40-årige Cath Borch Jensen husker tydeligt, da hun blev båret ind til en koncert af den bassist, hvis band hun var blandt publikum hos.

Hun havde lang tid i forvejen købt billetter og sørget for, at de fysiske rammer var til, at både hun og kørestolen kunne komme afsted.

Men så skete det, som så ofte er sket gennem hendes liv.

- På dagen - nogle timer inden koncertstart - bliver jeg kontaktet af en medarbejder, som fortæller, at det alligevel ikke kan lade sig gøre. Jeg blev mest af alt vred, fortæller Cath Borch Jensen og uddyber:

- Heldigvis ender situationen jo så med, at jeg bliver båret ind og dermed kan overvære koncerten, og det endte med at blive et godt minde trods alt.

Siden den tidlige barndom har Cath været bundet til en manuel kørestol, fordi hun blev født for tidligt og manglede ilt undervejs. Af den grund kalder hun også sig selv for spastiker, fordi som hun selv siger: "Så er der alligevel ingen, som ved, hvad cerebral parese betyder".

Til daglig får hun derfor også hjælp til fysiske og praktiske gøremål - både i hjemmet på Frederiksberg og når hun forsøger at bevæge sig ud i det offentlige rum.

Handicappet forhindrer hende dog heldigvis ikke i at kunne arbejde. Det gør hun nemlig omkring 15 timer om ugen i et fleksjob som udstillingsvært på kunstcenteret Copenhagen Contemporary.

Ligesom Cath Borch Jensen oplever rigtig mange danskere med handicap at have problemer med at færdes i byen, købe ind i supermarkedet eller tage toget hjem og besøge deres kære.

Faktisk viser en ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer, at størstedelen af mennesker med handicap oplever at blive ekskluderet fra samfundet.

Her svarer hver anden, at de har svært ved at bevæge sig rundt i byen. Hele 64 procent svarer, at de oplever at have besvær med at komme ind og rundt i bygninger, som burde kunne benyttes af alle. Og hver tredje svarer, at de har svært ved at benytte sig af offentlig transport.

Noget som portrætterer "et trist billede" i følge formanden for Danske Handicaporganisationer.

- Det er meget tankevækkende, at det er så svært for så mange mennesker med handicap at færdes rundt i samfundet som alle andre. Det er da trist. Vi skal alle have lige adgang, uanset om det er til en ejendom eller til en service på internettet, siger Thorkild Olesen.

Undersøgelsen konkluderer desuden, at handicappede har svært ved at gå i supermarkedet og små butikker.

Ligeledes svarer hver anden, at de har svært ved at komme ud i naturen, og hver tredje svarer, at de har svært ved at komme til lægen.

For Cath Borch Jensens vedkommende kommer spasticiteten til udtryk ved nedsat balance og begrænset gangfunktion. Og derfor oplever hun dagligt spændinger i hele kroppen, som tager på energien og gør det svært for hende at være ude for længe ad gangen.

Udfordringer, som binder hende permanent til kørestolen, og gør, at hun har svært ved at komme rundt.

- Det starter allerede ved parkeringspladsen. Ofte er der f.eks. ingen eller nok handicapparkeringspladser. Dét kan gøre, at jeg holder mig helt fra at kaste mig ud i en oplevelse alene på grund af det.

Hun fortsætter med at remse op:

- Herefter handler det om indgangspartiet. Er der for høje trin? Er der mange dørtrin og forskellige niveauer? Så kommer vi videre til det her med, om der er en elevator? Er der et handicaptoilet, og kan jeg nå toiletpapiret? Er dørene automatiseret? Er disken placeret i en justerbar højde? Kan dankortautomaten justeres ned til mig?

Cath uddyber herudover ved at fortælle om alle de gange, hvor hun har skullet tisse, mens hun var ude, og derfor har måttet tage hjem eller holde sig utrolig længe, fordi hun ikke har kunnet tilgå toilettet.

- Dét, at nogle mennesker tror, at vigtigheden af fokus på manglende tilgængelighed for os med handicap kan koges ned til at handle om, at vi principielt set er utilfredse, fordi hele verden ikke er indrettet til mennesker som os. Til dét vil jeg bare svare, at intet er fjernere fra min daglige oplevelse, fastslår Cath Borch Jensen.

- Vi betaler alle sammen skat til alle mulige institutioner, men får vi alle sammen gavn og glæde af den?

Cath Borch Jensen har også ad flere omgange måtte vinke farvel til jobmuligheder alene på grund af tilgængeligheden - og ikke handicappet isoleret set.

- Jeg har danset i mange år, hvor jeg blev hyret ad flere omgange til danseforestillinger og koncerter. For nyligt blev jeg kontaktet af nogle, som gerne ville hyre mig til en forestilling, men eftersom stedet hverken var handicap-tilgængeligt for danserne eller publikum, så var jeg nødt til at sige nej til det job, siger hun og uddyber:

- Det sker hele tiden. De fysiske rammer er ikke til, at jeg kan være med. Og jeg bliver nødt til at takke nej til et arbejde og tjene penge.

Ud over at konkludere på den manglende fysiske tilgængelighed for mennesker med handicap, så tegner den nye undersøgelse også et billede af en psykisk slagside.

- Vores undersøgelser viser også, at når mennesker med handicap ikke kan eller kun med besvær kan færdes i ejendomme, så skærer de ned på besøgene og føler sig efterhånden isoleret fra familie og venner. 35 procent af folk med handicap ser deres venner og familie mindre, end de ønsker, uddyber formanden for Danske Handicaporganisationer.

Thorkild Olesen fortæller herudover, at den manglende tilgængelighed frarøver disse mennesker muligheden for at leve et liv på lige fod med alle andre.

- Når mennesker med handicap ikke kan færdes i bygninger og i byen som alle andre, begrænses de i at udnytte kulturtilbud og arrangementer, og det isolerer dem og gør deres deltagelse i samfundslivet mindre. De bliver marginaliseret. Man orker jo ikke at kæmpe med elevatorer eller dørtrin eller smalle døråbninger, hver gang man skal ud.

- Hvis byer og bygninger og nogle dele af naturen var tilgængelig for alle, og mennesker med handicap ikke var tvunget til at fravælge at komme visse steder, så ville de kunne leve et mere ligeværdigt liv. Faktisk svarer 33 procent i undersøgelsen, at de føler sig isoleret.

Problematikken om handicappedes manglende mulighed for at benytte sig af offentlig transport har heldigvis nået Christiansborg, hvor politikerne har nedsat en pulje på 650 millioner kroner til at øge tilgængeligheden på stationer landet over fra 2022 til 2035.

Men på trods af det mener Danske Handicaporganisationer, at vi stadig er langt fra at komme i mål med at indrettet samfundet til personer med handicap.

- Vi skal have en national plan for lige adgang for alle, uanset om man vil tage toget, komme ind i en bygning eller købe billetter på internettet. Vi skal tænke tilgængelighed ind fra start i byggerier, fra man lægger den første mursten, til man trykker på knappen i den nye elevator. Det kaldes for universelt design, siger Thorkild Olesen og tilføjer:

- Der skal undervises i universelt design på arkitektskoler og tekniske skoler. I kommuner og hos bygherrer og ingeniører skal viden om tilgængelighed være obligatorisk.

Ifølge 40-årige Cath Borch Jensen handler det om at koge debatten ind til benet og starte i det små.

- Jeg tror, at meget af det handler om, at folk bliver overrumplet, når først man begynder på listen med alle de ting, der skal laves om, før det vil være handicaptilgængeligt. Der er så mange delelementer. Behovet er så stort, at vi glemmer løsningerne, siger hun og pointerer:

- Til en start tænker jeg, at vi skal tage fat i de overordnede retningslinjer i stedet for at inkludere det hele i første hug.

Ifølge Anni Matthiesen, der er handicapordfører hos Venstre, vidner den nye undersøgelse om, at der bør kigges mere på området.

- Tallene fra undersøgelsen vidner om, at der kan gøres mere for at øge tilgængeligheden for mennesker med handicap, og det bør vi se nærmere på, fortæller hun.

Hun uddyber herudover ved at fortælle, at man hos Venstre fortsat vil forsøge at sikre handicappedes vilkår.

- Et handicap skal ikke være et benspænd for at være en del af fællesskabet, uanset om det er på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet eller i fritiden, fortæller handicapordfører i Venstre, Anni Matthiesen.

- Jeg kan oplyse, at jeg som Venstres handicapordfører, altid ved forskellige forhandlinger er bevidst om, at sikre bedre vilkår for handicappede. Dette gælder både når jeg sidder med til forhandlinger på børne- og undervisningsområdet, eller når jeg som ordfører deltager i forhandlinger i socialministeriet.

I offentligheden er SF mest kendt for sin politik på områderne børn og klima. Nu præsenterer partiet et tredje hovedfokus, der skal betragtes på lige fod med de to andre.

Det fortæller formand for SF, Pia Olsen Dyhr, i et stort interview med Avisen Danmark.

- Vi er stadig et parti, der er optaget af børn og klima, men ældre er nu på niveau med de to andre, som vi vil kæmpe for, når vi får en ny regering, siger Pia Olsen Dyhr.

Som følge heraf fremsætter SF og Pia Olsen Dyhr nu deres første konkrete "hovedkrav" til en kommende rød statsminister på ældreområdet.

SF stiller krav om en samlet økonomisk bund under ældreplejen på 13,5 milliarder kroner i en plan, der strækker sig frem mod 2030.

- Den danske statskasse er jo fyldt, og det står i skarp kontrast til, at kommunerne sidder derude og ikke kan få tingene til at hænge sammen, siger Pia Olsen Dyhr.

For ifølge SF foregår der lige i øjeblikket et tyveri for øjnene af danskerne.

Danskerne har betalt for den voksende ”ældrebyrde” via stigende pensionsalder – men det er aldrig blevet vekslet til ekstra ressourcer i ældreplejen.

Og så mener Pia Olsen Dyhr, at det ældreudspil som regeringen har præsenteret, langtfra er godt nok.

- Jeg synes, at det forslag er hamrende uambitiøst. Det løser ikke problemet, vi står over for i ældreplejen. Problemet er, at økonomien derude ikke er god nok. De gode dele i udspillet er bare sådan nogle små dryp, hvor man tænker, "nå ja, fint, lad os prøve det". Men det kræver jo flere penge, siger Pia Olsen Dyhr.

I din optik, hvad er så hovedproblemet i ældreplejen?

- Hovedproblemet er, at der ikke er penge nok. Og kommunerne støder ind i serviceloftet, så når de ønsker at bruge flere penge på de flere ældre, kan de ikke, fordi økonomien er så stram, siger hun og fortsætter:

- Det virker som om, vi altid snakker om at løse nogle problemer i 2030 eller 2035, i stedet for at tage fat på de problemer, vi står overfor lige nu. Lige nu fyrer de jo rundt omkring i kommunerne, fordi de ikke har pengene til det, siger Pia Olsen Dyhr.

Konkret foreslår SF, at man afsætter 10,5 milliarder til at følge det demografiske træk. Det vil sige, når der kommer flere ældre, så bliver der automatisk afsat flere penge, så velfærden kan følge med. Det foreslår regeringen også.

Derudover foreslår SF, at der skal afsættes yderligere 3 milliarder til et ”kvalitetsløft” af ældreplejen om året.

Dermed er kravet, at der i alt skal afsættes 13.5 milliarder kroner til ældreplejen frem mod 2030.

Tror du, at det kan løfte ældreplejen til et acceptabelt niveau?

- Nej, det tror jeg ikke. Men jeg tror, det er et skridt på vejen, og et vigtigt skridt på vejen, hvis vi kan begynde at ansætte og fastholde flere, i stedet for at fyre folk, lyder det fra Pia Olsen Dyhr.

Hvorfor afsætter I så ikke nogle flere penge, så man faktisk kommer op på et acceptabelt niveau, hvis pengene er hovedproblemet?

- En del af det handler selvfølgelig om, at dansk økonomi stadig skal hænge sammen. Og selvom jeg kan sige, at vi gerne vil sløjfe skattelettelserne, for at bruge pengene på vores fælles velfærd, så kan jeg jo ikke løse alle problemer på én gang. For vi vil også gerne investere andre steder. Men vi vil bruge en seriøs del af pengene på at løfte ældreområdet, lyder det fra Pia Olsen Dyhr.

Pia Olsen Dyhr kalder det en ”bunden opgave” til en kommende rød statsminister, hvis SF kommer i en situation, hvor der skal forhandles om et regeringsgrundlag efter et folketingsvalg.

Hvad lægger du i ordene en "bunden opgave"?

- Vi mener, at hvis vi får en rød regering i Danmark, så skal det være en del af det regeringsgrundlag, vi laver.

Kan man kalde det et ultimativt krav?

- Du ved jo godt, at jeg ikke går ind for ultimative krav. Men det er noget, vi virkelig har tænkt at forhandle igennem, og det kommer vi til at gøre. Man kan jo sige, at vi har en vis tradition for, at det vi siger før valget, det også sker efter valget.

Så vil I ikke kunne pege på en statsminister, medmindre det står i regeringsgrundlaget, at ældreplejen skal løftes med 13,5 milliarder kroner?

- Nu sagde jeg jo, at det ikke var et ultimativt krav. Jeg siger, at det er et af vores hovedkrav, som vi tager med til forhandlingerne. Vi forventer bestemt, at der udover det demografiske træk, også skal laves et løft af vores fælles ældrepleje. Så det bliver et af vores primære krav, siger Pia Olsen Dyhr.

Lige nu ser Pia Olsen Dyhr et stærkt "velfærdsflertal" i Folketinget. Hun mener også, at der er gode chancer for, at det flertal vil fortsætte efter næste folketingsvalg.

Ifølge hende omfatter det partierne Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Alternativet.

Er det de partier, som SF kan forestille sig at indgå i en eller anden form for konstruktion med efter et valg?

- Det ser jeg sådan set ikke, men jeg synes, at de er nogle af de partier, vi kan samarbejde med. Det med en flertalsregering, det er fortid. Det tror jeg ikke, vi kommer til at se igen. Og hvis man får en mindretalsregering, skal man jo ud at forhandle med flere partier. Der vil det da være oplagt at forhandle med både Enhedslisten, DF og Danmarksdemokraterne, siger hun.

Du siger selv, at I går efter en rød statsminister, men kunne I støtte en lilla statsminister, fra Moderaterne eller Radikale, hvis I kunne få gennemført jeres krav?

- SF peger på en rød statsminister. Det jeg har sagt er, at vi ikke kan se, at det bliver et rødt flertal uden ét af midterpartierne er med. Så må vi jo se, om det er Radikale Venstre eller Moderaterne, man må samarbejde med efter valget. Jeg kan jo se, at på sundhed og ældre, der kan vi godt samarbejde med Moderaterne. Der er Radikale Venstre nogle gange lidt mere besværlige.

Men du nævner hverken Radikale eller Moderaterne i det her velfærdsflertal?

- Men de er jo heller ikke en del af velfærdsflertallet. De er ikke dem, der kæmper for investeringer i vores fælles ældrepleje. De har i stedet valgt at fokusere mange af deres kræfter på at lave skattelettelser og øge arbejdsudbuddet.

Men er det realistisk at forestille sig SF i et regeringssamarbejde med Radikale Venstre eller Moderaterne, hvis de ikke er en del af det velfærdsflertal, når ældre er på jeres top 3 prioritet?

- Jamen, det er en top 3 prioritering, og så må vi jo forhandle med de partier, der kan indgå i et eller andet flertal. Når jeg taler om et velfærdsflertal, så mener jeg de partier, hvor det direkte står i deres partiprogram. Det er ikke det samme som, at når man forhandler med dem (Radikale og Moderaterne, red), at det ikke godt kan ske alligevel.

Så det er stadig gældende, at én af de to midterpartier kan være en del af en kommende regering, selvom de ikke er en del af velfærdsflertallet?

- Ja, men ikke på statsministerposten, fortæller Pia Olsen Dyhr.

Det er den seneste tid begyndt at fylde mere i Rasmus Stoklunds bevidsthed, at truslen mod Danmark både er blevet større og er rykket tættere på.

Og netop det har fået den politiske ordfører i Socialdemokratiet til at købe en FM-radio, som bruger batterier. Den kan han bruge, i tilfælde af at internettet eller strømforsyningen skulle blive afbrudt i en længere periode.

Det fortalte han mandag morgen i Radio4’s politiske debatprogram Det Røde Hjørne.

- Det er i tilfælde af, at internet, mobilnetværk eller strøm ryger. Så er det jo godt at kunne få nyheder fra myndighederne om, hvad det er, man skal gøre, og hvordan man skal forholde sig i en given situation. Det ville jeg jo ikke kunne, hvis jeg ikke havde en FM-radio, lød det fra Rasmus Stoklund.

Regeringen har dog gentagne gange afvist, at der på trods af sikkerhedstruslen mod Danmark er behov for, at komme med en direkte opfordring til danskerne om at forberede sig på en krig eller krise.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil ikke komme med anbefalinger om, hvorvidt danskerne bør opbygge et nødberedskab, og meldingen fra regeringen var ikke anderledes torsdag, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen holdt pressemøde på Marienborg.

Det bliver populært kaldt ”at preppe”, når man sikrer sig, at man kan klare sig i en periode ved for eksempel et omfattende strømsvigt. Det kan eksempelvis være ved at have et lager af langtidsholdbar mad, vand og batterier.

Rasmus Stoklund mener dog, at man godt kan argumentere for, at man – udover en batteridrevet radio – også burde have et lille lager af dåsemad og vand.

- Noget, man også kunne argumentere for, var at hæve nogle kontanter, for noget af det, som også kan blive lammet, er betalingssystemer og hæveautomater, siger han.

- I min egen verden betaler jeg næsten altid bare med Dankort, men i tilfælde af, at det system bryder ned, ville det være praktisk at have kontanter, og derudover kunne nogle af de ting, du nævner, jo sådan set også være fornuftige nok i en situation, hvor strømmen gik eller internettet forsvandt i en periode.

- Det er jo sådan lidt nyt for mange af os at begynde at tænke i de baner. Når jeg læser om, hvordan svenskerne forholder sig til de her ting, så kan det da ikke lade være med at gøre lidt indtryk på mig, siger Rasmus Stoklund.

I Sverige kom landets civilforsvarsminister Carl-Oskar Bohlin i januar med det opsigtsvækkende budskab, at svenskerne bør være forberedt på en eventuel krig, og generelt har vores nordiske naboer en anden krisebevidsthed.

De svenske myndigheder informerer om, hvad man skal have for at kunne dække grundlæggende behov i tre døgn. Det er lister over madvarer og udstyr, man gerne skal have i hjemmet.

På pressemødet torsdag blev Mette Frederiksen spurgt direkte af Ekstra Bladets journalist, om hun selv vil forberede sig mentalt på krig f.eks. med indkøb af dåsemad til kælderen.

Til det svarede hun blandt andet:

- Jeg mener ikke, at vi er der, hvor vi skal sige til danskerne, at man skal forberede sig på krig. Men vi er afgjort der, hvor vi skal sige til danskerne – og det er det, vi gør i dag – at det er en mere urolig verden. Vi har behov for at opruste. Alle bliver nødt til at forberede sig på, at det er en ny virkelighed, der ikke ændrer sig igen eller slutter igen, og at det kan komme til at betyde yderligere beslutninger. Også herhjemme.

Du køber ikke ind til din kælder? Står du fast på, at du ikke vil forberede dig?

- Ja, det gør jeg. Det står jeg helt fast på, sagde statsministeren, inden hun tog næste spørgsmål fra en anden journalist.

Efter udsendelsen på Radio4 mandag morgen uddyber Rasmus Stoklund.

Hvorfor har du egentligt købt den radio, når din partileder siger, at vi ikke behøver at gøre noget særligt?

- Jeg har anskaffet mig den radio, fordi jeg synes, at det ville være nyttigt at kunne modtage informationer fra myndighederne i tilfælde af, at der skulle komme et cyberangreb eller andet. Og det er klart, at det jo er ’worst case’, og det er jo ikke noget, jeg går og forventer. Men når man læser de vurderinger, der kommer fra Forsvarets Efterretningstjenester og andre tilgængelige tjenester, så er noget af det, de peger på, at det kan ramme elnettet eksempelvis eller lignende.

Men gør du så ikke noget andet end det, som din partileder råder danskerne til?

- Mette Frederiksen gør jo bare opmærksom på, at danskerne ikke skal være bange for, at der kommer til at gå russiske soldater rundt i gaderne i morgen. Det er ikke det, der er risikoen. Den risiko, som myndighederne peger på, det er en anden, og grundlæggende skal man ikke være bange som dansker, og det synes jeg sådan set er fornuftigt, at hun maner til besindighed, siger Stoklund.

Bør danskerne så gøre som dig og anskaffe sådan en radio, selvom det ikke er nogen officiel anbefaling?

- Nej, det var, kun fordi du spurgte, om jeg havde gjort noget, og så fortalte jeg bare, hvad jeg havde gjort. Jeg synes, at danskerne skal lytte til myndighederne.

Klarere regler for lærernes ret til magtanvendelse. Eftersidning og hjemsendelse uden først at informere forældre. Mere respekt for lærernes autoritet og bedre muligheder for at bortvise elever.

Det er nogle af de i alt 10 forslag, som ifølge Dansk Folkeparti (DF), vil medvirke til at genskabe "ro, orden og tryghed" i landets folkeskoler. Og det haster, lyder det fra politikerne bag.

Forslagene præsenteres i et nyt udspil udarbejdet af Alex Ahrendtsen, Mikkel Bjørn, Mette Thiesen og Peter Kofoed i kølvandet på en række sager om vold, trusler og krænkelser på folkeskoler flere steder i landet.

Avisen Danmark har fremlagt udspillet for Niels Bjerre Tange, der er lektor på læreruddannelsen ved VIA og har en ph.d. i pædagogik, for at høre ekspertens tanker om udspillet.

Og selvom han fremhæver et par positive takter, er der - mildest talt - også plads til forbedring, mener han.

- Jeg synes, at der i udspillet bliver peget på en række vigtige ting - for eksempel, at skolerne skal gribe tidligt ind. Skolerne har bare allerede i dag pligt til tidlig indgriben over for voldelig adfærd, mobning og lignende, så det er der sådan set ikke noget nyt i.

- Men det er måske vigtigt at få det gentaget, lyder det fra Niels Bjerre Tange.

At lærernes autoritet i højere grad skal respekteres af elever såvel som forældre, er heller ikke nødvendigvis en irrelevant betragtning, mener lektoren.

- Deres overvejelser om respekt for lærerne er der også positive sider i. Det er en fin diskussion at have, men det kan virke lidt skævt, når man på den ene side vil øge respekten for lærernes dømmekraft og samtidigt pådutte dem flere regler, siger Niels Bjerre Tange og tilføjer:

- Pædagogisk arbejde er ikke så simpelt, at det kan reguleres med enkelte regler. Det er komplekst og kalder derfor på respekt for, at den enkelte lærer og skole kan træffe de beslutninger, som de professionelle finder nødvendige.

Og her slutter roserne da også fra ekspertens side.

I udspillet skriver DF blandt andet, at "den frygtløse bølle, som aldrig har lært at frygte konsekvenser, bliver efter sine voldshandlinger lomme-diagnosticeret som ”udadreagerende”. Når forældrene til hans ofre har fået nok, opfordrer skolelederen til ”dialog”, forlanger ”arbejdsro” og lover mere ”klar kommunikation”.

Og netop den retorik bør man være meget påpasselig med, mener Niels Bjerre Tange.

- Udspillets ordlyd indikerer, at det er barnet, der er problemet, og at problemet dermed kan løses ved at fjerne barnet. Det er en potentielt farlig tilgang, for det er jo ikke barnet, der er skurken, men omgivelserne, skolekulturen eller forældrene, siger han og tilføjer:

- Det er bekymrende, at de overvejelser ikke indgår tydeligere i udspillet.

Niels Bjerre Tange undrer sig desuden over, at DF kalder på klarere regler for lærernes magtanvendelse.

- Jeg mener ikke, at det er nødvendigt med klarere regler for magtanvendelse, for det står allerede skrevet ret tydeligt i dag. Måske menes der, at reglerne skal skærpes for at give lærerne ret til at anvende mere magt, end de har i dag - det er bare ikke det, der står i udspillet, som jeg læser det.

Tolkningen er dog ikke helt ved siden af.

Adspurgt af Avisen Danmark, om lærerne skal have ret til at anvende mere magt, end de har i dag, svarer partiets undervisningsordfører og medunderskriver på udspillet, Alex Ahrendtsen:

- Ja, det synes jeg. Nogle elever er så voldelige, at man kan blive nødt til at pacificere dem. Det skal ordensbekendtgørelsen tydeliggøre og lærerne bakkes op om, hvis de vælger at benytte sig af det.

Selvom Alex Ahrendtsen forsikrer, at DF ikke vil genindføre af spanskrøret og 'den sorte skole,' så tyder udspillet altså på, at folkeskolen skal bevæge sig i en mere topstyret retning, mener Niels Bjerre Tange.

Og det skal man passe gevaldigt på med.

- I Danmark har vi en stolt tradition for at skolen er et sted, hvor elever lærer at indgå i et demokratisk samfund. Det risikerer vi at undergrave, hvis vi forvandler klasselokalet og skolen til et mere autoritært sted. Vi skal altså huske, hvad folkeskolen er til for.

- Og det tror jeg ikke, man har haft tilstrækkeligt øje for i dette udspil, siger lektoren.

Spørger man Alex Ahrendtsen er opfattelsen dog en ganske anden.

- Det her er faktisk for at redde den demokratisk dannende skole, som vi er stolte af, siger han.

- Der er sket det, at folkeskolen er gået fra at være demokratisk og ordentlig til i dag at være en darwinistisk skole, hvor den stærke og brutale hersker, fordi der ingen konsekvenser er for at bryde reglerne. Det har intet med demokrati at gøre. Tværtimod.

Vil man fremme ro og orden i folkeskolen, er det ikke nødvendigvis nok at stramme reglerne.

Det mener Niels Bjerre Tange, som undrer sig over, at der i DF's udspil ikke lægges op til at tilføre skolerne flere ressourcer til at håndhæve de regler, partiet ønsker indført.

Og det kan i værste fald have en modsatrettet effekt, mener forskeren.

- Man lægger slet ikke op til, at skolerne skal tilføres flere ressourcer. Vi ved, at lærerne aktuelt er udfordrede på inklusionsopgaven, og undersøgelser viser, at elevernes trivsel er for nedadgående. Vi risikerer måske netop at fremprovokere flere konflikter, hvis vi strammer reglerne for at løse et problem, der i virkeligheden handler om mangel på flere hænder eller tid til for eksempel faglig refleksion eller sparring.

Skal man tro Alex Ahrendtsen, kan lektoren dog ånde lettet op.

Udspillet vil nemlig ikke bare være gratis at indføre, men besparende, mener han.

- De ordensregler, som vi foreslår, vil faktisk frigøre ressourcer. I dag bruger flere skoler uforholdsmæssigt mange ressourcer på ganske få elever, der ikke opfører sig ordentligt. Men hvis man gennemfører de her sanktioner, kan lærerne gøre det, de er blevet ansat til - nemlig at undervise, lyder det.

Du bliver i stigende grad overvåget, når du kører på danske veje.

Siden 2016 har det nemlig været muligt for ordensmagten at registrere din bils nummerplade med stationære, automatiske nummerpladegenkendelseskameraer - såkaldte ANPG-kameraer.

Kameraerne fungerer ved, at politiet scanner forbipasserende bilers nummerplade og gemmer oplysningerne på en server. Derefter kan lovens lange arm afgøre, hvorvidt køretøjet for eksempel er meldt stjålet, om det mangler syn eller er knyttet til en anden lovovertrædelse

Systemet, der ved sin indførelse forventedes at kunne scanne op mod 219 millioner nummerplader om året, har tidligere modtaget kritik af eksperter for at masseovervåge danskerne.

Alligevel har kameraerne vundet indpas flere steder i landet, og i dag er der mere end 250 stationære ANPG-nummerpladescannere i Danmark, og 50-100 mobile kameraer monteret på patruljekøretøjer.

Rigspolitiet har ikke villet give en fortegnelse over, hvor nummerpladescannerne er.

Men der er en samling over, hvor nummerpladescannerne er placeret i Danmark. Det fremgår, at der især ved grænseovergangene er stationære nummerpladescannere.

Det er internetaktivisten Christian Panton, Albertslund, der siden 2016 har samlet viden om automatisk nummerplade genkendelse i det offentlige rum.

- Det begyndte ved grænseovergange, enhver lille vej mellem Danmark og Tyskland og ved færger til udlandet, men nu er de spredt ud over landet. Jeg begyndte at indsamle information, da jeg opdagede en scanner i Glostrup, siger Christian Panton.

Han nævner, at det i dag er umuligt at køre over Limfjorden, uden at nummerpladen blive genkendt.

Christian Panton får indberetninger fra borgere, tjekker selv efter og ser på gravetilladelser udstedt af vejmyndigheden.

Det er ikke kun Rigspolitiet, der opstiller ANPG-scannere.

Der er byer som Aarhus og Odense, der tjekker biler, om de lever op til kravene i miljøzoner. Her må ikke alle dieselbiler køre.

Tunge køretøjer bliver også tjekket på diverse motorveje. En skinne i kørebanen vejer bilen og nummerpladen scannes.

Det kaldes Weigh-in-Motion, og det er Vejdirektoratet, der opstiller disse. For eksempel på motorvejen E 20 ved Middelfart og motorvej 18 ved Brande, hvor overlæs altså kan afsløres digitalt.

Der er nu også nummerpladescannere, der måler hastighed på Storebæltsforbindelsen - også en nyskabelse, der kan koste en fartbøde.

Det, der driver Christian Panton til at samle informationerne, er, at han er betænkelig over overvågningen. Langt de fleste er jo lovlydige, og Panton er ingen stor tilhænger af, at der samles information.

- Det, synes jeg, er træls, siger han.

Men han anerkender, at scannerne kan bevirke, at kriminalitet opklares.

- Så synes jeg måske også, at det er lidt mærkeligt, at Rigspolitiet ikke vil sige, hvor de er, når alle alligevel kan se dem, siger Christian Panton.

Rigspolitiet har i denne artikel haft mulighed for at kommentere Christian Pantons hjemmeside, men har ikke svaret.

I Varde er det for nyligt gået op for lokale trafikanter, at deres nummerpladen bliver genkendt af en scanner i en rundkørsel vest for den jyske by.

Der er ikke mange, der vidste, at der var en sådan nummerpladescanner på vej.

Heller ikke Steen Holm Iversen, som sidder i byrådet i Varde Kommune valgt for De Konservative. Han konstaterer til JydskeVestkysten, at han som politiker intet fik at vide om den lokale nummerpladescanner.

- Jeg har rejst sagen i byrådet. Jeg finder det noget aparte, at politiet bare opsætter sådanne anlæg uden at byrådet orienteres - åbent eller lukket, siger Steen Holm Iversen.

Men han konstaterer, at der er lovhjemmel til at opstille nummerpladescannerne. Varde Kommune konstaterer desuden, at der ikke er noget valg.

- Kommunen kan ikke umiddelbart nægte, at kameraerne stilles op, konstaterer Hans Peter Due, der er chef for teknik- og miljøområdet i Varde Kommune.

Hovedstadens Beredskab kom for få uger siden på en både "vanskelig og tidskrævende" opgave.

Onsdag 14. februar modtog beredskab en melding om, at førerhuset på en eldrevet skraldebil stod i flammer på et lukket område i Rødovre.

Men da man nåede frem til skraldebilen, viste det sig, at der var voldsom brand i både køretøjets førerhus og den cirka tre tons tunge batteripakke, der er monteret lige bag førerhuset.

Og da udviklede slukningsopgaven sig gevaldigt.

Det skriver Hovedstadens Beredskab i et opslag på Facebook.

"Vi iværksatte en umiddelbar slukning og køling, ligesom området blev evakueret og nærliggende virksomheders medarbejdere blev bedt om at blive inden døre og slukke for ventilationsanlæg," skriver beredskabet.

Da branden i førerhuset blev hurtigt håndteret, kunne de nærliggende virksomheder fortsætte driften og fareområdet blev indsnævret.

Branden i batteripakken måtte håndteres særskilt, slukkes fra afstand og efterfølgende afmonteret. Til slut var man nødsaget til at nedsænke hele batteriet i container fuld af vand.

"Under arbejdet rådførte man sig direkte med specialister fra producenten i Frankrig. Indledningsvis forsøgte man at redde dele af batteripakken, da den samlede værdi af denne var cirka 1,8 millioner kroner. Dette kunne efter rådslagning med specialisterne desværre ikke lade sig gøre, hvorfor hele pakken blev nedsænket i containeren," skriver Hovedstadens Beredskab.

Tim Ole Simonsen, der er operationschef hos Hovedstadens Beredskab, fortæller til TV 2, at man gik varsomt til værks med skraldebilen, fordi ild i den slags tunge batterier hurtigt kan give voldsomme reaktioner.

Han understreger samtidig, at danske elbilejere ikke skal frygte lignende situationer, da elbiler generelt er godt beskyttede mod brand. Bare man lader gennem op gennem godkendte kabler eller får strøm gennem ladestandere.

- Hvis man lader fra en almindelig stikkontakt, kan der være en risiko ved det, siger han til TV 2.