I dag er det en fast del af graviditeten at skulle op på vægten hos lægen eller jordemoderen.

Men for mange gravide kan det være en ubehagelig oplevelse at skulle vejes under graviditeten, fordi der kan følge hårde og stigmatiserende ord med fra sundhedspersonalet.

Det fortæller 20 kvinder til Radio4.

- Jeg kunne mærke, at tårerne pressede sig på, det var superubehageligt. Jeg fik alle de her frygttanker om, at det var mig, der havde gjort noget forkert. Jeg gik derfra uden nogen løsning, fortæller Randi Mølmark-O'Connor, om dengang hun blev vejet ved jordemoderen kort før fødslen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler i dag lægefaglige at veje gravide minimum tre gange i forløbet - og op til i alt ni gange hvis behovet opstår.

I Danmark bliver kvinder med et BMI på over 27 ved graviditetens start automatisk screenet for risikoen for graviditetssukkersyge.

Men ifølge formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Bolette Friderichsen bør man overveje, om det fortsat giver mening at have de gravides vægt i fokus. Det fortæller hun til Radio4 Morgen.

- Jeg kan godt forstå, at nogle kvinder synes, det kan være ubehageligt at få at vide, at hvis de har et BMI på over 27, så er der noget i vejen med deres krop. Et BMI på 27 er i dag ikke ret meget set i forhold til gennemsnittet. Det her med at få at vide, at man har en forkert vægt, det er altid ubehageligt, det er altid stigmatiserende, siger Bolette Friderichsen og tilføjer:

- Dét, der er vigtigt i forhold til din sundhed, er jo ikke dit BMI, men netop din sundhed.

Hun er enig i, at der kan være flere gode grunde til at veje gravide, men at man som lægefaglig skal gøre sig meget umage med at kommunikere det videre, hvis der er noget at tilføje angående vægten.

- Det er ikke det med at måle, der er noget i vejen med. Det er kommunikationen omkring det at måle, der er noget i vejen med, siger hun og uddyber:

- Der er vigtigt, at vi signalerer respekt for de kvinder, der nu har den vægt, som de har. Det er ikke sikkert, at der er noget i vejen med deres og barnets helbred.

Randi Mølmark-O'Connor er én af de kvinder, som under graviditeten har oplevet at få ubehagelige kommentarer om vægten fra jordemoderen.

Hun fortæller til Radio4 Morgen, at hun i sin første graviditet tog mere end 30 kilo på og endte med at gå fra et tjek ved jordemoderen med følelser som skyld og skam.

- Jeg kommer ind til en jordemoder, som jeg ikke har mødt før, og så spørger hun mig, om jeg kan gætte, hvor meget jeg har taget på.

Randi Mølmark-O'Connor gætter på 20 kilo og får at vide af jordemoderen i en lidt hård tone, at "det er plus 30 kilo", fortæller hun.

Jordemoderen mærker efterfølgende på Randi Mølmark-O'Connors mave og siger: "Du er ikke den eneste, der er over skala."

- Det var ubehageligt, siger Randi Mølmark-O'Connor.

Hun spørger derfor jordemoderen om, hvad hun kan gøre ved situation.

- Hun svarer, at alt over 15 kilo er selvskade. Det blev bare ved med at handle om selvskade, og at det kan skade fødslen og barnet.

Samtalen får tårerne til at presse sig på hos Randi Mølmark-O'Connor, og hun forlader lokalet med frygttanker.

- Jeg synes ikke, det havde behøvet at blive sagt. Selvskade er et superubehageligt og negativt ord at bruge, fortæller Randi Mølmark-O'Connor, som i dag er mor til to.

Per Ovesen, overlæge og professor på fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, fortæller til Radio4 Morgen, at der er gode grunde til fortsat at blive ved med at veje kvinder under graviditeten.

- Jo mere hun har taget på, desto mere gør barnet det også. Dét, synes jeg, er det største problem. Hvis mor tager for meget på, så får hun et større barn, og det giver umiddelbart et problem i form af, at det kan være svært at føde barnet, fortæller overlægen på fødeafdelingen og tilføjer:

- Barnet, der bliver født overvægtigt, vil også være mere tilbøjeligt til at forblive overvægtigt. Derfor kan der være meget god grund til at holde øje med vægten i graviditeten.

Per Ovesen er herudover enig i, at kommunikationen mellem de gravide og de lægefaglige til alle tider skal være respektfuld - især når det gælder noget så sårbart som vægt.

- Men hvis en kvinde kommer og siger til mig, at hun ikke vil vejes, vil jeg da ikke insistere på, at hun skal vejes. Men jeg vil mere eller mindre insistere på at fortælle hende, at grunden til, at vi vil veje hende, er, at det betyder noget. Jeg har en pligt til at fortælle, at det faktisk betyder noget, uddyber han.

Det kan ende med store traktordemonstrationer i hovedstaden og andre steder i landet, hvis tilstrækkeligt mange landmænd har fået nok af miljøkrav og politikeres ønske om en CO2-afgift på landbruget.

Landbruget tegner sig for godt 20 procent af den danske udledning af C02.

Onsdag afleverer det regeringsnedsatte Svarer-udvalg efter længere tids forsinkelse sit bud på en C02-afgift for landbruget.

- Vi vil ikke acceptere nogen som helst afgifter på de biologiske processer, som handler om bøvser og prutter fra køer og grise. Vi ville så også være det eneste land i Europa, der gør det, siger Peter Kiær.

Han er formand for Bæredygtigt Landbrug, som fra sin stiftelse i 2010 har været den rebelske landbrugsorganisation, der udfordrede storebroren Landbrug & Fødevarer.

Peter Kiær forventer, at der vil komme udmeldinger på onsdag, som organisationen ikke vil bryde sig om.

- Men vi rykker ikke løs med demonstrationer før, der er politiske udmeldinger, om hvor det bevæger sig hen. Jeg har aldrig startet en demonstration uden en konkret sag.

- Men hvis politikerne vil lave en CO2-afgift for landbruget, tror jeg, at landmændene har fået nok, siger han.

Peter Kiær har stor erfaring med demonstrationer og var initiativtager i 2011 til et bondeoprør, hvor hundredvis af traktorer trillede mod Christiansborg i protest mod miljøkrav.

- Vi havde endda en gratis pølsevogn på Rådhuspladsen, som de andre pølsevogne var sure på. Vi var 500-600 traktorer. Senere demonstrerede vi også i både Aarhus og København i forbindelse med minksagen, siger han.

Denne gang kan Bæredygtigt Landbrug dog blive overhalet af en endnu mere markant landbrugsfraktion med stor erfaring i aktioner.

Agerskovgruppen blev stiftet af Jens Peter Aggesen i protest mod vandplaner samt det politiske udspil "Grøn Vækst".

Han og hans 200 medlemmer er dybt bekymrede og klar, hvis onsdagens udspil er noget, landbruget i deres øjne ikke kan leve med.

- Vi er på stikkerne, for vi kan ikke blive ved med at affinde os med alt muligt, som nedlægger vores landbrug. Vores lunte er kort, og vi bliver nok de første, der rykker, siger han.

Formand Peter Kiær fra Bæredygtigt Landbrug vil muligvis bakke op.

- Vi kan ikke udelukke, at vi kører med, hvis Agerskovgruppen kører. Og vi kan heller ikke udelukke, at det bliver i flere store byer, og at det bliver blokader, siger han.

Formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, maner til ro.

- Jeg forstår, at mange landmænd er nervøse for fremtiden på tværs af Europa, og jeg forstår også, at den selvsamme frustration kan give trang til at råbe højt.

- Men jeg tror ikke på, at de danske landmænd har gavn af at demonstrere nu. Vi er i gang med et vigtigt forhandlingsforløb i treparten, og det er det forhandlingsrum, vi fokuserer på. I flere europæiske lande demonstrerer man netop, fordi man ikke har en dialog med regeringen, siger han.

Søren Søndergaard kalder de kommende forhandlinger om en CO2-afgift for de sværeste og vigtigste opgaver, han har siddet med i sin tid som formand i Landbrug & Fødevarer.

- Men vi går ind i forhandlingerne i den grønne trepart med ønsket om, at vi kan finde holdbare løsninger, der rækker langt frem i tiden.

- Med regeringsgrundlaget in mente har jeg tillid til, at vi har målet om de langtidsholdbare, grønne løsninger, mens vi fastholder og udvikler en stærk fødevareproduktion i Danmark, siger han.

/ritzau/

Hvordan ville du reagere, hvis du fik at vide, at du levede videre efter døden?

Du ville formentlig ryste på hovedet og tænke ”pjat”.

Men det er ganske sandt. For danskernes stigende tilstedeværelse i det online univers understreger for alvor, at manges gang på jorden ikke kun er begrænset til det fysiske. Den er i den grad også til at finde i form af digitale fodaftryk i cyberspace. Og her gælder der andre regler efter døden, for ens bortgang er ikke ensbetydende med, at ens digitale tilstedeværelse slettes.

Lad os til at begynde med lige få klargjort, hvad digital arv er, da udtrykket dækker over mange ting.

Digital arv er alle de spor, vi efterlader os online i form af e-mails, profiler på sociale medier og filer, som vi har lagret online. Fysiske enheder såsom iPads, telefoner og harddiske gemmer også på en del af vores elektroniske liv, da der her kan være gemt fotos, videoer og dokumenter.

Listen med former for digital arv er lang og indeholder mange flere eksempler. I denne digitale tidsalder er det derfor svært at undgå at efterlade en eller anden form for digital arv, når man går bort.

I Landsforeningen Liv&Død fokuserer man netop på at gøre opmærksom på den digitale arv, da det ofte er et emne, der kan risikere at blive glemt.

- Jeg synes, at vi skal behandle den digitale arv på linje med den måde, vi behandler vores fysiske arv, og der er vi ikke helt endnu, siger Vibeke Sonntag Larsen, der er sekretariatschef i Landsforeningen Liv&Død.

Dette udsagn bliver også bekræftet af en befolkningsundersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA lavet i 2022. Her kom det frem, at ikke engang hver tiende dansker har taget stilling til, hvad der skal ske med deres digitale liv, når de dør.

Det kan der være mange grunde til, fortæller Vibeke Sonntag Larsen, men peger på, at der kan være tale om en gammeldags forestilling om, hvad vi egentlig efterlader os, når vi går bort.

- Vi har nok et billede af, at der er en kasse med gamle billeder og breve, og at det overgår til vores nærmeste, når vi er døde. Men sådan fungerer det ikke længere, fordi vi jo lægger mere og mere ind online, siger Vibeke Sonntag Larsen og tilføjer:

- Alt det, der handler om at forholde sig til døden, både ens egen og ens nærmestes, er noget, vi helst ikke vil beskæftige os med. Derfor går vi og udskyder det og undlader at tænke på det. Og så er alt det her digitale stadigvæk en smule mere abstrakt for os, så det er lidt nemmere bare at skubbe væk.

I Båringvad på det vestlige Fyn har Lasse Andersen for nylig åbnet sin egen bedemandsforretning. I forbindelse med dette lagde han et opslag op på sine sociale medier, hvori han skrev, at han som bedemand aktivt forsøger at inddrage snakken om digital arv i samtalen med klienterne.

Kort tid efter var der flere, der henvendte sig.

- Der var mange, der sagde til mig: ”Lasse, vi vidste slet ikke, at det var en ting, vi skulle fokusere på.” Og der var også venner og familie, der påpegede, at deres bedemænd ikke havde sagt noget om digital arv i sin tid, siger Lasse Andersen.

Og netop dette bekræftede ham i, at han måske havde fat i noget.

Inden opstarten af sin nye forretning havde han fået produceret sin egen ”Min sidste vilje”, som er en formular, hvori man kan udfylde, hvilke ønsker man har til sin egen begravelse eller bisættelse. Heri har Lasse Andersen også inkluderet et punkt, der netop omhandler digital arv.

- Det er et punkt, man bør have med, fordi det er en ting, jeg synes, man skal tage stilling til og snakke igennem inden, siger han.

I Lasse Andersen får man også en særlig it-kyndig bedemand, da han ud over sit nuværende erhverv har mange års erfaring som it-konsulent. En erfaring, han ikke har noget imod at dele ud af, når snakken falder på digital arv.

- Hvis man har ønsker om det, så vil jeg meget gerne sidde og gennemgå den digitale arv sammen med dem, siger han.

Det kan forekomme de færreste naturligt at snakke om døden og dens konsekvenser. Alligevel opfordrer Landsforeningen Liv&Død til, at man prikker hul på samtalen, selvom det kan være svært.

- Vi anbefaler altid, at man tager snakken om digital arv i god tid. Helst i nogle etaper, så man ikke går og udskyder det, fordi man synes, det er ubehageligt at tænke på, at man ikke skal være her længere. Så tag tyren ved hornene, og gør dig nogle tanker om det, siger Vibeke Sonntag Larsen.

Lasse Andersen er helt enig.

- Det er en rigtig, rigtig god ting at tage op i god tid og gerne, hvor man går i dybden, så man ikke misser noget. Hverken profiler på sociale medier eller billeder, som er gemt på computeren, siger han.

En anden grund til, at Lasse Andersen har skrevet punktet ”digital arv” i ”Min sidste vilje”, er, han helst ser, at det er personen selv, der tager stilling til, hvad der skal ske med den digitale arv.

- Det kan ofte være lidt sværere for de pårørende at forholde sig til alt det digitale, der efterlades efter ens bortgang, siger han.

Ud over det faktum, at digital arv kan være en stor mundfuld for de pårørende at forholde sig til, hvis man ikke har fået nogle retningslinjer inden, er det ikke ligetil på alle platforme, når en profil skal lukkes.

- Det kan blive ret tidskrævende og kompliceret, hvis man som pårørende skal sidde og skrive til de forskellige instanser og sociale medier, siger Vibeke Sonntag Larsen og fortsætter:

- Men det begynder heldigvis at blive mere og mere udbredt, at virksomheder som Facebook har tænkt den digitale arv ind.

Her kan man gå ind og vælge en person, som bliver ens eftermælekontakt. Denne person får så lov til at bestemme, hvad der skal ske med ens Facebook-profil, når man går bort. Hvis man ikke har lyst til at udpege en kontakt, kan man også blot vælge, at ens profil lukker ned efter ens bortgang.

Vibeke Sonntag Larsen er overbevist om, at flere ligesom Facebook vil melde sig på banen, når det kommer til løsninger for den digitale arv.

- Jeg tror efterhånden, som årene går, at der vil komme flere løsninger på dette område, så det bliver lettere at navigere i, siger hun.

Hvordan forbereder man sig så bedst muligt, så de pårørende efterlades med mindst muligt arbejde?

Det har Landsforeningen Liv&Død nogle eksempler på:

- Det allervigtigste startpunkt er at få dannet sig et overblik over, hvor man har registreret sig henne online, og hvad man har liggende af computere, iPads, harddiske og lignende. Netop dette overblik tror jeg desværre, at mange af os ikke får lavet, men det er vigtigt lige at tjekke op på, hvor man har oprettet sig henne online, siger Vibeke Sonntag Larsen og fortsætter:

- Næste step er så at forholde sig til, hvad man godt kunne tænke sig, at ens efterladte får adgang til, og hvad de ikke skal have adgang til.

Ligesom det halter efter med platforme, der tilbyder løsninger på ens profiler, når man går bort, vælter det heller ikke ind med muligheder, når det kommer til sikker opbevaring af ens nedskrevne brugernavne og koder.

- Som det er lige nu, er der ikke så mange andre muligheder end at skrive sine login-oplysninger ned og gemme dem i en kuvert eller uploade dem i et dokument til e-boks. Her er det så efterfølgende vigtigt, at man fortæller nogen, man stoler på, hvor de kan finde oplysningerne, siger Vibeke Sonntag Larsen.

En hjemmeside har givet kritikere af prins Harry og hustruen Meghan Markle noget nyt at rase over.

Prinsen gjorde sig i starten af måneden upopulær qua et omtalt sygehusbesøg hos kong Charles, der kun bragte Harry til hjemlandet i et døgns tid. Og særligt varigheden af besøget hos faderen på godt en halv time forargede.

Derfor er det tidspunktet for, at han og Meghan har valgt at give deres hjemmeside en overhaling ved at relancere den under nyt navn og design, der nu gør briter sure. Det skriver Berlingske.

Det er slet og ret upassende at sætte fokus på sig selv på den måde i en tid, hvor kongen er syg og kæmper for at få det bedre, synes dele af folket. Det forklarer Jakob Steen Olsen, avisens kongehuskommentator.

Men kritikken stopper ikke her. Det nye navn "www.sussex.com" for hjemmesiden, der hentyder til parrets hertugtitler, læner sig for meget op ad det royale tilhørsforhold, som de netop selv har sagt farvel til år tilbage.

Endeligt er det malplaceret, at den nye hjemmeside kan opfattes som en vej til at tjene penge på deres fortid i det britiske kongehus.

- Parrets kritikere – og dem er der mange af i den britiske presse – ser det som et forsøg på endnu en gang at udviske skellet mellem fortiden og nutiden, hvilket er – og bør være – en umulighed. Det må være enten-eller, siger kritiske røster, skriver Jakob Steen Olsen.

Og så indeholder hjemmesiden endda det kongelige våbenskjold, som Harrys hustru fik designet i 2018. Men prinsens eget våbenskjold er dog ikke at finde.

Ikke desto mindre er dommen fra analytikere i udenlandsk presse - ifølge Jakob Steen Olsen - enige om, at parret, der forlod det britiske kongehus, ikke har meget andet at byde på end netop deres tidligere royale status.

Forfatter og England-korrespondent Lone Theils er heller ikke i tvivl om sin dom.

- Der er jo en uskreven regel om, at man ikke bruger sin royale titel til at tjene penge. Nu har de så valgt at rebrande sig selv på denne her hjemmeside, fordi de har behov for at sælge deres forbindelse til kongehuset, efter at interessen har været faldende på det amerikanske marked – der er det eneste marked, de har tilbage, siger hun til B.T.

Parrets tidligere hjemmeside hed Archewell, hvor navnet refererer til sønnen, prins Archie Harrison. Han har også en lillesøster ved navn prinsesse Lilibet Diana.

- Hej, lyder det fra Anne-Sofie Thomsen og Philip Seier. De er i Alpe d’Huez i Frankrig og sidder i den Mercedes Sprinter, som de brugte cirka 600 timer på at ombygge til et hjem på hjul i 2023.

I begyndelsen af året var de begyndt at snakke om, hvor skønt det ville være at trække et år ud af kalenderen og rejse ud i verden, og ligesom så mange andre rejselystne par vendte de sig mod de sociale medier for at få inspiration. Her voksede drømmen om at starte deres eget vanlife-eventyr, og da Philip Seier fik bogen ”The Van Conversion Bible” i fødselsdagsgave, var sagen afgjort:

- Da Philip fik bogen, blev vi begge to helt optaget af ideen om at købe en kassevogn, bygge den om og tage af sted, og i august fandt vi den helt rigtige, fortæller Anne-Sofie Thomsen.

Inden de lagde 110.000 kroner for deres nuværende hjem på hjul, havde parret talt meget om, hvilke kriterier bilen skulle opfylde. Fordi de begge godt kan lide at stå på ski og forventede at skulle køre en del i bjerge, valgte de en lidt større bil med en stor motor. I processen nåede de dog også at overveje at købe en autocamper.

Det fortæller Philip Seier:

- Vi havde utrolig mange overvejelser, men vi tænkte, det ville være en fed oplevelse at bygge noget op fra bunden, og det har det også været. Vi har bygget et hjem sammen.

En ting er dog at finde og købe den rigtige bil, noget andet er at finde ud af, hvilke regler der gælder, hvis man vil rive indmaden ud af en kassevogn og bygge et hjem i den.

- Det sværeste ved at bygge bilen om var ikke det praktiske. Det svære var reglerne, at få den gennem syn og godkendt. Selve byggeprocessen var hård og svær, der skulle fjernes rust og isoleres, men det var mere håndgribeligt end regler, jura og lovgivning, siger Anne-Sofie Thomsen og tilføjer, at reglerne på området er meget snørklede, og at det især var svært for parret at gennemskue, hvad det ville koste at omregistrere varevognen til privatbil.

- Det kostede 132.000 kroner, men prisen kan du først få, når du har købt bilen. Der er mange uklare regler på området - også på Skats hjemmeside, og man ser, at mange simpelthen går død i den her jungle af regler.

Selve ombygningen af kassevognen påbegyndte parret umiddelbart efter, de havde købt den. De lyse sommeraftener og weekenderne i 2023 blev brugt på at strippe vognen for interiør og fylde nyt i den. I slutningen af oktober stoppede Philip Seier på sit arbejde og dedikerede al sin tid til ombygningen, og i december fulgte Anne-Sofie Thomsen efter. Parret havde regnet med, at det ville tage 300 timer at moderere køretøjet til deres behov, men det tog 600 timer.

- Det tager længere tid, end man tror, lyder det samstemmende fra Alpe d’Huez, og Anne-Sofie Thomsen tilføjer, at læringskurven var stejl.

- Man skal gøre noget, man ikke har gjort før, og det er svært, men vi har gode forældre, som har hjulpet os meget, og så lever vi i en tid, hvor man kan blive klog på ting ved at se Youtube og snakke med folk på de sociale medier. Man skal selvfølgelig være sikker på, at man ikke gør noget farligt, men ellers skal man ikke lade manglende erfaring stoppe sig.

Noget andet, man heller ikke skal lade sig stoppe af, er de uenigheder, der kan opstå, når man er 200 timer bagud i forhold til tidsplanen og ikke er helt enige om, hvordan byggeprocessen skal struktureres. Den hurdle skulle parret nemlig også over, lyder det fra Philip Seier.

- Vi er rigtig gode til at bo sammen på syv kvadratmeter, men vi kunne godt blive uenige under byggefasen. Jeg ville gerne tænke processerne igennem, og Anne-Sofie er mere typen, der bare gerne vil hamre igennem. Der skulle indgås nogle kompromiser, siger Philip Seier, der med sin uddannelse som ingeniør kunne bidrage med lidt know-how i forhold til de mere tekniske aspekter af at få etableret solceller på bilen og kunne høste strøm fra kørslen.

- Jeg synes, din uddannelse har givet os noget. Du ved noget om solceller, litiumbatterier, strømføring og så videre. Det har hjulpet os, siger Anne-Sofie Thomsen.

I dag har de en varevogn, som opfylder mange af de indretningskrav, de havde til den i starten. Philip Seier ville have en stor seng, hvilket de har, og Anne-Sofie Thomsen ville have et stort køkken, hvilket der også er blevet plads til på de syv kvadratmeter, der udgør stue, køkken, soveværelse og alle de andre værelser, man normalt har i et hus, men som er blevet stuvet sammen i et og samme rum.

- Vi har en stor seng, som er 1,70 gange 1,90 meter, i bagenden af køretøjet, og vi har et køkken, som er 1,80 meter bredt og 0,60 meter i dybden. Køkkenet består af tre Ikea-elementer, og vi har køleskab, en håndvask i normal størrelse, underskabe, skuffer, et komfur med to blus og en gasovn. Jeg kan godt lide at lave mad, så det ville jeg have plads til at kunne gøre, fortæller Anne-Sofie Thomsen.

Undervejs var der dog også ting, de måtte afskrive, som for eksempel et indendørs brusebad. Det blev for dyrt og svært, så nu må de tage bad udenfor eller finde en svømmehal, når de skal vaskes.

Og toilettet - sådan et har de i form af et portabelt toilet, men det er kun i absolut nødstilfælde, at det er tilladt at lave en ”nummer to” i det, siger Anne-Sofie Thomsen.

- Det er rigtig rart, hvis man skal tisse om aftenen og ikke så gerne vil ud i mørket og kulden, og ja, vi sidder midt i køkkenet, for det bliver trukket ind og ud under en bænk, men det er altså kun et ”nummer et”-toilet.

Da parret var færdige med at bygge deres vogn om, satte de kursen mod Alpe d’Huez, hvor de opholdt sig, da dette interview blev lavet.

Efter Alpe d’Huez vil de til Livigno i Italien for at mødes med nogle venner og stå på ski, og så går turen hjem til Danmark for at fejre Philip Seiers 30-års fødselsdag og se familien. Derfra bliver planen svævende og består mere af nedslag i form af destinationer, de gerne vil besøge, end en decideret rute. Lige nu står Dolomitterne i Italien, den franske riviera og måske Grækenland på ønskelisten, men rækkefølgen er endnu ikke fastlagt, for som Philip Seier siger:

- Vi ved ikke, hvor bilen tager os hen. Den giver os mulighed for at være fleksible, og det har været vigtigt for mig ikke at have hele turen planlagt fra starten af. Hvis vi kommer til et lækkert sted, kan det være, vi vælger at blive der i lang tid - den frihed har betydet meget for mig.

Fordi parret skal være af sted i et helt år, er de mere sparsommelige, end hvis de var taget en uge til Mallorca. Madbudgettet ligger på 20-30 euro om dagen, og de går ikke ud og spiser hver og hver anden dag. Men det gør heller ikke så meget, for lige nu oplever de den frihed, de tog ud for at finde, forklarer Anne-Sofie Thomsen.

- Drømmen var at trække stikket, prøve noget andet og have mulighed for at kigge ud ad vinduet og sige: ”Hvad har du lyst til at lave i dag?” Vi havde lyst til at opleve den der vanvittige frihed, der er ved at tage en dag ad gangen, og det gør vi nu.

I løbet af de tre uger, parret har været af sted, har de lavet stop i Frankrig, Italien og Schweiz og fundet ud af, at der gælder forskellige regler for, hvor man må parkere. Allerhelst vil parret holde på gratis pladser, for eksempel på offentlige parkeringspladser, og bruger appen park4night til at guide sig. I appen er det muligt at se, om der for eksempel er vand og elektricitet på en holdeplads, men den er baseret på brugernes erfaringer, så man kan ikke altid stole på den, siger Anne-Sofie Thomsen.

- Vi bruger appen meget og kigger på antallet af stjerner, som pladsen har fået, men hvis stedet ikke føles rart, kører vi igen.

Selvom parret møder mange andre, der rejser, som de gør, har de ikke skabt nogle nye kontakter endnu, fortæller Anne-Sofie Thomsen:

- Det der med at møde nye mennesker er ikke noget, der bare lander i din favn. Man skal lige starte en samtale. Vi møder mange andre biler som vores, og vi hilser på hinanden om morgenen, men mere bliver det ikke til. Måske hænger det også sammen med, at her står man på ski om dagen og går tidligt i seng. Der er ikke rigtig et campingmiljø. Jeg forestiller mig, at der nok skal komme noget hygge med andre, når vi holder ind på campingpladser i Frankrig til sommer.

Det mener Philip Seier, som er den mere stille af de to, også:

- Anne-Sofie er meget snakkesalig - hun skal nok komme ud at snakke med nogen.

Hylderne i supermarkedet og i helsebutikkerne bugner af alskens typer kosttilskud.

Men din krop har højst sandsynligt ikke brug for ret mange af dem.

Det siger Susanne Gjedsted Bügel, der er professor i ernæring hos Institut for Ernæring og Sundhed ved Københavns Universitet.

- For langt de fleste mennesker er det ikke nødvendigt at tage alle mulige slags vitaminpiller. Når vi kigger på befolkningens vitaminindtag, kan vi se, at rigtig mange indtager tilstrækkeligt eller mere, end myndighederne anbefaler, fortæller hun.

Gennem voksenlivets forskellige faser er der dog en håndfuld vitaminer og mineraler, du skal være opmærksom på at få nok af.

D-vitamin er vigtigt at få året rundt hele livet, lyder det fra Susanne Gjedsted Bügel.

- I vinterhalvåret fra oktober til april bør vi alle sammen tage tilskud med D-vitamin, fastslår hun.

Om foråret og sommeren danner huden D-vitamin, når den udsættes for solens stråler. Kroppen er dog ikke i stand til at lagre det i tilstrækkelige mængder til at holde vinteren over. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du tager et tilskud i årets mørke måneder.

- D-vitamin er med til at sikre, at vi optager nok calcium, og calcium har vi brug for for at sikre stærke knogler hele livet, forklarer Susanne Gjedsted Bügel og fortsætter:

- Det betyder dog ikke, at vi skal tage ekstra kalk. Det får de fleste af os rigeligt af, men vi har brug for D-vitamin til at inkorporere kalken i knoglerne.

Som kvinde skal du frem til overgangsalderen være særligt opmærksom på at få nok af mineralet jern. Det skyldes, at du mister jern, når du menstruerer.

- Jern har betydning for, hvor godt ilten bliver transporteret rundt i kroppen, hvilket er supervigtigt for kroppens kognitive funktioner og for alle muskler og væv, siger Susanne Gjedsted Bügel.

For kvinder, der ønsker at blive gravide, anbefaler Sundhedsstyrelsen i øvrigt, at de tager folat, som er et B-vitamin. Folat nedsætter nemlig risikoen for, at fosteret udvikler neuralrørsdefekter, også kaldet rygmarvsbrok.

- Optimalt set skal den gravide begynde at tage folat, inden hun overhovedet begynder at overveje at blive gravid, lyder det fra Susanne Gjedsted Bügel.

Derudover har Sundhedsstyrelsen en række anbefalinger til gravide, der blandt andet tæller tilskud af D-vitamin, jern og eventuelt kalk.

Når du når op i årene, kan det blive relevant for dig at tage tilskud med K-vitamin og calcium.

De gavner nemlig dine knogler, fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

- Calcium, D-vitamin og K-vitamin har alle en god effekt på knoglerne, som gør, at vi ikke mister knoglemasse så hurtigt.

- Men som ældre skal man kun tage calcium, hvis man samtidig tager D-vitamin, lyder der fra forskeren og tilføjer:

- K-vitamin skal man kun tage efter samråd med en læge, hvis man også får blodfortyndende medicin.

I det hele taget anbefaler Susanne Gjedsted Bügel, at du løbende gennem livet rådfører dig med din egen læge om, hvilke kosttilskud der er relevante for dig.