Måske husker du at have brugt undskyldningen "Jeg har glemt mit håndklæde" for at slippe for at tage et bad efter idrætstimen.

Eller måske du bare har hørt forældre eller skolelærere nævne problematikken om, at det kan være svært at overtale unge mennesker til at tage et bad efter idrætstimen.

I hvert fald viser tal fra sidste år, at syv ud af ti af landets idrætslærere oplever i nogen eller høj grad at have udfordringer med at få elever i bad efter idræt - og at det især er svært at få overtalt de ældste elever mellem syvende og niende klassetrin.

Og fordi mange folkeskoleelever ikke ønsker at blotte deres kroppe for klassekammeraterne, så ender det ofte med, at de unge udebliver fra idrætsundervisningen.

Ifølge idrætslærer i Halsnæs Kommune, Frederik Germann, er tiden løbet fra at tvinge elever i bad efter idræt. Det fortæller han til Radio4 Morgen.

- Dét, mener jeg i bund og grund, er fordi, at vi er i 2024 og efter en tid med corona, hvor kropsidealer er blevet noget, børn og unge går op i, så synes jeg ikke, at det gør noget godt for børnenes selvværd og selvtillid, at de er tvunget til at skulle stå og bade sammen. Den tid er slut, fortæller han og tilføjer:

- Eleverne skal vigtigst af alt trives i deres egen krop og ikke sammenligne sig med andre. Det her er noget, som kan give eleverne ondt i maven hver evig eneste uge, og derfor har man også et stort antal elever, der ikke har lyst til at deltage i idrætsundervisningen, fordi de ved, at de skal i bad bagefter.

- De unge skal have lov at have det privatliv og den intimitet for sig selv. De behøver ikke at blive tvunget til det her mere i folkeskolen.

Frederik Germann fortæller desuden, at han selv som underviser har haft held med at få flere af sine elever til at deltage i idrætsundervisningen, efter at valget om at tage et bad efter undervisningen blev frit.

- Nu kører vi den regel, at så længe de er omklædt og forberedt, så er det ikke længere noget problem ikke at gå i bad. De ved, at de kan tage noget roll-on (deodorant, red.) på og komme hjem i bad, når de har fri for skole senere på dagen. Det har vist sig at være det bedste for deres trivsel og for deltagerprocenten for undervisningen.

Ud over at være lærer er Frederik Germann også byrådsmedlem for de Konservative i Halsnæs Kommune.

Modsat Frederik Germanns argumenter, kan der være flere gode grunde til at beholde fællesbadet i folkeskolen.

Det mener Malene Radmer Johannisson, som er ansvarlig for projektet "Spejlven", som er et samarbejde med fokus på netop fællesbade mellem Anti Doping Danmark og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

- Jeg bliver rigtig ærgerlig over at høre, at Frederik taler for at droppe badet som en integreret del af idrætsundervisningen. Netop fordi kropsidealer fylder så meget for børn og unge i dag, så giver det mening, at de skal bade med hinanden, fortæller hun til Radio4 og tilføjer:

- Hvis de kan komme ind i det her bad og kigge til siden og se deres jævnaldrendes normale og uredigerede kroppe, så kan de måske få øje på, at de andre heller ikke ligner dem på Tiktok, Instagram og Youtube. Og det kan hjælpe med måske at sænke skuldrene en lille smule og kigge mere kærligt på billedet i spejlet.

Malene Radmer Johannisson lægger også vægt på, at der ikke er nogen børn, der skal tvinges til noget, men at der kan gøres meget for at skabe et trygt rum.

- Nogle gange kan det handle om en mindre praktisk ting, som en ekstra afskærmning, eller en dør som ikke åbner ind ad og blotter mere af rummet. Man kan til en start spørge børnene, siger hun.

Da toldere i Rødbyhavn i januar 2023 stoppede en rustvogn på havnen, gjorde de et både overraskende og opsigtsvækkende fund.

740.000 opioidpiller lå gemt i lig-bilen, og de mange piller var medvirkende til, at 2023 slog alle tidligere rekorder i tilbageholdte mængder af euforiserende piller, herunder de populære tramadol.

Det oplyser Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

JydskeVestkysten har i serien "De Nye Misbrugere" i mere end et år kunnet afsløre og afdække massive udfordringer med unges misbrug af opioider i Esbjerg Kommune, og at der er tale om en eskalering også på landsplan bliver understreget af denne nye opgørelse.

I pressemeddelelsen kan man læse, at en foreløbig opgørelse viser, at toldere i 2023 har tilbageholdt i alt 960.000 euforiserende piller. Det er en markant stigning fra 2021, hvor styrelsen tilbageholdt knap 160.000 piller.

Mens skatteminister Jeppe Bruus (S) kalder det "en meget voldsom stigning", der "sætter en tyk streg under, at vi har et problem i samfundet med et ulovligt marked, som udgør en stor risiko for danskerne og særligt vores unge", udtaler justitsminister Peter Hummelgaard (S):

- De seneste tal for beslaglæggelser af blandt andet opioider får mildest talt én til at spærre øjnene op. Tallene er for mig et tegn på, at tilgængeligheden af illegale opioider desværre nok er langt større, end vi tror. Vi vil ganske enkelt ikke tillade, at kriminelle ulovligt sælger opioider og forgifter særligt vores helt unge generationer.

Toldstyrelsen oplyser, at den generelt finder de euforiserende piller på tværs af transportmidler. Det er lige fra rejsende på landegrænsen og i lufthavne til containere på anløbne skibe i havne og pakker i landets pakketerminaler. Af samme grund fortsætter styrelsen med at have fokus på udfordringen i 2024.

- I 2023 har vi slået en kedelig rekord. Det vidner om, at der er et stort ulovligt marked for den her type piller, og derfor er det også et område, som vi har fokus på fremover, siger direktør i Toldstyrelsen, Christian Lützen.

Misbrugsordfører for Socialdemokratiet, Maria Durhuus, der har kastet sig aktivt ind i kampen mod opioider, kalder opgørelsen både alarmerende og rystende.

- Vi har flere gange set store mængder blive beslaglagt og hørt om kæmpe fangster. Det her viser tydeligt, at der er et marked med et ekstremt organiseret netværk bag. Det er altså en hardcore branche, når man smugler så meget ind med rustvogne. Og det viser også, at der er meget, vi ikke fanger, siger Maria Durhuus, der håber, at kommunerne vil få øjnene op for problemerne.

- Der er tale om en tydelig eskalering, og problemet forsvinder ikke, fordi man ikke taler om det. Det her er et alvorligt problem og en kæmpe trussel mod vores børn og unge. Det er livsfarligt, og det er kriminelle uden nogen former for etik og moral, der står bag, siger hun og fortæller, at regeringen har et udspil på vej, der skal være første skridt i at komme opioiderne til livs.

Anders Kronborg, der er esbjergensisk folketingsmedlem og Socialdemokratiets skatteordfører, kalder tallene for nedslående.

Han har flere gange blandet sig i debatten, da han ikke mener, at man tager problemet alvorligt nok i blandt andet hjemkommunen.

- Så for mig beviser det her med al tydelighed, at de, der har forsøgt at ignorere og negligere, at der er et problem med illegale piller og opioider, bevidst har valgt at lukke øjnene og vende ryggen til virkeligheden. Det her er fakta, og fakta kan man ikke løbe fra. Det er et kæmpe problem, hvis man på to år femdobler beslaglæggelsen, siger Anders Kronborg, der mener, tiden nu er kommet til, at man tænker endnu mere ud af boksen i forhold til at få fat på de bagmænd, der ifølge folketingsmedlemmet "ikke skyr nogen midler."

- De her piller kan skade unge mennesker i resten af deres liv. I værste fald kan det koste dem livet, så jeg er glad for, der er et stort fokus på udfordringen i medierne. Vi skal turde tale åbent om det her og sætte hårdt ind over for bagmændene. Ellers risikerer vi ganske enkelt amerikanske tilstande herhjemme.

- Neeeeeej, hvad sker der, udbryder Pil Jeppesen, da fire ansatte på hendes pladeselskab uventet kommer ind efter interviewet og overrasker hende med champagne.

Overraskelsen vender vi tilbage til. Først skal det handle om drømme og en eksplosion på Langeland.

Den 9. februar udkommer Pils andet album "Hvis du tør at drømme". Det havde hun aldrig turdet drømme om, da hun voksede op i Farum med sine forældre og en lillebror.

- Jeg vil beskrive min familie som en klassisk kernefamilie. Jeg voksede op i et rækkehus. I et område med store grønne arealer, hvor jeg føler, at en stor del af min barndom blev tilbragt. Og hvor jeg husker flere lange, kedelige sommerferier, siger Pil og ler.

Hun har været interesseret i musik så længe, hun kan huske tilbage. Hun spillede klassisk klaver i musikskolen i Furesø og kom senere på efterskole på Langeland, hvor hun fik øjnene op for den rytmiske musik, som ikke handlede så meget om noder.

- Mit hoved eksploderede på Langelands Efterskole, hvor jeg havde det som om, at jeg musikalsk begyndte at tale et andet sprog. Det lærte mig at akkompagnere mig selv, hvilket var ret overvældende, fordi det betød, at man kunne træde ind i sit eget univers i stedet for at være omsluttet af det som lytter. Det var ren magi, siger Pil.

Hendes mormor forærede hende et klaver i 18-års fødselsdagsgave. Det var en god makker, når hun skulle finde vej til de nye universer. Men drømmen om at leve af sin musik var ikke undfanget endnu.

- I begyndelsen af 20’erne ville jeg være psykolog. Derfor flyttede jeg til Aarhus i 2014 for at læse på universitet. Det var ufatteligt ensomt sammenlignet med København, hvor jeg havde boet to år, efter jeg flyttede hjemmefra. Der var familie og venner tæt på. I Aarhus kendte jeg ingen. Jeg havde konstant hjemve, siger Pil.

Når hun ikke var begravet i store psykologibøger, fandt hun trøst i musikken. Hun begyndte at skrive sange på engelsk ved et elektrisk Yamaha-klaver, hendes far havde finansieret, da SU’en ikke rakte til selv at købe det.

- Jeg følte mig meget alene. Derfor besluttede jeg at droppe studiet og flytte tilbage til København. Med en plan om at lave mere musik som det primære udbytte, siger Pil.

Da hun vendte tilbage til København, begyndte hun at opsøge enhver lejlighed til at optræde. Hun ledte efter musikere og samarbejdspartnere, der ville sparre med hende. Dagdrømte om at få det berømte hul igennem til et større publikum.

- Musikbranchen er svær at gennemskue. Jeg troede længe, at sange på engelsk var min indgang, men det viste sig at være forkert, siger Pil.

I begyndelsen af 2019 begyndte folk omkring hende at stille spørgsmål om, hvor hun ville hen med sin musik. Hvordan hun ville komme derhen.

- Det var en skelsættende tid, fordi alle mine sange på nær én var på engelsk. Jeg havde skrevet ”Nattely” lidt som et eksperiment. Men den blev med afstand den af mine sange, der blev lyttet mest til. Det fik mig til at indse, at det var på tide at skifte taktik, siger Pil.

Hun kunne tydeligt mærke, at der skete noget andet med hende, når hun sang på dansk. Faktisk også når hun lyttede til danske popsange.

- Jeg fik øjnene op for Medina i en relativ sen alder. Jeg har altid vidst, hvem hun var og kendt hendes sange, men min interesse for indiemusik og engelsksprogede sange havde gjort mig lidt døv for dansk pop. Medina var i en årrække alt for lige ud ad landevejen til min smag, men det ændrede sig med udspillet ”Grim” i 2018.

Da Pil hørte det album, tænkte hun: ”Hvad fanden har jeg lavet?”.

- Det var en regulær lussing. Et wake-up call. Som ansporede mig til at skrive mit bud på en Medina-sang. Det blev til netop ”Nattely”. Jeg kunne mærke, at den kunne noget. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at hvis jeg aldrig fik et andet hit end den, så ville jeg være stolt.

Planen var at sende sangen til Medina. Det fik hun aldrig gjort. Men hvis Medina har lyttet til radio de seneste fire år, har hun med garanti hørt sangen.

- Det var enormt forfriskende at cutte forbindelsen til engelsk. Både publikum og folk i branchen begyndte at bemærke mig. Jeg tror, at de kunne høre slægtskabet med Medina, men også at jeg bød på noget andet.

Pils lyd kan kort beskrives som melankoli til dansegulvet. Et møde med eftertænksomme tekster og dansevenlige melodier.

- Jeg kan godt lide idéen om, at man danser sin smerte ud. Der er noget suspense – noget uforløst – indtil der kommer et omkvæd, hvor man kan skråle sin smerte ud. Det kan være meget forløsende. Det er en form for følelses-eksorcisme, siger Pil.

Hun får ofte at vide, at hendes koncerter bliver et rum til at give slip og omfavne nogle svære ting, publikum måske ikke magter til daglig.

- Jeg har fået fortalt mange gange, at folk har grædt til mine koncerter, hvilket er kommet bag dem. Altså ikke bare en tåre i øjenkrogen. De har tudbrølet ... Det er som om, at sangene tager dem i hånden. At kunne bidrage til det er fantastisk. Det er sådan, jeg selv bruger andres musik. Til at lindre det, der gør ondt, siger Pil.

Hun oplever, at nogle følelser kan være nemmere at forholde sig til, hvis de forløses gennem popmusikken. Til hendes koncerter er det både teenagere, forældre og bedsteforældre, som berøres af sangene.

- Jeg har aldrig kalkuleret med at ramme en bestemt målgruppe. Jeg målretter ikke mine sange til nogen aldersgruppe eller nogen gruppe i det hele taget.

Indimellem bliver hun forbløffet over, hvem sangene rammer. Det kan være de hårde teenagedrenge, som helst ikke vil snakke om følelser. Eller den store pumpede mand, der normalt hører heavy, men som bliver nødt til at sænke skjoldet, fordi tonerne og ordene gennembryder hans panser.

- Det er faktisk næsten tarveligt af mig, siger Pil og kommer til at grine.

Mange af hendes sange kan handle om vidt forskellige ting alt efter, hvor man befinder sig i livet.

Den nye sang, ”Andre venner”, emmer af utroskab, hvis man er voksen. Mens den for teenageren kan handle om, at ens venner hellere vil være sammen med andre.

- Der er en kæmpe skam forbundet med at være besidderisk over for sine venner. Det er acceptabelt, at man ikke vil have, at ens kæreste er sammen med andre, men det er noget andet med venner. De har jo ikke skrevet under på eller indgået en form for pagt om, at de ikke må se andre, siger Pil.

Hun har selv ligget skuffet på sin sofa og bandet over, at en veninde havde valgt hende fra.

- Jeg tror, alle genkender følelsen af ukontrollerbar afmagt og svigt, når en ven ikke har tid til dig, når du har brug for at blive set eller hørt. Det er svært ikke at føle sig kedelig, når man bliver afvist.

Hun erkender, at det er en vildt barnlig følelse, men hun har prøvet at bryde helt sammen, fordi nogen valgte hende fra.

- Det lyder meget bebrejdende, men det gør det kun endnu mere interessant som emne i en sang, konstaterer Pil.

Hun synes, det er interessant, at der findes mange uskrevne regler om, hvordan man er kærester eller i et ægteskab. Men ingen om, hvordan man er venner.

- Venskab er en fluffy størrelse. Hvis der var et bud, der hed: ”Du må ikke have andre venner end mig”, ville det også blive lidt kedeligt i længden.

Tilbage til starten. Champagnen og overraskelsen fra kollegaerne fra pladeselskabet var nemlig to spritnye nomineringer.

Dagen før Pils andet album, ”Hvis du tør at drømme”, udkommer, afholdes EchoPrisen, som tidligere var kendt som Zulu Awards. Her er hun nomineret i de to kategorier ”Årets musiker” og ”Årets hit” for sangen ”Dronning af månen”.

Med de to nomineringer fortsætter Pil en imponerende stime, som omfatter sejren i KarriereKanonen i 2021, en plads som P3’s Uundgåelige i begyndelsen af 2023 og titlen "P3 Talentpris" og 100.000 kroner i oktober 2023.

Pil ved, at der med den store anerkendelse følger forventninger og ambitioner på hendes vegne. Hvis hun kun skal lytte til sig selv, er kursen nem at holde.

- Selv om jeg elsker at optræde, synes det er fedt at få priser og opmærksomhed, handler det hele om at skrive sange. For mig er lysten til at skrive ny musik det, alt falder og står med. Det er det, jeg altid glæder mig til at lade mig opsluge af.

Vi har lige været vidne til et af de comebacks i verdenshistorien, der har været forventet med absolut mindst begejstring. Mike Fonsecas genopstandelse fra knap tre måneders sygeleje, foregik ikke til buldrende applaus fra tålmodigt ventende partifæller. Tværtimod, for sådan nogle har han ikke.

Når man tænker, hvordan de politiske partier med bæven afventer hver meningsmåling for at se, om de skulle have tabt eller vundet et halvt procentpoint, så forekommer det besynderligt, at samtlige partier på Christiansborg på forhånd afviser, at Mike Fonseca må bo hos dem.

Jeg forstår selvfølgelig godt, at folkestemningen ikke just bærer ham i guldstol tilbage på Borgen, for set udefra forekommer det ikke specielt charmerende, hvad han har foretaget sig, men at mandat som hans, der kunne sikre et flertal udenom regeringen, ikke er i højere kurs, kan da kun undre.

Han røg ud for at forbryde sig mod Moderaternes adfærdskodeks, som klokkeklart forbyder forhold med mennesker under 18 år. Heldigt for hans parti, så han kunne blive kylet ud, uden et langt og kludret forløb, men det er jo fordelen ved at have et regelsæt, som nogen har kigget på i det her årtusind.

Jeg skal absolut ikke forklejne grovheden af det, han har gjort. Som 53-årig synes jeg faktisk ikke at nogen under 30 år skulle så meget som tænke på at forplante sig, eller overhovedet foretage de indledende øvelser, men det er jo ikke noget, jeg bestemmer.

For det er jo sindssygt kompliceret at lovgive om kønsdriften. Jeg ville i hvert fald nødig være den jurist, der fik besked på at mase det morads af menneskelige lidenskaber, længsler og forskellige grader af modenhed ind i et par strafferetslige paragraffer.

Men det er der jo heldigvis nogle, der har gjort, og de jurister, der ved noget om det, vurderer, at Mike Fonseca ikke har overtrådt gældende lovgivning. Den kan vi selvfølgelig vælge at omskrive med tilbagevirkende kraft, og lade Linea-Amalie fra Bakkegårdsskolens 9.C. skrive den nye lovbestemmelse, så retstilstanden bliver, at man ”ligesom ikke må være megaklam, altså!”

Hele forargelsen bygger jo på en præmis om, at det på en eller anden måde er umuligt for unge piger at sige fra på det seksuelle område, og det er på ingen måde sådan, jeg husker det fra mine teenageår.

De ligger også langt tilbage, men det er jo ikke, fordi vi på andre områder har vedtaget, at unge menneskers dømmekraft ikke duer. Hvis en 16-årig pige stiller sig op i ”Debatten” på DR og skælder alle os gamle idioter hæder og ære fra, fordi vi har efterladt kloden lige så smadret som en lejebil med fuld forsikring, så ve den, der vover at underkende hendes udtalelser med påstande om manglende modenhed.

Vedkommende ville blive flået fra hinanden på sociale medier for sin nedladenhed, og mødt med argumenter om, at man ikke skal dømme folk på deres alder, men på deres argumenter.

Men vælger den unge kvinde efter udsendelsen at indlede et forhold med en charmerende meddebattør på 31 somre, så vil internettet eksplodere af samme raseri, nu rettet mod den 31-årige, der har ”forlokket pigen med sin større alder og erfaring”.

Det undrer mig lidt at vi tillægger teenagere større modenhed i politik end i parforhold. Jeg har ikke hørt hans unge kæreste udtale sig, men er der ikke en vis sandsynlighed for, at hun er mere moden end Mike Fonseca?

Hvis man har en tendens til at træde lidt for hårdt på speederen, når man krydser Storebælt i bil, skal man tage sig i agt.

Sund og Bælt har nemlig på et tidspunkt mellem jul og nytår indført strækningskontrol på broen - tre kameraer fra Knudshoved på Fyn til betalingsanlægget på Sjælland.

Kameraerne kan måle bilisternes hastighed og udregne et gennemsnit af farten på den 16 kilometer lange strækning - og overskrider man hastighedsgrænsen, kan man få en bøde.

Men det er ikke politiet, der står for målingerne. Sund og Bælt sender oplysningerne om eventuelle hastighedsoverskridelser videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der så kan tage affære.

Og det møder kritik i FDM.

Her slår man grundlæggende fast, at fartkontrol er en god ting.

- Når det er sagt, har vi i det konkrete tilfælde reelt at gøre med et aktieselskab, der af egen drift laver privat fartkontrol og derefter forventer, at politiet manuelt skal udstede fartbøder på den baggrund. Det er selvsagt en uskøn måde at gøre tingene på, ligesom det er højst tvivlsomt, om sådan en privat fartkontrol kan føre til, at politiet udsteder bøder eller rejser sigtelser, siger Dennis Lange, der er chefkonsulent i FDM, i et indlæg på foreningens hjemmeside.

Hos Sund og Bælt understreger man, at kontrollen skal gøre det "mere trygt og sikkert at krydse broen". Men man har ikke noget decideret ønske om selv at stå for fartkontrollen.

- Men da politiet på nuværende tidspunkt ikke kan håndhæve hastighedsbegrænsningerne på broen i forbindelse med kraftig blæst, så må vi gøre det, som er nødvendigt for trafiksikkerheden, så vi undgår vind- og fartrelaterede ulykker. I det øjeblik, politiet er i stand til at løfte opgaven, så stopper vores indsats, lyder det fra Sund og Bælt i et svar til FDM.

Ifølge Sund og Bælt mærker man allerede, at bilisterne sænker farten, fordi de bliver advaret om hastighedskontrollen.

Og ifølge Bilmagasinet har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi allerede modtaget videomateriale for de første 50 sager, hvor bilister har kørt for hurtigt. Der er dog ikke rejst sigtelse mod nogen endnu.

Et nyt beboer-dødsfald på det udskældte bosted Centervej i Kolding minder på en række punkter om flere andre sager rundt om i landet og i Norge.

Seneste sag er fra 2019, da Vejle Amts Folkeblad første gang kunne afdække, hvordan Sofie Frydensbjerg Nielsen døde efter et bad uden opsyn i for varmt vand på sit bosted Bifrost, afdeling Bygden, i Vejle.

Den nye sag fra Kolding handler om en beboer først i 40'erne, som onsdag den 7. februar i år døde som følge af voldsomme andengradsforbrændinger på det meste af kroppen.

Forbrændingerne var udløst af et spabad på det udskældte bosted Centervej i Kolding onsdag i sidste uge.

Vandet i spabadet var her så varmt, at beboeren blev kraftigt forbrændt, måtte have førstehjælp og efterfølgende køres på sygehuset - hvor vedkommende altså afgik ved døden en uge senere som følge af andengradsforbrændinger på det meste af kroppen.

På tragisk vis er det dog ikke første gang, at især skoldhedt vand på bosteder har resulteret i dødsfald, hverken i Danmark eller i vores nabolande.