- Det er i hvert fald ikke en løftet pegefinger til danskerne, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

Det var lidt af et hvepsebo, som Kaare Dybvad Bek stak fingrene ind i, da han udgav sin bog om danskernes arbejdsmoral.

Analysen var klar – der er ikke plads til lavere arbejdstid og 'koble ud af hamsterhjulet' for komfortens skyld, som visse politiske partier prædiker.

Det vil skade velfærdssamfundet og dermed den service, mange danskere modtager i ældreplejen, folkeskolen og på sygehusene. ''Økonomien går simpelthen ikke op,'' lød det.

Det budskab fik en borger til at råbe op. For hvordan kunne Kaare Dybvad tillade sig at sige det, når velfærdsstaten i hans øjne langt fra overholder sine løfter til borgerne?

- Jeg har ikke længere tillid til, at velfærdssamfundet kan hjælpe mig og min familie. Det, jeg har ret til, føler jeg mig ikke tryg ved, lød det fra Theis Borregaard Jensen i information.

Spørgsmålet er derfor, om Kaare Dybvad kan kræve en høj arbejdsmoral, hvis velfærdsstaten ikke lever op til sit ansvar om at passe ordentligt på børnene, de ældre og de syge?

Lidt overraskende fortæller Kaare Dybvad om bilen Fiat Tipo, der mest af alt er kendt for sit praktiske design.

Det er 1989, og den er kåret til årets bil. Siden er årene gået, og og bilindustrien har udviklet sig med både flottere og sikrere biler. De fleste ville nok trække på smilebåndet, hvis de i dag blev hentet i en Fiat Tipo.

Smilet hos danskerne er dog nok knap så stort, når DSB transporterer dem i de samme IC3-tog, der kom til Danmark også i 1989.

Og folkeskolerne har ikke oplevet markante forbedringer i forhold til det tilbud, Kaare Dybvad selv modtog, da han sad på skolebænken i 90'erne

Selv er han dog tilfreds med det tilbud, hans to børn modtager.

- Ligesom ca. 87% af de danske forældre, så er jeg tilfreds med den daginstitution, som vi har. Men jeg synes også, det er vigtigt at sige, at tilbuddene er for dårlige nogle steder, siger Kaare Dybvad Bek.

Er det ikke et problem, at man ikke kan se en tydelig udvikling i velfærdstilbuddet?

- Jo, det er det. Og det er noget, vi skal løse. Men jeg er også kommet til den erkendelse, at det ikke kun kan handle om fysiske forandringer. Fordi mange af de fysiske ting, man kan forbedre, er forbedret, det er begrænset hvor mange sportshaller, man skal bruge, siger Kaare Dybvad Bek.

Derfor mener Kaare Dybvad, at tiden er inde til, at velfærdsstaten udvikler sig på en ny måde.

Her trækker Kaare Dybvad tråde til en personlig oplevelse, hvor han sammen med andre fædre i den selvejende børnehave tog fat på at reparere hønsehuset.

For i modsætning til den kommunale børnehave, var det her forældrenes ansvar at sørge for, at problemerne med taget blev løst

- Her er man ikke ked af at bede forældrene om at reparere hønsehuset. Så får man spaghetti bolognese, drikker en dåseøl og reparerer de huse, så godt man nu kan, når man ligger på et bølgepapstag med en vinkelsliber i udstrakte arme, fortæller Kaare Dybvad Bek.

- Jeg tror, at det næste skridt i velfærdssamfundet er at bringe et større ejerskab tilbage. Hvis børnehaven havde ligget under stram kommunal styring, så havde det været svært at engagere forældrene. Det er nok ikke alle regler, der bliver overholdt, siger Kaare Dybvad Bek.

Hvordan er det et argument for velfærdsstaten, og ikke i stedet et argument for at liberalisere og gøre det frivilligt?

- Det er vigtigt at huske, da man i 50'erne vedtog, at børnene skulle i skole hver dag og undervises i matematik, så fandt man ud af, at det kun skete i 27 ud af 3000 landsbyskoler.

- Så det handler om at have nogle krav oppefra, og så nedefra at have nogle lokale traditioner, der gør, at skolerne også bliver præget af lokalsamfundet, siger Kaare Dybvad.

Spørgsmålet er dog, om danskerne er villige til at vente på, at reglerne bliver mindre rigide og dermed tilbageerobre ejerskabet over de lokale velfærdstilbud.

Eller om danskernes velstand i stedet vil vokse til det punkt, hvor de foretrækker at købe ydelser og service uden for det offentlige system.

- Det sker jo først og fremmest, hvis det offentlige tilbud er for dårligt. Men jeg tror også, det er vigtigt at sige, at det stadigvæk er omkring 75 procent, der vælger det offentlige tilbud. Også selvom man i store kommuner har helt frit valg, siger Kaare Dybvad Bek og fortsætter:

- Men vi bliver nødt til at reformere den offentlige service og vores sundhedssystem løbende. Men det handler ikke kun om at få nogen ind, det handler også om at få nogen ind, der brænder for det. Som er engageret og sørger for, at det bliver ved med at være det.

Ad flere omgange har danskere stået frem med fortællinger om, at de føler sig valgt fra af arbejdsgivere på grund af deres køn, alder eller etnicitet.

Og netop for at undgå det, frabeder mange virksomheder sig allerede i dag at kende identitetsmarkører på jobsøgende.

Metoden kaldes "blind rekruttering" og kan variere meget, hvor nogle vælger alle informationer fra, mens andre nøjes med at frabede sig eksempelvis billeder på jobansøgninger.

- Det er min oplevelse, at der er ved at ske en bevægelse, hvor folk bliver mere oplyst om det her. Nogle steder indfører man fuld blind rekruttering, siger Signe Bilde Jørgensen, arbejdslivspolitisk chefkonsulent hos fagforeningen Lederne, som har arbejdet med området i mange år.

- Jeg tror på, at vi kommer til at se meget mere af det. Jeg tror generelt, at vi kommer til at se en ændring, i måden vi rekrutterer på i fremtiden.

I Danmark findes der lovgivning, som indeholder tydelige regler for, at arbejdsgivere skal behandle jobsøgende lige ved ansættelser for at forhindre ulovlig forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Hos Vejle Kommune har man for første gang benyttet sig af blind rekruttering.

Her har man i et jobopslag som kommunikationskonsulent til staben i Kultur- og Sundhedsforvaltningen valgt ikke at vil vide noget om kandidaterne.

- Vi ved, at flere virksomheder benytter sig af blind rekruttering med gode erfaringer. Vi har kørt et pilotprojekt i tre af vores afdelinger det seneste halvandet år. Nu har vi besluttet, at vi udvider det til at gælde hele forvaltningen i år. Vi skal derefter beslutte, om det bliver permanent, siger Thomas Frank, stabschef for Kultur & Sundhed i Vejle Kommune.

Også politisk har rekrutteringsmetoden tidligere været oppe og vende.

Tilbage i 2021 foreslog flere politikere fra venstrefløjen at indføre obligatorisk blind rekruttering ved ansøgninger til offentlige stillinger som led i bekæmpelsen af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Den daværende ligestillingsminister, Peter Hummelgaard (S), mente dengang ikke, at det gav mening at lave lovgivning på området.

Ud over Vejle Kommune har virksomheder som Novo Nordisk og Kvinfo også taget dele af rekrutteringsmetoden til sig.

Hos Kvinfo har man i flere år kørt med "fuld blind rekruttering", hvor man hos Novo Nordisk ikke ønsker at have billeder koblet på jobansøgninger.

Også hos Lederne, hvor Signe Bilde Jørgensen arbejder, søger man "blindt" ved ansættelsesprocesser.

- Vi ved, at information er en støjkilde. Når jeg sidder og læser en ansøgning og ser et billede, så begynder jeg allerede at skabe historiefortællinger. Og selvom jeg er bevidst om egne fordomme, så forsvinder de ikke, siger hun og tilføjer:

- Jeg har også bevidst valgt ikke at læse ansøgninger og CV'et på forhånd, når jeg har haft jobsamtaler. Det gør, at jeg går ind til samtalen mere åbent og nysgerrigt uden at blive unødigt forstyrret.

Tidligere forskning peger på, at vi har tendens til at ansætte personer, som ligner eller minder om os selv.

- Det gør, at vi ofte ender med meget homogene teams. Blind rekruttering er dermed en god måde at indføre diversitet på en arbejdsplads, fortæller Signe Bilde Jørgensen og tilføjer:

- Det er vigtigt, at man arbejder struktureret med at eliminere vores ubevidste fordomme i alle dele af rekrutteringsprocesserne. Man kan godt have en god intension og i den indledende fase fjerne navn, køn, adresse osv. Men vi må ikke glemme, at der også dukker ubevidste fordomme op i det fysiske møde med kandidaten.

Til spørgsmålet omkring, hvorfor nogle arbejdsgivere dog stadig ikke har valgt at hoppe med på bølgen, handler det ifølge Signe Bilde Jørgensen nok mest om vaner og kontroltab:

- Jeg tror, at det handler meget om kontrol. Det handler om vaner, rekrutteringsmetoden hviler på nogle ældgamle måder at gøre tingene på. Det kræver bevidsthed og mod at gøre noget anderledes, end man plejer. At gøre noget nyt kan være næsten virke farligt i sig selv.

- Det er et tab af kontrol ikke at se en kandidat, jeg tror meget, af det handler om det ukendte. Så tror jeg også, at det handler om, at det kan være svært at vide, hvordan man kommer i gang med sådan en proces.

Det møder undren, at klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) onsdag sen eftermiddag meldte ud, at han på baggrund af nye tal fra Aarhus Universitet er "meget sikker" på, at Danmark når klimamålet for 2025.

- Med de her nye tal er vi meget sikre på, at vi kommer til at opfylde 2025-målet, lød det fra ministeren.

Få timer senere, onsdag aften, advarede forsker Jørgen E. Olesen dog om, at tallene er usikre.

- Hvis jeg havde været Lars Aagaard, havde jeg ringet til mig først, sagde han til Ritzau.

Hvad havde du så sagt?

- Så havde jeg sagt "pas på", lød det fra Jørgen E. Olesen, der er sektionsleder på Aarhus Universitet og leder af forskerne bag de nye beregninger.

Klimaordfører for de Konservative Mona Juul kalder det "overraskende", hvis de foreløbige resultater af forskningsprojektet allerede nu tages til indtægt.

- Det er det, der ikke må ske. Fordi forskerne netop siger, at der kommer nogle andre beregninger, der går den anden vej.

- Jeg tror, vi lige skal vente og se den næste leverance af tal. Når selv forskerne er ude og advare om det, så synes jeg, man skal være lidt forsigtig med at glæde sig for tidligt, siger hun.

Mona Juul understreger, at hun ikke har noget imod, at ministeren går ud og fortæller om tallene.

- Men jeg har ikke samme konklusion, at så var det dét med 2025-målet. Jeg har en anden konklusion, der hedder: "Det lyder umiddelbart godt, men skal vi ikke se og komme i gang med de tiltag, vi selv kan styre?"

Også Alternativet er kritiske. Partiet har ifølge Ritzau kaldt klimaminister Lars Aagaard i samråd for at få en forklaring på hans brug af tallene.

Lars Aagaard sagde onsdag aften til Ritzau, at han ser frem til de kommende resultater fra forskerne.

- Nu står vi på ny viden, og jeg ser også frem til forskernes fremtidige resultater om emissionsfaktorerne. Det er entydigt godt med ny viden, lød det fra ministeren i en skriftlig kommentar.

Konkret handler de nye beregninger om, at der er færre hektar kulstofrigt landbrugsjord - kaldet lavbundsjorde - i Danmark end tidligere antaget.

Det nedbringer Danmarks samlede udledning af drivhusgasser med omkring to millioner ton i 2025 og 2030, fremgår det af forskernes rapport.

Men rapporten er kun første del af forskningsprojektet.

Forskerne har flere beregninger på vej, hvor de kigger nærmere på udledningen. Det vil formentlig betyde, at udledningen fra lavbundsjordene opjusteres, forklarede Jørgen E. Olesen i P1 Morgen torsdag.

- I den opgørelse, der ligger nu, har vi ikke taget alle resultater med, sagde han.

Hvad ville du have sagt til ham (Lars Aagaard, red.), hvis han havde ringet til dig?

- Jeg ville have sagt, at det her er under alle omstændigheder noget, som kommer til at ændre sig - de opgørelser vi har her. Så pas nu lige på med, hvor mange millioner ton, du lover, der er reduceret.

"Ministeren får sagt, at med de her nye tal er vi sikre på at opnå 2025-målet. Har han ret i det?" lød spørgsmålet i P1 Morgen.

- Vi er i hvert fald tættere på, lød det fra forskeren, der ikke kunne sige, hvor tæt Danmark er på klimamålet, idet de nye udregninger ikke er færdige, svarede Jørgen E. Olesen.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et klimamål for 2025 om, at Danmark skal have reduceret den samlede udledning af drivhusgasser med 50-54 procent i 2025 sammenlignet med 1990. Målet for 2030 er en reduktion på 70 procent.

Lavbundsjorde har tidligere været omdiskuteret, da Klimarådet i 2020 udpegede det som en effektiv vej til at nå Danmarks klimamål. I landbrugsaftalen fra oktober 2021 blev det aftalt at tage 100.000 hektar lavbundsjorde ud af drift.

Da Avisen Danmark taler med Mona Juul torsdag middag, er hun netop kommet ud fra en teknisk gennemgang af tallene i Klimaministeriet. Mona Juul regner dog med, at der indkaldes til endnu et møde - næste gang med forskerne til stede, fortæller hun.

- Vi blev enige om, at det nok var godt, hvis forskerne også sidder i rummet sammen med ministeriet. Så vi kan stille spørgsmål direkte til forskerne. For det her ér kompliceret.

Blev du klogere af den tekniske gennemgang?

- Ja, det gjorde jeg. Også på, at jeg har behov for at sidde sammen med forskerne, siger hun.

I et interview med TV 2  sagde Lars Aagaard, at ministeriet fik resultaterne ind lige før weekenden, og så valgte de at dele dem med offentligheden, så hurtigt de kunne.

Ved spørgsmålet, om han vil garantere, at han ikke står næste år og siger, at nye beregninger viser, at vi ikke kommer i mål alligevel, svarede Lars Aagaard:

- Jeg vil ikke garantere, at vi ikke bliver klogere. Så kommer der nye videnskabeligt funderede oplysninger, der ændrer i vores klimaregnskab, så lægger vi dem frem, og så fører vi politik på det grundlag. Så jeg tillader mig altså at have lov at blive klogere, som tiden den går.

For et par år siden holdt en søn en tale til sin mor, fordi hun havde været på den samme arbejdsplads i det samme job i 50 år.

Blandt meget andet sagde han:

”Du er dig selv uden at være dig selv nok og møder mennesker oprigtigt, nysgerrigt og begejstret.”

Han sammenlignede også sig selv med moderen:

”Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til. Du er til klassisk. Jeg er til rock."

Moderen var dronning Margrethe, sønnen kronprins Frederik.

Margrethe blev dronning i en tid, 1972, da traditioner og autoriteter i den grad stod for fald.

Alligevel lykkedes det hende at udbygge monarkiets opbakning i befolkningen. For slet ikke at tale om egen personlig popularitet.

Kronprinsen har opnået en tilsvarende popularitet ved, som han selv påpegede i jubilæumstalen til sin mor, at være en anden person end dronningen.

Når kronprinsen bliver konge, bevæger han sig derfor også ud på en line, hvor han skal mestre balancekunsten, for lige så vel som en popularitet kan vokse sig stor, kan den også skrumpe.

Læs her hvordan to historikere, en præst, en forfatter, en filosof og to politikere vurderer monarkiets og den afgående dronnings popularitet og den nye konges mulighed for at føre den videre, eller tabe den:

Torsdag har fødevareminister Jacob Jensen under et samråd i Folketinget forholdt sig til en række billeder fra en minkfarm. Det er SF, der kaldte ministeren i samråd på baggrund af billeder, som dyrerettighedsorganisationen Anima offentliggjorde i november sidste år.

Billederne er taget i løbet af sidste år på en dansk minkfarm, og de viser blandt andet en mink smurt ind i blod på maven og en mink med et tilsyneladende betændt sår ved det ene øje.

SF's dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, forklarer, at han mener, at billederne giver anledning til endnu engang at diskutere, om minkavl bør være lovligt i Danmark.

- Vi synes, at dyrevelfærden af minkproduktionen er ganske dårlig. Det har den været i rigtig mange år, men meget tyder jo på, at det fortsætter til trods for, at man har en helt anden størrelse af produktionen i dag, end man har haft tidligere, siger Carl Valentin med henvisning til at, der i dag blot er en lille håndfuld minkavlere, der har startet opdræt igen, efter det midlertidige forbud mod minkavl, der blev vedtaget under coronapandemien, udløb ved årsskiftet sidste år.

Landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen (V) fortæller, at billederne gør indtryk på ham.

- Det er jo ikke kønne billeder at se på, siger han.

Han understreger dog samtidig, at myndighederne har været på uanmeldt besøg i december på baggrund af billederne, og at der ikke blev fundet nogen problemer. Ligesom der heller ikke er fundet problemer ved andre kontrolbesøg hos minkfarme sidste år.

- Jeg synes ikke, man på baggrund af billederne kan generalisere og sige, at der er et kæmpe problem, siger fødevareministeren.

Jacob Jensen (V) understreger også, at der er klare krav til danske minkavlere om, at de blandt andet skal tilse minkene hver dag og reagere, hvis en mink har skader eller andre tegn på mistrivsel.

Hos Anima er kampagneleder Mathias Madsen ikke i tvivl om, at billederne er et udtryk for mink, der har det dårligt. Han hæfter sig især ved et billede af en mink, der har en tilsyneladende betændt skade omkring det ene øje.

- Det er jo så åbenlyst lidelsesfuldt og frygteligt at se på, og man ved også, at det er almindeligt forekommende, at mink bider hinanden, fordi det er territoriale rovdyr, som slet ikke trives med at blive holdt i et lille trådbur, siger han og uddyber:

- Så i det hele taget at se de aktive rovdyr i små bure, synes jeg i sig selv, er grusomt. Også når de ikke har et sår eller ligger og hiver efter vejret og er ved at dø, som der også er videooptagelser af.

Anima har nu valgt at politianmelde den pågældende minkavler for brud på dyrevelfærdslovgivningen.

- Vi regner med, at politiet vil efterforske sagen og sigte minkavleren. Men vi håber også, at dokumentationen fra minkfarmen kan genopvække den politiske debat om at forbyde pelsavl, siger Mathias Madsen.

Nordjyllands Politi bekræfter, at politiet den 4. januar har modtaget en anmeldelse fra Anima. Politiet ønsker ikke at oplyse yderligere om, hvordan politiet forholder sig til anmeldelsen.

Avisen Danmark har været i kontakt med ejeren af den pågældende minkfarm, som ikke ønsker at udtale sig om sagen. Ejeren afviser, at der er problemer med dyrevelfærden eller sket overtrædelser af dyrevelfærdslovgivningen. Ejeren henviser blandt andet til, at der har været kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen, efter billederne kom frem.

Billederne er i første omgang udgivet af den internationale dyreværnsorganisation Humane Society International i en europæisk kampagne mod pelsdyravl.

Mathias Madsen anerkender, at billederne meget vel kan være taget på ulovlig vis på privat grund, men det er for ham underordnet, hvordan billederne er skaffet.

- Det er jeg sådan set ikke så optaget af. Det er nogle frygtelige, frygtelige billeder af nogle mink, der lider. Det må være det, vi skal være optaget af, synes jeg.

Heller ikke SF's Carl Valentin har nogen betænkeligheder ved, at billederne kan være taget af aktivister, der er trængt ulovligt ind på en minkfarm.

- Nu er billederne ude, og de er bestemt i offentlighedens interesse, hvis der er tale om dårlig dyrevelfærd. Derfor synes jeg åbenlyst, at det er noget, vi kan debattere, når billederne er ude.

Tror du, at man kan få et reelt indtryk af dyrevelfærden ud fra nogle enkelte billeder, som måske endda er taget på ulovlig vis?

- Jeg tror ikke, at man kan lave endelige konklusioner ud fra nogle billeder, nej. Der er meget mere, der skal til for at dokumentere de problemstillinger, der foregår.

- Selv hvis der ikke er en konkret sag, altså ikke tale om nogle angribelige problemer - jeg kender jo ikke præcis sammenhængen - så vil det stadigvæk være et problem at have minkproduktion på den måde, som man har i dag.

Carl Valentin henviser blandt andet til Dyreetisk Råd, der i 2021 udtalte, at minkavl i den nuværende form med dyr i små bure ikke er dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt.

Men hvis Fødevarestyrelsen har været ude og tjekke det og sige, at der ikke er noget problem, er der så overhovedet en sag om dyrevelfærd?

- Det kan jeg ikke vide. Jeg kan forstå, at den pågældende minkavler er blevet politianmeldt. Og så er det jo myndighederne, der skal tage stilling til den konkrete sag.

På torsdagens samråd gjorde landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen det klart, at regeringen ikke har planer om at forbyde eller ændre på reglerne for minkavl i Danmark lige nu.

Han peger til gengæld på, at EU-kommissionen har sat EU's organ for fødevaresikkerhed, efsa, i gang med at lave en rapport om både dyrevelfærden og miljøkonsekvenser af pelsdyravl.

- Det vil vi selvfølgelig også forholde os til på det tidspunkt, siger Jacob Jensen.

Der er nemlig behov for mere videnskabelig viden, før man vedtager eventuel ny lovgivning, mener ministeren.

- Jeg ikke går ind for, at man skal lave forbud. Jeg går ind for, at man skal lave forbedringer. Det gælder også i forhold til dyrevelfærdsmæssige spørgsmål. Men forbedringer skal vel at mærke ske på et fagligt godt og solidt grundlag, siger han.

At en del andre europæiske lande har indført forbud mod minkavl gør ikke det store indtryk på ministeren.

- De fleste af de lande, der har forbudt minkavl, har aldrig haft minkavl, eller i hvert fald haft minkavl i meget, meget, meget begrænset omfang, så det har vel nærmest været en gratis omgang. Det er nemt at forbyde noget, man ikke har.

- Jeg noterer mig så også blot stadigvæk, at der er en efterspørgsel på det, og vi kan jo se, at Polen eksempelvis stadigvæk har adskillige hundreder minkfarme, som jeg husker det. Der vil jeg hellere have, at vi har styr på, hvordan den produktion foregår i en dansk kontekst med danske dyrevelfærdsmæssige standarder og kontrol og så videre, end at skulle overlade dyrevelfærden til polakkerne med al respekt for dem.

Det er tilladt at blive klogere, og det er tilladt at skifte holdning. Men gør man det som toppolitiker, og med lidt for korte intervaller og modstridende forklaringer, så har man gravet sin egen grav.

Dét er udfordringen for Pernille Vermund, hvis dage i dansk politik reelt er talte.

Spekulationerne går lige nu på, hvilket borgerligt parti, der vil samle Vermund op som kommende løsgænger. Sideløbende vånder det politiske dødsbo sig i strandkanten med usikkerheden om, hvor vidt den tidligere DF-profil Martin Henriksen som en eremitkrebs flytter ind.

Begge dele ligner unægtelig en blindgyde.

Nye Borgerlige var - undskyld, jeg skriver det i datid - tæt på at være en one-trick pony med en karismatisk frontfigur. Men det store slagnummer på partiprogrammet om en "utvetydig modstand mod konventioner" er for længst blevet overhalet af virkeligheden. En stram linje over for flygtninge og indvandrere ér en etableret politisk praksis hos mindst syv af Folketingets tolv partier.

Når Pernille Vermund gentagende gange har proklameret, at Danmark har brug for Nye Borgerlige, så er det svært at få øje på. Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne gjorde et stort invaliderende indhug i Venstre ved valget i 2022. Men Nye Borgerlige gav Støjberg reelt et banesår. Og i modsætning til Nye Borgerlige så har Danmarksdemokraterne på kort tid udviklet en langt større og mere langtidsholdbar politisk buffet.

Da Pernille Vermund sidste år i januar kastede håndklædet i ringen første gang, så var det med en forklaring om, at politik var slidsomt og hun ville have "sit liv og sin familie tilbage". Det var helt i tråd med tidligere udmeldinger, hvor hun beskrev sig selv som en fremmed fugl i dansk politik - og at det ikke var for livet.

Efter et par tumultariske måneder, hvor Lars Bøje både blev valgt som ny formand og ekskluderet af partiet bare 30 dage senere, vendte Vermund som bekendt tilbage som formand. Her beroligede hun medlemmerne om, at hun kom tilbage som formand for fuld kraft og uden udløbsdato. 

Det løfte holdt altså lige præcis et år. Spørgsmålet er, om der går et helt år, inden Pernille Vermund stempler helt ud af dansk politik for altid?