Inger Støjberg står midt i kibbutzen Kfar Aza i Israel og filmer sig selv. Hun er iført en sort trøje og en grøngrå skudsikker vest.

Den 7. oktober blev netop Kfar Aza-kibbutzen et af målene for Hamas’ historisk store terrorangreb mod Israel. Kibbutzen befinder sig få kilometer fra Gaza-striben.

- Alt er efterladt, som det så ud, lige efter at terroristerne havde været her og slået rigtig, rigtig mange mennesker ihjel, voldtaget og plyndret, siger Danmarksdemokraternes formand på den video, som hun onsdag lagde på Facebook.

På videoen bemærker hun også, at man derfra, hvor hun står, kan høre bragene fra kampene i Gaza-striben. Siden angrebet i oktober har Israel svaret igen med blandt andet massive luftangreb, hvor et stort antal civile er blevet dræbt.

Inger Støjberg er blevet inviteret til Israel af foreningen European Leadership Network sammen med en række andre parlamentarikere fra Europa for at få mere viden om angrebet den 7. oktober.

Hun har valgt at tage med på turen, fordi hun mener, at politikere som hende selv er forpligtede til at sætte sig grundigt ind i konflikten mellem Israel og Hamas, der de seneste tre måneder igen er eskaleret voldsomt.

- Jeg synes, at når man diskuterer den her slags, så har man også en forpligtigelse til at sætte sig ind i det, siger Inger Støjberg, som torsdag er ved at boarde et fly tilbage til Danmark.

Mens statsminister Mette Frederiksen (S) har fået kritik for at være for utvetydig i sin støtte til Israel, vil Inger Støjberg med sin rejse til landet gerne markere, at hun mener, at den danske støtte skal være endog endnu mere konsekvent.

- Det er en konflikt om ideologi og demokrati sat over for hinanden. Og derfor kan man efter min mening hverken være neutral eller passiv i den her konflikt, siger hun.

På turen, som har varet fra tirsdag til torsdag, har Inger Støjberg udover Kfar Aza-kibbutzen blandt andet besøgt en kommandocentral i det sydlige Israel.

Hun har også besøgt byen Sderot, der ligger på grænsen til Gaza, og hvorfra stort set alle indbyggere flygtede i oktober.

- Når man står ude i en kibbutz og taler med efterladte, der har mistet, så bliver man dybt, dybt påvirket. Jeg talte blandt andet i meget lang tid med en mor og en datter, der havde mistet henholdsvis deres søn og bror, deres bedstemor og deres onkel. Jeg mener, at det er helt afgørende, at vi husker, hvordan alt det her begyndte, siger Inger Støjberg.

Hvis du havde besøgt den palæstinensiske side, så havde du også møde pårørende til dræbte. Hvilket indtryk havde det gjort på dig?

- Alle civile tab er dybt ulykkelige, og man skal gøre alt, hvad man overhovedet kan, for at begrænse civile tab. Det mener jeg vitterligt også, at israelerne gør. Inden de angreb, smed de hundredtusindvis af flyveblade ind. Der blev sendt over en million sms'er ind om, at man skulle flytte sig, fordi nu kom det, siger Inger Støjberg.

Men bekræfter den her rejse dig ikke bare i de antagelser og forestillinger, som du i forvejen har?

- Nej, det synes jeg egentlig ikke. Men jeg har jo hele vejen igennem været meget klar på, hvor jeg står i den her konflikt. Og derfor synes jeg egentlig også, at det er helt på sin plads at tage derned.

Hvis du på samme måde får en invitation til at besøge et palæstinensisk område - hvilket dog af sikkerhedshensyn nok ikke kan lade sig gøre lige nu - vil du så gøre det for at blive klogere på den side af konflikten også?

- Det har jeg sådan set ikke noget behov for. Men det er også det, som jeg vil betegne som et hypotetisk spørgsmål, for det bliver jeg selvfølgelig ikke, siger Inger Støjberg og fortsætter:

- Men jeg har heller ikke et behov for at rejse ind og tale med palæstinenser. Jeg tror ærlig talt, at jeg hører rigeligt fra palæstinensere på sociale medier i øjeblikket.

Udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket alle ikke-nødvendige rejser til hele Vestbredden og alle rejser til Gaza-striben. 

På de sociale medier er du i forbindelse med rejsen blevet beskyldt for at være populistisk. Er det ikke et ret populistisk træk at tage på den her rejse til Israel?

- Jeg forstår ikke, at man kan bruge ordet populisme. Nu har jeg brugt to dage på at tale med efterladte, på at tale med familiemedlemmer til gidsler, på at tale med myndigheder. Jeg har stået så tæt på kamphandlingerne, at jeg kunne høre det. Hvis det er populisme, så ved jeg ikke, hvad det er, siger Inger Støjberg.

- Det her er det mest ekstreme, jeg har set.

Karsten Bjerrum Nielsen har været ansat i Kattegatcentret i omtrent 20 år i forskellige stillinger, men onsdag og torsdag har været et par af de mere usædvanlige dage på jobbet. For mens en snestorm har hærget og især skabt kaos i trafikken i den nordlige halvdel af Jylland, har der ved turistattraktionen i Grenaa i stedet været problemer med vand. Alt for meget vand

- Der var vand alle andre steder end indenfor. Altså der var vand på vejen, der var vand på parkeringspladserne. Så det så ret voldsomt ud, fortæller direktør Karsten Bjerrum Nielsen.

Der var både tale om vand fra Grenaaen, som på grund af den massive nedbør løb over sine bredder, samt bølger, der skyllede massevis af havvind ind over molen til området omkring Kattegatcentret, som ligger placeret yderst på havnen i Grenaa.

- Der var jo kæmpe bølger i det vand (på parkeringspladsen, red). Det lignede jo et hav. Så det var ret ekstremt, siger direktøren, der selv er sneet inde i Aarhus.

Situationen tvang Kattegatcentret til at lukke for besøgende.

Torsdag middag havde vandet trukket sig tilbage igen, og det lykkedes at holde det ude af selve centeret, som også flere gange tidligere har oplevet oversvømmelser.

- Vi har jo erfaring med det her, så vi har sådan nogle skotter, man sætter i ved dørene på ydersiden.

- Og så har vi brugt sandsække. Vi har sådan nogle flytbare spærringer, vi kan sætte op. Som vi har sat op langs med vejen, og det har faktisk holdt alt det der voldsomme vand på den rigtige side af de værn. Så de ikke kom tæt på huset, siger Karsten Bjerrum Nielsen.

Det kan især give store problemer, hvis der kommer saltvand ind i centeret, da det meget let kan ødelægge tekniske installationer.

Kattegatcentret forventer, at fremtiden vil komme til at byde på flere og voldsommere oversvømmelser, og derfor er centeret også i dialog med kommunen om nogle langsigtede løsninger på problemerne med oversvømmelser på havnen.

Flere andre populære turistattraktioner end Kattegatcentret måtte også lukke ned på grund af vejret.

- På grund af det kraftige snefald er museet lukket i dag, skrev Moesgaard Museum torsdag på Facebook.

Museet opfordrer dog folk til at komme at udnytte bygningens tag som kælke- og skibakke.

Aalborg Zoo måtte også lukke ned onsdag på grund af sne, men torsdag var der igen åbent.

Ifølge Karsten Bjerrum Nielsen er det dog kommercielt set det rette tidspunkt at blive nødt til at lukke.

-  Det er ikke nogle store dage lige efter nytår, så det er ikke på den måde, at vi er gået glip af en stor indtægt fra entré. Det forventede vi ikke. Det er primært tyskere, der er på ferie i Danmark omkring nytår, siger han.

Selvom rigtig mange af Kattegatcentrets ansatte ligesom direktøren ikke havde mulighed for at møde på arbejde torsdag på grund af sneen, var der ikke nogen problemer for de mange fisk i centerets tanke. De fik sig blot en rolig dag, hvor de ikke blev beskuet og beundret af så mange mennesker som sædvanligt.

Tv-programmet Løvens Hule har været en seer-darling i alle otte sæsoner. Spørgsmålet er, om det fortsætter i niende sæson, der blev skudt i gang torsdag på DRTV.

Væk er veteranen Jesper Buch, der med egne ord er ”halvkendt for at være en hård satan”, og som uden tøven har grillet talrige iværksætterspirer, der naivt håbede på lidt mønter fra Just-Eat-rigmandens skatkiste.

Væk er også nordjyden Jacob Risgaard, Coolshop-direktøren, som åbenbart hellere vil udstille sine manglende evner i et køkken i Den Store Bagedyst.

Makkerparrets evindelige drillerier og spydige bemærkninger har sikret de seneste sæsoner masser af underholdningsværdi, der kamuflerede, at Løvens Hule ret beset er erhvervs-tv. En udsendelse, der klæder unge og gamle med en iværksætter i maven på til at møde virkeligheden.

Alligevel er programmet endt med en fast placering i bedste sendetid og hundredtusindvis af seere.

Nu har DR rystet posen, og seerne skal lære tre nye løver at kende. Morten Larsen, Tahir Siddique og Nikolaj Nyholm. Alle tre spændende profiler, men i selskab med sidste års debutanter, løvinderne Anne Stampe og Louise Herping Ellegaard, er Løvens Hule endt som en knastør affære.

En slags aftenskoleundervisning for folk, der gemmer på en god idé og skal have hjælp til at springe ud som iværksættere. Ja, i lange sekvenser ville et brevkursus i iværksætteri være mere underholdende end Løvens Hule.

Sæsonen starter venligt med to sikre pitches, der begge kaster investeringer af sig. Kammeraterne Emil Nissen og Jakob Rønd Kristensen har lynhurtigt solgt 159.000 økologiske frøposer og skabt en millionomsætning. Løverne bider hurtigt på, og Morten Larsen skyder 300.000 kroner i virksomheden, imens Anne Stampe taler om, at det er ”umoderne at pumpe virksomheder op med kapital”, og at tiden er forbi, hvor iværksættere ”sover på en sofa og drikker Red Bull".

En klar reference til Jesper Buch-tiden, der altså også er forbi. Nu er iværksætteri noget, der klares uden overarbejde og med plads til familieliv og ”det hele menneske”.

Småt er også godt for firmaet Gavn Studio, der beskedent beder om 20.000 kroner for 10 procent af deres forretning. Signe Valeur Kjær og Alexandra Gerstorf Sørensen støvsuger bogstaveligt talt genbrugsbutikkerne for herrejakkesæt, som omsyes til kvindejakkesæt, og de har mere brug for erfarne sparringspartnere end penge.

- Hver gang vi sælger et jakkesæt, kan vi lave tre nye, lyder det, inden Anne Stampe og Louise Herping Ellegaard alligevel stopper 100.000 kroner i iværksætternes lommer.

- Det er sgu da røvgodt. Skal vi ud og have en øl eller hva', kvitterede Gavn Studios stiftere - iklædt passende jakkesæt - i én af afsnittets få onelinere.

Stemningen var mindre god, da Horsens-sodavandsfirmaet Bruun Kola – startet af Anders Bruun – søgte om en halv million til at skabe en ”markant spiller på det danske læskedrikmarked”. Med hænderne solidt placeret i bukselommerne talte Bruun om sin cola, der skal sælges på caféer, men desværre kom det bag på ham, at han skulle svare på, hvorfor man skulle vælge hans cola i et særdeles velforsynet marked.

- Verden har ikke brug for flere colaer, og af den grund er jeg ude, lød det tørt fra Anne Stampe.

Bedre gik det ikke firmaet Windit, der begik den klassiske fejl, der har udløst massevis af stryg til ellers lovende iværksættere: At værdisætte sin butik alt for højt. Iværksætterne ønskede 160.000 kroner for 10 procent af forretningen, der foreløbig har solgt nogle ganske få produkter: Et tilbehør, der skaber luft mellem dig og din rygsæk, så du undgår svedpletter på ryggen.

- I er meget langt fra at kunne tillade jer at sige, at I er 1,6 millioner kroner værd, sagde Morten Larsen.

Javist, det var blot første afsnit i den niende sæson, og såvel nye som erfarne løver skal lige i gang.

Som erhvervs-tv fungerer programmet supergodt med konkrete tip og anekdoter til de mange, der trods alt interesserer sig for erhvervslivets underskov. Men det ville være rart med mere pingpong mellem løverne, hvis seerne ikke konstant skal spørge sig selv:

- Hvad ville Jesper Buch have sagt?

Hun bliver skuffet og stresset, da hun misser det rette billede til sin Instagram-profil foran et glitrende Eiffeltårn på en nøje planlagt fødselsdagstur til byernes by med veninderne. Og det kommer bag på hende, at en sofa ikke tryller sig selv op i en lejlighed, når fragtbilen har leveret til kantstenen.

- Der har været situationer i mit liv, hvor Manu har sørget for ting. Jeg har bestilt tingene, og så har han på magisk vis sørget for, at de er i lejligheden.

I tredje sæson af reality-programmet "De dyre piger" på DR beretter 26-årige Zepur Sofia Margarian om en mere eller mindre sorgløs tilværelse med masser af sushi, croissanter til 80 kroner, designertasker og 5-stjernede hoteller. Hun lægger heller ikke skjul på, at eksmanden har været en medvirkende faktor til et liv i hovedstaden med dyre vaner, siden hun var 18 år.

Men nu skal hun efter skilsmissen klare sig selv i Sønderborg med sønnen Samuel i en lille lejlighed med vaskekælder og et minikøkken. Og hun har sagt nej til lommepenge fra eksmanden. Sagen er nemlig også den, at hun er opvokset i en ghetto i byen og er rundet af helt andre kår, end tv-programmet ved første øjekast indikerer.

- Min dreng er så forkælet, det er helt vildt. Hans etårsfødselsdag var på d'Angleterre. Min etårsfødselsdag var på et asylcenter, har hun blandt andet åbent fortalt på skærmen og selv grint over absurditeten.

Imidlertid er det nyt for hende at have ansvaret, og hun står pludselig i 2023 med egne ord over for en "skræmmende" livsomvæltning som alenemor 300 kilometer væk fra de tidligere overdådige rammer i København.

Særligt et jobtilbud i prominente Sydbanks hovedsæde i Aabenraa afgjorde valget om at vende tilbage til rødderne. Set i lyset af fremstillingen som en storforbrugende realitydeltager og selfie-begejstret tiktokker kan et job i banksektoren virke overraskende.

Men Zepur Sofia Margarian er uddannet bankrådgiver, og alt det med at leve af de rette billeder og videoer som influencer på sociale medier kom først efter endt uddannelse. Nu kombinerer hun de to egenskaber, når hun som såkaldt content creator promoverer landets tredjestørste banks økonomirådgivning på diverse digitale platforme.

Senest har hun sammen med den anerkendte forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen begået podcasten "Noget for pengene" for Sydbank og jfm. Her er Zepur Sofia Margarian den ærlige vært, som tør stille forbrugerspørgsmålene, når det umage makkerpar gør især unge kvinder klogere på hverdagsøkonomi uden "belærende bullshit og besværlige bankord".

Du er blevet skilt, flyttet til en ny landsdel og gået fra reality med fokus på luksusforbrug til at rådgive om hverdagsforbrug. Hvad har 2023 været for et år?

- Det har været virkelig turbulent. Jeg har lært, at det er okay, tingene ikke altid går, som man planlægger dem, så længe man gør sit bedste og yder det, man kan, siger hun.

Hvad er eksempelvis ikke gået efter planen?

- Da jeg var 18 år, havde jeg i hvert fald ikke planer om en skilsmisse, siger hun.

At Zepur Sofia Margarian faktisk kan hive en lønseddel hjem på at rådgive andre om deres pengesager, er gevaldigt nedtonet i DR's program. Men hun har eksempelvis aldrig brugt flere penge, end hun havde. Hun har ingen gæld.

- Jeg ved godt, det er dét indtryk, man får. Fokus var på vores forbrug og ikke på, hvordan vi har råd til den her livsstil. Men jeg arbejdede virkelig meget i København. Når jeg havde fri fra mit 8-16-job som rådgiver, skulle jeg hjem, hente barn, lave aftensmad og putte min søn. Derefter brugte jeg aftenerne på min virksomhed med influencermarketing.

Hvordan er dit forbrug i dag?

- Det er det samme. Men min husleje er mere end halveret, og jeg gør mig nogle andre prioriteringer. Man kan jo sagtens købe dyre tasker og samtidig være økonomisk fornuftig.

Det lyder som en fordom, du tit møder. Hvorfor holder den ikke? 

- Det ene udelukker ikke det andet, hvis dine regningerne er betalt, og du har sparet op til det, må du jo selv bestemme, hvad du bruger pengene til. Det er klart, at hvis du har lånt pengene til at tage en taxi, er det ufornuftigt og kan ende skidt.

Det lyder jo i sig selv logisk, men hvorfor tror du så, at den her fordom lever?

- Folk har det med at opfatte alt forbrug negativt, selv om man har pengene. Jeg har i hvert fald oplevet den holdning ved at stå frem med mit forbrug i "De dyre piger". Det er en opfattelse, vi skal have forandret, mener jeg.

Hvordan forholder du dig til kritikken?

- Jeg prøver ikke at forholde mig til den, fordi jeg godt ved, at jeg har styr på tingene. Jeg prøver i hvert fald at sige til mig selv, at jeg er god nok, som jeg er.

Faktisk har hendes modstykke i podcasten - den snusfornuftige kollega Ann Lehmann Erichsen - fået hende til at tro på sig selv, når det kommer til privatforbrug.

- Ann har lært mig mottoet, at "intet forbrug er forkert, så længe du har budgetteret det". Det har jeg virkelig haft brug for at høre, for jeg har fået det dårligt, når folk sagde, at det var dumt at bruge 4500 kroner på Hermés-klipklapper eller dyrt bagerbrød, som jeg gør i programmet, siger hun ærligt.

I podcasten er du forbrugernes ambassadør, selv om du egentlig er i stand til selv at besvare spørgsmål om økonomi. På den måde underbygger du jo indtrykket fra "De dyre piger". Hvordan har du det med det?

- Det tænker jeg ikke så meget over. Jeg har ikke noget imod at lyde lidt naiv, hvis jeg bare kan hjælpe andre kvinder med deres økonomi.

Har du selv foreslået at indtage den rolle?

- Ja, for den kan Ann slet ikke bære. Hun er next level inden for viden om privatøkonomi, og jeg når aldrig hendes niveau. Det er faktisk rart ikke at være eksperten, der skal kunne svarene på alt.

Har makkerskabet med hende og en podcast om privatøkonomi fået dig selv til at gøre noget anderledes?

- Ja. Jeg er blevet mere firkantet i forhold til også at budgettere mine penge, når regninger er betalt, og opsparingen er på plads. Jeg regnede eksempelvis på, hvor mange penge jeg brugte på kaffe latte hver morgen og er blevet mere bevidst om dét forbrug, ligesom jeg har en konto kun til julegaver.

Men som bankrådgiver ved du jo godt, det er fornuftigt at øremærke penge til takeaway og julegaver, så det ikke stikker af. Hvordan er det anderledes for dig?

- Jeg havde en helt anden økonomisk frihed med min eksmand. Da kunne den slags forbrug ikke komme som et chok. Sådan er det ikke som eneforsørger og alenemor, jeg har været nødt til at være mere ansvarlig nu.

Nu har du fået dit drømmejob, du bor i provinsen og prioriterer dit forbrug anderledes. Er det helt slut med at lave reality-tv, og hvordan påvirker det din mere kulørte side som tiktokker og influencer? 

- Jeg har ikke så meget tid til mine sociale medier længere, fordi mit fokus er på mit nye arbejde. I forhold til tv var det noget, jeg skulle prøve af og havde på min bucketliste (liste over ting, man gerne vil nå i sit liv, red.). Det er ikke noget, jeg har planer om at lave mere af, siger hun.

Du har taget nogle store chancer i dit liv og også mærket konsekvenserne af dem. Har du et råd til andre kvinder, som står over for livsomvæltende beslutninger?

- Man skal turde at stå ved ansvaret for sit eget liv og derfor også gøre nogle ting, der får dig ud af din komfortzone og tro på, det er til det bedre.

Hvordan er du fortsat med at tro på dig selv i dine valg, når det var svært?

- Jeg har taget én dag ad gangen. Jeg tror, man er nødt til at være bevidst om, at livet ikke altid er som at svæve på en lyserød sky. Der vil altid være udfordringer, siger hun.

På mange måder virker det til, at Zepur Sofia Margarian har taget et valg om at have en mere seriøs fremtoning. Da jeg spørger til valg af billeder til denne artikel, vil hun eksempelvis gerne undgå de mere festlige af sin slags fra Instagram.

- Jeg kan godt stikke næsen frem, være med i reality eller på TikTok og stille forbrugernes spørgsmål i vores podcast, men jeg mener også, man skal være professionel og vide, hvad der er passende i forskellige situationer. Man dukker jo heller ikke op i hawaiiskjorte og klipklapper, hvis man skal til et vigtigt møde, forklarer hun.

På hendes TikTok kan du dog stadig finde mere personlige videoer, som da hun i december søger hjælp til sit outfit til Sydbanks julefrokost. Her sætter hun også ord på, hvordan hun gerne vil fremstå udadtil.

- Jeg kan ikke have noget åbent på, hvor man kan se min krop, for jeg har ikke vokset mig. Det (tøjet, red.) skal være festligt, men det er altså en bank, så det skal også være lidt konservativt, siger hun til sine 28.000 følgere.

Tv-vært og skuespiller Stephania Potalivo kæmper med at opfylde sin drøm om at blive mor. Sammen med med ægtemanden, Nils-Petter Bro, er hun derfor - ligesom mange andre danske par - i fertilitetsbehandling "med alt hvad det indebærer af op- og nedture, uvidenhed, frustrationer og usikkerhed".

Det skriver hun i et opslag på sin Instagram-profil.

- Nu er ferien ved at være slut, og jeg er på vej hjem til Danmark til et nyt år med nye oplevelser, arbejde og drømme - især drømmen om at blive mor fylder mest hos mig, lyder det i opslaget.

Samtidig løfter Stephania Potalivo også sløret for, at hun er vært på en ny DR-programserie, som følger hendes søgen efter løsninger på ufrivillig barnløshed med afsæt i hendes egen fertilitetsbehandling.

- Jeg har det sidste halvandet år arbejdet på at udvikle og været med til at producere en ny programserie, hvor jeg blandt andet undersøger de mange muligheder, vi danskere har for at få børn, skriver hun.

En kombination af miljøpåvirkning, sygdomme, og at kvinder vælger at få børn senere i livet end tidligere, giver en dalende fertilitet herhjemme. Det betyder, at når hvert tiende barn for få år siden kom til verden med hjælp fra fertilitetsbehandling, er det i dag hvert ottende barn.

Speciallæge Aboubakar Cissé er lægelig direktør på fertilitetsklinikken Aagaard Klinik i Aarhus og har arbejdet med fertilitet siden 1997 i forskellige lande. Han har tidligere til Avisen Danmark forklaret, at antallet af påbegyndte fertilitetsbehandlinger er påvirket af ydre omstændigheder.

- Hvis det går dårligt i verden, er det ikke alle, der tænker på fertilitetsbehandling. Krigen i Ukraine og coronapandemien har eksempelvis haft en indflydelse på, om der har været overskud mentalt og økonomisk til fertilitetsbehandling. Hvis tingene er stabile, så begynder tallene at stige igen, siger Aboubakar Cissé.

Derfor har man blandt andet efter coronapandemien set, at tallene for kvinder og par, der søger hjælp til at få børn, atter har fundet tilbage til de tidligere niveauer.

Men når det så er sagt, er interessen for at få hjælp til at blive forældre kun blevet større, oplever speciallægen. Imidlertid er det stadig et lægefagligt område, hvor der er mange mysterier, som ikke er løst.

- Rent statistisk er manglende frugtbarhed den mest udbredte kroniske sygdom blandt kvinder og mænd i alderen 20 til 45 år i den vestlige verden. Det er en meget kompliceret proces, der ikke bare handler om et samleje, men flere faktorer som eksempelvis timing, kvinders cyklus, sæd- og ægkvalitet og mange andre ting, der alle sammen skal gå op i højere enhed, siger han.

Og derfor kan det netop kræve forskellige forsøg og undersøgelser for at finde ud af, hvad det er, der komplicerer en graviditet ved de enkelte par og og kvinder.

Politisk er det på det seneste blevet anerkendt, at danskerne har fået sværere ved at få børn, og at der skal mere hjælp til for at reproducere vores samfund.

I sin nytårstale sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil indføre gratis fertilitetshjælp til barn nummer to.

På finansloven for 2024 blev der afsat 45 mio. kr. årligt i perioden 2024-2027 til fertilitetsområdet. Og regeringen har i det nye år bebudet at investere et trecifret millionbeløb i at udbygge behandlingskapaciteten på fertilitetsområdet.

Der skal blandt andet afsættes penge til indkøb af nyt udstyr på de offentlige fertilitetsklinikker samt flere personaleressourcer.

I en pressemeddelelse oplyser DR, at den nye programserie med Stephania Potalivo som udgangspunkt hedder: "Hvordan bliver jeg gravid?" og er i fire afsnit.

DR beskriver selv serien som en personlig og ærlig skildring af et forløb med drømme, nedture og mange blandede følelser for Stephania Potalivo.

Serien har premiere i uge 7 på DR1 og DRTV.

Da snestormen onsdag ramte den nordligste halvdel af Jylland, gik der ikke længe, før motorvejen E45 i Østjylland i løbet af dagen blev spærret flere steder på grund af uheld.

Nogle bilister blev fanget på motorvejen i omkring et døgn og måtte tilbringe natten i deres kolde biler uden nævneværdigt vådt eller tørt eller mulighed for at gå på toilet.

Køen blev først opløst torsdag eftermiddag.

En af dem, der var fanget i køen, var Sebastian Balken fra Vivild, som kan tælle over 15 timer, han har tilbragt i sin stillestående Rema 1000-lastbil på motorvejen. Hans kone, Sandra Läu, var frustreret over, at det overhovedet kan lade sig gøre. Det fortæller hun til Randers Amtsavis.

- Da min mand i aftes kom til at holde stille tæt på Aarhus, sagde vi til hinanden, at der nok ikke ville gå længe. For man lader jo ikke folk sidde fast på motorvejen. Der kommer da hjælp, var vi enige om, siger hun.

Men ordene måtte de æde igen. Torsdag sad han stadig i lastbilen. Og det var en sulten og frossen mand, der ventede i kø. Lastbilen er nemlig af den nye slags, som ikke genererer varme, når den holder i tomgang.

Ved middagstid torsdag kom politiet med forsyninger.

- De kom med morgenmad, eller rettere, de var løbet tør for morgenmad, så der blev kastet vand, et æble og en pakke kiks, der skulle deles mellem en række biler, siger Sandra Läu.

Sandra Läus kritik af, hvorfor politiet lod bilisterne sidde i deres biler natten over, deler hun med andre.

Over for Randers Amtsavis udtrykker en tidligere vagthavende udrykningsleder hos Falck, Svend Melholt, undren over, hvorfor hjælpen ikke har været bedre.

Han har været med til redninger i nogle af landets værste snestorme. Blandt andet 21. november 1971, hvor over 1000 personer dengang blev evakueret fra hovedvejen mellem Aarhus og Randers og indkvarteret.

-  Det er svært at fatte, at folk har siddet på motorvejen så længe. Man skulle jo ikke tro, at det kunne ske i dagens Danmark, siger han til avisen.

Han kommer desuden med flere forslag til, hvordan opgaven kunne være løst. Dem vender vi tilbage til.

For rækker man mikrofonen til Lene Sandberg, der er lektor og forsker i beredskab og ledelse på Københavns Professionshøjskole, kan der være flere årsager til miseren på E45.

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvordan redningen foregår, når en situation som den aktuelle opstår.

- Det er den lokale politikreds, der har ansvaret for at koordinere et beredskab. Det vil sige, de skal tage kontakt til og koordinere med en masse forskellige enheder som det lokale beredskab, kommunen, private entreprenører, hjemmeværn, sundhedsmyndigheder med mere.

At få den rette hjælp aktiveret afhænger derfor af evnerne til at koordinere, forklarer hun.

Hvad er din vurdering af beredskabets håndtering - og dermed koordineringen - på E45?

- Jeg kan høre, at omfanget af vejrets voldsomhed er kommet bag på dem. Og når det gør det, så bliver man udfordret på, at man ikke har en plan, udstyr eller beredskabet til at håndtere det. Det er en helt ekstraordinær situation, de er havnet i, siger Lene Sandberg.

Men hvis man nu havde kendt omfanget. Har Danmark så overhovedet de muskler, der skal til i sådan et vejr?

- Det bliver et spørgsmål om økonomi. For hvor meget beredskab skal der egentlig til, og hvor ofte skal det anvendes? Skal man indkøbe redningskøretøjer, kranbiler og sneplove, der skal stå på et lager og bruges hvert tiende år? Det handler mere om, at forudse hændelserne og forberede sig på dem, siger hun.

Derudover påpeger Lene Sandberg, at det er et erkendelsesspørgsmål, hvor man hurtigere skal gøre det klart for danskerne, at det er for farligt at bevæge sig ud i trafikken.

- For en del år siden var der en stor storm I USA, da Obama var præsident. Dengang gik man ud og sagde til folk, at de næste 24 timer vil det ikke være muligt at hjælpe jer, hvis I bevæger jer ud. Det farlige vejr blev simpelthen kommunikeret som et vilkår, fortæller hun.

Men med klimaforandringernes indtog kan det vel ikke være en stor overraskelse, at beredskabet skal være mere beredte på den her slags vejr?

- Nej, og vi er også blevet meget bedre til at håndtere oversvømmelser i forhold til klimaforandringerne. Kommunerne har indkøbt watertubes og er meget opmærksomme på vandstand. Nu er det bare enormt lang tid siden, vi har haft et snevejr af den her kaliber.

- Vi har simpelthen ikke haft fokus på snevejr, og vores erfaringsgrundlag er ikke nær så skarpt længere.

Men nu er det så sket, om vi har glemt det eller ej. Kunne vi ikke have gjort det bedre og forhindret, at folk har siddet ude på vejene i timevis uden hjælp?

- Det er vanvittigt, det folk har oplevet ved at sidde derude på den måde. Men vi er ikke vant til den her type hændelser, og i sådan en ekstrem situation bliver beredskabet sat under så meget pres, at det bare er svært at hjælpe.

Lene Sandberg er derfor også sikker på, at politi og beredskab efter snestormens hærgen selv kommer til at evaluere grundigt på indsatsen. For selvom Danmark ikke har et utømmeligt lager med redningskøretøjer, har kommunerne flere former for beredskaber, de kan gøre brug af.

- De kan også have aftaler med storkøkkener eller andre, der kan bringe mad og tæpper ud, men de skal være beredte og kunne komme frem i vejret. Det er varslingen, der er alfa og omega, og som gør, at vi kan forebygge situationer, som vi har set det seneste døgn i Østjylland, slår hun fast.

Tilbage hos den garvede redningsarbejder Svend Melholt fra Randers har han stadig svært ved at forstå, hvorfor det lokale politi og beredskab ikke gjorde brug af forskellige redskaber, selvom uvejrets omfang kom som en overraskelse.

Man skulle konkret have udnyttet det sydgående spor, kørt med bjærgningskøretøj mod kørselsretningen og fjernet spærrende lastbiler, mener han.

- Og så kunne man starte i den ene ende med at få biler trukket fri og få dem kørt væk, og samle alle bilerne på en midlertidig samlingsplads. Man kunne også køre ud til folk med varm suppe. Det gjorde vi da i gamle dage, siger han til Randers Amtsavis og kommer med flere forslag.

Avisen har bragt kritikken videre til Østjyllands Politi, der som tidligere nævnt står med hele ansvaret for redningsaktionen på E45. Et koordinerings- og praktisk arbejde, som hverken Lene Sandberg eller Svend Melholt kender til i sin helhed eller detaljer.

Ifølge René Raffo, politiinspektør ved Østjyllands Politi, er det "brandærgerligt", at folk har siddet længe i kø, og det vil han slet ikke negligere, men:

- Der har altså skulle bruges maskiner til at få mad frem på sygehusene, til at få hjemmehjælpen ud til kritisk syge borgere, til mange andre opgaver også, siger han.

Til TV 2 lyder det fra politiinspektøren ved Østjyllands Politi:

- Jeg vil ikke sige, vi har fejlvurderet det. Det har ikke været vores intention, at borgere skulle overnatte i deres biler ude på motorvejen, og vi gør alt, hvad vi kan få at få dem fri og væk fra motorvejen.

I forhold til de mange mulige løsninger, som Svend Melholt er inde på, har politiet arbejdet med flere forskellige modeller.

- Men det er ikke så nemt, som det måske kan lyde. Vi har haft gummigeder inde, der ikke kunne komme til at trække lastbiler fri, fordi der simpelthen ikke var plads nok at gøre det på. Og når vi endelig fik biler og lastbiler fri, så kørte de 100 meter, og så sad de fast igen, fordi det føg med sne mellem køretøjerne i køen, siger René Raffo fra Østjyllands Politi.

René Raffo påpeger over for TV 2, at det materiel, de har fået fra andre myndigheder, ikke har stået "ubegrænset" til rådighed, og at det ikke altid har kunnet løse opgaven, fordi det har siddet fast.

Og når det kommer til at få fjernet den første lastbil, som begyndte hele køen i tidernes morgen onsdag, mødte aktionen forhindringer.

- Det forsøgte vi også, men bjærgningskøretøjet sad fast. Og så kom vi for sent ud, der var der allerede mange, der var kørt på motorvejen, siger han.

Han fortæller, at politiet sammen med beredskab, brandvæsen og forsvaret vil evaluere på arbejdet i snestormen.

- Det vil ikke være fair at sige noget, før vi evaluerer. Men jeg vil sige, at vi altid kan blive bedre, og det gælder også her, siger René Raffo.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra direktøren for Beredskab og Sikkerhed Randers, Favrskov.

Torsdag klokken cirka 17.30 var status fra indsatsleder Ahmad Majeed fra Østjyllands Politi, at køen på den østjyske motorvej E45 er opløst. Altså langt over 24 timer senere, end den begyndte. Det oplyser han til dr.dk.

Bjærgningskøretøjer vil dog stadig den kommende tid være et kendt syn på strækningen.

Ifølge Ritzau er der uddelt et godt stykke over 600 poser med mad og drikke til strandede bilister i Østjylland. Det oplyser politiet sent torsdag.

Det er dumt og farligt, og derfor anbefaler FDM og alverdens dækproducenter da også, at man lader være. Men det er stadigvæk ikke ulovligt at køre på sommerdæk i frost- og snevejr i Danmark.

Men hvorfor lade os nøje med diverse anbefalinger? Hvorfor skal det overhovedet være tilladt at udgøre en markant større risiko for kødannelser, der koster værdifulde arbejdstimer og er samfundsøkonomisk dyrt? Eller endnu vigtigere, hvorfor have lov til at spille hasard i trafikken og bringe eget og andres helbred i betydelig større fare ved at køre med uegnede dæk på sit tonstunge køretøj i snevejr?

Flere begrænsende love og regler er sjældent noget, frihedselskende mennesker vil argumentere for. Men nogle gange er noget så åbenlyst logisk og fornuftigt, at det ikke giver mening at forsøge at regulere folks adfærd med blot en sølle anbefaling.

En god løsning på problematikken behøver slet ikke være særligt indgribende. Hvis man beholder sommerdæk på sin bil hele året rundt, så skal man blot lade bilen stå, når der er sne, slud og frostgrader. Ligesom man lader bilen stå, når man har drukket. Det modsatte er jo uforsvarligt. 

Man er altså ikke tvunget til at skifte til vinterdæk, men det burde være sådan, at et køretøj skal have egnede vinter- eller helårsdæk på for lovligt at kunne køre i frostvejr.

Den største udfordring er dog, at Færdselsstyrelsen kører i sit helt eget nødspor, både når det gælder anbefalinger om vinterdæk, men også når det gælder dækmønster. Personbiler i Danmark skal som minimum have 1,6 millimeter slidbane på dækkene, selvom anbefalingen lyder, at man bør skifte dæk, når der kun er tre millimeter tilbage. Men busser og lastbiler kører lovligt rundt på dæk med kun en millimeter slidbane.

Færdselsstyrelsen er altså ude af trit med FDM, men også ude af trit med myndighederne i en lang række sammenlignelige lande. Det virker skørt, at danske bilister lovligt kan skøjte rundt på sommerdæk i snevejr hjemme i Danmark, mens vi i tilsvarende vinterføre på den anden side af vores grænser vil bryde både fornuftens og trafikkens love.