Dunke med 160 liter vand, en termisk kikkert, gasmasker, petroleumsovne og langtidsholdbar mad i læssevis. Det er blot en brøkdel af de remedier, som 49-årige Rolf Jensen har stående i sit hjem ved Silkeborg.

Han har i tyve år været såkaldt "prepper" og forberedt sig på alskens kriser. Ud over et supermarked i miniatureudgave med et mekka af fødevarer på hylder fra gulv til loft indeholder hans lager rengøringsmidler, førstehjælpsudstyr, hygiejnebind samt værktøj og grej til at forsvare sig selv og hele molevitten.

- I bund og grund er det egentlig det samme som en forsikring. En slags privat livs- og indboforsikring. Hvis der skulle ske noget, er jeg i hvert fald bedre stillet end de fleste, siger Rolf Jensen.

Han er vant til at blive kigget skævt til, men han er ikke i tvivl om, at han har fat i den lange ende.

- I dag ved de fleste mennesker ikke, hvad de skal gøre i en krisesituation. Men jeg gik i folkeskole under den kolde krig, og der var vi bedre informeret om, hvad vi skulle gøre i tilfælde af en katastrofe, siger han.

For snart to uger siden opfordrede Sveriges forsvarschef Micael Bydén og landets minister for civilt forsvar, Carl-Oskar Bohlin, svenskerne til at forberede sig på, at der kan komme krig i Sverige.

Meldingerne fik den private danske organisation Folk og Sikkerhed til at udgive beredskabsfolderen "Hvad nu hvis". Den indeholder forskellige råd, der kan guide danskerne og deres familier, så de kan klare sig gennem uforudsete situationer i op til en uge uden hjælp. I vores nabolande har officielle myndigheder allerede udgivet lignende, dog mere omfattende, pjecer.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har kaldt de svenske takter for "meget dramatisk", mens eksperter anerkender opfordringen og hilser bedre forberedelse til borgere - såsom en guide til at tackle udefrakommende trusler - velkommen.

Rolf Jensen har for længst sat flueben ved "forberedt", og det er der ifølge ham selv intet dramatisk i.

Ud over alverdens overlevelsesgrej til et eventuelt forsyningssvigt har rækkehuset ved Silkeborg også overvågning. En flugtplan til hemmelige lokationer med øvrige fornødenheder ligger klar, og en rygsæk er pakket, så han kan tage turen ud af byen og i sikkerhed når som helst.

Og hvis det ikke er muligt fra første færd, ejer han 300 meter pigtrådshegn, sløringsnet til sin bil og et skjold til at holde uvedkommende og desperate borgere væk.

Rolf Jensen mener, det er en kalkuleret risiko, når han nu og tidligere står frem i medierne. Det er generelt en frygt hos "preppere", at desperate borgere vil opsøge deres forråd i en krisesituation, forklarer han.

- Jamen, forestil dig en ganske almindelig familiefar, der har hørt på sine fuldstændig grædefærdige børn i to dage, fordi de er sultne og tørstige. Sådan en mand er villig til at gøre hvad som helst, og sådan én vil jeg helst ikke løbe på, siger Rolf Jensen.

Det lyder næsten, som om du har prøvet at være i krig eller slet og ret har set for mange katastrofefilm?

Rolf griner.

- Jamen, jeg har taget det next level (til næste niveau, red.), men det begyndte egentlig bare med at have mad til en uge, og så har det grebet om sig. Både min kæreste og jeg synes, det er lidt sjovt. Det er blevet en hobby for os, siger han.

Rolf Jensen er til daglig smed og har i forbindelse med job på olieraffinaderier været tæt på ildebrande. På en byggeplads er det en forpligtelse at have styr på sikkerheden, understreger han.

Men han er også tidligere dørmand og medgiver, at han er typen, "som altid scanner et rum for nødudgange".

- Det er nok en arbejdsskade at være ekstra vågen og sikre sig, men det er også bare min måde at slappe af på, siger han.

Hos Folk og Sikkerhed fortæller formand Torben Ørting Jørgensen, at organisationens folder ikke handler om, at den enkelte borger står med et sikkerhedsansvar. Det er nærmere en samfundsopgave at frigive kræfter til beredskabet ved at klæde borgerne bedre på til at klare sig selv nogle dage.

- Det er nogle simple forholdsregler, som gør Danmark langt mere robust som samfund og er ikke kun tænkt i tilfælde af krig og krise, siger Torben Ørting Jørgensen, som selv er tidligere kontreadmiral ved Forsvaret.

Formanden mener, man er nødt til tage højde for, at danskerne ikke er upåvirkede af Putins invasion, krigen i Gaza og de senere års klima-, energi- og coronakrise.

- Folderen skal ses som en beroligelse og en måde at imødekomme den ændrede sikkerhedspolitiske situation, vi er i.

Rasmus Dahlberg, der er katastrofehistoriker og leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet, har til Videnskab.dk kritiseret, at folderen ikke er udgivet af en myndighed, men en privat organisation.

- I modsætning til Sverige har vi sværere ved at afgøre, hvem der egentlig har ansvar for at gøre borgerne beredte på kriser og i værste tilfælde krig. Selv om vi er nået til det punkt, hvor de danske myndigheder nok burde gøre mere for at forberede borgerne, end de gør nu, sagde Rasmus Dahlberg til Videnskab.dk.

Jens Wenzel Kristoffersen, der er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, har over for TV 2 også fremhævet, at nabolandene har en anden taktik.

- Undersøgelser viser, at hver anden svensker ser det som sin pligt at bidrage til både beredskab og forsvar af landet, sagde han til mediet.

I Silkeborg skal Rolf Jensen heller ikke tænke længe for at komme på et eksempel, der kunne være endt anderledes, hvis danskerne var bedre beredt.

- Hvis jeg havde siddet i den kø på E45 i snestormen i det østjyske for nylig, var det lunt og godt med varm mad, kaffe og masser af Netflix, siger han.

- Det handler om at lave sin egen risikovurdering og turde tænke på det værste scenarie. For så ville de fleste formentlig slet ikke være kørt ud, når vi taler om den snestorm, siger Rolf Jensen.

Men de færreste danskere tænker næppe i dens slags scenarier eller tør måske ikke tænke dem til ende. Hvordan kan du selv mentalt holde til at være i de tanker uden at blive bange?

-  Det er nok der, hvor det bliver sjovt for mig: At jeg tillader mig selv at brainstorme ud i de mest ekstreme katastrofer, siger han.

Troels Lund Poulsen mener, at en melding som svenskernes skaber "unødvendig panik og angst". Hvorvidt tænker du over, at du kan være med til at puste liv i et skræmmebillede?

- Jeg gør meget ud af at sige, man ikke skal lade sig fodre med frygt. Selvfølgelig skal man holde sig orienteret om, hvad der sker i verden, men det er vigtigt at tænke rationelt.

Men er det råd ikke svært at tage imod fra én som dig, der er så godt forberedt? 

- Det synes jeg ikke. Den største misforståelse om en prepper er, at vi er nogle paranoide militstyper, og det er på ingen måde tilfældet. Mit håb er, at min historie får folk til at tænke lidt mere selv. Det vil være en kæmpe gevinst for samfundet, siger han.

Folk og Samfund har ambitioner om at samle midler til at husstandsomdele dens folder til befolkningen. Organisationen oplyser, at den har været i dialog med myndighederne om at tage rådene op på et statsligt plan uden held. Til gengæld har man sendt 500 trykte eksemplarer til medlemmer af Folketinget.

Avisen Danmark har spurgt forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), hvorfor Danmark ikke har en national folder til at guide borgerne, som man har i nabolande.

Han har ikke haft mulighed for at give interview, men Forsvarsministeriet oplyser i et skriftligt svar, at myndighederne "løbende holder borgerne opdateret om krisescenarier og aktuelle hændelser".

Forsvarsministeriet finder det positivt, at befolkningen og private organisationer interesserer sig for det, selvom "sådanne private initiativer ikke er udtryk for myndighedsgodkendte anbefalinger".

Ministeriet anerkender imidlertid, at Danmark står over for et mere sammensat trusselsbillede end tidligere.

- Derfor er der i regeringsgrundlaget lagt op til at styrke samfundsberedskabet, og partierne bag forsvarsforliget er enige om, at der senere i år skal indgås en aftale, der styrker det danske beredskab. I den sammenhæng vil det også være relevant at se på myndighedernes kommunikation om risici og kriser, lyder det i svaret.

I Holland findes der over 139.000 kilometer vej. Perfekt går de fra nord mod syd, øst mod vest. Vejnettet er sammen med de store havne, kanalsystemer og lufthavne med til at gøre Holland til et pragteksempel, når det kommer til transport.

Men det har en bagside. De kriminelle nyder nemlig også godt af mulighederne.

Når vi i Danmark hører om store narkosager, kommer narkotikaen i mange tilfælde fra netop Holland. Her produceres størstedelen af Europas amfetamin, imens tonsvis af kokain fra Sydamerika sejles ind i Rotterdam.

- Og heldigvis er vi ikke alle sammen misbrugere i Holland. Så landet fungerer som et transitland for de narkokriminelle på grund af det store transportnetværk vi har med havne, luftfart og motorveje ud i resten af Europa. Det er kun en lille del af narkoen, der bliver her, fortæller Freek Pecht, som er enhedskoordinator for syntetiske stoffer ved det hollandske politi.

Undersøgelser viser, at kun 15 procent af den amfetamin, der produceres i Holland, bliver i Holland.

Har man overværet et par af de store danske narkosager, finder man hurtigt ud af, at smuglerne ofte besidder en hvis grad af kreativitet.

Når stofferne skal fra Holland til Danmark kan det foregå i alt fra et tog til en personbil, og gemmesteder er der nok af. Her indrettes køretøjerne somme tider med hemmelige rum, eller narkoen proppes i en umiddelbart uskyldig indpakning som eksempelvis et reservedæk i bagagerummet.

Og faktisk går den første del af turen ofte helt uden problemer.

- Hvis du kører fra Holland til Tyskland, så er der nul kontrol. Som en del af EU har vi åbne grænser, så hvis du bare tager turen herfra gennem Europa til Danmark, så er chancen for at blive fanget af ordensmagten ret lille, forklarer Chiel Timmermanns, som de seneste syv år har arbejdet med at dække kriminalstof for det hollandske medie AD.

Hvis smuglerne ikke har gjort sig bemærkede på anden vis, så vil den første kontrol, de møder, altså ofte være ved den dansk-tyske grænse. Men hvor meget af den narko, der smugles ind i Danmark, bliver egentlig fundet?

I Danmark ser vi gang på gang enorme narkosager, og i 2023 endte narkosagerne ud i mere end 2000 års fængsel samlet. Det viser tal, som rigsadvokaten har trukket for TV2.

Men noget tyder på, at det er langt fra alt den narko, der fragtes over de danske grænser, der stoppes af politiet.

- Det er umuligt at give et præcist svar på, hvor stor en andel af de illegale rusmidler der bliver beslaglagt, men skønnet er fem til ti procent, og det lyder ikke urimeligt, hvis man spørger mig, lyder det fra lektor Thomas Friis Søgaard fra Psykologisk Institut, Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

En stor del af den narkotika, der omtales i de store sager, bliver aldrig fundet. Her er mængdeangivelserne i stedet baseret på vidneforklaringer, beskeder mellem de kriminelle og lignende.

Selvom smuglerne ikke støder på et væld af grænsekontroller på turen gennem Europa, bliver der alligevel arbejdet hårdt bag kulisserne.

Enhedskoordinatoren for syntetiske stoffer ved det hollandske politi forklarer, at man ofte samarbejder med politiet i andre lande, og det samme gør sig gældende for politiet på havnen i Rotterdam.

- Det gør vi eksempelvis ved at udføre kontrollerede leveringer af narkotika og ved at udveksle informationer omkring mulige beslaglæggelser med de lokale myndigheder. Denne information ender altid hos mit team, lyder det fra Ger Scheringa, som er teamleder for det såkaldte HARC-team, der arbejder med narkotikarelateret kriminalitet i Rotterdam havn, hvor der hvert år findes tonsvis af narkotika.

Mange af smuglerne ved de danske grænser fanges derudover af det såkaldte nummerpladegenkendelsessystem (NPG), som også fungerer på tværs af landegrænser.

Efter nu halvandet år med nye regler, der giver mere øremærket barsel til fædre, begynder vi så småt at kunne ane nye mønstre.

Her står det tydeligt, at danske fædre nu generelt tager mere barsel, men også at længden af fars uddannelse er afgørende for, hvor lang barsel han holder.

Undersøgelsen viser, at nybagte fædre bruger gennemsnitligt 66 dage mere med deres barn i dets første leveår end i 2021, og at tre ud af fire fædre tager de 11 ugers øremærket barsel.

Selvom de nye regler har flere ønskværdige effekter, så har de også en slagside.

Undersøgelsen viser nemlig, at 23 procent af børnene starter tidligere i institution, end de gjorde før hen.

Og det betyder blandet andet, at børnene får en ringere mulighed for at opbygge en tryg relation til far, og så sætter det yderligere et øget pres på dagtilbuddene til de 0 til 2-årige.

Hos Mødrehjælpen og Egmont er man derfor bekymrede for, at der kan opstå et såkaldt A- og B-hold.

- Vi er nødt til at sikre en målrettet indsats til de dele af arbejdsmarkedet, som halter efter, ligesom der er behov for at se på kvaliteten af vores dagtilbud til de yngste, så vi sikrer alle børn en god start på livet - uafhængig af forældrenes uddannelsesbaggrund, siger Ninna Thomsen, direktør hos Mødrehjælpen, i en pressemeddelelse.

- Det er meget positivt, at så mange fædre holder barselsorlov, men den sociale slagside er bekymrende, fordi alle børn ikke får mulighed for at nyde godt af barsel med deres far i deres første leveår. Der er brug for at understøtte, at flere fædre, uanset uddannelse og beskæftigelse, kan tage barselsorlov af hensyn til deres barn, siger direktør i Egmonts Fondssekretariat Heidi Sørensen i samme pressemeddelelse.

Med de erfaringer man allerede har gjort sig nu, tegner der sig også et billede af, at der kan ses en sammenhæng mellem fædres uddannelseslængde, og hvor meget barsel de tager.

Her viser det sig, at 83 procent af fædre med en lang videregående uddannelse holder alle 11 uger, men dem med en kort videregående holder 76 procent og dem med en grundskole som højeste uddannelsesniveau holder blot 59 procent.

Herudover spiller ansættelsesforholdet ind. Kun 26 procent af de selvstændige fædre vælger nemlig at påtage sig barsel. Derimod vælger 81 procent af fædre med ordinær beskæftigelse at holde barsel.

Ved et retsmøde mandag i Retten i Randers var der forholdsvis kort proces, da jordrensningsvirksomheden Nordic Waste blev endeligt erklæret konkurs.

I den forbindelse blev de forskellige økonomiske krav til konkursboet bekendtgjort, og her blev det tydeligt, at flere af de selskaber, der kræver penge, ejes af den fynske mangemilliardær Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre.

Han er i forvejen blevet en af hovedpersonerne i sagen, da han sammen med sine døtre er den primære ejer af netop Nordic Waste.

DSH Recycling har udlejet grunden ved Ølst, hvor Nordic Waste har drevet sin jordrensningsforretning. Selskabet har sammen med moderselskabet DSH Environment stillet krav for samlet mere end 75 millioner kroner.

Begge selskaber er ejet af Østergaard-Nielsen og døtrene.

Kravene fra udlejer-virksomheden stilles blandt andet på grund af ejendomme på grunden i Ølst, der er ødelagt eller raget ned i forbindelse med jordskreddet, der kom ud af kontrol i begyndelsen af december.

Samtidig har et nystiftet selskab, som er ejet af familien, stillet et krav på 32 millioner kroner.

Da kravet fra Randers Kommune, hvor Ølst ligger, også løb op i over 100 millioner kroner, er den samlede regning fra oprydningsarbejdet steget til det dobbelte, efter den første regning på 42 millioner kroner blev præsenteret for Nordic Waste.

Bestyrelsesformanden for Nordic Waste, Søren Hansen, var mødt op i Retten i Randers, men ifølge Randers Amtsavis sagde han ikke et ord under det 22 minutters korte retsmøde.

Advokater fra flere af de største firmaer i landet deltog også i mandagens retsmøde.

Inden konkursen blev gjort endelig, modtog Nordic Waste søndag et påbud om at stille en betalingsgaranti på 205 millioner kroner, som skulle sikre, at ansvaret for oprydningen af jordskreddet blev placeret hos ejerne.

I retssalen mandag gjorde DSH's repræsentant, advokat John Sommer Schmidt, det klart, at han ikke anså Miljøstyrelsens påbud som værende lovligt. Han mener, at regningen, når Nordic Waste ikke længere findes, falder tilbage på Randers Kommune.

Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre afviste i en pressemeddelelse fredag at skyde flere penge efter miljøkatastrofen i Ølst. I stedet vil de gennem selskabet USTC etablere en klimafond på 100 millioner kroner, der blandt andet skal hjælpe ofre for miljøsager og beboerne i Ølst, hvis huse er truet af jordskreddet.

Flere politikere har været kraftigt ude med riven over for den løsning. Ikke mindst statsminister Mette Frederiksen, der mandag var på besøg ved jordskreddet.

- De har ikke hjulpet til. Det er alle mulige andre, der forsøger at stoppe den katastrofe, vi står i, sagde hun i den forbindelse.

Hjulpet har Østergaard dog - på sin egen måde. Ifølge TV 2 er det nemlig firmaet SDK Shipping, der står for at fragte opgravet forurenet jord fra jordskreddet væk fra havnen i Randers. SDK Shipping er ejet af Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer.

Er du bekymret for det farlige i at gøre AI (kunstig intelligens) meget mere tilgængeligt?

Det er det åbenlyse spørgsmål, som Samsungs topchef for mobilafdelingen, Roh Tae-moon, bør svare på. Han er flankeret af fem ansatte til et såkaldt round table-interview på et hotel i San Jose i Californien.

Et par timer inden stod den 55-årige sydkoreaner på en gigantisk scene på byens ishockeystadion og roste de netop lancerede smartphones fra Samsung: S24 Ultra, S24+ og S24. Som en far til en nyfødt var hans begejstring stor for de nye mobiltelefoners innovation i både design og hardware, men mest af alt for mobilernes smarte funktioner båret af kunstig intelligens.

Når mobilerne rammer de danske butikker tirsdag den 23. januar, kan brugerne meget nemt manipulere fotos ved at fjerne eller flytte rundt på objekter eller mennesker med fingeren på mobilskærmen. Og som ejer af de nye mobiler, kan man også i emails og chatbeskeder komme til at lyde langt klogere, end man måske i virkeligheden er, når AI hjælper til med formuleringerne.

Andre AI-værktøjer kan gøre det samme som Samsung, men funktionerne bliver langt mere tilgængelige, når den kunstige intelligens er bygget direkte ind i alle dele af styresystemet. Noget, som også bliver skubbet ud til sidste års flagskibsmodeller fra den sydkoreanske producent - i alt over 100 millioner mobile enheder.

Og det er kun begyndelsen, understreger Roh Tae-moon flere gange:

- Når vi ser tilbage på 1980'erne og 1990'erne, var internettet den store drivkraft i it-industrien. I 00'erne blev det smartphonen, og jeg tror, at i de næste 10 år vil det være AI, der kommer til at være den store drivkraft. Og inden for AI, tror jeg, at mobil AI vil spille en afgørende rolle.

Over for ham sidder undertegnede sammen med ni andre journalister fra medier i Europa.

Flere af os har placeret vores anmeldereksemplar af S24 Ultra foran ham. Både for at optage interviewet, men lige så meget for at teste den nye AI-funktion til at transskribere og lave sammendrag fra møder.

Spørgsmålene ville Samsungs pr-folk gerne have på forhånd, men det afviste vi. Alt skal de trods alt ikke kontrollere. Kompromisset blev ét enkelt spørgsmål fra hver journalist. Alle svar blev oversat mellem engelsk og koreansk af tolken ved siden af Roh Tae-moon.

Netop tolkens job kan komme i fare, for de nye mobiler kan oversætte live mellem indtil videre 13 sprog både ved telefonopkald og ansigt-til-ansigt.

Værktøjerne er enten bygget af Samsung selv og foregår direkte på mobilen, mens andre kræver internet og hjælp fra Googles sprogmodel Gemini.

Google står også bag styresystemet Android, der bruges af hovedparten af klodens andre smartphone-virksomheder udover Apple, og de har også deres egne Pixel-mobiler. Så udbredelsen af AI og kapløbet om at lave de smarteste AI-funktioner til mobiler er kun lige skudt i gang.

-  På længere sigt vil AI-teknologien hurtigt udvikle sig og vokse, og omfanget og dybden af AI-teknologier, der vil blive tilgængelige til mobilapps, vil være ud over vores fantasi i dag, lyder Roh Tae-moons forudsigelse.

De fleste andre journalister til interviewet er åbenbart knap så bekymrede ved farerne ved AI. En fremtid, hvor alt kan manipuleres, og deepfakes nemt kan skabes af kunstig intelligens. Hvor det er svært at vide, hvad man skal tro på.

Mine journalist-kollegaer spørger, om der skal arbejdes med andre AI-partnere end Google? Hvilken arv Roh Tae-moon ønsker at efterlade hos Samsung? Og en italiensk journalist får topchefen og resten af lokalet til at grine, da han spørger om hans nye kælenavn nu skal være "Mr. AI" eller "Lord of the Rings".

Det sidste med henvisning til, at Samsung engang i år lancerer en smart-ring, der kan holde øje med helbred, fysisk aktivitet og søvnrytme.

En engelsk journalist fra avisen Independent tager dog som ottende i rækken endelig emnet op. Han spørger:

- Hvad ser du som bekymringerne ved AI, og hvordan vil Samsung beskytte os mod det?

Svaret fra Roh Tae-moon er igen som kopieret fra en pressemeddelelse fra Samsung:

- Bekymringerne ved AI involverer privatliv, sikkerhed og også ophavsretsbeskyttelse samt hallucinationer. Vi vil på den ene side forsøge at tilbyde beskyttelse gennem Samsungs egen teknologi og fortsætte med at arbejde sammen med partnere for at tilbyde ting som sikkerhedsfunktioner, filter eller andre typer beskyttelsesalgoritmer. Og desuden har vi til hensigt at være transparente omkring AI over for forbrugerne. Med andre ord, at give forbrugerne valget i omfanget af den AI, som de vil bruge.

Som tiende og sidste journalist i rækken forsøger Avisen Danmark at få Roh Tae-moon til at snakke mindre Samsung og lidt mindre forretning. Vi beder ham reflektere over, om han ikke ser nogle farer ved at gøre AI så tilgængeligt og nemt:

- Jeg er overbevist om, at når det kommer til AI-teknologi, vil der være udvikling på begge fronter. I AI-teknologien selv og også måder at afbøde bekymringerne omkring AI på. Men selvfølgelig skal vi fortsætte med at være opmærksomme og sikre, at vi investerer lige meget i begge søjler, lyder svaret, inden pr-medarbejderen slutter pressemødet uden mulighed for at følge op.

For investerer Samsung faktisk nu lige meget i begge søjler?

En ny opsigtvækkende rapport fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, sætter store spørgsmålstegn ved Nordic Wastes forklaring om jordskreddet ved Ølst.

Indtil videre har Nordic Waste kaldt jordskreddet en "naturkatastrofe." Som ejerne selv i ''bagklogskabens klare lys kan vi ikke se, hvordan vi skulle have forhindret.''

Nu konkluderer GEUS, at jordskreddet ikke kan betegnes som en ''naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter.''

Den konklusion rejser alvorlig tvivl om den forklaring, som Nordic Waste fremlagde i fredags i forbindelse med deres konkursbegæring.

Her gav virksomheden klimaforandringerne og den enorme mængde af nedbør i 2023 skylden for jordskreddet.

- Nordic Wastes grund i Ølst Bakker har været udsat for enorme mængder af nedbør, da 2023 har været det vådeste år nogensinde i Danmark. Dette har resulteret i en naturkatastrofe af en kaliber aldrig tidligere set i Danmark, skrev Nordic Waste i en pressemeddelelse.

GEUS konkluderer i stedet, at det primært er deponeringen af jord, der har forårsaget jordskreddet.

- På det foreliggende grundlag vurderer GEUS, at det er deponeringen af jord, som er den primære årsag til jordskreddet, konkluderer rapporten.

Samtidig afsløres det, at jordskreddet begyndte lang tid før, det blev kendt af offentligheden i december 2023.

GEUS' rapport angiver, at skreddet startede allerede i 2021 og var betydeligt fremskredent i foråret 2023.

Derfor mener GEUS ikke, at man kan give de store mængder af regn i 2023 skylden for, at jordskreddet startede. For hverken 2021 eller 2022 var særlig regnfulde.

- Jordskreddet udviklede sig også i tørre år (2021 og 2022), hvilket indikerer, at det ikke er betinget af ekstremnedbør, skriver GEUS.

Dog bliver det beskrevet, at det våde år i 2023 højst sandsynligt har accelereret jordskreddet.

Meldingen fra GEUS er vigtig, fordi det sætter spørgsmålstegn ved den forklaring, som Nordic Waste hidtil er kommet med.

Lige nu foregår der en juridisk kamp om, hvem der har ansvaret for jordskreddet. Og den dertilhørende mulige milliardregning. For er det i sidste ende virksomheden eller skatteborgerne, der skal betale den?

Det er endnu uafklaret, men mandag blev Nordic Waste som ventet erklæret konkurs i Retten i Randers, og dermed er usikkerheden kun blevet større.

Men ifølge miljøminister Magnus Heunicke vil regeringen "afsøge alle juridiske muligheder."

USTC, koncernen bag Nordic Waste, har ikke ønsket at kommentere rapporten fra GEUS.