Politi: "Hvor en gepard skyder en tophastighed på cirka 130 km/t, kan vores nye motorcykler nå op på næsten det dobbelte."

Sådan lød den imponerende beskrivelse, da politiet i forsommeren 2022 præsenterede deres nye og dyrt indkøbte motorcykler til patruljekørsel af det italienske mærke Ducati. De nye "tohjulede våben", som flere medier benævnte dem, blev rost for både deres æstetik og ikke mindst for deres lynhurtige egenskaber.

Men siden da har piben fået en anden lyd, kan avisen nu fortælle.

Af aktindsigter fra Rigspolitiet, som avisen har fået, fremgår det, at motorcyklerne har vist sig stærkt ustabile ved høj fart.

Mindst én betjent har oplevet et alvorligt styrt under kørsel, og der er brugt store ressourcer på at opklare problemerne, som blandt andet har medført periodevis kørselsforbud i lokale kredse.

Da politiet i slutningen af 2021 indgik aftalen med Ducati af syv års varighed, der anslås at have en værdi på mellem 80 til 150 millioner kroner, var det med krav om, at motorcyklerne skulle kunne nå en tophastighed på mindst 215 kilometer i timen.

Samtidig var det krav fra politiets side, at køretøjerne skulle kunne tåle mange kraftige accelerationer, hårde opbremsninger og opføre sig stabilt ved hurtige gearskift, bremsning og vognbaneskift - ved væsentligt højere hastigheder end under normal kørsel.

Men ikke længe efter, at politiet modtager de første sendinger fra Ducati, sker der en alvorlig ulykke, som sår tvivl om, hvorvidt motorcyklerne lever op til kravene.

Det sker, da en unavngiven mandlig betjent ifølge anmeldelsesrapporten, som avisen er i besiddelse af, pludselig mister herredømmet over sin motorcykel, styrter og ifølge et vidne glider op mod 120 meter hen ad asfalten.

Betjenten slipper nådigt, men hændelsen afstedkommer ikke desto mindre en række spørgsmål fra politiets side rettet mod leverandøren, Ducatis danske distributør, Skandinavisk Motor Co.

Samtidig medfører ulykken betænkeligheder fra politiledelsens side i forhold til at sætte betjentene i gang med lignende kørsel på motorcyklerne, fremgår det af flere korrespondancer mellem Rigspolitiet og Skandinavisk Motor Co.

En specialkonsulent fra Rigspolitiet skriver blandt andet om politiets tidligere patruljemotorcykler, at "det har altid kunnet lade sig gøre at køre op til topfart - ikke helt uden udfordringer, men det er dog lykkedes, uden at kollegerne har været nervøse, og selvfølgelig uden, at det er gået galt."

Efter ulykken spreder sig en uro sig i de lokale kredse, når det kommer til brugen af de nye motorcykler. Dokumenter, som avisen er besiddelse af, viser, at flere politikredse trækker følehornene til sig og - ifølge korrespondancer mellem politiet og distributøren - er motorcyklerne i en periode slet ikke i drift, fordi flere kredse har nedlagt kørselsforbud.

Flere test bekræfter siden, at køretøjerne ganske rigtigt bliver ustabile, når de når en vis hastighed. Politiet vurderer imidlertid, at patruljemotorcyklerne er sikre at køre på op til en vis hastighed.

Det får Rigspolitiet til at indføre en midlertidig hastighedsbegrænsning på motorcyklen for at få dem tilbage ud på vejene. Konkret opfordrer Rigspolitiet således afdelingerne til at tage motorcyklerne i drift, men med en hastighedsbegrænsning. Hvad denne ligger på, er imidlertid skjult i de dokumenter, avisen er i besiddelse af og dermed uvis for offentligheden.

Ifølge politiet holdes oplysningen tilbage, fordi de mener, der er en risiko for, at den blandt andet vil kunne "udnyttes af eventuelle kriminelle til at skade politiets muligheder for at forhindre og forfølge forbrydelser[...]", ligesom de "vil kunne give udenforstående adgang til oplysninger om politiets kapacitet og kapabilitet[...].

På trods af Rigspolitiets opfordringer om at bruge motorcyklerne, står de imidlertid fortsat stille i flere uger i mindst en afdeling, fremgår det af aktindsigterne.

Alt imens fortsætter politiet og Ducati med forsøg, der skal gøre begge parter klogere på, hvad de bekræftede vibrationer og ustabiliteten skyldes. Målet bliver at få indarbejdet eventuelle rettelser, så motorcyklerne kan være optimalt køreklar til foråret 2024.

Den italienske producent konkluderer i sommer, at problemerne primært skyldes politiets ønsker til opbygningen af motorcyklerne. Specifikt peger Ducati dels på en eftermonteret radiokasse på motorcyklen og dels de dæk, som politiet har valgt.

Ulig de originale dæk tilpasset motorcyklen besluttede politiet sig nemlig for at gå med en anden type, som mandskabet i forvejen havde gode erfaringer med og kendskab til.

Det skete tidligt i forløbet i slutningen af 2022 og mere af nød end af lyst, viser flere af de korrespondancer mellem Rigspolitiet og lokale afdelinger, som avisen har set. Her fremgår det, at flere betjente oplevede skred og styrt i navnlig vådt føre og selv ved lave hastigheder under kørsel med de originale dæk.

Over efteråret 2023 fortsætter politiet og Ducati testarbejdet med bud på flere forskellige løsninger, dog uden at nå nogen endelig af slagsen. Af den seneste korrespondance, avisen er besiddelse af, og som stammer fra oktober sidste år, konstaterer Skandinavisk Motor Co. således, at de må "tilbage til tegnebordet".

"Vi aflyser mødet, da testen i dag ikke gav det forventede resultat", og "vi kommer retur, når vi har kigget på nogle nye/ændrede løsninger", lyder det således i en mail til Rigspolitiet.

Hvad status på motorcyklerne er i dag, næsten et år efter ulykken i Nordjylland, er uklart.

På trods af forespørgsler om interview med Rigspolitiet i løbet af mere end en uge er det ikke lykkedes at få ordensmagten i tale. I en mail bekræfter politiet dog flere dele af forløbet og skriver blandt andet, at der fortsat arbejdes på løsninger.

"Rigspolitiet har generelt et stort fokus på sikkerheden og har derfor stillet en række funktionelle og sikkerhedsmæssige krav til den nye patruljemotorcykel. Da vi imidlertid har oplevet en vis ustabilitet i motorcyklen i visse situationer, er leverandøren blevet bedt om at undersøge det nærmere i et samarbejde med politiet. Undersøgelserne peger på, at elementer i opbygning samt dækvalg kan være årsagen, hvorfor der nu arbejdes på at afhjælpe dette."

I mailsvaret uddyber Rigspolitet desuden, at de enkelte politikredse selv styrer, hvorvidt de ønsker at efterleve de løbende opfordringer, der kommer fra Rigspolitiet vedrørende brugen af motorcyklerne, og når det kommer til operativ anvendelse.

"Der kan derfor være lokale forskelle på, hvilke afledte konsekvenser personalet i en given kreds måtte have oplevet, men generelt har Ducati motorcyklen fortsat været anvendt til operative opgaver i perioden", lyder det.

Avisen har siden stillet en række opfølgende spørgsmål til politiet og samtidig forelagt forløbet og en række spørgsmål for den anden aftalepart og repræsentant for Ducati, Skandinavisk Motor Co.

På baggrund af tavshedspligt om kontraktuelle og polititekniske forhold har sidstnævnte imidlertid afvist at svare på avisens spørgsmål. I stedet henviser leverandøren til Rigspolitiet, som ikke er vendt tilbage inden avisens deadline.

Avisen ville ellers gerne have haft svar på, om der fortsat er indført en hastighedsbegrænsning på motorcyklerne, samt hvor længe den i givet fald forventes at stå på. Desuden ville vi gerne have haft svar på, hvem begge parter mener, der bærer ansvaret for de omtalte problemer, hvorvidt der kan være tale om aftalebrud, og om der sket flere ulykker end den i Nordjylland.

I midten af januar blev der sat knap 7000 nye billetter til salg til koldkrigsbunkeren Regan Vest for perioden midt april til og med juni i år.

Og de blev alle sammen revet væk på ganske kort tid.

Da billetsalget åbnede klokken 10, sad mere end 2000 kunder allerede i kø.

Det fortæller museumsdirektør ved Nordjyske Museer, Lars Christian Nørbach, til Avisen Danmark.

- Vi ved godt, at der er stor interesse for at besøge museet og se selve bunkeren, men vi bliver alligevel lidt paf over, hvor stærkt det går, når vi sætter billetter i salg. Og at det tilsyneladende går hurtigere for hver gang, siger Lars Christian Nørbach.

Lars Christian Nørbach fortæller herudover, at der på blot tre timer blev solgt mere end 6100 billetter.

- Vi kan kun gisne om, hvorfor salget går hurtigere og hurtige for hver gang, vi sætter billetter i salg. Men det kan skyldes, at de mange glade museumsgæster spreder rygtet om, hvor enestående en oplevelse det er – og ikke mindst, hvor nærværende og levende guiderne formidler historien, fortæller museumsdirektøren.

Som det ser ud lige nu, er der dage, hvor der er enkelte billetter tilbage - hvilket altså også betyder, at man som par eller familier ikke har mulighed for at få fat i billetter.

Selvom man hos Nordjyske Museer gerne vil give endnu flere danskere muligheden for at besøge koldkrigsbunkeren, så er der gode grunde til, hvorfor man ikke blot lukker flere ind ad gangen.

Sikkerhedskrav fra myndighederne betyder nemlig, at der højest må være 65 personer i bunkeren på én gang.

Sidste år besøgte cirka 65.000 personer koldkrigsbunkeren i det nordjyske.

49-årige Thomas Holberg udgør mindre end en halv promille. Han var en enkel af de 2300 deltagere i tirsdagens stormøde i Fredericia om regeringens ældreudspil.

Den store mængde omfattede kommuner, politikere, regering, folketing, ældre, pårørende, personale, organisationer og foreninger inden for dit og dat.

I den flok sad Thomas Holberg og var i den grad en kernerepræsentant for de mennesker, der er i gang med at skrive nogle af de sidste sider i livets bog.

Han deltog professionelt i kraft af sit job som politisk konsulent i Ældre Sagen og privat som pårørende til plejekrævende ældre familiemedlemmer.

Han kender til det hele, alle uhyrlighederne med overfladiskhed, utilstrækkelighed, dokumentations- og registreringsrytteri, personalemangel og minuttyranni. Han kender det fra alle beretningerne fra Ældre Sagens medlemmer, og han kender det fra egne oplevelser med sine svage og plejekrævende svigerforældre.

- Det er rigtigt nok. Det er virkelig behov for en ny måde at gøre det på, siger Thomas Holberg.

Han sad og nikkede genkendende til stormødets indlagte beretninger, der blandt mange andre inkluderede den om 85-årige Carl, der ikke kunne få lov at se en fodboldkamp færdig i fjernsynet, fordi han skulle lægges i seng inden plejehjemmets personalevagtskifte.

- Historien om Carl og fodboldkampen er desværre meget beskrivende for et system, der har udviklet sig til en brændende platform, siger Thomas Holberg.

Den brænder på grund af den demografiske udvikling med et voksende antal ældre og dermed også et voksende antal plejekrævende borgere, og fordi der i den grad mangler personale. Og det personale, der er, beskæftiger sig med mange ting, som ikke er det primære, de kan og vil.

- Der er gået noget galt i udviklingen, når der i det kommunale system sidder over 1.500 sundhedspersoner og beskæftiger sig med at visitere til den ene og den anden ydelse, siger Thomas Holberg.

- Det er administration, disse mennesker bruger deres tid på, ikke på det, de er fagligt kvalificeret til. Samtidig er der er et kæmpe behov for deres sundhedsfaglige kunnen i hjemmeplejen eller på plejehjemmene eller andre relevante steder i sundheds- og ældresektoren, siger han.

Antallet på 1.500 har han fra Vive, som er Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Så meget desto gladere er han for regeringens aktuelle udspil til en reform på ældreområdet, fordi det i hvert fald i sin ambition vil alt det, der bremser både de ældre og dem, der skal tage sig af dem.

Regeringen har i sit udspil rammet det ind med ord og begreber som selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejderne og lokalt fællesskab.

I sig selv kan det lyde lige så luftigt, som den slags har lydt så ofte før. Men efter Thomas Holbergs opfattelse er platformsbranden blevet så heftig, at slukningsarbejdet er akut påkrævende. Og så er der også noget andet:

- Med den regeringssammensætning, vi har lige nu, er der nogle naturlige forudsætninger på plads for, at det vil lykkes. De er nødt til at gøre det, de siger, for hverken de blå eller de røde kan tillade sig at komme efterfølgende og ændre det, de nu har besluttet. Det er meget vanskeligt at løbe fra, siger han.

Men uanset, hvor meget de gode viljer og hensigter og velvalgte politiske ord og beslutninger bunker sig op, er der stadig sten i skoene, som man skal være opmærksom på at få rystet ud.

Thomas Holberg bruger sin svigerfars død  for fem år siden som et billede på det.

Hans svigerfar var meget ressourcesvag og led oveni af nyrekræft. Som pårørende oplevede Thomas Holberg - og han understreger, at det ikke er for at sætte sig selv i smigrende fokus - at havde han eller en anden nærtstående og konstant omsorgsperson ikke været der, havde svigerforældrene været overladt til sig selv, hvilket vil sige til magtesløshed og et liv, der ikke kunne leves værdigt, dårligt nok leves.

- Som det er nu, skal der være nogen, der kan navigere i systemet, for det er uoverskueligt og kompliceret. Det er der ikke mange, der kan, hvis man er svækket på den ene eller anden måde.

- Der er nogle kulturer rundt omkring, nogle kutymer og procedurer, der skal ændres. Jeg oplevede en situation, hvor der ingen, overhovedet ingen, kontakt var mellem sundhedssystemet og det kommunale sociale system.

Dermed sigter Thomas Holberg eksempelvis til, at en sygehusbehandling kunne afsluttes, uden at nogen herefter anede noget om, at en opfølgende social indsats eller plejeindsats var nødvendig.

Eller hvis en operation skulle udføres på et sygehus i en anden kommune end svigerforældrenes, oplevede de og Thomas Holberg radiotavshed mellem disse offentlige enheder, også fordi de kan have forskellige standarder og tilgange for og til en given situation.

- Det er to vidt forskellige verdener uden forbindelse med hinanden, siger han.

På den baggrund synes han, det er godt og lovende, at der lovmæssigt sker det, der kaldes en frisættelse af ældrevelfærden. Altså, at tidsskemaer og kontroller og ensartede regler og fremgangmåder må vige til fordel for at tilgodese de enkeltes behov. Men lovgivning gør det ikke alene.

- Også ude i de enkelte kommuner skal der være vilje og evne til at tage det til sig. Megen kommunal bureaukrati har gennem årene skabt sig selv. Her er det ikke nok, at man mener og gør noget på Christiansborg. Øvelsen med at omsætte lovgivning og politiske ambitioner i reel og virkningsfuld praksis skal ske på kommunalt niveau. Den store hurdle efter i dag er, hvordan man sikrer den frisættelse, som alle ellers er enige om, siger Thomas Holberg.

Det er nemlig ikke helt så simpel, altså at vedtage en lov, bum, så gælder den, bum, og brydes den, kommer nogen efter nogen, bum. Nej sådan er det ikke, for der er en faktor på spil, som er svær, nærmest umulig at sætte på formel: Relationer mellem mennesker.

- Nogen skal tage sig af eller hjælpe nogen, der har behov for det. Men vi kommer ikke uden om, at det nu engang er et arbejde, en professionel, betalt relation, ikke en menneskelig relation i sin helt nære betydning. Det er også én af grundene til, at der opstår kedelige situationer, hvor noget, som måske bør gøres, ikke når at blive gjort.

- Det er en virkelig stor strukturel udfordring at få den professionelle og den menneskelige relation så tæt på hinanden som muligt, siger Thomas Holberg.

Kolding: Gæsterne væltede sidste år ind hos fastfoodkæden Sunset Boulevard med hovedkontor i Kolding.

Det fik samtidig millionerne til at trille ind i en sådan grad, at kæden nu kan præsentere det bedste regnskab nogensinde siden åbningen i 1996. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Overskuddet lyder på 29,6 millioner kroner før skat. Derudover er omsætningen steget med 27 procent sammenlignet med 2022.

Det skal ses i lyset af, at 2022-omsætningen slog alle daværende rekorder med en stigning på 25 procent målt mod 2021.

- 2023 har været et tilfredsstillende år. Vi har set en markant fremgang i de finansielle resultater og i tilstrømningen af gæster. Sideløbende stiger gæste- og medarbejdertilfredsheden. Det giver tro på fremtiden, hvor vi vil give vores gæster en stadig bedre oplevelse i restauranterne og ekspandere herhjemme og til udlandet, siger Sunset Boulevards administrerende direktør, Jens Broch, i pressemeddelelsen.

Her lyder det fortsat fra direktøren:

- En gennemsnitlig omsætningsvækst på over 25 procent i et konkurrencepræget marked er for nuværende tilfredsstillende og et fint afsæt for 2024. Men ambitionerne er bestemt ikke mindre for de kommende år. Der er fortsat et enormt uforløst potentiale i vores forretning, team og brand.

Antallet af besøg steg i 2023 med 17 procent. Dén succes handler ifølge direktør Jens Broch både om en tilstrømning af nye gæster og desuden en stigende tilfredshed og loyalitet blandt eksisterende gæster.

- Gæstetilfredsheden er steget i takt med, at vi i starten af 2023 ændrede praksis i restauranterne og begyndte at fokusere langt mere på medarbejdernes indsats og gæsternes oplevelse end på de økonomiske resultater her og nu, siger Jens Broch.

Den ændrede praksis, som Sunset Boulevard kalder 'restaurant 3.0', indebærer nye arbejdsmetoder, nye måleværktøjer og nye bonussystemer for medarbejderne. Kæden fokuserer på kvaliteten af medarbejdernes arbejde og gæsternes tilfredshed fremfor at være optaget af omsætningen og antallet af gæster her og nu.

Det har ifølge direktøren øget gæstetilfredsheden og ført til endnu flere besøg. Han understreger, at et fortsat stort fokus på området er en forudsætning for den videre accelerering af væksten.

Det nye system har desuden øget arbejdsglæden. 57 procent af kædens cirka 1500 medarbejderne oplever, at Sunset Boulevard med ændringerne er blevet en bedre arbejdsplads, mens kun cirka 11 procent foretrækker Sunset Boulevard, som det var før implementeringen 1. januar 2023.

Sunset Boulevard har i alt 46 restauranter i Danmark, tre i Grønland og én på Færøerne.

I andet halvår af 2024 åbner Sunset Boulevard kædens første restaurant uden for Rigsfællesskabets grænser med omkring 100 siddepladser ved Fleggaard i Harrislee.

Planerne om at åbne i Norge, der blev søsat i 2023, vil efter planen blive realiseret i år.

- Vi er gået ind i det nye år med store mål og ambitioner. I 2024 åbner vi restauranten i Tyskland, træder forventeligt ind på det norske marked med vores nyeste restaurantkoncept 'Grab’ nGo', åbner tre-fire nye restauranter i Danmark og sætter yderligere skub under virksomhedens digitale udvikling. Og vigtigst af alt skal vi holde fokus på at blive bedre og bedre til at give gæsterne en god oplevelse i vores i restauranter hver eneste dag, siger direktør Jens Broch.

Elisabeth Kolness, som er social- og sundhedshjælper i hjemmeplejen i Dragør, bliver i første omgang nødt til at rykke den interviewaftale, som hun har med Avisen Danmark.

Hun har lige været på besøg hos en ældre borger og på de ti minutter, som besøget var sat til at vare, skulle hun servere mad og drikke samt skifte en ble.

Og det nåede hun ikke, så besøget gik over tid og greb ind i hendes frokostpause.

- For ikke at gå over tid sætter man sit arbejdstempo op i kadence, og det kommer jo ikke borgeren til gode, siger Elisabeth Kolnes.

- Det er hos de borgere, som er mest komplekse, at har vi mest tid. Så hvis vi skal indhente noget tid, er det jo hos de borgere, vi skal gøre det. Hvis du har et ti minutters besøg, er det svært at hente mange minutter, siger hun.

Minuttyranniet, som det ofte bliver kaldt, er et af de store problemer, som 54-årige Elisabeth Kolnes som social- og sundhedshjælper oplever, at der er i ældreplejen.

Og hun har ikke meget tiltro til, at det udspil til en reform af ældreplejen, som regeringen tirsdag formiddag har præsenteret i sin helhed, kommer til at lave grundlæggende om på det.

Faktisk går hun så langt, at hun kalder sig og sine kolleger i hjemmeplejen for ”en uddødende race”.

I to år har statsminister Mette Frederiksen (S) talt om, at der skal laves grundlæggende om på den danske ældrepleje.

Reformen skal overordnet sikre mere livsglæde og selvbestemmelse for de ældre og færre dokumentationskrav for de ansatte, lød det fra statsministeren, som præsenterede udspillet med resten af regeringstoppen på et plejehjem i Kolding.

Hovedelementet i udspillet er en såkaldt ”helhedspleje”, som skal give de ældre mere medbestemmelse i forhold til de ydelser, de får.

På pressemødet fik statsministeren spørgsmålet, om det ikke er utopi at forestille sig, at der bliver tid til andet end de basale fornødenheder, og det er netop tidspresset, som Elisabeth Kolnes virkelig mærker i sin dagligdag.

- Vi er så presset på tid, siger hun.

Svaret fra statsministeren på pressemødet lød:

- Vi flytter foden væk fra kontrol, minuttyranni og så videre, så får vi frigjort tid til mere ældrepleje. Når vi samtidig afsætter penge og laver en ny visitation, så skal det gerne være den modsatte tendens end det, mange ældre oplever.

Regeringen har desuden lovet, at der følger penge med og vil afsætte en milliard kroner om året ekstra fra 2027 til ældreplejen for at løfte kvaliteten.

Er en milliard nok?

Det vurderer Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, ikke, at det er. Til DR siger han, at én milliard ikke vil give et væsentligt løft, fordi det i gennemsnitligt kun er cirka ti millioner kroner per kommune.

Og så kommer vi tilbage til det med den uddødende race.

Elisabeth Kolnes mener nemlig, at arbejdsforholdene for sosu-medarbejderne generelt er så dårlige, at der i hendes øjne er brug for et markant løft, hvis det skal ændre noget.

Helt konkret er problemet i Dragør ifølge Elisabeth Kolnes, at hun og hendes kolleger her og nu mangler midler til at komme rundt til de ældre. Det er noget, som hun tidligere har råbt op om.

I Dragør har kommunen prioriteret elcykler i budgettet, men der er ikke nok til alle, og det er bare én af de ting, som har betydning for, hvor lang tid sosu-medarbejderne har til borgerne og til dokumentation.

- Hvis der ikke nogen cykler tilbage - vi har ikke så mange - så skal jeg ud på min almindelige trædecykel. Det er da også okay, men der er er jo ikke forskel på, hvor lang tid jeg har til opgaven, selv om det måske er stormvejr, siger hun og tilføjer:

- Vi er en uddødende race. Hvem kan man få til at vælge det her arbejde, som mange ikke kan holde til i længden?

Med et storslået tronskifte efterfulgt af en bog med forretningsplanen for kongedømmet, synes Kong Frederik X at have dækket sig ind rent pr-mæssigt. Den første rejse går til Polen onsdag, hvor Kongen med blandt andre Lars Løkke Rasmussen (M), klimaminister Lars Aagaard (M), og minister for Landbrug og Fødevarer, Jacob Jensen (V), skal stå i spidsen for et erhvervsfremstød, der skal sikre danske virksomheder med grønne profiler flere aktiviteter på polsk.

Fokus på rejsen vil blandt andet være klimavenlig landbrugsproduktion. Og det betyder selvfølgelig noget, når H.M drager med på togt. Både for værtslandet, men i særdeleshed også for de repræsentanter for mere end 25 danske virksomheder, der også er inviteret med på rejsen.

Den magt og velvillighed til at presse på for Danmarks skyld, kunne jeg virkelig godt tænke mig, at Kong Frederik også mønstrede herhjemme. Der er nemlig nok at tage fat på i vores egen andedam.

For vi har ikke noget at prale af, når det kommer til "bæredygtigt landbrug". Tværtimod. Det danske landbrug har udviklet sig til en industri, som med få undtagelser bedriver voldsom miljøskadende virksomhed. Landbruget står for næsten en tredjedel af den danske CO2-udledning, der er sprøjtegifte i syv ud af ti grundvandsudtag, og over 27.000 svin dør hver dag! Men det er nok ikke den fortælling, som regeringen, Kongen og erhvervslivet har med til Polen.

Kongehuset har allerede varslet, at man i forbindelse med tronskiftet vil rydde op i visse processer – blandt andet vil man gennemgå de kongelige hofleverandører, men man vil også se på, om der skal mere transparens i forhold til de gaver, som private firmaer skænker til Kongefamilien. Det er en rigtig god start. Det er ligesom med flytninger. Man kan lige så godt få sorteret i papirrodet, når nu man alligevel skal have det hele ned og op ad kasser.

Og når de nu alligevel er i gang med oprydning, så kunne man jo passende også reflektere over, hvilken retning og aftryk den nye kongefamilie vil sætte for fremtiden. Og her er det ikke nok med en flot "coffee table book" med intentioner om kristendom og forretningsstrategi. Vil kongen gøre en reel forskel, så skal han forvalte sin (indirekte) magt og indflydelse og skubbe til politikerne, når han nu alligevel sidder til bords med dem i Polen og andetsteds.

De kongelige må ikke være politiske, kunne man så argumentere. Men er klimahensyn virkelig politisk? Er vi ikke snart ved at være der, hvor det at arbejde mod en fremtid, hvor vores børnebørn også kan eksistere, er universel og almenmenneskelig? Lidt som når dronning Mary har arbejdet med "Fri for mobberi"?

Der er forhåbentlig ikke nogen, der med fornuften i behold vil modarbejde hverken det ene eller det andet? Lige så vel som det betyder noget, når Kongen tager med på erhvervsfremstød i udlandet, så kunne Kongehuset sagtens benytte sine politiske- og erhvervsforbindelser til andet end ordener og medaljer.

Forbundne – forpligtet – for Kongeriget Danmark. Sådan lyder Kong Frederiks kongeord, og hvor kunne de ord passe perfekt til en ny æra i kongehuset.

En ny retning med ambitioner om at sætte andre aftryk end den CO2, som det koster at sende delegationer af sted til Polen med privatfly for at prædike klimavenlighed. 

For Kongehuset er naturligvis knyttet til os andre dødelige, men vi er alle forbundne til naturen omkring os og forpligtet til at passe på den.

Vil vores nye regent i sandhed efterleve sine kongeord? Ja, så må han i arbejdstøjet for Kongeriget Danmarks miljø og klima. Jeg håber, at han har modet til at sætte en ny dagsorden.