Lad os tage folkeskolen tilbage, før det er for sent.

Sådan lyder opfordringen fra Dansk Folkeparti (DF) i et nyt udspil, der med 10 politiske forslag skal skabe "ro, orden og tryghed" i klasselokaler og skolegårde landet over.

Og det haster, mener folketingspolitikerne bag forslaget, Alex Ahrendtsen, Mikkel Bjørn, Mette Thiesen og Peter Kofoed, der alle har erfaring med undervisningsfaget.

- Den seneste tid har med al tydelighed vist, at der nogle på nogle skoler er sket en gradvis forværring af orden, struktur og voldstilfælde. Derfor er det nødvendigt, at vi genopretter disciplin, tryghed og struktur i folkeskolen, udtaler partiets undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen til Avisen Danmark.

Det indebærer blandt andet ifølge DF, at elever skal kunne hjemsendes eller tildeles eftersidning, uden at forældrene informeres først, og at lærernes ret til magtanvendelse bliver skærpet og deres autoritet styrket.

I udspillet lyder det, at "i den pædagogik, som hersker (i folkeskolen red.), bliver voldelige elever kaldt 'utilpassede'(...) Og den frygtløse bølle, som aldrig har lært at frygte konsekvenser, bliver efter sine voldshandlinger lommediagnosticeret som 'udadreagerende'. Men al det ordgas tjener kun til at sløre, hvad Folkeskolen har brug for: Ro, orden, respekt, opdragelse og tryghed."

- Arven fra '68 (ungdomsoprøret red.) er gået for vidt, og nu er det på tide at svinge pendulet tilbage. Vi ønsker ikke at genindføre spanskrøret og den sorte skole, men der skal være klare regler i folkeskolen, som ikke kan misforstås, siger Alex Ahrendtsen.

Det gælder både klare regler for eleverne og deres lærere, forklarer ordføreren.

- Det skal være mere tydeligt i folkeskolen, at børn er børn og voksne er voksne. Lærerne skal respekteres i højere grad, og det kræver, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved deres autoritet

Et af forslagene i DF's udspil er, at "der skal være klare regler for lærernes magtanvendelse."

I dag må folkeskolelærere 'i fornødent omfang' anvende magt for at afværge, at en elev beskadiger ting eller øver vold mod sig selv eller andre.

Men det er altså ikke nok, mener DF.

- Undersøgelser viser, at folkeskolelærere i stigende grad udsættes for vold. De bliver spyttet på og truet, men i frygt for at ende med en politianmeldelse vælger de ikke at anvende magt mod eleverne. Det er en juridisk gråzone, hvad lærerne må og ikke må, og sådan bør det ikke være, lyder det fra Alex Ahrendtsen.

Skal lærerne have ret til at udøve mere magt, end de har i dag? 

- Ja, det synes jeg. Nogle elever er så voldelige, at man kan blive nødt til at pacificere dem. Det skal ordensbekendtgørelsen tydeliggøre og lærerne bakkes op om, hvis de vælger at benytte sig af, siger undervisningsordfører til Avisen Danmark.

"Hej. Dit barn har brudt skolens regler, så han kommer hjem et par timer senere i dag."

Står det til Alex Ahrendtsen, vil en sådan SMS-besked til forældre være nok, hvis en lærer eller skoleleder vælger at sanktionere deres barn med en eftersidning. Med udspillet lægger DF nemlig op til, at en elev skal kunne hjemsendes eller modtage eftersidning, uden at forældrene først skal orienteres.

- Når forældre kvit og frit sender sine børn i en dansk folkeskole, bør man også kunne forvente, at børnene opfører sig ordentligt. Hvis ikke det er tilfældet, skal lærerne kunne sanktionere, uden at de behøver forældrenes tilladelse. Det må være nok med for eksempel en SMS, siger Alex Ahrendtsen.

I dag må skoler sanktionere med eftersidning i op til en time, hvis forældrene først er orienteret, og så længe det ikke er til hinder for elevens hjemtransport.

Men også den mulighed bør altså ændres, hvis det står til DF.

- Jo grovere en forseelse er, des grovere skal sanktionen også være. Måske det er nok med en halv times eftersidning, men det kan også være, at der skal to timer til. I så fald skal skolelederen have mulighed for at beslutte det, siger ordføreren.

Og i groveste fald må eleven kunne bortvises, lyder det fra Alex Ahrendtsen.

I Danmark er der undervisningspligt. Det betyder, at børn har pligt til at deltage i folkeskolens grundskole eller undervisning, der står mål med, hvad der kræves i folkeskolen.

Derfor kan en elev i dag ikke smides ud, hvis ikke den pågældende skole har fundet et tilsvarende skoletilbud, der både kan og vil modtage eleven, i samme kommune.

Og på den måde risikerer vi at straffe ofre for vold og krænkelser, mener Alex Ahrendtsen.

- Børn, der udsættes for vold eller overgreb på en skole, bliver ofte straffet trefoldigt: Først bliver man krænket, så tvinges man til at skulle omgås med krænkeren på samme skole, og til sidst er det offeret, der må flytte skole, fordi krænkeren får lov til at blive alt for længe. Det kan ikke være rigtigt.

Skal skolerne kunne bortvise en elev, selvom de ikke har fundet et andet skoletilbud? 

- Ja i grove tilfælde. Det vigtigste er, at krænkeren kommer væk, så offeret føler retfærdighed og forældrene bliver hørt. Hvis en elev har lavet noget rigtig groft, bør ledelsen også kunne sende ham hjem i længere tid end 10 dage, som det er muligt nu, siger Alex Ahrendtsen og påpeger, at ansvaret for at finde et andet skoletilbud i flere tilfælde bør ligge hos de sociale myndigheder.

- Det skal skolen ikke ligge og rode med. Skolen skal undervise, konstaterer han afslutningsvis.

Når karkirurg Kim Christian Houlind går på arbejde, oplever han at stå med et forklaringsproblem.

For hvad skal han svare de efterladte, der spørger, hvorfor deres kære pludselig dør af en udbredt og livsfarlig mandesygdom?

100-200 liv kunne reddes hvert år, hvis Danmark havde en screening for sygdommen, ligesom man har i flere nabolande som England og Sverige.

Derfor står Kim Christian Houlind, der er cheflæge på karkirurgisk afdeling på sygehuset i Kolding, nu frem med et opråb.

- Vi står mange gange med efterladte til en patient, der er bragt død ind på sygehuset, hvor de efterladte spørger: ”Hvorfor vidste vi ikke det her i forvejen? Hvorfor screener man ikke for det her?” Eller vi står med en patient, som kommer ind i sidste øjeblik og måske bliver reddet med det yderste af neglene.

- Jeg kan jo ikke komme med en god forklaring overfor hverken patienten eller de efterladte på, hvorfor vi ikke screener for det, for det virker som en åbenlyst god idé at gøre. Og man gør det i vores nabolande, siger Kim Christian Houlind.

Udover at være cheflæge er Kim Christian Houlind også professor på Syddansk Universitet, hvor han forsker i karkirurgi.

I november havde han foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg for igen at fortælle om screeningen.

Sundhedsstyrelsen har anbefalet at indføre mande-screeningen herhjemme tilbage i 2022. Men siden har politikerne ikke gjort mere ved det.

- Det er jeg frygtelig ked af, siger Kim Christian Houlind.

- Det koster 21 millioner om året, og det vil kunne spare 100-200 menneskeliv. Så det er meget billigt i forhold andre screeningsprogrammer.

- Det giver den samme gevinst (lige så mange reddede liv, red.) som ved screeningen for tarmkræft, der koster ti gange så meget, siger Kim Houlind.

Næsten hver dag er der en dansker, der dør, fordi en udposning på legemspulsåren - også kaldet en aneurisme - pludselig sprænger.

Det rammer hovedsageligt mænd, og det sker normalt ud af det blå uden forudgående symptomer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det cirka 1 ud af 40 af alle mænd over 65 år i Danmark, som dør af det.

Når først der går hul på legemspulsåren, er det få, der overlever. Det forårsager voldsomme indre blødninger.

Halvdelen af patienterne dør, inden de når frem til sygehuset. Resten skal igennem en stor og risikabel operation.

Indfører man en screening for alle mænd på 65 år, kan der dog være mange liv at redde hvert år.

Derfor har Sundhedsstyrelsen i marts 2022 anbefalet at indføre screeningen i Danmark, ligesom man har gjort det i Sverige, England, USA og Tyskland.

I første omgang foreslås det indført over en femårig periode, hvorefter der kan evalueres.

For hver 1000 mænd, der scannes, vil fem liv kunne reddes.

Screeningen sker ved, at mændene kaldes ind til en ultralydsundersøgelse for at måle, hvor bred legemspulsåren er.

Opdages der en stor udposning på legemspulsåren, kan patienten tilbydes en forebyggende operation, der har en overlevelsesrate på mindst 98 procent.

På den måde kan man undgå, at udposningen pludselig brister.

- Det antal mennesker, man kan redde ved screeningen, svarer nogenlunde til, hvor mange der bliver dræbt i trafikken hvert år. Når man tænker på, hvad man investerer i rundkørsler og lysreguleringer og sådan nogle ting for at øge trafiksikkerheden, så er det jo virkelig småpenge vi taler om her, siger Kim Christian Houlind.

En af dem, der med nød og næppe har overlevet en bristet legemspulsåre, er 65-årige Henning Haahr Holm fra Brørup.

Henning stod frem i Avisen Danmark søndag og fortalte om den voldsomme dag for halvandet år siden, hvor han var lige ved at dø af de indre blødninger.

Som tidligere ambulanceredder har han selv oplevet at køre med "en del" patienter med samme sygdom. Og mange af dem døde på vej ind til sygehuset.

Han håber meget på, at der bliver indført en screening.

- Det her er så vigtigt for mig at stå frem med, fordi det kan redde en masse liv, siger Henning Haahr Holm.

Kim Christian Houlind er en af de læger, der opererede Henning.

Også hos Hjerteforeningen er der opbakning til at indføre screeningen.

Gunnar Gislason, der er forskningschef ved Hjerteforeningen samt klinisk professor i kardiologi ved Københavns Universitet, undrer sig over, at politikerne ikke har indført det endnu.

- Det ærgrer os i Hjerteforeningen. Hvorfor går man ikke skridtet videre, når man har en klar konklusion fra Sundhedsstyrelsen?

- Screeningen er jo helt klart en gevinst. Både for borgerne, der bliver reddet. Men også sundhedsøkonomisk har det en værdi - for hele samfundet, siger han.

Ligesom Kim Christian Houlind mener Gunnar Gislason, at screeningen er "billig" set i forhold til andre danske screeningsprogrammer, og hvor mange liv der kan reddes.

På Christiansborg er der hos flere oppositionspartier også en åbenhed overfor at indføre screeningen.

Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, fortæller, at han vil kæmpe for, at screeningen kommer på næste års finanslov.

- Det er meget oplagt at indføre, synes jeg.

- Det har jo en enormt stor effekt for dem, der bliver fanget i sådan en screening. Risikoen for at dø af det er jo voldsomt stor for de mennesker, der bliver ramt, siger Per Larsen og bemærker, at han selv snart er i alderen, hvor det ville være relevant.

Sundhedsstyrelsen har jo anbefalet screeningen tilbage i 2022 som en 5-årig forsøgsordning. Hvorfor er det ikke indført endnu?

- Det er jo, fordi det ikke er blevet prioriteret, kan man sige. Om et halvt års tid skal vi til at drøfte finansloven for 2025. Der har jeg en intention om at prøve at se, om jeg kan overbevise den konservative folketingsgruppe om, at det ville være en god idé at indføre det.

Danmarksdemokraternes sundhedsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, er også interesseret i screeningen.

- Jeg synes bestemt, det er noget, vi seriøst skal overveje.

- Bare det, at patienterne ikke skal ind til en akut operation, men kan blive behandlet forebyggende, det tænker jeg, at der er meget at spare ved. Også økonomisk.

Hvorfor er det ikke er indført før? Det blev anbefalet af Sundhedsstyrelsen allerede i 2022.

- Det er et spørgsmål om prioritering af midler, og det er så ikke blevet prioriteret. Men det burde det. Det er mit udgangspunkt, siger Jens Thulesen Dahl.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) udtaler i en skriftlig kommentar til avisen, at hun er klar til at drøfte med de andre partier, om screening for udposninger på legemspulsåren skal afprøves.

Hun peger på, at screeninger skal sikre, at vi opdager alvorlige sygdomme på et tidligere tidspunkt, så dem, der er ramt, kan blive behandlet, og vi kan reducere dødeligheden.

- Det er imidlertid en stor og omkostningstung opgave at sætte nationale screeningsprogrammer i gang. Det kræver meget forberedelse og ofte også pilotforsøg.

- På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger overvejer vi løbende at indføre nye screeningsprogrammer, og i øjeblikket er vi ved at starte et pilotprogram for screening af lungekræft op i Region Syddanmark, som kommer til at køre de kommende tre år.

- Og jeg er klar til at drøfte med de andre politiske partier, om det næste screeningsprogram, der kan afprøves, vil blive inden for udposninger på legemspulsåren.

Det mest spændende øjeblik i programserien "I hus til halsen" er, når udsendelsen er slut.

Når vi er nået til PS'et, epilogen - efterskriften om, hvordan det er gået.

Er "skidtet" blevet solgt eller ej?

Hvis svaret er et nej, er skuffelsen til at mærke. For programmet er en følelsesladet omgang, hvor man som seer uvægerligt kommer til at fatte sympati for de mennesker, der ufrivilligt er fanget i eget hus i selskab med bekymringer, manglende nattesøvn og voksende gæld. Ofte er situationen opstået på grund af sygdom, død, alder og skilsmisse.

I sæson 12 har vi besøgt ni huse, set deres forvandling til det bedre og håbet på et salg. Men fornemmelsen er, at det trods alle anstrengelserne ofte er endt med et:  "Nej. Det er desværre ikke blevet solgt endnu" .

Avisen Danmark har derfor bedt DR om en oversigt, men uden at få svar, så i stedet har vi kigget på blandt andet boligsiden.dk.

Fem af de ni huse fra sæson 12 er ikke længere til salg. 

Huset i Skellerup på Fyn, som tilhørte førtidspensionisten Jan, blev sidste år solgt for 1.400.0000 kroner. Programmets ejendomsmægler, Line Franck, havde sat udbudsprisen til 1.495.000 kroner.

I Frederikshavn slap brandmanden Morten af med sit hus. Det blev lynhurtigt solgt for 895.000 kroner. 100.000 kroner mere end vurderet af Franck.

Og enken Kirsten fra Hirtshals med de nordjysk syngende venner kom også meget hurtigt af med sit hus for 725.000 kroner. 30.000 kroner mere end Line Francks' bud.

Efterskolelæreren Torstens hus ved Støvring er ikke længere til salg. Line Franck satte salgsprisen til 1.195.000 kroner, men når man slår huset op, er det senest solgt i 2017. Hos EDC kan man dog se, at der nu forelægger en underskrevet købsaftale. Formentlig den betingede købsaftale, vi hørte om i programmet, og som går ud på, at køber først skal have solgt sit eget hus.

Kisses hus ved Haderslev er heller ikke længere til salg. Francks bud lød på 1.195.000 kroner og to måneder senere solgte Kisse det for 1.060.000 kroner.

De fire huse, som endnu ikke er solgt, er Jørgens hus i Mogenstrup ved Skive (ham, som er flyttet med sin kæreste til Sønderjylland). Det står til 495.000 kroner - Francks bud var 499.000 kroner.

Dagplejemoren Karinas hus i Vamdrup (det med damebenet i loftet) står stadig til udbudsprisen 895.000 kroner. Det samme gør Dorrit og Svends hus i Løgstør (det med den store legebænk).

Pædagogens Signes hus i Brudager på Fyn (hende med heste og høns) er også stadig til salg med udbudsprisen 1.195.000 kroner.

"I hus til halsen" ligger meget forståeligt i toppen blandt de mest sete programmer i Danmark. Det er let at identificere sig med de ramte - ingen er herre over ulykker. Og det er altid interessant at se forvandlingen og få inspiration undervejs. 

Det mest rørende er dog, når naboer, venner og selv fremmede dukker op for at give en hånd. Det er livsbekræftende for både dem, der hjælper, dem der får hjælpen og for alle os andre. Et signal om, at vi er gode til at "give en hånd" her i landet. Og at det ikke er farligt at bede om hjælp.

"I hus til halsen" kan ses på DRTV.

Til sommer skal det være slut med vildfarne skruelåg i plast, når nye regler træder i kraft for producenterne af drikkeprodukter. Lågene skal nemlig sidde fast til kartonen eller flasken med en lille strip, så de har større chance for at blive genanvendt og ikke ende i naturen.

Og mange aktører har allerede været i fuld gang med at sætte de nye låg på alt fra sodavand og drikkeskyr til læskedrik og saftevand. Det gælder spillere som Coca Cola og Rynkeby.

Arla var frontløbere på dagsordenen, da mejerimastodonten allerede i 2022 satte nye låg på deres Matilde-kakaomælk. Siden kom turen til mælk, skyr og yoghurt.

Kun økomælken hos Arla har en anden lukkeløsning. I 2020 blev alt Arlas økomælk udstyret med den velkendte, gamle foldelukning i kartonen.

Og sådan er det også langt hen ad vejen hos Thise Mejeri på Salling i dag, der tidligere var storleverandør til Irmas butikker.

De økologiske produkter blev faktisk udstyret med plastlåg, der sad fast, men en storm af kritik fra forbrugere, fik mejeriet til at sadle om sidste år. Dermed vendte de også tilbage til den gamle kartonlukning.

En kritik Arla i øvrigt også blev mødt af - særligt på sociale medier. Ligesom Gigtforeningen påpegede, at skruelågene er svære at håndtere, hvis man kæmper med smerter og svaghed i hænderne.

- Vi har valgt at udfase alle skruelåg på mælkeprodukter i løbet af februar og marts næste år, lød det fra Svend Schou Borch, direktør for Thise Mejeri, i november om kovendingen.

Den plan er stadig på tapetet, det fortæller Dorthe Lambæk Vester, der er ansvarlig for partnerskabet med Coop hos Thise Mejeri.

- Vi har ikke planer om at sætte låg tilbage på vores mælk. Men vi kigger heller ikke ind i at fjerne det på surmælksprodukterne, siger hun og tilføjer:

- Skruelåg har altid delt vandene. Nogle elsker dem, og andre er trætte af dem. Reaktionerne har også været delte, efter vi har fjernet dem helt på mælk.

Beslutningen om at beholde låg på surmælksprodukterne bunder i, at de ikke kan ligge i køleskabet efter åbning og holdbarhed.

- Holdbarheden står vi stadig på mål for. Det afgørende, for om produkter holder sig godt, er, at de får minimal ilt. Det er en af årsagerne til, at vi fastholder skruelåg på surmælksprodukterne. Men mælk bliver typisk lukket rigtigt fint til, lød det fra Svend Schou Borch sidste år.

- Politikerne siger, at det er næsten lige så godt med en paramediciner i akutbilen, som en læge, og at vi stadig har lægehelikopteren. Men hvorfor skal der så stadig være en læge i akutbilerne ovre østpå? Et liv er vel lige så meget værd vest for den jyske højderyg som øst for, eller hvad? Og helikopteren kan altså ikke altid lande på grund at vejret eller andet. Det har jeg selv oplevet. Så det eksperiment har jeg ikke lyst til at deltage i, siger Leif Meldgaard.

Beslutningen om at nedbemande akutbilen, har fået familien til at træffe beslutningen om at flytte fra barndomsbyen, fordi trygheden er forsvundet.

Leif Meldgaard bor i dag midt i Ringkøbing, og har derfor 139 km til Skejby, som er det nærmeste akutsygehus. Han har to gange oplevet at have desperat brug for akutbilen, og følte begge gange, at det var lægen, der var den afgørende faktor for at han overlevede.

Nu vælger han og hustruen derfor at rykke til Sabro, tæt på Skejby og de to børn og to børnebørn i Aarhus-området.

Nogle vil måske tænke, at det i virkeligheden er børn og børnebørn, der er afgørende for beslutningen?

- Jeg forstår godt, at nogen vil tænke sådan. Det vil være naturligt, når nu både Charlotte og jeg bliver pensionister her i foråret, men det er noget, vi har talt om flere gange uden at gøre alvor af det. Vi er rigtig glade for Ringkøbing, så hvis ikke politikerne havde pillet ved akutlægebilen, og nu også har valgt at skære ned på åbningstiden for akutklinikken i Ringkøbing, så havde vi nok ikke truffet beslutningen, siger Leif Meldgaard.

Ringkøbing har altid været et trygt sted for hele familien. Men, når specielt sundhedsvæsenet blev ekstremt vigtig for Leif Meldgaard, så hænger det sammen med, at han allerede som 44-årig i år 2000 blev akut indlagt og hjerteopereret i Aalborg.

- Det gik egentlig fint i flere år, men træerne vokser jo ikke ind i himlen, og jeg har fået flere operationer i årenes løb, og den 18. december 2016, gik det så helt galt med en blodprop i hjertet. Jeg har også en anden gang haft indre blødninger. Begge gange kunne jeg have mistet livet, hvis det ikke var for lægerne i akutlægebilen, fortæller Leif Meldgaard, der med så lang en historik for hjerteproblemer forudser, at der også fremover kan komme sundhedsproblemer, der kræver hurtig lægehjælp.

- Jeg var meget utryg, da Ringkøbing Sygehus blev nedlagt. Det tog flere år at komme af med angsten efter min blodprop, men jeg må jo erkende, at akutbilen med læge, akutklinikken og lægehelikopteren har fungeret fint indtil nu. Derfor forstår jeg heller ikke, at lægen nu skal spares væk - alle er jo i øvrigt også enige om, at det præhospitale beredskab er det allervigtigste, siger Leif Meldgaard.

Han giver ikke meget for argumentet om, der skal spares, fordi der ikke er flere penge i kassen.

- Det er jo politikerne, der bestemmer, hvor mange penge, der skal være i de forskellige kasser, så det argument er intet værd. Staten kan godt finde penge til at bruge 1.808.000 kroner på advokater ved Kammeradvokaten - om dagen! Så må man også kunne finde penge til en livsnødvendig akutbil med læge, der koster mindre om året, siger Leif Meldgaard.

Han håber, at lokalpolitikerne vil vågne op og argumentere endnu kraftigere for, at akutlægedækningen skal være lige så god i Ringkøbing som i Aarhus og Silkeborg.