Ældre borgere, der har været syge igennem længere tid, kan have brug for genoptræning eller et rehabiliteringsforløb for at kunne klare selv at gå i bad eller købe ind i supermarkedet.

Det er en opgave, som kommunerne ifølge Serviceloven er forpligtede til at løse, og som de i praksis har monopol på. Men sådan skal det ikke være længere.

Med en reform af ældreområdet vil regeringen gøre det muligt for de ældre borgere frit at vælge, om det skal være en privat aktør, der skal stå for hele plejen - og dermed også genoptræning eller rehabilitering - eller om det det skal være kommunen.

Det fortæller Venstres næstformand og økonomiminister, Stephanie Lose (V).

Overfor Avisen Danmark åbner hun dermed for mere af det konkrete indhold i regeringens stort anlagte og længeventede frisættelsesreform af ældreområdet.

- Regeringen vil udvide det frie valg til ikke kun - som i dag - at omfatte praktisk hjælp og personlig pleje, men også fremover at omfatte rehabilitering og genoptræning efter Serviceloven. Det er i dag kun kommunerne, der leverer det, siger Stephanie Lose.

- Det her er ikke en lille ting. Det er en ret kraftig udvidelse af det frie valg, og sammen med helhedsplejen er det også en fundamental ændring i den måde, man leverer ældrepleje på.

De seneste tal fra Ældreministeriet viser, at der i 2022 var 50.100 borgere på 67 år eller derover, som modtog genoptræning. Samme år var der 48.600 borgere på 67 år eller derover, som modtog rehabilitering fra det offentlige.

I Berlingske tegnede statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften de store linjer op i den reform, der skal frisætte ældreområdet.

Det er en af de store reformer, der af flere betragtes som SVM-regeringens svendestykke, og som skal tjene som bevis for, at midterregeringen kan løse nogle af de helt store udfordringer i samfundet.

Regeringen har ikke lagt hele udspillet frem, men vil løbende præsentere dele af det. Derfor kender Avisen Danmark heller ikke det fulde udspil endnu.

Det står dog indtil videre klart, at regeringen vil slå de 98 kommunale tilsyn og det statslige tilsyn sammen til ét tilsyn, som skal føre tilsyn, som alle skal afvikles på én enkelt dag om året.

Derudover vil regeringen indføre det, den kalder ”helhedspleje”. Det betyder, at de ældre borgere selv skal kunne vælge mere frit, hvilken hjælp de ønsker.

Og det er netop derfor, at det er afgørende, at private aktører også skal kunne levere genoptræning og rehabilitering efter Serviceloven, som i dag er kommunernes opgave alene, forklarer Stephanie Lose.

- Hvis man skal kunne indføre helhedspleje, så er det klart, at så fordrer det jo også, at det er den samme, uanset om det så er kommunen eller en privat leverandør, der har ansvaret for alle opgaverne – også genoptræning og rehabilitering - fordi ellers bliver den her fleksibilitet ikke mulig, siger Stephanie Lose.

Med ændringen vil det dermed komme til at betyde, at det enten er kommunerne eller det private, der skal stå for at levere hele pakken af plejen af de ældre.

- Ambitionen med det samlede ældreudspil for regeringen er jo at levere en bedre ældrepleje, uanset om den bliver leveret af private eller offentlige aktører, siger Lose.

Allerede i dag er det sådan, at en ældre, der er så dårlig, at vedkommende er blevet visiteret til hjemmehjælp, kan vælge en privat aktør til rengøring, personlig pleje eller tøjvask.

I 2022 valgte 41 procent af borgerne et privat alternativ til kommunens tilbud, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Dansk Industri.

Det er i dag et krav, at der skal være mindst to leverandører at vælge imellem, hvoraf kommunen kan være den ene.

Kommunerne er i dag vant til at levere hele plejen af den ældre, mens der i dag ikke private leverandører, der kan levere hele pakken, men det vil der være i fremtiden, siger Lose:

- Jeg tror, at vi i fremtiden vil se, at en leverandør har det samlede ansvar, og så vil vi formentligt se, at nogle af de mindre virksomheder, der er i dag, vil optræde som underleverandører, som man også kender det fra alle mulige andre områder.

Vil det være et attraktivt marked at gå ind i?

- Dels vil det potentielle marked blive større. Fra kun at være praktisk hjælp og personlig pleje, så bliver det jo nu to områder yderligere, og derfor så tror jeg, at man vil se et privat marked, der bliver større. Det tror jeg også vil betyde, at der kommer mere robuste leverandører på sigt.

Ifølge Stephanie Lose kommer det til at være afgørende, hvad det er for nogle vilkår, de private leverandører får.

Hun understreger, at regeringen også kommer med forslag til det i forbindelse med frisættelsesreformen.

- Det er en vigtig pointe, og det er vi meget opmærksomme på, for det er jo klart, at forudsætningerne for at levere det frie valg skal være tilstrækkeligt stærke, siger hun.

Hvordan forudser du, at balancen mellem det private og det offentlige kommer til at være i ældreplejen?

- Vi har jo ikke noget mål om, at noget skal være privat for at være privat eller offentligt for at være offentligt, siger Stephanie Lose.

- Det handler i virkeligheden om at give de ældre medborgere et stærkere frit valg, hvor man kan vælge, om det er de dygtige medarbejdere fra kommunen, eller om det er dygtige medarbejdere fra en privat leverandør, der skal levere plejen. Man skal have en mulighed for at vælge det, der passer bedst til én selv.

For Venstre er det frie valg på ældreområdet et af partiets mærkesager, og der gemmer sig meget ideologi i at lade det private marked stå for den fulde pleje af landets ældre og dermed bryde kommunernes monopol på genoptræning- og rehabiliteringsopgaven.

- Jeg synes, at der er rigtig god grund til at glæde sig over det, som er på vej her, set med Venstre-briller, siger Stephanie Lose.

Regeringen vil inden for et par uger præsentere hele udspillet til en ældrereform, hvorefter regeringen vil forhandle med Folketingets partier om en politisk aftale om frisættelsen af ældreplejen.

Du troede nok, at sikkerhedsseler højner sikkerheden, når du kører bil.

Men nu viser nyt studie, at det ikke er alle modeller, der er lige sikre at bruge.

I hvert fald ikke hvis du er gravid og benytter dig af en såkaldte "gravidsele".

En stor ny test lavet af FDM i samarbejder med europæiske bilklubber viser nemlig, at alle typer af gravidseler dumper.

Testen viser, at gravidselerne ligefrem øger belastningen på både moderen og det ufødte barn i tilfælde af en kollision eller hård opbremsning og derved forringer sikkerheden i forhold til bilens almindelige trepunktssele.

De nye testresultater får nu FDM til at fraråde brug af selerne.

- Gravidselerne er lavet i den bedste mening, men som vores test med al tydelighed viser, bør gravide helt undgå at bruge dem. En ting er, at de gør det mere besværligt at spænde sikkerhedsselen. Men at de ligefrem forringer sikkerheden for den gravide og hendes ufødte barn, er skræmmende, fortæller bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen, i en pressemeddelelse.

FDM har på baggrund af testen kontaktet flere danske forhandlere af gravidseler og gjort opmærksom på testresultatet. Derfor har flere forhandlere nu også suspenderet salget.

Det nye studie har lavet flere forskellige såkaldte "crashtests" med gravide dukker i forskellige størrelser.

Her viste resultaterne, at ingen af seletyperne var i stand til at modstå belastningen ved sammenstød. To af modellerne knækkede ligefrem, og en enkel blev klikket op af dukkens mave under kollision.

- I testen bad vi også syv gravide vurdere betjeningen af selerne. Selvom det ifølge kvinderne er mere besværligt at spænde bilens trepunktssele i kombination med gravidselen, og at ingen af selerne øger komforten, var kvinderne alligevel tilbøjelige til at bruge dem, i den tro at de øger sikkerheden. Men det er altså falsk tryghed, siger Søren W. Rasmussen.

"Han er ikke nær så intellektuel som sin mor - han ligner sin morfar". "Vil vores nye konge kunne samle os lige så godt som dronningen?". "Nu skal det hele forhåbentlig ikke kun handle om musik og motion". "Og hvad mon vi kan forvente os af nytårstalen?"

Midt i den kollektive hyldesttilstand, vi har befundet os i her ved tronskiftet, har der også været plads til visse bekymringer a la "vi ved, hvad vi har, men vi ved ikke helt, hvad vi får"

Disse bekymringer tilbageviser og svarer kong Frederik effektivt på med sin nye bog "Kongeord". En bog, der dygtigt timet af kongehuset er udkommet blot tre dage efter hans indsættelse som konge.

I sin bog forklarer den nye konge, hvad han mener med sit valgsprog. Det, som han har omdøbt til kongeord, fordi han finder det mere præcist og passende til vores tidsalder.

"Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark".

Forklaringen på kongeordene er hverken langhåret eller leksikal. Den er slet og ret velovervejet og også overraskende.

For i den lille bog - den er kun på 112 sider - kommer vi tæt på kongens værdier. Hvad han er inspireret af, formet af, og hvad han vil udrette. Han har forventninger til sig selv, men også til os - sit folk - og kommer med flere appeller.

Der er selvfølgelig private godbidder, som de kulørte ugeblade vil kaste sig over. Som når han fortæller, at hans 18-års fødselsdag føltes som "jordens undergang". At han og dronning Mary altid beder aftenbøn sammen med børnene. At de elsker at synge med vennerne. Og at dronning Mary er god til at minde ham om, at han ikke altid har ret, og hans ord ikke står til troende pr. automatik, blot fordi han er manden i huset.

Men det er ikke det, som løfter bogen. Det er kongens refleksioner, som fortæller os om manden under kronen. Og det er hans løfter for fremtiden, som afslører, hvad vi kan forvente af ham.

Og hvem er han så også? Hvis man baserer nogle af svarene på bogen, er han - overraskende -  stærkt historisk interesseret, og med årene er han også blevet glad for at gå i kirke.  Han taler meget om vores kristne kulturarv og historiens betydning for dagens samfund. Det er her, vi finder dele af forklaringen på ordet "forbundne".

Han hylder nysgerrighed, fordi man skal lære hele livet, og han vil helst møde andre i øjenhøjde.

Der er flere appeller til folket - blandt anden en appel inspireret af den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedys berømte ord: "Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig - spørg hvad du kan gøre for dit land." Kong Frederik opfordrer os til, at vi hver især forpligter os over for vores næste.

Når det kommer til hans egne forpligtigelser vil han blandt andet arbejde for, at kongehuset er et samlingspunkt - i hele rigsfællesskabet.

Lidt diffust fortæller han også, at han og dronningen allerede som kronprinspar indførte moderne ledelsesprincipper til administration, og at de som kongepar vil være med i "maskinrummet". At de vil  optimere det organisatoriske aspekt af monarkiet.

Dømt på bogen er det ud til, at bæredygtighed bliver et vigtigt arbejdsområde.

"Som kongepar er vi optaget af at kunne medvirke til at give jordkloden videre til næste generation i god stand, hvilket forudsætter, at vi fremmer den grønne omstilling. Vi vil derfor i videst muligt omfang støtte op om indsatser for naturbevarelse, biodiversitet og imødegåelse af klimaforandringer," skriver kongen.

Han lover også, at kongehuset vil favne alle, men have et særligt øje for dem, der har ekstra behov.

I den forbindelse kommer han med en usædvanlig hyldest:

"Vi må ikke glemme at hylde middelvejen og det normale. Vi skal til stadighed have øje for og takke de mange danskere, der loyalt og uden at gøre væsen af sig hver eneste dag, gør deres pligt og bidrager til samfundet. Jeg kalder dem "hverdagens helte", for deres pligtfølelse og loyalitet er med til at kitte Danmark sammen. Det er gode, solide mennesker, der ikke drives af hurtig berømmelse eller hurtige løsninger, men af at værne om det liv og det fællesskab, som Danmark kan tilbyde."

Men hvad med nytårstalen?

Det skal nok gå, forsikrer Kong Frederik humoristisk og beskriver nytårstalen som et kort, koncentreret møde med nationen, hvor regenten skal fremstå myndigt og værdigt. At talen skal indeholde nogle tanker om året, der gik - både for Danmark, rigsfællesskabet og kongehuset - og om året, der kommer.

"Meget mere ved jeg ikke lige nu. Dog tør jeg godt love, at man vil høre mig udtale ordene: "Gud bevare Danmark!"

"Kongeord". Kong Frederik fortæller til Jens Andersen (forfatter). 112 sider. Udkommet på Politikens Forlag.

For otte år siden startede Tobias Terman Olsen og konen i fertilitetsbehandling, og siden efteråret 2022 har de stået på venteliste til adoption.

Men nu må parret og 36 andre på ventelisten vinke farvel til muligheden om at adoptere, efter at det sidste internationale adoptionsbureau - Danish International Adoption, DIA - herhjemme lukker.

- Vi var overrasket over, at man valgte at lukke hele DIA (Danish International Adoption, red.) ned og ikke kun et enkelt land, som der har været snak om tidligere. Det var lidt chokerende at finde ud af. Vi havde haft tanken, at de ville lukke ned for Sydafrika, men nu står vi uden nogen muligheder, siger Tobias Terman Olsen til Radio4 Morgen og tilføjer:

- Det er en svær situation, vi står i. Vi har været igennem et forløb de sidste otte år med fertilitetsbehandling, ufrivillige aborter osv. Adoption var ligesom den sikre løsning nu. Og nu er den mulighed mere eller mindre væk.

Antallet af adoptioner i Danmark har været drastisk faldende de sidste to år. Ifølge oplysninger fra Danish International Adoption blev der mellem 1970 og 2010 årligt adopteret mellem 400-500 børn til Danmark.

Sidste år lå antallet på mellem 20 og 40.

Hos Danish International Adoption har man ikke set andre udveje end at må lukke.

- Den eneste rigtige beslutning nu er at sige, at nu kan DIA ikke løfte opgaven længere. Der er for meget uro omkring det, fortæller Mikael Baden Henriksen, bestyrelsesmedlem i DIA, til Radio4 Morgen og tilføjer:

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der et stykke tid har været problemer med adoptionsformidling, og der har også været en manglende tillid mellem DIA og Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed. DIA har helt klart et ansvar - og et meget stort ansvar.

Ud over at sidde i bestyrelsen hos Danish International Adoption har Mikael Baden Henriksen også selv adopteret og kender derfor til den sårbare situation, parrene nu er bragt i.

- Konsekvenserne for de familier er desværre meget triste, fordi det skaber en ny usikkerhed. De bliver sendt ud i en trist og uoverskuelig situation, siger han og tilføjer:

- Min kone og jeg prøvede selv tilbage i 2010, at et land lukkede, som vi stod på venteliste til. Det er rigtig trist situation for den enkelte familie, det er der ikke nogen tvivl om.

For Tobias Terman Olsen og konen har usikkerheden og bekymringerne det sidste stykke tid fyldt meget.

- Da vi startede hos DIA, var et af de første spørgsmål, om de nu havde fået styr på de ting her - og her fik vi et svar om, at der var styr på tingene. Men det finder vi så ud af i december, at der ikke har været, fortæller Tobias Terman Olsen til Radio4 Morgen og tilføjer:

- Det er ret overraskende, at man driver sådan en organisation og vælger at tilsidesætte lovgivningen.

Tobias Terman Olsen fortæller herudover, at han godt forstår Ankestyrelses anmærkninger, men at han har svært ved at forstå DIA's beslutning om at lukke brat ned.

- Jeg havde et bittert håb om, at man som minimum kunne lade dem på ventelisten fuldføre deres forløb og så lukke ned stille og roligt. Ved at lukke det ned på den her måde, har man jo sat folk i et kæmpe dilemma, og det rammer både folk på venteliste, og folk der har adopteret.

Også på Christiansborg har sagen om det lukkede adoptionsbureau fyldt en del.

- Jeg synes, det må være en rigtig svær situation for de par og familier, der har stået på ventelisten. Omvendt så er vi også nødt til at sikre, at det foregår på den rigtige måde, fortæller Camilla Fabricius, socialordfører i Socialdemokratiet, til Radio4 Morgen.

Camilla Fabricius peger herudover på, at det handler om at opretholde sikkerheden.

- Når man laver internationale adoptioner, så er det meget-meget vigtigt, at vi sikrer, at det er de rigtige børn, og der er gennemsigtighed med, hvordan matchet foregår, og hvor børnene kommer fra. Det skal et land godskrive, og det har der simpelthen været usikkerhed om, siger hun.

Hun fortæller herudover, at det er alvorligt både for børnene og de familier på ventelisterne, der nu er ramt.

- Det er alvorligt for de børn, der kommer til et andet land, men det er også alvorligt for de familier, der står på venteliste i lang tid. Vi skylder både børnene og familierne at få gjort det på en ordentlig måde, siger hun.

Camilla Fabricius fortæller herudover, at man er nødt til at høre, hvad Ankestyrelsen har at sige, inden der politisk kan gøres yderligere ved sagen.

- Vi er nødt til at se på, om der er en reel mulighed for, at man kan gennemføre de match. Men jeg er jo også ret kritisk, nu når Ankestyrelsen er så hård i deres kritik. Derfor vil det være helt skævt af mig at love noget, lyder ordene.

Tesla satte onsdag listepriserne på Model Y – Danmarks mest solgte bil i 2023 – ned med mellem 33.000 og 51.000 kroner, afhængig af modellen. Dermed blev det understreget, at Bilmarkedet er blevet købers marked, og priserne drives af bilkøbernes efterspørgsel. Bilproducenterne har droppet den gamle solidaritet med tidligere bilkøbere, som  har købt dyrt.

Tesla har været i front for den udvikling, og det ses tydeligt i prisen på den populære model Tesla Y Long Range, som i januar 2023 kostede 561.000 kroner, og nu kan den fås for 393.000 kroner. Altså et prisfald fra fabrikken på 168.000 kroner på et år. Hertil kommer så det tab, der fremkommer ved at køre i bilen.

- Den gør ondt at stå med, hvis du for eksempel er nødt til at sælge din bil  på grund af skilsmisse, eller ved totalskade, hvor forsikringsselskabet kun erstatter bilen op til den nugældende pris. Så er du teknisk insolvent, hvad bilen angår, og så må du finde penge til at indfri dit billån et andet sted, siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru.

Er man nervøs ved at stige på det nuværende bilmarked, råder Ilyas Dogru til at lease bilen og derved lade leasingselskabet tage risikoen.

Som køber må man i hvert fald indstille sig på, at den gamle tommelfingerregel om, at bilens værdi er halveret efter tre år og 50.000 kilometer, ikke længere gælder.

- Priserne vil også falde i 2024. Bilproduktionen er i fulde omdrejninger efter corona og forsyningskrise, så nu er det blevet købers marked, og prisfald er ikke til at forudsige. Hos FDM råder vi derfor til en udbetaling på mindst 20 procent og ikke over syv års løbetid på lånet, siger Ilyas Dogru og tilføjer, at det derudover er klogt at have ekstra penge på kontoen til at indfri billånet, når bilen sælges. Det er langt fra sikkert, at bilens værdi kan indfri billånet.

- Det er umuligt at ramme markedet rigtigt lige nu. Køb den bil, du har brug for, og du føler, prisen er rigtig i stedet for at spekulere i markedets udvikling. Ligesom når du skal købe en ny fladskærm. Kan du vente, så vent. Eller vælg leasing, råder Ilyas Dogru.

Dansk Industri (DI) ser det som et nybrud i markedet, at bilmodeller, der sælger godt, får yderligere rabatter. Det er ikke set før, og understreger, at der er hård kamp for at erobre eller bare fastholde markedsandele.

- Vi forventede allerede inden årets start endnu et år med et meget dynamisk bilmarked. Prisjusteringen fra Tesla bekræfter os blot i dette, siger Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i DI Bilbranchen.

- Prissænkninger på nye og brugte biler er godt nyt for førstegangskøbere, men kan gøre ondt på nuværende bilejere, hvis biler taber i værdi, siger Thomas Møller Sørensen.

I Teslas modelportefølje er listeprisen på Model Y nu kun 5000 kroner højere end for den mindre Tesla 3. Den prisforskel får markedsanalytikeren Jan Lang fra brugtbilsitet Bilbasen til at fraråde køb af Tesla 3 lige nu.

De voldsomme prisfald har ikke rystet långiverne endnu, og kravene til billån er ikke skærpet.

Danske Bank oplyser til Avisen Danmark, at der altid foretages en grundig kreditvurdering af kunderne til denne type lån, og der ikke er ændret noget i kreditbevillingen.

Sammenligningen er sat på spidsen, for Danmark er heldigvis ikke Rusland. Vi har i modsætning til Rusland både et kongehus og et velfungerende demokrati med politikere, der generelt udøver deres magt på en ansvarlig og uselvisk måde.

Vi er et samfund med en høj grad af tillid, hvilket baserer sig på en god blanding af folkesind og værdifuld erfaring. Tillid er en effektiv strategi, fordi det er som den berømte snebold - tillid avler mere tillid.

Læsere af Avisen Danmark kan have tillid til, at vi har det nødvendige og hensynsfulde filter, når vi gengiver og beskriver detaljer i sagen mod den 32-årige mand, der er anklaget for blandt andet mordet på Emilie Meng.

I sidste uge kontaktede bistandsadvokat for Emilie Mengs mor danske medier med en opfordring om, at "lade hensynet til de mennesker, der følelsesmæssigt er involveret i sagerne, vægte tungere". En sådan opfordring gør naturligvis ingen skade, men den er helt unødvendig.

I retningslinjerne for god presseskik står der nemlig, at "ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og formidling af billeder og kommentarer skal der vises hensynsfuldhed og takt."

Den journalistiske opgave i sagen mod den 32-årige er ikke anderledes end de utallige kriminalsager, som danske medier dækker uge efter uge, år efter år. Opmærksomheden vil i denne sag være ekstra stor. Men principperne for, hvordan sagen vil blive dækket, adskiller sig helt principielt ikke fra andre mindre sager.

Derfor er det også forstemmende, når justitsminister Peter Hummelgaard (S) løfter sin "russiske pegefinger". Ministeren er, efter en "svær afvejning", godt nok nået frem til, at han ikke umiddelbart vil lave en lovændring, der vil indskrænke offentlighed i retsplejen. Men han advarer danske medier om, at hvis vi ikke finder den rette balance i sagen, så kan piben få en anden lyd.

Den underspillede trussel klæder ikke en dansk minister. Det modarbejder afgørende principper for en velfungerende retsstat, og det er fra en af samfundets mest magtfulde tinder udtryk for en usund mangel på tillid til medierne.