt sag blevet idømt fængsel i samlet 125 år for gennem en periode på fire år at smugle narkotika fra Holland til Danmark.

- Indsatsen koster sindssygt mange penge. Det er en type af kriminalitet, som straffes helt exceptionelt hårdt. Mange sidder inde virkelig længe, og fængselspladser er dyre, forklarer lektor Thomas Friis Søgaard.

Martins historie fra en side af samfundet, de færreste af os ser, og meget mere vil vi i den kommende tid dykke dybere ned i, når vi tager dig med på narkoens rejse fra Holland til Danmark.

Hos Falck har man de seneste par dage oplevet en ekstrem travlhed, der har efterladt mange medarbejdere med meget få timers søvn.

- Nu har jeg haft dette arbejde i snart otte år, og jeg har ikke oplevet noget i den grad før. Jeg vil kalde det spektakulært, det har det absolut været, fortæller Robin Hinrichsen, driftsleder hos Falck, fredag eftermiddag.

Og selvom Robin Hinrichsen og kollegerne havde forberedt sig på vildt vejr, kom omfanget alligevel bag på dem.

- Man kan roligt sige, at vi er blevet overrasket over den aktivitet, vi har set, siger han og tilføjer:

- Vi forbereder os selvfølgelig på, når der kommer varsling om snestorm. Men vi er lige som mange andre danskere i især Nord- og Østjylland blevet overrasket over alle de opgaver, der er kommet på så relativt kort tid.

Falck oplyser til Avisen Danmark, at de ikke regner med at kunne blive færdige med oprydningsarbejdet efter det voldsomme vejr før slutningen af weekenden.

- Lige nu har vi stadig rigtig travlt. Vi har supertravlt, fortæller Robin Hinrichsen og tilføjer:

- Hele den her weekend kommer til at gå med oprydning. Vi bliver ikke færdige i dag, og jeg tror heller ikke på, at vi bliver færdige i morgen. Vi har en forhåbning om, at vi søndag kan blive færdige og klar til en ny uge. Men det har lange udsigter lige nu, fortæller Robin Hinrichsen fredag middag.

Alene fra fredag morgen til omkring middagstid havde cirka 150 danskere ringet til Falck om hjælp.

- Vi har mange, der ringer til os. Mange af dem for at forhøre sig til de opgaver, de har bestilt de sidste par dage. Og så har vi også mange, der ringer ind, hvor der er sket uheld på grund af glatføre.

- Så har vi haft en del starthjælp her til morgen på grund af den hårde frost, der har været natten mellem torsdag og fredag.

Falck oplyser ligeledes til Avisen Danmark, at der fredag omkring middagstid stadig var cirka 200 køretøjer rundt om i landet, som stadig venter på hjælp til at komme fri eller blive hjulpet væk.

- Det er primært i Østjylland. Mange af dem er forladt nu, og venter blot på at blive hentet, siger Robin Hinrichsen og tilføjer:

- Der er mange steder, hvor vi ikke kan komme frem. Der er flere steder, hvor vejene er blevet ryddet nu, hvor vi kan komme ud og kigge til de biler, vi ikke tidligere kunne komme til, for at se om vi kan begynde at trække i dem. Men der er også stadigvæk mange steder, vi ikke kan komme frem.

- Jeg har altid været god til at stoppe med at arbejde, hvis jeg ikke gad mere. Det er sjældent, jeg er gået fra kontoret senere end klokken 16.

Sådan beskriver 51-årige Brian Sørensen, stifter af energiproducenten Cult og PadelPadel, sit arbejdsliv.

Et arbejdsliv, der langtfra afspejler den forestilling, som han mener, mange har om iværksætteres vej til succes.

- Der er opstået en fortælling om, at du skal arbejde solen sort for at få succes, men det har jeg aldrig gjort. Jeg har fulgt mine drenge i skole hver dag, til de gik i 5. klasse, og jeg er kun gået glip af én af deres fodboldkampe på syv år, fortæller manden, der blev millionær, da han i 2018 solgte Cult for 350 millioner kroner.

Men hvordan kan det lade sig gøre at skabe en trecifret millionforretning uden at gå på kompromis med sin frihed?

Det spørgsmål vender vi tilbage til. Først spoler vi tilbage til før Cults storhedstid.

En helt bestemt oplevelse kickstartede drømmen om at blive selvstændig.

Da Brian Sørensen var 14 år, arbejdede han i et supermarked. En dag overværede han, hvordan chefen overfusede en kollega med tilråb og skældud.

- Jeg tænkte bare: "Sådan her vil jeg ikke leve mit liv." Det var nok startskuddet til at blive selvstændig.

Sideløbende med handelsskolen begyndte Brian Sørensen at arrangere fester og koncerter i Ridehuset og på lokale diskoteker i Aarhus under sit eget brand. Han drømte om at eje sit eget diskotek, og en dag fik han chancen.

I 90'erne slog han pjalterne sammen med diskotekskæden Crazy Daisy og lejede sig ind på den gamle storebæltsfærge M/F Broen, som han omdannede til diskotek.

Det blev en succes, men Brian Sørensen observerede samtidig et problem; de fleste gæster gik kold før klokken 4 om morgenen, og det kostede på omsætningen.

Derfor opfandt han energidrikken Cult i 1998. Drikken blev enormt populær, men det krævede et langt tilløb.

Det første regnskabsår havde virksomheden et underskud på næsten seks millioner kroner før skat.

- Det tog syv år at tjene pengene ind igen. Der var flere gange, hvor vores bank og den ene hovedinvestor syntes, vi burde lukke. De mente, der var for meget arbejde i det i forhold til, hvad vi tjente.

Men Brian Sørensen holdt stædigt ved. Han har altid troet på sætningen: "Hvis du elsker det, du laver, så skal pengene nok komme."

- Jeg mente, det var et spørgsmål om tid, før danskerne tog Cult til sig. Og det holdt ved, siger han med et smil.

Undervejs fandt Cult-stifteren ud af, at han ikke var god til at være chef.

Han var god til at være kreativ og finde på ideer til produkter og markedsføring, men han egnede sig ikke til at sidde bag et skrivebord i mange timer.

Erfaringen var en åbenbaring for ham, og han trådte derfor af som direktør i 2005.

- At ansætte en anden direktør er det bedste, jeg nogensinde har gjort for Cult og for mig selv. Jeg lærte, at det ikke er selvskrevet, at man er god til at være direktør, bare fordi man starter en virksomhed.

Selvom der med Cults fødsel var travle perioder, blev det aldrig til sene arbejdsnætter for stifteren. Efter at have overladt det praktiske ansvar til en direktør var han stort set ikke på kontoret i 6 år.

- Jeg skal ikke sige, hvad der er rigtig og forkert. Min svigerfar har for eksempel rundet 80 år og elsker at arbejde meget. Men for mig handler det om helheden, og jeg har aldrig ønsket at føle mig begrænset til at være på kontoret. Efter mine sønner startede i skole, har jeg sjældent tilbragt mere end 30 timer på kontoret om ugen, fortæller han.

Brian Sørensen solgte Cult i 2018 for 350 millioner kroner til Royal Unibrew.

Det klækkelige beløb betød egentlig, at millionæren aldrig mere behøvede at løfte en finger. Men født med krudt i røven og en ustandselig tankestrøm af kreative idéer, kastede han sig snart over noget nyt.

Således grundlagde han i 2020 sit seneste kærlighedsprojekt; virksomheden PadelPadel, der i dag har et padelcenter i Danmarks fire største byer.

Brian Sørensen holder til i PadelPadel i Aarhus Nord, men selvom det store kontor med brede vinduespartier på første sal ikke mangler noget, tilbringer ejeren ikke mange timer bag skrivebordet.

Han lærte nemlig noget afgørende af sin tid i Cult.

Det bringer os tilbage til spørgsmålet: Hvordan kan det lade sig gøre at skabe en trecifret millionforretning uden at gå på kompromis med sin frihed?

For Brian Sørensen har svaret været at uddelegere ansvaret til dygtige folk, så han selv har kunne fokusere al sin tid på netop det, han gør bedst: At skabe produkterne og markedsføre dem.

Han indsatte derfor hurtigt en kompetent direktør, som kunne varetage PadelPadel og alt det administrative, så Brian Sørensen kunne fokusere på at være den kreative hjernedel uden for kontoret.

- Lige nu står jeg for at finde sponsorer og sikre mig, at det koncept, jeg har tænkt for virksomheden, bliver overholdt; et enkelt koncept med lækre omgivelser og gæsten i fokus.

For Brian Sørensen er padelvirksomheden en perfekt kombination af arbejde, træning og familietid.

Han har sammen med sin hustru, Benedikte Koed-Jørgensen, tvillingerne, Christian og Frederik Koed- Sørensen på 16 år. Sønnerne går i 10. klasse på Elite Sports Akademi Aarhus, ESAA, og træner hver dag padel i Aarhus Nord, mens hustruen, som er selvstændig traumeterapeut, har sit kontor i bygningen.

- PadelPadel bringer mig ekstremt meget glæde, og så er det fedt, at resten af min familie også er blevet bidt af sporten. Det er det perfekte forretningseventyr, for det er både noget, vi lever af, og så er det noget, vi nyder at lave.

Den driftige iværksætter har derfor ingen planer om at kaste sig over et nyt projekt i nærmeste fremtid.

- Mit hjerte er i padel, så alle mine tanker og al min kreativitet ligger her. Det kribler ikke i mine fingre efter noget nyt, siger han og tilføjer efter en tænkepause:

- Men det er ikke sikkert, hvis du møder mig om fem år, at svaret er det samme.

Danmark er lige nu begravet under en dynge af sne, hvis lige ikke er set i de seneste 13 år. Det skyldes den snestorm, som i 34 timer føg gennem landet tidligere på ugen. Sneen giver fortsat store problemer på blandt andet de danske motorveje - men for eksempel ikke i Esbjerg og omegn.

Området har ikke fået så meget som et snefnug. Samtidig har togpassagerer kunnet køre igennem et snedækket Kolding, der er gået over i regn og gråvejr længere vestpå.

Og det er der ifølge DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, en naturlig forklaring på.

- Der faldt for det første ikke så meget nedbør i Esbjerg Kommune (9,2 mm i gennemsnit), og nedbøren faldt i den periode, hvor temperaturen var pænt over 0 grader, hvorfor den faldt som regn, siger Mikael Scharling, der er klimatolog hos DMI.

Men der er også en mere generel forklaring på, hvorfor Esbjerg og omegn er gået fri af det massive snevejr og den medfølgende snestorm - nemlig et lavtryk fra vest.

- Når det sner i Danmark, er det ofte i forbindelse med lavtrykspassager fra vest, og her ligger temperaturen tit tæt på frysepunktet. Det betyder, at lufttemperaturen kan være over nul grader, når fronten rammer de danske kyster som for eksempel Esbjerg, og nedbøren falder som regn. Længere inde i landet falder temperaturen, og nedbøren går over i sne, siger Mikael Scharling.

Ifølge officielle målinger fra DMI har snestormen siden tirsdag givet op til en halv meter sne flere steder. Den dybeste sne blev målt nordøst for Randers ved byen Hald.

Ugens voldsomme vejr har givet udfordrende forhold for trafikanter i store dele af landet, og frostvejret fortsætter med bidende kulde de næste dage.

De glatte veje har flere steder fået biler og lastbiler til at skøjte rundt, og billederne får nu flere aktører til at råbe op.

Alt for mange skifter ikke til vinterdæk, men kører stadig rundt på sommerdæk, og der er derfor brug for et lovkrav, mener de.

En af dem er Gitte Seeberg, der er direktør for Autobranchen Danmark.

- Selvfølgelig er der også nogle, der kommer galt afsted med vinterdæk på. Men sandsynligheden for at komme galt afsted med sommerdæk (under forhold som nu, red.) er væsentligt større.

- Derfor burde det være obligatorisk - ligesom i vores nabolande, siger hun.

I Danmark er der ikke et lovkrav om, at man skal køre med vinterdæk, men det er der i flere af vores nabolande - for eksempel Tyskland og Sverige.

Et argument imod et lovkrav er, at vinterdæk kan give længere bremselængde for personbiler, der ikke kører på snevejr, men på tør eller våd vej.

Den kan blive op mod 30 procent længere end ved almindelige dæk, skrev Færdselsstyrelsen sidste år, og samme mekanisme gælder tungere trafik.

Styrelsen følger udviklingen på området, men der er ikke "overvejelser om at indføre lovkrav om brugen af vinterdæk til lastbiler og busser", lød det.

Det er dog ikke noget, som FDM kan genkende i de test, som organisationen, der varetager bilisternes interesser, laver.

Ifølge FDM er gode vinterdæk og de nyeste typer af helårsdæk gode til at bremse på tør og våd vej og giver ikke ringere trafiksikkerhed.

Organisationen vil have et lovkrav om vinterdæk, når der er vinterføre - frost, sne og is på vejene - i en del af året.

Hos nogle af dem, der bruger rigtig meget tid på vejene - de danske vognmænd - vil man dog ikke have et lovkrav, men hellere bedre snerydning.

Ifølge Ove Holm, der er underdirektør i DTL Danske Vognmænd, er det dyrt for vognmændene at skifte dæk, og så kan det give dårligere sikkerhed.

- I visse situationer kan man komme til at køre på vinterdæk på nogle tidspunkter, hvor det giver en ringere trafiksikkerhed, fordi det måske bare er vådt og ikke sne, siger han.

Ifølge landets transportminister, Thomas Danielsen (V), er det vigtigt, at man kører efter forholdene og det udstyr, man har.

Han mener, at det er meget svært at lave generel lovgivning, der kan tage højde for en situation, hvor der er store vejrskifte på én dag, som vi oplevede i ugens løb.

- Heldigvis er det meget sjældent, at vi har så store snestorme i Danmark, og det er en anledning til at se på, om vi har de regler og rammer, der er brug for.

- Det drøfter jeg gerne med branchen og ordførerne, siger han i en skriftlig kommentar.

Han vil drøfte mulige tiltag med blandt andet Færdselssikkerhedskommissionen, der kommer med forslag til initiativer, som kan nedbringe antallet af trafikulykker.

Den består af politikere og interessenter i og omkring autobranchen.

Formanden er folketingsmedlem Niels Flemming Hansen fra De Konservative. Han vil nu sætte gang i en undersøgelse af, hvad der er op og ned i debatten.

- Når vi har det på plads, synes jeg, at vi har et grundlag til at lægge os fast på en holdning, og hvor vi skal hen, siger han.

Han peger på, at mange forskellige aktører deltager i kommissionens arbejde - fra vognmændene selv, til politiet og politikerne.

- Så der er basis for at lave et ordentligt vidensbaseret arbejde i stedet for ad hoc-lovgivning, siger Niels Flemming Hansen. /ritzau/