- Så skete det igen.

- Mette Frederiksen (S) talte usandt i folketingssalen.

Sådan lyder det i en video på Facebook 23. januar af Pernille Vermund, der er ældreordfører i Liberal Alliance.

De ord har fået Socialdemokratiet op i det røde felt, og nu flyver beskyldningerne frem og tilbage mellem de to store partier i Folketinget.

Konflikten bunder i, at Mette Frederiksen forsøgte at optegne forskellene mellem LA’s og Socialdemokratiets ældrepolitik i en partilederdebat mod Alex Vanopslagh (LA).

Men den udlægning er Pernille Vermund langt fra enig i.

- Så kære Mette Frederiksen, hvis du lader være med at lyve om Liberal Alliances politik, så skal vi nok lade være med at fortælle sandheden om Socialdemokratiets, lyder det fra Pernille Vermund i videoen.

Kontroversen bunder først og fremmest i økonomi.

Liberal Alliance har fremlagt en 2035-plan, hvor der skal investeres flere penge i det offentlige, når der kommer flere ældre. Det hedder at følge det demografiske træk.

Men udover det, så vil Liberal Alliance have nulvækst i det offentlige forbrug, spare 10 procent i ”produktionsforbedringer” samt tilbagerulle Mette Frederiksens stigninger i det offentlige forbrug.

Ifølge en beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, vil det betyde offentlige nedskæringer på knap 20 milliarder kroner og ca. 95.000 færre offentligt ansatte.

- Liberal Alliance går i flæsket på os, men de forsøger samtidig at blæse og have mel i munden. Man kan ikke på den ene side hævde, at man vil have nulvækst og nedskæringer i kommunernes økonomi, og på den anden side hævde, at man vil forbedre ældreplejen, siger Rasmus Stoklund.

Ikke overraskende er Pernille Vermund ikke helt enig i kritikken fra Socialdemokratiet.

- Det ville klæde Socialdemokratiet at holde sig til at tale om sin egen politik, i stedet for at udlægge andres politik med mildest talt usandheder eller i værste fald decideret løgne, siger Pernille Vermund.

Er det ikke et problem, at det offentlige forbrug ikke må stige, når der kommer flere ældre?

- Nej, det er det ikke. Det offentlige budget er på mere end 1100 milliarder. Vi siger, at vi vil følge det demografiske træk, så når der kommer flere ældre, så skal der flere penge til. Så er der andre områder i det offentlige, hvor vi mener, at midlerne kan bruges bedre, eller hvor der direkte bør spares.

AE-rådet har beregnet, at jeres plan vil medføre nedskæringer på næsten 20 milliarder kroner og reducere antallet af offentligt ansatte med cirka 95.000. Er det ikke urealistisk at tro, at det ikke vil påvirke velfærden?

- Hvis man ikke prioriterer, hvor der skal spares, så er det urealistisk at tro. Men der er 800.000 offentligt ansatte, og vi har lige rundet 100.000 administrative, der er jo helt sindssygt, siger Vermund og forsætter:

- Så har vi en prioritering i forhold til ønsket om en bedre kernevelfærd, og der har vi afsat flere penge til de ældre. Det betyder, at når vi sparer på kommunikationsmedarbejdere eller administrativt ansatte i staten, regionerne eller kommunerne, så vil en del af de penge gå direkte til ældreområdet, lyder det fra Pernille Vermund.

Hos Socialdemokratiet fastholder man kritikken af Liberal Alliance.

For ifølge politisk ordfører Rasmus Stoklund, er det urealistisk at tro, at knap 100.000 færre offentligt ansatte ikke vil medføre dårligere velfærd.

- Det er lidt for smart, at de på den ene side ønsker nulvækst og planlægger at skære procenter af kommunernes økonomi hvert eneste år i 10 år, og på den anden side forsøger at fremstille det som om, de vil prioritere bedre ældrepleje. De to ting hænger ikke logisk sammen, siger Rasmus Stoklund.

Liberal Alliance vil ikke skære i antallet af SOSU’er i ældreplejen, men snarere i antallet af kommunikationsmedarbejdere eller administrativt ansatte. Kan de ikke have en pointe i, at bare fordi man skærer i de offentlige udgifter, betyder det ikke fyringer i ældreplejen?

- Det er helt fint at fokusere på, om der er områder, hvor administrationslag eller kommunikationsafdelinger er blevet for store. Men det er kun en lille del af konsekvenserne, som Liberal Alliances økonomiske plan vil medføre. Der er trods alt ikke 95.000 kommunikationsmedarbejdere, som bare kan skæres væk uden videre, siger Stoklund og forsætter:

- Når der er tale om så stort et antal af offentligt ansatte, er det uundgåeligt, at nogle af dem arbejder med ældrepleje. Medmindre man specifikt siger, at det kun er pædagoger, skolelærere og politibetjente, der skal være færre af.

Der er mange offentligt ansatte, der ikke er skolelærere og politibetjente, men som sidder i administrative stillinger. Tror du ikke, man kunne finde en del nedskæringer her, uden at det ville kunne mærkes på kernevelfærden?

- Jeg tror, at man skal tænke sig godt om. Fordi 95.000 offentligt ansatte er unægteligt mange. Man kan ikke både drive et velfærdssamfund med alt, hvad det indebærer, fra politi, skoler og daginstitutioner til ældrepleje, og samtidig skære så mange mennesker væk. Det er trods alt dem, der er flest af.

Sydjylland: I Danmark er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Alligevel sidder indsatte uden dom under strenge og isolationslignende forhold med ingen eller stærkt begrænset kontakt til omverdenen, og det betyder, at risikoen for selvmord blandt varetægtsfanger er langt højere end hos de øvrige indsatte.

Det høres også tydeligt på arrestanterne.

- Det har været et utroligt hårdt år. En af os har taget livet af sig selv, og min søn har mistet alt, siden han blev anholdt sammen med mig. Jeg er flyttet fra det ene fængsel til det andet. Jeg er helt færdig.

Sådan lød det under et nyligt retsmøde ved retten i Sønderborg fra en 53-årig hollænder, der sammen med fem andre er tiltalt for medvirken til indsmugling af 130 kilo amfetamin fra Holland til Danmark.

De nægter sig alle skyldige, men har siddet varetægtsfængslet siden januar sidste år. Dengang var der syv sigtede.

Efter sagens første retsmøde bekræftede Syd- og Sønderjyllands Politi, at en person siden anholdelsen er afgået ved døden, og at dette er sket under hans varetægtsfængsling. Herudover havde man ikke yderligere kommentarer.

I retten blev det oplyst af både advokater og af den tiltalte, der afgav forklaring, at dødsårsagen var selvmord. JydskeVestkysten vil under normale omstændigheder ikke omtale selvmord, men da det i dette tilfælde er sket under en varetægtsfængsling, vurderer avisen, at det bør omtales.

Hos Kriminalforsorgen ønsker man ikke at kommentere den konkrete sag, men det understreges, at alle tilfælde af dødsfald i Kriminalforsorgens institutioner indberettes til politiet med henblik på eventuelle videre undersøgelser.

JydskeVestkysten har i forbindelse med kontakten med Kriminalforsorgen søgt aktindigt i det samlede antal selvmord i danske fængsler de seneste fem år samt antallet, der er sket under varetægtsfængsling.

Ud fra denne viser det sig, at knap 80 procent af alle selvmord i danske fængsler sker blandt fanger uden dom. I 2019 og 2022 skete alle tilfælde af selvmord blandt varetægtsfængslede, mens der i 2023 var et enkelt, der skete blandt afsonere.

På fem år er der sket 23 selvmord blandt afsonere, de 18 var i varetægtsfængsling. På nær et tilfælde er det kun sket i coronatiden.

Under coronapandemien i 2020 og 2021 var eksempelvis omgang med andre fanger og besøg fra pårørende begrænset for alle indsatte. I disse år skete cirka havdelen af selvmordene blandt varetægtsfængslede.

JydskeVestkysten har tidligere kunnet berette om, hvordan vi i Danmark varetægtsfængsler i stor stil sammenlignet med vores nabolande, og at netop varetægtsfængslinger foregår under markant strengere vilkår end almindelig afsoning.

- Den type fængsling giver forhøjet risiko for at få angst, depression og andre psykiske skadevirkninger. I værste fald kan man også få en psykose. Der er endda studier, der tyder på, at man kan påvirkes rent fysisk i form af eksempelvis søvnløshed og mavesmerter. Forholdene under varetægtsfængsling kan have en dramatisk påvirkning på folk i nogle tilfælde, lød det dengang fra en af forfatterne bag bogen "Varetægtsfængsling: Danmarks hårdeste straf" Peter Scharff Smith.

I løbet af de sidste fem år er længden på varetægtsfængslinger i Danmark steget med næsten 80 procent. Blandt andet dette, samt det faktum at mange varetægtsfængslede sidder isoleret 23 timer i døgnet, er baggrunden for, at FN's Torturkomité for nyligt rettede kritik mod Danmark.

Hos Kriminalforsorgen er de indsattes mentale helbred et område, man har fokus på. Adspurgt, hvad man gør for at undgå selvmord iblandt de indsatte, lyder svaret fra Kriminalforsorgen:

- Vores arresthuse og fængsler følger en fast modtagelsesprocedure ved modtagelsen af nye varetægtsarrestanter og afsonere. Som led i modtagelsesproceduren laves blandt andet en afdækning af den indsattes psykiske forhold. Afdækningen tager udgangspunkt i et spørgeskema, og der spørges blandt andet ind til eventuel selvskadende adfærd og selvmordsadfærd.

- Formålet er at afdække den indsattes mentale tilstand og vurdere, om der skal henvises til læge, psykiater eller andre specialister samt at forebygge selvmord. Sådanne vurderinger foretages desuden løbende af kriminalforsorgens personale, som på grunduddannelsen blandt andet trænes i at håndtere indsatte med diverse psykiske problematikker.

- Kriminalforsorgens personale kan ved risiko for selvskade gøre brug af blandt andet observationscelle for at forhindre, at den indsatte gør skade på sig selv, afsluttes svaret.

Avisen følger sagen om de 130 kilo amfetamin, som vil fortsætte hen over de kommende uger.

Nordfyn: Tilbage i august 2023 kunne Fyens Stiftstidende skrive, hvordan et lille barn blev fjernet fra sin plejefamilie ved det, der kaldes et "clean cut".

Et clean cut betyder, at et barn med kort varsel fjernes fra sin plejefamilie, uden at der er tid til at sige farvel. Den handling fik dengang Plejefamiliernes Landsforening til at boykotte Nordfyns Kommune - og det er kommunen stadig.

Dengang kaldte formand for Plejefamiliernes Landsforening, Inge Neander, kommunen for "virkelig uordentlige", og at situationen var "helt ekstrem".

Men på kommunekontoret i Otterup har man nok ikke set sagen på samme måde. Her serverede en leder nemlig morgenmad og kage for alle i afdelingen i en slags fejring, fortællere medarbejdere.

Fyens Stiftstidende har talt med syv tidligere socialrådgivere fra Nordfyn Kommunes Børn og Ungeafdeling, der mod at være anonyme vil fortælle om forholdene i afdelingen. Både inden for den nærmeste fortid samt for flere år tilbage.

- Første gang, der blev lavet clean cut, inviterede hun hele afdelingen på morgenmad og kage, fordi hun syntes, det skulle fejres, at man "var rykket sammen i bussen og havde handlet korrekt", som hun udtrykte det, fortæller én af de anonyme rådgivere.

- Der er ikke blevet fulgt op på, om det barn har det godt. Plejefamilien er heller ikke blevet hjulpet, siger en anden af rådgiverne.

Denne udmelding bekræfter Inge Neander.

Rådgiverne har ligeledes kendskab til, at der op til clean cut ikke havde været nogen varsling af plejefamilien om, at deres pleje af barnet ikke skulle være tilstrækkelig. Dette bekræfter Neander ligeledes.

Lederen skulle ligeledes have den anskuelse, at hvis man ikke hørte fra en familie i tre måneder, så skulle der ikke være noget at være bekymret for, og man kunne derfor sagtens lukke sagen uden videre opfølgning.

Dette afvises af lederen i et skriftligt svar.

Hos Plejefamiliernes Landsforening er formand Inge Neander meget chokeret over at få denne fortælling læst op.

- Jeg er rystet over at høre, at den handling, de lavede i august, blev fejret som en fødselsdag på kommunen. Det er simpelthen ikke i orden. Jeg har fuldstændig tabt kæben her. Det, der er gjort, er så grimt. Det er gjort med lederen og en vikar, der har været inde til lejligheden, siger Inge Neander, der også fortæller, at hun har kendskab til, at det pågældende barn, der på daværende tidspunkt var 19 måneder gammelt, ikke har fået det bedre af at komme i en ny plejefamilie.

Inge Neander har indgående kendskab til sagen om det 19 måneder gamle barn, og at det fejres med kage har hun denne kommentar til:

- Jeg synes simpelthen, at de skulle fyres hele bundtet, mand. Det mener jeg virkelig, siger hun og mindes, da Inger Støjberg gav kage, da stramning nummer 50 blev vedtaget på udlændinge området.

Direktør Karsten Poulsen og chef Jesper Due Pedersen i Nordfyn Kommunes Børn og Ungeafdeling er den pågældende leders chefer og er de overordnede ansvarlige i kommunen, og dem har Inge Neander ikke meget til overs for.

- Det her er jo langt værre. Det er et menneske, der er i deres varetægt stadigvæk. Der er ikke nogen refleksion, når vi snakker med Jesper og Karsten (Due Pedersen og Poulsen, red.). Vi var til møde med dem om det her clean cut, hvor vi sagde til dem: "I ændrer ikke farve. Kan I slet ikke se, at I har handlet forkert?", siger Neander.

Ifølge hende har Jesper Due Pedersen og Karsten Poulsen under mødet udtrykt, at der er ting i sagen, som formanden for landsforeningen ikke ved noget om, og som de ikke kan informere om, da de har tavshedspligt.

Derfor vil de ifølge hende stå fast på, at plejemor og- far har ydet omsorgssvigt.

- Dem, der har ydet omsorgssvigt på det her barn, det er dem, der spiser kage i den afdeling, siger hun.

Plejefamilien var ikke på forhånd varslet om, at deres indsats ikke var tilfredsstillende. De havde derimod efterlyst indsatser fra Nordfyns Kommune for at hjælpe barnet yderligere, da barnet har nogle udfordringer, der kræver hjælp. Den hjælp havde de ikke fået, fortæller Neander.

Direktør Karsten Poulsen og chef Jesper Due Pedersen er forelagt denne version af sagen, men fortæller til Fyens Stiftstidende, at afgørelsen i denne sag er "taget på samme måde, som alle andre beslutninger tages".

Plejefamiliernes Landsforening har nu stævnet Nordfyns Kommune på clean cut-sagen, da det er ulovligt at opsige samarbejdet uden en partshøring af plejefamilien.

I et skriftligt svar til Fyens Stiftstidende afviser den pågældende leder, at der skulle have været serveret kage for at fejre en anbringelse, ligesom det afvises, at en sag lukkes efter tre måneder, hvis der ikke har været kontakt til familien.

"Det er praksis, at såfremt at der ikke har været kontakt i tre måneder, så kontaktes familien for dialog", skriver lederen.

En bred politisk aftale har senest haft fokus på, at medarbejdere fra tredjelande skal sikre det danske sundhedsvæsen og vores ældrepleje. Primært er der tale om, at op mod 1000 social- og sundhedshjælpere uden for EU skal have nemmere ved at få job i Danmark.

Men problemet med manglende arbejdskraft stopper langt fra hos denne faggruppe. Ifølge en ny analyse fra Dansk Industri (DI) er internationale medarbejdere tungen på vægtskålen for beskæftigelsen generelt i to ud af tre kommuner.

Konkret vil der om 10 år være 75.000 færre i den arbejdsdygtige alder i 63 af landets kommuner på trods af stigende pensionsalder og den forventede tilflytning fra udlandet, lyder det.

- Det kan vise sig at blive helt katastrofalt både i det private og det offentlige. Der er simpelthen en række opgaver, som ikke vil blive løst, hvad enten det er produktion af fødevarer, medicin og grøn omstilling eller pasning af børn og pleje af de ældre, siger Steen Nielsen, vicedirektør i DI.

Smækker man kommunerne op på et danmarkskort, går det værst ud over de kommuner, jo længere væk man kommer fra hovedstadsområdet og store byer i det hele taget.

- Danmark risikerer at knække helt over, og den situation må vi ikke ende i. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at tiltrække internationale medarbejdere, som kommer her for at arbejde på ordnede vilkår, siger Steen Nielsen.

Derfor håber DI, at aftalen, som regeringen har indgået med SF, K og LA for sosu'er, vil gælde for langt flere faggrupper.

- Det er her politikerne først og fremmest skal finde det resterende arbejdsudbud, som vil fuldende deres plan om at øge beskæftigelsen med 45.000 i 2030, forklarer DI-vicedirektøren.

Tallene taler allerede et klart sprog på området historisk. Halvdelen af kommunerne har ifølge DI  de seneste ti år oplevet et fald i antallet af indbyggere i den arbejdsdygtige alder, hvor størstedelen af dem udelukkende er blevet reddet af internationale kolleger.

- Det er ret voldsomt. Hvis ikke de var kommet, ville vi jo have set virksomheder lukke og et brat fald i den offentlige service, for selv i en mere effektiv og digitaliseret verden kræver arbejdets udførelse stadig hænder. Så uden den internationale arbejdskraft ville store dele af den regionale udvikling simpelthen være gået i stå. siger Steen Nielsen.

Skriver man det om i kroner og øre, skaber international arbejdskraft årligt værdi for ca. 260 mia. kr.

De fleste ved måske nok, at kolde temperaturer spiller negativt ind på elbilers rækkevidde.

Men hvor langt kan de populære elbiler egentlig køre, når temperaturerne er lave?

Det har man fornylig testet i Norge, hvor man har sammenlignet i alt 23 elbilers rækkevidde og holdt resultaternes op imod den forventede rækkevidde.

Testen bliver kaldt "Verdens største rækkeviddetest 2024" og er lavet i samarbejde med danske FDM.

De 23 elbiler blev testet på en dag i Norge, hvor temperaturerne lå mellem minus to og minus fem grader og med snevejr undervejs på ruten.

Alle de testede biler startede ruten i Oslo, hvor de kørte ad samme rute mod byen Lillehammer.

Ruten bestod af både flade og opadgående kilometer, hvor de tungeste af modellerne ikke så overraskende mistede hurtige kilometer, når det gik op ad bakke.

På ruten kørte alle modellerne efter hastighedsgrænser, som lå mellem 50 og 100 kilometer i timen.

Alle bilerne var under testen indstillet ens med eksempelvis samme antal grader i kabinen.

Inden testens start var en af favoritterne blandt bilentusiaster og eksperter Teslas Model 3. Men med blot 441 målte kilometer på et fuldt opladet batteri, opnåede modellen blot en niendeplads i det samlede felt.

Herudover skuffede Toyotas model bZ4X også mange af bilentusiasterne med en målt rækkevidde på 314 kilometer.

Helt i bunden af de testede elbiler placerede modellerne: Peugeot E-308, Opel Astra og Jeep Avenger. De tre tabere har samme elmotor og samtidig testens mindste batteri på 51 kWh. De tre modeller kørte mellem 286 og 297 kilometer.

Blandt de testede biler viste det sig, at den kinesiske elbil HiPhi Z tog en uventet sejr med hele 522 målte kilometer i kulden.

Herudover overraskede Hyundais model Ioniq 6 med 468 kørte kilometer - svarende til en tredjeplads i det samlede felt.

Blandt de billigste modeller kørte modellen MG 4 længst med 399 målte kilometer.

Hyundai Kona kørte til manges overraskelse også 341 kilometer og slog en smule sensationelt lige akkurat den kinesiske BYD Dolphin, der målte 339 kilometer.

Tre læger er de seneste fire år blevet dræbt af patienter i psykiatrien.

I 2019 blev en læge dræbt i sit hjem midt om natten af en tidligere patient, som ville hævne sig for, at lægen fem år forinden havde været med til at tvangsindlægge ham.

I sommeren 2022 blev en praktiserende læge dræbt under et hjemmebesøg hos en psykisk syg mand.

Et år senere stod en patient bag et knivdrab på Psykiatrisk Center i Glostrup, hvor patienten dræbte sin læge og sårede to andre ansatte.

Nu er der nye regler på vej, som i større grad kan beskytte sundhedspersonale mod farlige patienter. Reglerne er sendt i høring og træder i kraft i løbet af marts.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) udtaler i en pressemeddelelse, at de nye regler skal give de sundhedsansatte mere tryghed.

- Der er desværre en stigende tendens til, at blandt andre sygeplejersker, læger og social- og sundhedsmedarbejdere oplever, at de udsættes for chikane og trusler i eller uden for deres arbejdstid.

- Og selv om langt de fleste relationer mellem patienter og sundhedspersonale er gode og trygge, så skaber det utryghed, hvis man som medarbejder fx bliver opsøgt og truet på eller uden for arbejdspladsen. Derfor giver vi nu mulighed for, at sundhedspersonale kan få beskyttet deres navne, udtaler Sophie Løhde.

Fremover kan de ansatte anmode om at få fjernet deres navne i de log-oplysninger, som den truende eller farlige patient kan tilgå på Sundhed.dk.

Logger man ind, kan man her se en log over, hvilke sundhedspersoner der kigget i ens journal. Det kan de for eksempel have gjort for at tjekke op på medicinoplysninger.

Konkret vil det fungere på den måde, at når man som patient tilgår sin journal på nettet for at finde oplysninger om medicin, vaccinationer eller aftaler, så kan medarbejderens navn ikke ses.

I stedet vil der fremgå noget andet - for eksempel et tal - som pseudonym for den ansatte.

For at de ansattes ønske om sløring kan tillades, er det et krav, at den pågældende patient har opført sig truende, voldelig eller chikanøst overfor personalet.

Sløringen af navnet varer i 90 dage - med mulighed for forlængelse.

Også hvilke personalegrupper der kan få sløret deres navne, udvides med de nye regler.

Udover ansatte i regionerne skal det også gælde personale på behandlingssteder og i de lokale lægehuse.

De nye regler kommer i forlængelse af, at regionerne i oktober blandt andet besluttede, at medarbejdere på social- og sundhedsområdet selv skal kunne vælge, om de vil have deres efternavne på navneskiltet.

Der har i flere år været debat om bedre beskyttelse af sundhedsansatte på den ene side og hensyntagen til patienternes rettigheder på den anden side.

Flere fagforeninger har kæmpet for, at navnesløring gælder for alle for at skabe tryghed.

Sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd (DSR), kæmper for, at alle offentligt ansatte skal  pseudonymiseres, således at det fulde navn ikke optræder i patienternes journaler.

Ifølge fagbladet Sygeplejersken viser en repræsentativ undersøgelse fra 2023, at halvdelen af sygeplejerskerne er bekymrede for, at patienter kan se deres fulde navne via journalen. Desuden frygter knap hvert tredje, at de eller deres familie bliver opsøgt privat af patienter eller pårørende.

- Sygeplejerskerne er utrygge, og det er ikke blot sygeplejersker på én slags afdeling, udtalte forkvinde  Dorthe Boe Danbjørg til fagbladet.

Hos Lægeforeningen ønsker man dog "en balance". Overfor Fagbladet FOA har formand Camilla Rathcke udtalt, at "generelt er vi mere betænkelige, hvis alle skal pseudonymiseres”.

I 2021 udmundede debatten sig i et borgerforslag om at indføre navnebeskyttelse for alle offentligt ansatte. Borgerforslaget fik 35.000 underskrifter, hvilket ikke var nok til, at forslaget blev taget op i Folketinget.