I starten af februar i år blev to unge mennesker dømt for et brutalt mord begået i en park i en mindre landsby i det nordlige England.

Mordet skete ved højlys dag, og offeret, en 16-årig transkønnet pige, blev stukket 28 gange med en kniv i både hovedet, halsen, ryggen og brystet.

Selvom mordet er blevet begået langt fra Danmark og desuden er usædvanligt brutalt har det alligevel pustet til SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardts, store bekymring.

Under retssagen kom det frem, at den ene af de unge gerningsmænd var fascineret af torturvideoer, hun så på det mørke internet, The Dark Web.

Og det er netop det materiale, som unge mennesker risikerer at møde på internettet, der bekymrer Karina Lorentzen Dehnhardt så meget, at hun – stadig - efterlyser mere handling fra regeringen.

- Det her er en voldsom og forfærdelig sag, som ender i et drab begået af teenagere. Uden at vide alt, mener jeg stadig, vi har brug for en effektiv kontrol af unges tilgang til voldsomt indhold, skrev Karina Lorentzen Dehnhardt på X, da hun linkede til en artikel om det voldsomme drab, som TV2 har skrevet.

Nu uddyber hun den bekymring, som hun håber på, at regeringen snart vil være med til at gøre noget ved.

Karina Lorentzen Dehnhardt starter med at slå fast, at internettet selvfølgelig ikke kun er grufuldt og mørkt.

Det kan også være et sted, hvor unge mennesker har mulighed for at finde sammen i fællesskaber med ligesindede.

- Men der er også bare rigtig mange skyggesider, og jeg synes, at man skal finde ud af, hvordan man regulerer adgangen til det voldsomme indhold, selvom det selvfølgelig er ekstremt, at det munder sig ud i så voldsom en sag, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun nævner også sagen med den 14-årige britiske pige Hannah Smith, som begik selvmord, efter at hun var blevet mobbet på de sociale medier.

- Jeg synes, at det kalder på al vores opmærksomhed. Regeringen for ud med brask og bram før sommerferien sidste år, og der var ikke grænser for, hvad de ville - de ville faktisk nærmest det hele - og det er foreløbigt ebbet ud i sandet, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun medgiver dog, at der er sket noget, da Folketinget i november vedtog at hæve aldersgrænsen fra 13 år til 15 år for forældres samtykke til behandling af persondata.

De fleste, som bruger internettet, bruger den helt almindelige del, som ofte bliver kaldt Surface Web, og som kan tilgås i almindelige browsere som Google og Firefox.

Men så er der den mørke del, som er ureguleret og krypteret, og som kan tilgås via særlige browsere, hvor den mest kendte er Tor-browseren. Og det er her, at det helt voldsomme og skadelige indhold kan findes.

Er hele pointen med det mørke internet ikke netop, at det skal være umuligt at regulere?

- Det medgiver jeg. Men interessen for det voldsomme indhold kommer jo et sted fra, og det er jo ikke på det mørke internet, man starter, når man er 10 eller 12 år, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

-Det giver mening at have en debat om, hvad vi i Danmark synes, at børn og unge skal udsættes for. I den fysiske verden regulerer vi alt fra reklamer for alkohol og til film i biografen, selv om jeg anerkender, at der også er grænser for, hvad vi kan gøre.

Center for Terroranalyse (CTA), der er tilknyttet Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderede i et notat i december sidste år, at unge under 18 år bliver i stigende grad radikaliseret på internettet, hvilket kan skærpe terrortruslen mod Danmark.

Men det er ikke udelukkende den form for radikalisering på internettet, som Karina Lorentzen Dehnhardt finder bekymrende.

- Det er jo ikke altid er hensigten, at de unge skal begå noget kriminelt. Der er også unge, der bliver lokket og manipuleret af aggressive algoritmer, der får dem til at falde ned i kaninhuller, hvor de bliver omgivet af så meget sort materiale, at de til sidst undergår en proces, hvor det så ender ud i et eller andet ekstremt.

Hvordan mener du, at vi bør regulere?

- Jeg synes, at noget af det vigtige, vi kan gøre, er at lægge begrænsninger på algoritmerne, så man ikke får tifold af noget, man kort har interesseret sig for. For eksempel selvskadevideoer, som bliver grovere og grovere, og som kan lede ned i de her kaninhuller, siger SF-ordføreren.

- Jeg godt ved, at EU ikke er en medspiller, og at det formentligt ikke kan lykkes, men vi er nødt til at blive ved med at debattere, hvad vi kan gøre.

I sommer varslede regeringen på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe, at der ville blive fremsat et lovforslag, der blandt andet skulle skærme børn og unge fra porno og skadeligt indhold på internettet.

Men i november valgte regeringen så at sætte arbejdet med et nationalt lovforslag om aldersverifikation i bero og i stedet at gå efter en fælles europæisk løsning.

Årsagen er ifølge erhvervsminister Morten Bødskov blandt andet, at EU-regler har spændt ben for både Frankrig og Tyskland, som har forsøgt nogenlunde det samme.

- Jeg synes, at det haster rigtig meget, og jeg anerkender, at der bliver spændt ben, men det frustrerer mig rigtig meget, fordi jeg synes, det er vores børn og unge, der betaler prisen, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

- Jeg synes sikke, at det er en naturlov, at man bare i en alder af ni år skal kunne tilgå online porno. Vi har regler for det i fysiske butikker, hvor man jo ikke må sælge et pornoblad til en på 16 år, men på nettet kan man tilgå det, fra man er ni år gammel, siger hun.

Da 54-årige John Knudsen var ansat i et firma, der opererer i København Lufthavn, blev han af kolleger opfordret til at skifte fagforening fra Det Faglige Hus til 3F.

Og da han satte sig imod forslaget, begyndte en kollektiv mobning af ham på arbejdspladsen, som efter en sygemelding endte med en fyreseddel fra chefen.

- Det har ikke været sjovt, mens sagen har stået på, men omvendt er det ikke i orden, at andre vil bestemme, om jeg skal stå i den ene eller anden fagforening. Jeg er harm over, at sådan noget kan foregå på en dansk arbejdsplads, og at der findes folk, der ikke vil indordne sig under de regler, der gælder for resten af samfundet, siger den 54-årige.

Efterfølgende valgte John Knudsen og hans fagforening at gøre en sag ud fyringen, som i Københavns Byret først faldt ud til fordel for Johns tidligere arbejdsplads, men siden blev omstødt i Østre Landsret.

Ved Østre Landsret blev der ifølge domsudskriften, som Avisen Danmark har set, lagt vægt på, at firmaet ved afskedigelsen af John Knudsen havde handlet i strid med foreningsfrihedsloven. Det har ført til, at John Knudsen efter sin fyring har fået 176.622,24 kroner i erstatning - svarende til seks måneders løn.

54-årig John Knudsen arbejder i dag som tømrer og udfører også opgaver som konstruktør.

Efter at John Knudsen valgte at sætte sig imod forslaget om at skifte fagforening, begyndte der, ifølge hans egne oplevelser, stille og roligt at udfolde sig en kollektiv mobning af ham på arbejdspladsen.

Her oplevede han blandt andet, at kollegerne forlod kantinen, når han trådte ind i rummet.

Efter noget tid sendte John Knudsens tidligere driftsleder en fælles mail rundt, hvorefter der blev holdt et 1,5 timers langt møde mellem John, hans advokat og hans tidligere leder.

Efter mødet var John sygemeldt fra arbejdspladsen i tre måneder.

Og da han vendte tilbage, gik der blot tre dage, inden han modtog sin fyring.

Den 54-årige John Knudsen har gennem hele processen været medlem hos fagforeningen Det Faglige Hus, hvor advokat Morten Skov Tornbo har ført hans sag.

- I Landsretten førte vi et nyt vidne, og det var min klare opfattelse, at Johns forklaring var meget troværdig og hang logisk sammen med vores bevisførelse. Omvendt var der flere punkter, hvor arbejdsgiverens bevisførelse ikke hang sammen og dermed understøttede, at det netop var fagforeningsproblematikken, der var problemet for arbejdsgiver, fortæller advokaten og tilføjer:

- Blandt andet havde arbejdsgiver ansat nye medarbejdere, uden at tage højde for Johns tilbagevenden. Netop Johns tilstedeværelse på arbejdspladsen synes at være problematisk for arbejdsgiver, så længe John ikke ville skifte til 3F. Da John raskmeldte sig og fortsat ikke ønskede at skifte fagforening blev han opsagt kort efter.

Januar blev en koldstart for brugtvognsmarkedet. Priserne blev sat heftigt ned på ikke færre end 22.478 biler, hvilket er det højeste antal i Bilinfos prisstatistiks historie. Især elbiler fik klø, og sammenlignes der med fjerde kvartal 2021 er der nu barberet over en tredjedel af priserne på elbilerne.

- Det er voldsomt, og prisdykket i januar er især drevet af Tesla 3 og Skoda Enyaq. Det er markedsledende biler, der sænkede priserne og dermed satte retningen for hele markedet. Men her ind i februar ser prisfaldet ud til at være klinget af. At et mærke som Cupra netop har sat prisen ned på modellen Born rykker ikke meget. Den fylder for lidt i markedet, siger Jan Lang, markedsanalytiker på Bilbasen.

At markedet er drevet af Tesla og Skodas prisnedsættelser understreges af, at både køberinteressen er der og udbuddet af biler er på et stabilt niveau. Det er altså ikke, fordi markedet er oversvømmet af brugte biler, at priserne falder. Det klassiske skvulp ind på brugtmarkedet af tre år gamle leasingbiler ses heller ikke længere. Det er nu mere spredt hen over året.

- Prisdykket har også fået især elbilkøberne til at tøve lidt og se, om der kommer flere prisfald. Og det kan godt være, men slet ikke i det niveau, vi har set indtil nu. Kigger vi så lidt længere fremad, kommer der billigere nye elbiler næste år, blandt andet VW ID.2 til under 200.000 og Hyundai til 145.000 kroner, siger Jan Lang.

Heftige prisfald er i hvert fald ikke på dagsordenen hos VW Group. Billigere indstigningsmodeller er vejen frem, mens fortsatte prisnedsættelser er gift, erklærer VW's adm. direktør Thomas Schäfer fredag i dagbladet Børsen. Han vil hellere skære ned på produktionen.

- Efterspørgslen efter elbiler er for svag. Vi skal tilpasse produktionen. Man kan gøre som andre og presse priserne ned som vanvittige, hvilket er en katastrofe i min optik. Man irriterer alle kunder, der lige har købt deres bil, og næste dag ser, at den er faldet 3000 euro. Det er en katastrofe, siger Thomas Schäfer til Børsen.

Hans analyse er, at Tesla kommer til at hæve priserne igen, da mærket bliver presset på salgssiden, fordi kunderne venter på nye prissænkninger i stedet for at købe.

Fossilbiler er gammel, velprøvet teknologi, mens elbiler og især batteriteknologien er relativt ny. Og som brugtkøber er det vigtigt at være opmærksom på batteriet.

- Batterierne klarer sig faktisk godt i ældre elbiler. I 2020 lavede Tesla, Nissan og Renault uafhængigt af hinanden en test af batterierne i deres ældste elbiler fra 2012, og de klarere sig bedre end forventet. Hvilket vil sige en kapacitet over 70 procent i forhold til dengang, de var nye, forklarer Jan Lang.

Den tyske bilistorganisation ADAC offentliggjorde i januar en test af elbilen VW ID.3, som de kørte 100.000 kilometer i over 2,5 år. Konklusionen efter testen var meget positiv. Batteriet havde stadig en ladekapacitet på over 93 procent, langt over VW's garanti på 74 procent.

Er man alligevel bekymret for batteriet på brugtbilen, kan man få det testet hos blandt andre Applus og FDM. Det koster fra cirka 1000 kroner alt efter, hvor avanceret testen skal være. Tommelfingerreglen er, at har batteriet en kapacitet på 85 procent efter 100.000 kilometer, er det okay.

Det er svært for Natalia Stepanenko at finde ord, der kan beskrive rædslen, da en russisk klyngebombe i foråret 2022 slog ned på banegården i den østukrainske by Kramatorsk og dræbte 63. Hundredvis stod stuvet sammen på banegården og ventede på evakueringstoget væk fra fronten, da jorden pludselig skælvede under dem, og alt blev mørkt.

- Jeg kunne pludselig ikke se noget. Mine ører var blokerede. Jeg kunne intet høre, og da jeg åbnede mine øjne igen, lå jeg på jorden. Alle lå pludselig ned, erindrer Natalia, da Avisen Danmark besøger hende i familiens midlertidige lejlighed i den vestukrainske by Lviv.

Det blødte kraftigt fra Natalias venstre ben, der var blevet ramt af fragmenter. Datteren Jana lå ved siden af. Begge hendes ben var blevet sprængt væk, og blodet flød ud på perronen.

- Jeg kunne ikke høre missilet. Jeg hørte heller ikke eksplosionen. Jeg kunne slet ikke forstå, hvad der var sket, tilføjer 12-årige Jana, der blev kastet flere meter væk fra sin mor.

Der var kaos på banegården. Flere løb rundt, mens andre kravlede i sikkerhed. Natalia forsøgte at krybe frem til Jana. Tankerne fløj rundt i hovedet på hende. Vil Jana overleve? Sønnen Jaroslav var inde i banegårdsbygningen. Er han død, tænkte Natalia.

Pludselig strømmede det ind med politi og militærfolk, der hastede rundt med årepresser for at stoppe blødningerne. Natalia kunne mærke energien sive ud af hende. En ung mand, der forsøgte at holde hende vågen, er det sidste, Natalia kan huske, før hun mistede bevidstheden. Hun vågnede op flere timer efter på et hospital længere væk fra fronten.

- Da jeg vågnede på hospitalet, havde jeg ingen anelse om, at Jana havde mistet begge ben, men var i live. Jeg vidste heller ikke, at Jaroslav slap uden skader, siger Natalia, der tilføjer, at 12-årige Jaroslav slap uskadt, da banegårdsbygningen stoppede fragmenterne.

Der er snart gået to år siden angrebet på banegården, der er et af de blodigste i krigen. Russerne havde skrevet “For Børnene” på klyngebomben, og historier om det voldsomme angreb gik verden rundt. Ukraine og Vesten pegede hurtigt på Rusland som den ansvarlige, men det har russerne aldrig anerkendt. De har i stedet peget på Ukraine.

Meget er sket i familiens liv siden angrebet. Natalias mand og børnenes far havde meldt sig til den ukrainske hær, kort før de russiske kampvogne væltede over grænsen, og faldt ved fronten, mens familien var på hospitaler rundt omkring i Ukraine.

Kort efter rejste familien Stepanenko til USA i 2022 for at få benproteser hos organisationen House of Ukraine. Det var en bedre genoptræning, end man kunne tilbyde i Ukraine.

Natalia og Jana kæmpede i månedsvis i træningslokalerne i San Diego for at komme til at gå igen og bearbejde frygten i kroppen. Natalia viser Avisen Danmark videoer af Janas første skridt med benproteserne i træningslokalet. Hun skulle lære at gå på ny.

- Først var det maksimalt 15 minutter ad gangen, for det var meget hårdt at komme i gang igen efter at have siddet i en kørestol i flere måneder. Jeg kunne ikke huske, hvordan man gik. Det var utrolig svært at komme i gang igen, forklarer Natalia.

De boede tæt på en militærbase i det solrige Californien, og der var derfor ofte fly i luften, som lød nøjagtigt som de russiske jetjagere. Det tog uger før det blev normalt. I USA besøgte de Legoland, fik is hver dag og havde adgang til pool. Det var på mange måder et ideelt sted at leve, forklarer Natalia, men familien ville hjem til Ukraine.

Det var svært at have forladt alting og se krigen udspille sig på tv og de sociale medier. Kontrasten mellem deres tidligere liv og det rolige USA var for meget. Natalia havde en følelse af ikke at høre hjemme, og at hun svigtede sit land ved at blive væk. Hendes mand havde ofret livet for Ukraine. Familien måtte på en måde finde en vej tilbage.

- USA var godt, men vi ville bare så gerne tilbage til vores Ukraine. Det var fantastisk, da vi kom tilbage. Bare det at kunne læse skiltene på vores eget sprog. Det er et dækcenter, og der er en bager, forklarer Natalia, der sammen med sine to børn rejste tilbage i 2023.

Familien Stepanenko boede før angrebet i en lille by med 10.000 indbyggere nær fronten i Donbas. Byen, der tidligere havde heddet Novhorodske, skiftede navn i 2021 til New York, som var byens oprindelige navn før Sovjet-tiden. En phenol-fabrik var byens livsnerve, men den var løbende blevet ramt af nedskæringer, efter krigen brød ud i Donbas i 2014.

New York havde kortvarigt været besat i 2014, og kampene førte i årene efter til et økonomisk kollaps i byen, hvor Natalia arbejdede som sygeplejerske på et hospital. Det vænnede familien Stepanenko sig dog til og supplerede indkomsten med at dyrke kartofler, gulerødder og rødbeder i deres store køkkenhave. De havde ikke meget, men det var deres.

- Ja, folk havde mistet arbejde, og der var kampe tæt på, men vi kæmpede os videre og troede på en bedre fremtid. Vi troede ikke, at den fulde invasion ville komme, siger Natalia, før Jana forklarer, at hun ofte savner tiden før invasionen.

- Jeg havde mine venner. Jeg bekymrede mig ikke om noget. Alt var godt. Invasionen stoppede al glæden. Mine venner smuttede, og nu ser jeg dem ikke længere, siger Jana.

Familien har fået en stor lejlighed tildelt i Lviv, mens de går til genoptræning. De får hjælp af den ukrainske stat og organisationen Unbroken Ukraine, da Natalia ikke kan gå på arbejde endnu. Lejligheden bærer præg af at være et midlertidigt hjem. Der er ikke mange personlige ejendele, da familien efterlod stort set alting, da de evakuerede.

De få billeder, som de har på hylderne, er fra tiden i USA og i Lviv.

Det er de manglende venner, der er det hårdeste for Jana. Hun nyder på mange måder at være tilbage i Ukraine, men hun befinder sig langt væk fra alt det, som hun kender. Vestukraine er ikke Donbas, slår familien fast. Det er ikke deres rigtige hjem, men de kæmper stadig for at få det bedste ud af livet lige nu.

- Vi har det bedre og bedre psykisk, men det har været en svær tid, siger Natalia, der tilføjer, at sønnen Jaroslav, der ikke var hjemme, da Avisen Danmark var på besøg, var meget stille i månederne efter angrebet, men at det er blevet bedre.

Da familien kom tilbage til Ukraine sidste år, blev Jana spurgt, om hun ville løbe til Lviv Halvmaraton sammen med soldater, der havde mistet lemmer. Jana fik specialdesignede benproteser og trænede på gangene på det hotel, de dengang boede på. Det var en måde for hende at sætte sig nye mål og vise verden, at der er håb, når alt ser håbløst ud.

- Jeg var bekymret, for det var meget skræmmende. Der var så mange mennesker, og der var højtalere overalt. Jeg kunne klare 70 meter, og det var det, siger Jana.

Hun planlægger at løbe tre kilometer i år, når der igen er maraton til april. Måske kan hun en dag blive god nok til at løbe et fuldt maraton, spår Natalia, men Jana er usikker.

- Men jeg er nødt til at være positiv, siger Jana, der fordriver meget af sin fritid med at male på hendes værelse. Hun er især glad for at male katte.

- Jeg forsøger ikke at tænke på angrebet. Det er bedst sådan, siger Jana, mens Natalia forklarer, at hun håber på at finde et arbejde, når hun er længere med genoptræningen.

Sirenen hyler stadig ofte over Lviv, der sporadisk bliver ramt af russiske missiler, såsom i juli 2023, da 10 civile døde, og 40 blev såret. Familien har mistet håbet om, at krigen snart vil slutte. Den ukrainske modoffensiv sidste år rykkede meget lidt ved fronten, og russerne forsøger stadig at trænge igennem de ukrainske forsvarsværker. Natalia og Jana regner med, at krigen kommer til at vare i mange år endnu. De må leve et midlertidigt liv imens.

- Vi sidder her og venter på, at det hele slutter, og vi kan komme hjem. Det er ikke kun os. Jeg kender mange, der vil hjem til New York, når krigen slutter, siger Natalia, der tænker, at meget kan genopbygges, mens det er mere usikkert med folks psyke.

- Mange har begravet deres kære i køkkenhaverne i New York. Så de skal alle graves op, så de ikke bare er begravet som hunde, siger Natalia.

Det er snart to år, siden den fulde invasion begyndte, påpeger Natalia. Det føles som en evighed. Som et mareridt, de ikke kan undslippe.

- Tænk på, hvor mange børn der er døde. Hvor mange mænd der er døde. Tænk på, hvordan det vil være om yderligere to år. Jeg aner ikke, hvordan vi kan stoppe det her. Jeg er sikker på, at de fleste folk vil bo i et frit Ukraine, men Putin tillader det ikke, siger hun.

Den russiske præsident Vladimir Putin har gentagne gange sagt, at Ukraine styres af nazister, og at russerne er kommet for at befri broderfolket. Natalia siger, at hun slet ikke kan forstå, hvordan russerne kan se sig selv som frelsere. Det kan Jana heller ikke.

- Jeg har ikke brug for, at Putin befrier mig, siger Jana.

Skaberne af den populære AI chatrobot ChatGPT - virksomheden OpenAI - annoncerede torsdag, at man arbejder på et nyt værktøj, der via kunstig intelligens kan lave virkelighedstro videoklip.

Værktøjet Sora kan skaber videoer på op til et minuts længde, der indeholder "komplekse scener med flere karakterer, specifikke bevægelser og præcise detaljer," skriver OpenAI på sin hjemmeside.

Sora er ikke tilgængeligt for offentligheden endnu, for OpenAI er stadig ved at teste det.

Men torsdag aften besluttede virksomhedens direktør, Sam Altman, sig for at give brugerne et indblik i, hvad Sora kan.

Og det er tilsyneladende kun fantasien, der sætter grænser.

Altman bad sine følgere på X om at komme med forslag til små stykker tekst, der kunne blive til video. Og de skulle ikke holde sig tilbage med hensyn til detalje- eller sværhedsgrad.

En bruger bad Altman producer en video af en troldmand med spids hat og blå kappe, der kaster en besværgelse, som får hans hænder til at skyde med lyn.

Så bad en anden bruger om en video af to golden retrievere, der podcaster på toppen af et bjerg.

Og en tredje efterspurgte en instruktionsvideo i, hvordan man laver hjemmelavet gnocchi, hvor værten er en bedstemor.

Overarbejde, underbetaling, tilbageholdelser af pas eller sågar overgreb og voldtægter.

Det er nogle af de ting, som udlændinge oplever, når de rejser til Danmark for være au pairs.

Det viser en opgørelse over au pairernes henvendelser til det danske Au Pair Network i 2023.

Selvom der i forhold til 2022 blev givet 21 procent færre opholdstilladelser til au pairs i 2023, steg antallet af henvendelser fra au pairs med brug for hjælp med 10 procent.

Netværket modtog i alt 2.523 henvendelser fra au pairs sidste år.

- Au pairerne oplever alt fra, at familierne ikke vil betale, hvad de skal i lommepenge, at de ikke vil betale au pairens flybillet til Danmark, eller at familierne tilbageholder deres pas, til seksuel chikane, voldtægt, racistiske ytringer og trusler om at blive meldt til politiet, siger Pia Heidi Nielsen, der er sektorformand for Kost og Service i fagforbundet FOA, i en pressemeddelelse.

FOA er med i et samarbejde bag Au Pair Network.

- Mange bliver sat til at arbejde langt mere end de 30 timer ugentligt, som de ifølge aftalen må – uden at få ekstra betaling for det og med opgaver, som ligger langt uden for en au pairs område. Så det er en lang række af problemer, de beder om hjælp til at håndtere, siger Pia Heidi Nielsen.

Langt de fleste henvendelser drejede sig om manglende lønudbetalinger, retten til at holde ferie og flybilletter, der ikke blev dækket.

15 henvendelser handlede om seksuelle overgreb eller voldtægt.

Au pair-ordningen har flere gange været til debat i Danmark de seneste år. I 2019 viste en evaluering af ordningen, at den ikke virkede, som den skulle. I stedet for at handle om kulturel udveksling, kom au pairs til Danmark - særligt fra Filippinerne - for at tjene penge.

Samme mønster har man set i Norge, hvor staten onsdag besluttede helt at lukke for au pair-ordningen med øjeblikkelig virkning.

- Fra begyndelsen handlede au pair-ordningen om kulturudveksling. At give unge, særligt kvinder, en mulighed for at få arbejde og et sted at bo mod at yde hjælp i familien. Sådan er det ikke længere, sagde parlamentsmedlemmet Per Vidar Kjølmoen fra Arbeiderpartiet til Norges TV 2.

Herhjemme har FOA længe advokeret for, at ordningen bør ændres til en familiehjælper-ordning, der kan sikre løn efter overenskomst og ordentlige arbejdsvilkår.

- Lad os finde en holdbar løsning. Og hvem ved, måske er familiehjælperne interesserede i også senere hen at træde ind på de dele af arbejdsmarkedet, hvor vi har rekrutteringsproblemer. Så der er mange gode grunde til at etablere en ordning, som peger fremad, siger Pia Heidi Nielsen.

I Folketinget har SF og Enhedslisten fremsat et beslutningsforslag om at erstatte au pair-ordningen med en familiehjælper-ordning. Forslaget skal behandles i næste uge.