- Det lugter af en PR-øvelse, fordi man godt ved, at man står med en dårlig sag i offentlighedens og pressens øjne. Så forsøger man sig med en fond for at fremstå bedre.

Sådan lyder det fra Alexander Ryle, miljøordfører for Liberal Alliance, der ligesom flere partier på Christiansborg kritiserer, at ejerne af Nordic Waste vil oprette en "klimafond" i kølvandet på konkursbegæringen af virksomheden.

Det er familien Østergaard med milliardær Torben Østergaard-Nielsen i spidsen, som ejer Nordic Waste gennem koncernen USTC. De vil indskyde 100 millioner kroner i en klimafond.

Men 100 millioner dækker jo slet ikke omfanget af de skader, der er sket i forbindelse med jordskreddet med forurenet jord, siger Alexander Ryle, miljøordfører i Liberal Alliance.

Også hos Socialdemokratiet møder det kritik:

- Jeg tøver ikke med at kalde det greenwashing. Og det er en pinlig respons fra en virksomhed, der burde tage et meget større ansvar, siger Anne Paulin, der er miljøordfører i Socialdemokratiet.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) kalder fonden ''direkte skammelig'' og ''dybt provokerende''.

- Den endelige regning kan ende med at blive 20 gange så høj som den fond, man har oprettet, siger Peter Hummelgaard på et pressemøde i Miljøministeriet fredag og uddyber:

- Jeg synes, det ville være det rigtige, hvis folk fra ejerkredsen trådte frem og svarede på de spørgsmål, som pressen og vi andre politikere har på Christiansborg, i stedet for at gemme sig bag deres store formuer og flotte biler, sagde Peter Hummelgaard på pressemødet i Miljøministeriet.

Nordic Waste er et firma, der stod for at håndtere forurenet jord.

I december skete der et enormt jordskred hos firmaet. Det forurenede jord, som stadig er i bevægelse, risikerer at ødelægge naturen i området samt begrave den nærliggende by Ølst, hvis der ikke sættes ind. Ifølge Randers Kommune koster det over to milliarder kroner at afbøde den mulige miljøkatastrofe.

Nordic Waste tilskriver klimaforandringer og den enorme mængde regn skylden for ''naturkatastrofen, der kan ende med en regning i milliardklassen''.

For at beskytte sine øvrige virksomheder har familien Østergaard, der ejer majoriteten af Nordic Waste gennem koncernen USTC, valgt at indgive en konkursbegæring.

I stedet har familien Østergaard gennem koncernen USTC oprettet en fond, der skal ''fokusere på utilsigtede konsekvenser af klimaforandringer i Danmark.''

I alt donerer USTC 100 millioner kroner til fonden. Men den løsning møder kraftig kritik på Christiansborg.

- Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde. Det virker ærligt talt som panik før lukketid i familien Østergaard, der ikke har sagt et kvæk, og nu tror de, at de kan redde deres renommé ved at oprette en fond, siger Signe Munk, der er politisk ordfører i SF.

Ifølge virksomheden er fondens mål at bidrage med ''viden, klimatilpasningstiltag og naturgenopretning''. Desuden skal borgere, der er ramt af klimarelaterede fænomener, kunne søge støtte i fonden.

Af de 100 millioner kroner i fonden, skal 50 millioner gå til naboer og lodsejere omkring Ølst. Men både fondens oprettelse og det afsatte beløb møder kritik.

- Det kommer til at medføre en regning for statskassen, der langt overstiger 100 millioner. De forsøger at komme ud af det med bare en lille smule ære i behold, men så skulle beløbet have været langt større end 100 millioner, siger Mette Abildgaard, politisk ordfører i Konservative.

Og hun får opbakning fra Socialdemokratiet på pressemødet i Miljøministeriet.

- Det her et udtryk for, at man prøver at købe sig fri fra den kritik, der har rejst sig i offentligheden. Og det er en meget forståelig kritik, der har rejst sig, sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) på pressemødet og uddybede:

- Man vælger helst bevidst ikke og gå ind og sikre virksomheden, så den kan betale de regninger, som tilfalder virksomheden. I stedet prøver man at lave den her lidt for smarte fondskonstruktion, som ikke er designet til at betale de her regninger. Det kan på ingen måder være en formildende omstændighed, lyder det fra Magnus Heunicke.

Avisen Danmark har forsøgt at få en kommentar fra USTC på kritikken.

Efter denne uge er vi blevet en smule klogere på regeringens ambitioner på ældreområdet. Statsminister Mette Frederiksen (S) fortalte til Berlingske, at regeringen vil indføre en såkaldt "helhedspleje", og Stephanie Lose løftede i Avisen Danmark sløret for flere konkrete detaljer.

Og så kunne forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) - efter flere måneders forsinkelse - torsdag aften præsentere den første delaftale under forsvarsforliget. I alt skal cirka 155 milliarder kroner udmøntes, og nu har et bredt flertal indgået en aftale om de første 16 af dem.

Pernille Vermund har - en uge efter, at hun forlod Nye Borgerlige og talte for at opløse det - meldt sig ind i Liberal Alliance. Hun sammenlignede ellers bruddet med en skilsmisse og sagde, at man jo ikke "går ud og finder en ny mand lige med det samme".

Men en uge senere har hun altså indgået et ægteskab med Liberal Alliance og formand Alex Vanopslagh.

Der er dog også politiske historier, som har fået lidt mindre opmærksomhed. Avisen Danmarks politiske reporter Ida Meyer giver dig overblikket her.

For nylig er en kvindelig lærling stået frem med sin historie om voldsom sexchikane på sin tidligere arbejdsplads som tømrerlærling.

Sagen endte med, at kvindens mester blev dømt i Tvistighedsnævnet, og kvinden fik en erstatning på 65.000 kroner.

Det får nu regeringen til at kigge på, om lovgivningen på området burde strammes, så virksomheder i fremtiden kan sanktioneres for lærlinge.

- Hvis vi på nogen måde kan stramme reglerne, så synes jeg, vi skal gøre det, siger Thomas Skriver Jensen, erhvervsuddannelsesordfører hos Socialdemokratiet, og tilføjer:

- Hvis der er noget som helst lovgivningsmæssigt, vi kan gøre, så mener vi, at vi skal være indstillet på at gøre det, fordi ellers kommer vi aldrig i mål med at fjerne uddannelsessnobberi. Og vi kommer heller ikke i mål med at få de faglige, vi skal have.

Og netop derfor har ordføreren allerede sat ting i proces.

- Jeg har bedt om at få et klart overblik over, hvordan situationen er, og hvilke muligheder der vil være, hvis man skal stramme sanktioneringsmulighederne, siger Thomas Skriver Jensen.

I Holstebro, hvor sagen har udspillet sig, mener man ikke, at virksomheden skal have lov til at have lærlinge i fremtiden.

Karsten Bjerg, formand for det lokale uddannelsesudvalg (LUU) på Uddannelsescenter i Holstebro, forklarer beslutningen med følgende:

- Vi vil anbefale Byggeriets Uddannelser, at firmaet fratages retten til at have lærlinge. Vi kan ikke forsvare at sende nye lærlinge ud, siger Karsten Bjerg, der er formand for det lokale uddannelsesudvalg (LUU) på Uddannelsescenter Holstebro, og tilføjer:

- Det er også den historik, der har været. Firmaet har haft svært ved at holde på sine lærlinge. Og det er det, at indehaveren har udtalt, at han ikke kommer til at ændre nogen ting, men vil fastholde den nuværende jargon. Så kan man ikke have lærlinge. Tiden er en anden i dag, siger LUU-formanden.

Med lignende holdning mener Thomas Skriver Jensen, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om den pågældende mester skal have lov til at have lærlinge fremadrettet.

- Når vi gerne vil skabe et bedre ry for erhvervsuddannelser, så dur det ikke at have sådan nogle oldnordiske mestre, som kan finde på at opføre sig sådan. Det synes jeg er helt vildt, og så mener jeg, at man ikke er voksen nok til at have elever, siger Thomas Skriver Jensen og slår fast:

- Jeg synes spørgsmålet i stedet skulle være, om han overhovedet skulle have lov til at have lærlinge.

Ud over at være erhvervsuddannelsesordfører hos Socialdemokratiet, så er Thomas Skriver Jensen også uddannet industritekniker og har arbejdet på værksted igennem syv år.

- Mit indtryk er, at det i nogle brancher faktisk er et ret stort problem. Derfor vil jeg gerne starte en politisk diskussion om de her virksomheder, som simpelthen bare ikke kan finde ud af det her, siger han og tilføjer:

- Jeg kender til håndværker-jargonen og at tonen kan være anderledes, end den er på et kontor. En del af det synes jeg, der skal være plads til, men jeg synes også, at der skal være en klar grænse.

Thomas Skriver Jensen lægger herudover vægt på, at sagen med den kvindelige lærling fra Holstebro er trist på mange måder - også fordi, at den kan få kvinder til at fravælge at søge den vej i fremtiden.

- I nogle brancher er det jo bare sådan i dag, at man kun kan rekruttere hankøn. Eksempler som det her dukker op med jævne mellemrum, og det synes jeg, at jeg har set nogle gange. Det gør det ikke nemmere at få kvinder til at se dig i traditionelle mandefag, siger han og tilføjer:

- Der vil altid være nogle brodne kar, som ikke følger med. Men der er en gruppe, som efter min overbevisning er for stor, og som ikke kan finde ud af det. Jeg kan hvert fald sige, at det er et problem, jeg har hørt mange gange.

I de seneste 30 år har de mest populære efternavne i Danmark været Nielsen, Jensen og Hansen.

De tre navne topper stadig listen. Men spørgsmålet er, hvor længe de bliver ved med det.

Det er nemlig blevet sjældnere at støde på de klassiske og gammelkendte efternavne.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der har opgjort hele befolkningens navne per 1. januar 2024.

I dag har fire ud af ti et efternavn, der ender på -sen.

Til sammenligning gjaldt det for seks ud af ti i 1994.

Ifølge Danmarks Statistik skyldes faldet to ting. Dels en øget andel af indvandrere og efterkommere, der har bragt nye efternavne med sig.

Dels en ændring i navneloven tilbage i 2006, der har gjort det nemmere at ændre sit efternavn.

Ifølge Michael Lerche Nielsen, der er navneforsker ved Københavns Universitet, spiller også andre faktorer ind.

Blandt andet fødsel og død og stigende kreativitet i forhold til navneskift.

- Mange af dem, som statistikken henviser til, der hed Jensen, Nielsen og Hansen for 30 år siden, er ikke blandt os mere. Og de, der bliver født, får andre efternavne.

- De nye generationer er mere kreative, og generelt er vi blevet mere individualistiske. For nogle generationer siden var det ilde set at skifte navn - så var man lidt for fin på den.

Men sådan er det ikke mere.

- Der er ikke mange i vore dage, der føler, at de skal tage hensyn til en gammel tante, og derfor fravælger at skifte navn. I dag er det en privat sag ligesom at skifte frisure.

Den udvikling kan Hellasofia Birkelyst, der er numerolog, nikke genkendende til.

- I de otte år, jeg har været numerolog, har jeg oplevet, at det bliver mere og mere normalt at gå til numerolog og skifte navn. Der er også kommet en langt større accept omkring det.

Når folk ønsker at ændre deres efternavn, er det heller ikke sen-navnene, de typisk vælger hos hende.

- Så er det oftest efternavne som Søgaard, Damgaard eller Sommer.

Hvis man vælger et sen-efternavn, er det typisk, fordi man har en tilknytning til navnet.

- Hvis man for eksempel har mange i familien, der hedder Hansen, så er det mere nærliggende at vælge det.

Men generelt vil folk have noget mere specielt eller skabe deres eget navn, forklarer Hellasofia Birkelyst.

Rundt om i landet er der store regionale forskelle på, hvor mange i området der har et efternavn, der slutter på -sen.

Flest er der i Læsø Kommune, hvor 62 procent bærer et -sen i efternavnet, mens Ishøj er bundskraberen. I kommunen, der har mange indbyggere med anden etnisk baggrund end dansk, har kun 24 procent et efternavn med -sen.

Michael Lerche Nielsen er ikke over overrasket over den fordeling.

- Sen-efternavne er generelt knyttet til befolkningen på landet. I Nordjylland, herunder Læsø, har man været meget konservative, når det kommer til efternavne.

- De store byer er frontløbere i forhold til at indføre nye navnetrends, både når det kommer til for- og efternavne.

Navneforskeren tror, at det faldende antal sen-efternavne vil fortsætte.

I kølvandet på konkursbegæringen af Nordic Waste vil familien Østergaard oprette en "klimafond" og indskyde 100 millioner kroner. Heraf skal 50 millioner kroner øremærkes til borgerne i og omkring byen Ølst.

Socialdemokratiets miljøordfører, Anne Paulin, kalder det overfor Avisen Danmark for “en pinlig respons fra en virksomhed, der burde tage et større ansvar”. Hun tøver ikke med at kalde det for greenwashing.

1: Er der tale om greenwashing? Hvorfor – hvorfor ikke?

2: Mener I selv, at I med oprettelsen af fonden lever op til jeres ansvar?

3: Hvad er det mere konkret, fonden skal bruges til?

4: Hvorfor øremærkes 50 millioner kroner til borgerne i og omkring Ølst - er det udtryk for dårlig samvittighed over for lokalsamfundet?

Signe Munk fra SF kalder det “panik før lukketid” og kritiserer jer, USTC og Østergaard-familien, der har været fuldstændig tavse i sagen indtil i dag. Hun beskylder jer for blot at gøre noget nu for at redde jeres renommé.

5: Er det en rimelig kritik?

6: Har fonden ikke primært til formål at pleje jeres image?

7: Hvorfor har I valgt at være lukkede og tavse, når offentligheden igen og igen har bedt om svar?

Randers-borgmester Torben Hansen (S) er meget tydelig i en pressemeddelelse om sagen. Han siger: "Jeg forventer fortsat, at virksomhedens ejere påtager sig ansvaret og betaler for de afværgeforanstaltninger og det oprydningsarbejde, vi lige nu har gang i. Der er ingen tvivl om, at de er skadevolder."

8: Har Torben Hansen ret: Er det ikke Nordic Waste, der ér skadevolder?

Tilbage til ansvaret, ikke bare det økonomiske, men også det moralske: Nu er Nordic Waste begæret konkurs, men I har jo som virksomhedens ejere den økonomiske kapacitet til at betale hele regningen eller bidrage i langt højere grad for oprydningsarbejdet.

9: Er det rimeligt og rigtigt, at tørre regningen af på skatteborgerne?

Miljøminister Magnus Heunicke (S) kalder det mangel på samfundsansvar og forstår ikke, hvorfor I har valgt at begære Nordic Waste konkurs i stedet for at indskyde den nødvenlige kapital til at håndtere katastrofen.

10: Hvad er baggrunden for jeres beslutning, som I selv kalder for “uomgængelig”?

I skriver i jeres pressemeddelelse, at I med konkursen tager ansvar for de øvrige selskaber i USTC og jeres medarbejdere. USTC lavede sidste år et overskud på 2,9 mia. kroner i overskud før skat, året før var det 1,2 mia. kroner.

11: Hvordan hænger det sammen med, at I prioriterer jeres virksomhed og medarbejdere over alt andet?

Berlingske omtaler et tidligere portræt i et magasin udgivet af revisionsfirmaet PWC, der i 2022 lidt kontroversielt kårede Torben Østergaard-Nielsen som årets ejerleder. Kontroversielt på grund af sagen om USTC-selskabet Dan-Bunkering, der havde brudt EU’s sanktioner ved at have leveret brændstof til russiske jægerfly i Syrien, hvilket ikke blot resulterede i en stor millionbøde, men også gav Torben Østergaard-Nielsen noget at tænke over. Han udtalte dengang: “Vi vil gøre tingene ordentligt og har aldrig tidligere haft ­sager med nogen myndigheder. Så kommer der pludselig ­sådan en sag, og det gjorde ondt. For vi skal fremstå som et godt ­eksempel, vi skal være et fyrtårn i de brancher, vi er I".

12: Kan I fra Nordic Waste-sagen dele beslutninger eller handlinger, hvor I mener, I har ageret som det fyrtårn, der kan tjene som det gode eksempel til andre i branchen?

13: Skal man ikke som landets sjette rigeste familie lade sine ekstra brede skuldre bære mere, end hvad en eventuel fremtidig juridisk dom måtte være?

Copenhagen Cartel tonede frem i tv-programmet Løvens Hule på DR med et budskab om, at deres bade- og sportstøj var produceret særligt miljøvenligt og bæredygtigt i den forstand, at produkterne udelukkende eller mestendels består af genanvendt plastik fra havet.

Derfor er forbrugerne af Copenhagen Cartels tøj med til at redde verdenshavene fra forurening, har det lydt.

Men nu har Forbrugerombudsmanden politianmeldt virksomheden for vildledende markedsføring, da ombudsmanden mener, at virksomheden ikke kan dokumentere omfanget af genanvendt skrald fra havet til produktionen af tøjet. Det fremgår i en pressemeddelelse.

Virksomheden har blandt andet beskrevet, at tøjet er ”lavet af 78 procent plast, der er hevet op fra verdenshavene!”, ligesom et slogan som ”made from ocean waste” har været flittigt brugt til at reklamere for produkterne på sociale medier, som tryk på selve tøjet og i avisannoncer hos Politiken.

Imidlertid er det ikke lykkedes Copenhagen Cartel at finde dækning for omfanget af genanvendt affald i tøjproduktionen. Nogle af udsagnene er derfor også blevet fjernet af virksomheden igen, eftersom Forbrugerombudsmanden har rettet henvendelse om, at han finder brugen af udsagnene ulovlige.

- Hvis virksomheder markedsfører sig med udsagn om, hvad deres produkter er lavet af, og hvordan det bidrager til den grønne omstilling, skal oplysningerne være korrekte og afbalancerede, så de ikke giver forbrugerne et indtryk af, at tiltagene er bedre for miljøet, end de reelt er, siger forbrugerombudsmand Torben Jensen.

Magasin du Nord opkøbte i efteråret Copenhagen Cartel. I den forbindelse spurgte B.T. varehuset om, hvorvidt det kan stå inde for købet, når der samtidig kørte en sag om greenwashing hos Forbrugerombudsmanden.

Finance Director Michael Jelbo anerkendte, at Copenhagen Cartel har haft udfordringer med vildledende grøn markedsføring, men:

- Vi er bekendt med de udfordringer, de har haft, og vi mener netop, at vi med vores erfaring og ressourcer, kan være med til at skabe et godt og stærkt brand, lød det dengang til mediet.