Uden for Venstres sekretariat på anden sal på Christiansborg er der mandag morgen sat stolerækker op foran tre høje borde.

Det er den 23. oktober, og klokken er næsten 10.00.

Halvanden time forinden er pressen blevet indkaldt til ”et kort pressemøde om situationen i Venstre”.

Det kan kun betyde én ting: At Venstres daværende formand Jakob Ellemann-Jensen vil trække sig. Der går ikke længe, før flere medier kan erfare netop det.

Allerede fem minutter før, at pressemødet skal gå i gang, forstummer al småsnak. Der bliver så stille, at der blandt journalisterne bliver talt om, at det minder om at være med til en begravelse.

Da pressemødet slutter en lille time senere, har Jakob Ellemann-Jensen trukket sig endegyldigt og øjeblikkeligt fra dansk politik.

- På sådan en dag bliver prisen for et liv i politik tydelig. Også den personlige pris. Politik er en kontaktsport. Det kan være en superhård og også nogle gange uretfærdig business, så selvfølgelig bliver man berørt rent menneskeligt i sådan en situation, husker Stephanie Lose om øjeblikket.

- Der har været mange storme undervejs i dansk politik, så det var først, da Jakob ringede og sagde i slutningen af efterårsferien, at han ville trække sig om mandagen, at virkeligheden for alvor bankede på, siger hun.

På pressemødet vil hverken Stephanie Lose eller Troels Lund tale om deres kommende roller i partiet. Men den mandag formiddag er ingen i tvivl om, hvem pilen nu peger på.

Der er bart på de hvide vægge på Stephanie Loses kontor. Der sidder kun nogle skruer, hvor der kunne have hængt billeder.

Men så langt er hun ikke nået endnu.

Hun har også kun været minister i få timer, og da hun vikarierede i et halvt år under Jakob Ellemann-Jensens sygemelding, nåede hun slet ikke at hænge noget op.

Hun havde ikke forventet, at kontoret i Økonomiministeriet over for Christiansborg skulle være hendes permanente.

Det er det blevet nu.

Og på hendes hvide, ovale mødebord ligger der allerede en bunke sagsmapper.

Det er den 23. november. Klokken er næsten 18, og det er mørkt udenfor.

Tidligere på dagen har Stephanie Lose været med statsminister Mette Frederiksen (S) hos dronningen for at blive udnævnt til økonomiminister.

Hun er også trådt ind i tre af regeringens allermest centrale udvalg, udvalget for regeringsledelse, koordinationsudvalget og økonomiudvalget.

Bagefter fik hun udleveret sit gamle adgangskort, sin gamle iPad og telefon, og så spiste hun frokost i kantinen, inden hun gik i gang med at læse sager. Hun skal forberede sig til et møde i økonomiudvalget dagen efter.

- Det er ret meget plug and play, siger hun.

Efter Jakob Ellemann-Jensen trak sig, gik der to dage, før hun og Troels Lund Poulsen i to identiske Facebook-opslag annoncerede, at de i samarbejde gerne ville overtage ledelsen af Venstre.

Siden har der været et landsmøde og en ministerrokade.

- Alle kan se, at Venstre står et svært sted, og jeg synes, at det vil være svært at slå ud med armene og sige, at det må de selv finde ud af derovre på Christiansborg, siger Stephanie Lose.

De fleste politikere vil give deres højre arm for at blive minister. Stephanie Lose er ikke en af dem.

- Hvis jeg uden at have prøvet det før, var blevet spurgt, om jeg ville være minister, er jeg ikke sikker på, at jeg villet have turde at sige ja. Nu ved jeg, hvad jeg siger ja til, så det er et meget mere oplyst ja og en mere sikker beslutning denne gang.

Da hun var vikar i foråret, fastholdt hun, at hun var minister midlertidigt, og at hun ville vende tilbage til Region Syddanmark.

Her har hun siden 2015 været regionsrådsformand. Fra 2018 til 2022 var hun også formand for Danske Regioner.

Og så har hun været særdeles populær. Så populær, at hun med 147.485 stemmer er en større stemmesluger end sin egen formand Troels Lund Poulsen, selvom hun ikke bryder sig om at sammenligne regionsrådsvalg med folketingsvalg.

Den popularitet risikerer hun nu at sætte over styr ved at træde ind på den landspolitiske scene, for hvis regeringen falder, så er hun ude.

Stephanie Lose anerkender, at hun har valgt at sætte alt på ét bræt i forsøget på at redde sit parti.

- Regionen var sådan en rimelig sikker bastion. Og du har jo helt ret i, at regeringen kan stoppe - nok ikke lige i morgen - men i princippet når som helst, hvis der sker et eller andet, vi ikke lige i dag har forudset, siger Stephanie Lose.

- Det er nogle andre vilkår, men jeg er også sådan indrettet, at jeg ikke har lavet karriereplanlægning. Jeg har ikke planlagt, at nu skal jeg være regionsrådsformand, eller nu skal jeg være minister, eller nu skal jeg være næstformand. Jeg synes, at jeg er blevet bragt gode steder hen løbende.

Selvom Stephanie Lose hidtil har været mindre kendt i den brede offentlighed, har hun i mange år været en af de skikkelser, der har raget op i Venstre, og som har været svær at komme uden om internt i partiet.

Folk omkring hende beskriver hende som kontant. En person, som ikke er til sniksnak, men som vil løse problemer, og som desuden er god til at få sine vilje. Hendes tone er altid venlig, men bestemt.

- Jeg er jo ikke naiv, siger Stephanie Lose.

- Jeg ved godt, at regionspolitik og kommunalpolitik på mange måder er en mere rolig base at være politiker i for de fleste. I landspolitik er fronterne nogle gange trukket hårdere op, og medietrykket er større, siger hun.

Og så tilføjer hun:

- Men jeg har jo nok været involveret i lidt flere sager, som måske for de flestes vedkommende har et større konfliktniveau end gennemsnittet i kommunal- og regionspolitik.

Eksemplerne er flere, og hun kommer selv med dem.

Som relativ ny regionsrådsformand skulle hun håndtere sagen om ambulancekørslen i Region Syddanmark, som endte med, at selskabet Bios blev erklæret konkurs, og at Falck skulle betale en bøde på 30 millioner kroner.

SF’eren Villy Søvndal fik også Stephanie Loses kontante stil at føle på valgaftenen til regionsrådsvalget i 2017.

Et tv-hold fangede på kamera, hvordan Stephanie Lose køligt holdt SF uden for indflydelse. Det var en konsekvens af, at SF gennem valgkampen havde kaldt Venstre magtfuldkommen. Det ville Lose ikke finde sig i.

Få år senere stod hun offentligt frem og kritiserede Venstre-regeringens sundhedsreform. Hun blev på den måde ansigtet på et internt opgør i partiet mod den daværende formand Lars Løkke Rasmussens idé om at nedlægge regionerne.

- Jeg ved godt, hvordan man begår sig i politik, eller hvordan man rent faktisk nogle gange bruger den magt og den indflydelse, man har, til at sætte sig igennem, hvis det er nødvendigt, siger Stephanie Lose.

- Det skal man kunne, hvis man skal være i det her, ellers bliver man sådan en, folk skubber rundt med.

Samme dag som regeringen og en række aftalepartier skal præsentere en stor skatteaftale, indkalder politiet og PET til et pressemøde.

Tre personer er blevet anholdt i en stor antiterroraktion.

Det er den 14. december og i øvrigt Stephanie Loses fødselsdag. Hun fylder 41 år.

Skatteaftalen er særligt vigtig for Venstre, men hele formiddagen er det terroraktionen, som fylder i nyhedsbilledet.

- Jeg synes, at vi skal glæde os over, at vores dygtige tjenester lykkedes med at afværge noget, som kunne have været rigtig, rigtig skidt for Danmark. Så kommer alt det andet her trods alt i andet række, siger Stephanie Lose om timingen.

Venstre har brug for den skatteaftale. Den skal helst opfattes som en liberal sejr, og den skal tjene som eksempel på, at det betaler sig for Venstre at være i regering med Socialdemokratiet og Moderaterne.

- Det er klart, at det ikke er nogen hemmelighed, at det har været en prioriteret dagsorden for Venstre, at der skulle leveres skattelettelser. Jeg betragter det klart som en Venstre-markør i regeringens arbejde, at de her skattelettelser kommer nu, siger hun efter pressemødet.

Det første år i regeringen har været voldsomt for Venstre.

Selv om valgresultatet på 13,3 procent ved folketingsvalget den 1. november var en massiv tilbagegang for partiet, som mistede 20 mandater, har meningsmålingerne siden været endda dårligere end det.

Det udfordrer partiets selvforståelse, erkender Lose.

- Det har været et ret turbulent år at se tilbage på med venstrebriller, og derfor bliver vi også nødt til at starte med ro og stabilitet. Det er vores mantra, siger Stephanie Lose og tilføjer, at der også skal arbejdes med Venstres overordnede politiske retning.

- Det er en selvstændig ambition for mig, at Venstre kommer til at tage mere ejerskab over blandt andet velfærd. Som et af de eneste partier gik Venstre til valg på en fuldt finansieret 10-årsplan for psykiatrien med et løft på tre milliarder, og det er Sophie Løhde (sundhedsminister, red.) ved at forhandle nu, siger hun.

- Men hvis du spørger derude, er det ikke særlig tydeligt, og vi har en opgave med at slå fast, at vi også er et velfærdsparti. Det er ambitionen at folde Venstre ud som et parti, der har ejerskab over store, centrale dagsordner, som ikke kun handler om skat, økonomi eller forsvar.

I regionsrådssalen i Regionshuset i Vejle er personalet ved at stille fade med blandt andet røget laks på blinis og vandbakkelser med tunsalat frem på to lange buffetborde med hvide duge.

Det er den 15. december, og i foyeren er gæsterne til Stephanie Loses afskedsreception ved at ankomme.

- Det er vel en form for forfremmelse et eller andet sted, siger en af gæsterne med et glimt i øjet.

- Aaarh, jeg ved nu ikke, svarer en anden vittigt tilbage.

Gavebordet bliver stille og roligt fyldt med gavekurve og vin. Der er også øreringe, Jussi Adlers nyeste roman og en brødkurv fra Georg Jensen.

Stephanie Lose selv står ved indgangen til salen med sin mand Jakob Lose, som har en it-virksomhed og desuden er kommunalpolitiker for Venstre i familiens hjemby Esbjerg, og sine to døtre Mie og Sofie.

- Det er vemodigt, siger hun, mens hun giver knus og hilser på flere borgmestre og medarbejdere.

Det går igen i flere taler: Hendes nu tidligere kolleger havde virkelig ikke regnet med, at hun ville vælge ministerposten frem for regionen.

Men det har hun gjort, og med det er hun også blevet en af Danmarks mest magtfulde kvindelige politikere. Det er rimeligt at sige, at hun lige nu kun er overgået af statsminister Mette Frederiksen (S).

- Jeg er ikke en af de kvinder, der har følt mig begrænset i forhold til at kunne gøre det, jeg gerne ville, eller få den indflydelse jeg gerne ville have, siger Stephanie Lose om det faktum.

Alligevel er det en vigtig dagsorden for hende, at skævheden blandt mænd og kvinder på topposter og i bestyrelser i højere grad bliver udlignet.

Kan den position, du har i Venstre nu, bane vej for den første kvindelige formand for Venstre?

- Jeg opfatter det ikke sådan, at Venstre har en ting med, at der kun kan være en mandlig formand. Hvis den oplagte formand havde været en kvinde, så havde Venstres landsmøde glad og stolt valgt en kvindelig formand. Præcis ligesom jeg oplevede, da de glad og stolt valgte mig som næstformand. Jeg rørt over den kæmpe opbakning, jeg fornemmer i Venstre, svarer Stephanie Lose og tilføjer så:

- Men hvis du spørger, om det så betyder, at jeg skal være den næste formand, så er jeg bare nødt til at sige, at vi lige har valgt formand, og det tænker jeg slet ikke, at vi skal diskutere nu.

Det var femte gang, at Mette Frederiksen (S) havde fornøjelsen af at tale til nationen den 1. januar i statsministerens nytårstale.

Mens Mette Frederiksen brugte den første nytårstale som regeringschef for SVM-regeringen på at tale om alle kriserne, Danmark og danskerne stod over for, var det et helt andet emne, der fyldte denne gang.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her et hurtigt analytisk overblik over de tre vigtigste pointer fra statsministerens nytårstale:

I 1973 havde mine forældre netop bygget et parcelhus. Min faster kaldte dem - for sjov - for ligusterfascister. Det brød de sig ikke om. De brød sig heller ikke om arbejdsløshed, stigende oliepriser og inflation. Mærkelige voksen-ord for mit ni-årige jeg, der havde en fest med at løbe på rulleskøjter på vejene, når der var bilfrie søndage.

Inde i fjernsynet var der en lille mand med en underlig frisure. Han var statsminister og hed Anker Jørgensen. Og nu er han der igen og kalder på alle minderne i TV 2's dramadokumentariske serie "Anker".

For os, der er gamle nok til at erindre ham og hans tid som statsminister, er alene nostalgien og "åh ja, det havde jeg glemt" en god grund til at se denne interessante og underholdende serie.

For alle andre er den værdifuld at se, fordi den er levende formidlet danmarkshistorie. Om tilblivelsen af det fundament, vores samfund hviler på i dag.

Håndteringen af stoffet er en fornøjelse. Der krydsklippes elegant mellem rekonstruktioner og gamle originale billeder og interviews. Særligt arkivmaterialet gør det hele ekstra troværdigt. Og infotekster gør det let at følge med.

Men TV 2 kalder rekonstruktionerne for fiktion, og det skal man notere sig. Samtidig med, at det er værd at bemærke, at Anker er den alvidende fortæller: Det er hans historie, hans erindringer, som han i øvrigt også udgav i flere bøger. Det betyder dog ikke, at han selv og dermed serien er ukritisk over for ham.

Skuespiller Lars Ranthe giver krop og stemme til statsministeren, som hele landet øjeblikkeligt blev på fornavn med. Det gør han indlevende og troværdigt som den beskedne mand af både statur og i overført betydning.

Anker mistede begge sine forældre, inden han var seks år, og voksede op hos sin faster Karla (Lisbet Dahl). Efter syv års skolegang var det ud at arbejde, og han engagerede sig i Socialdemokratiet og i fagbevægelsen. Da han var formand for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund (senere SiD) hentede Jens Otto Kragh ham ind som sin afløser på statsministerposten.

I serien får man en fornemmelse af, at her kommer den uuddannede mand fra lagerhallen direkte ind på statsministerkontorets parket. Det er en stramning, for Anker Jørgensen havde godt nok hverken Christiansborg-erfaring eller en universitetsuddannelse, men havde trods alt læst lidt videre. Og fra fagbevægelsen havde han erfaring med både forhandling og politik.

Anker Jørgensen var statsminister fra 5. oktober 1972 til 19. december 1973 og igen fra februar 1975 til september 1982.

Hans uheld var, at han havde roret i alvorlige krisetider. Han var også for afhængig af LO, hvis magtfulde formand Thomas Nielsen (Jens Jørn Spottag) betragtede ham som forræder.

Og så blev hans overrumplet af den store medvind, Fremskridtspartiets Mogens Glistrup (Esben Dalgaard) og hans Trump-facon fik.

Det hjalp ham heller ikke, at han - hvad han selv erkendte - tog fejl i sin håndtering af Ritt Bjerregaards (Natalie Madueño) udgifter på Hotel Ritz i Paris. For det glemte hun aldrig.

Ankers held var hans solide ægteskab og hans venlige væsen. Han var åbenhjertig og folkelig. Han og hans kone Ingrid (Maria Rich) blev boende i deres lejlighed i arbejderkvarteret i Sydhavnen. Ikke til fals for et liv i finere stuer.

Anker Jørgensen var typen, der samvittighedsfuldt passede sit arbejde. Da han blev væltet som formand for Socialdemokratiet i 1987, fortsatte han som menigt medlem af Folketinget i syv år - uden behov for at slutte på toppen.

Han døde i 2016 - 93 år gammel.  Mette Frederiksen kaldte ham dengang i sine mindeord for hele Danmarks tillidsmand.

Dramadokumentar i tre afsnit á 40 minutter. Skrevet af Bo Tengberg, Lone Leegaard og Nikolaj Peyk. Instruktion: Bo Tengberg. Medvirkende: Lars Ranthe, Maria Rich, Ole Boisen, Jens Jørn Spottag, Lisbet Dahl, Magnus Juhl Andersen, Nanna Finding Koppel, Natalie Madueño, Magnus Haugaard, Ole Lemmeke, Esben Dalgaard og Frank Thiel.

Flere danske stjerner kan glæde sig til at få besøg af storken i det nye år. Der er nemlig udsigt til babyboom i kendisland.

Et af stoppene bliver hjemme hos journalist og tv-vært Anders Lund Madsen. Sammen med sin hustru, Karin Prehst Lund Madsen, der arbejder som havfrue i Den blå planet, venter parret deres femte fælles barn.

Det afslørede Karin Prehst Lund Madsen med et billede fra sin tidligere graviditet med datteren Vild Elna på Instagram.

- Jep. Jeg er sørme gravid igen, lød det i opslaget.

Parret har foruden Vild Elna børnene Modig Theodore, Stærkodder Leonard og Fri Kirsten, og så har Anders Lund Madsen tre voksne børn fra sit første ægteskab.

Når hans sidste barn flyver fra reden, har han haft hjemmeboende børn i omkring fem årtier.

- Det er en god konkret opgave, hvis man som mig har nogle sociale udfordringer. Lav nogle børn, for du er nødt til at interagere med dem. Det er det bedste i verden, sagde Anders Lund Madsen i et Ritzau-interview i anledning af sin 60-års fødselsdag i oktober.

Babylykke er der også hos de to skuespillerpar Anna Stokholm og Simon Stenspil samt Ari Alexander og Sarah Juel Werner.

Anna Stokholm, der er kendt fra tv-serien "Sygeplejeskolen", afslørede i "Aftenshowet", at hun igen har fået konstateret graviditetsdiabetes. Denne gang fordi hun venter en søskende til sit og Simon Stenspils første barn, sønnen Ziggy.

- Vi har hele tiden vidst, at vi gerne vil have flere børn, fortalte Simon Stenspil til pressen inden optagelserne til TV 2's årskavalkade, "De største øjeblikke".

- Det føltes rigtigt, at det skulle være nu, fortsatte han.

Ari Alexander og Sarah Juel Werner går også fra at være en familie på tre til fire. Da de troppede op til premieren på dramakomedien "Bedre tider", som Ari Alexander spiller en af hovedrollerne i, fortalte skuespillerparret, at de venter en lille ny, som efter planen kommer til verden til marts.

33-årige Ari Alexander og 31-årige Sarah Juel Werner har allerede en datter.

Parret mødte hinanden på et skuespilkursus i New York i 2015, og deres venskab udviklede sig siden til kærlighed mellem det i dag forlovede par.

For skuespiller Mathilde Passer, der over efteråret var blandt deltagerne i TV 2's realityprogram "Forræder", og hendes forlovede, Thomas Fritsche, venter en anden hverdag, når året skifter. De skal være forældre for første gang.

- 10. januar eller lige deromkring kommer der en lille dame og gør festlighederne endnu mere festlige, skrev skuespilleren i et opslag med scanningsbilleder på Instagram i efteråret.

Storken får noget at se til i januar, da musiker Søren Huss ligeledes venter et barn med sin partner, Christina Nerstrøm. Det fortalte han i et interview med Politiken i november.

Den sammenbragte familie tæller Christina Nerstrøms datter fra et tidligere ægteskab og Sørens Huss' datter fra forholdet med sin daværende kæreste, der blev dræbt i en trafikulykke.

Hjemme hos komiker og tryllekunstner Rune Klan udvider han og hustruen, koreografen Christel Stjerneberg, klanen.

Parret skal nemlig være forældre for anden gang.

Nyheden om graviditeten kom i oktober, hvor Se og Hør bragte historien på baggrund af et opslag på Instagram.

- Nu skal vi simpelthen være en familie på fire personer, hvis alt går vel (... er der noget, jeg har lært, så er det, at man aldrig kan tage noget for givet og tak for det!), skrev Christel Stjernebjerg på sin instagramprofil ifølge ugebladet.

Parret blev for forældre for første i 2018, da de adopterede deres søn.

Hos den tidligere svømmestjerne og nuværende sportsvært på TV 2 Rikke Møller Pedersen skal babyvingerne findes frem, når hun bliver mor til fire i det nye år med partneren Nicolai Sehested.

Hun afslørede sin struttende mave i et opslag på Instagram med ordene "mere kærlighed i maven".

Der er også familieforøgelse i sigte hos komiker Anders Grau, som man måske genkender fra Spar-reklamerne på tv, og hustruen, Camilla.

Det fortalte den kendte komiker og skuespiller i podcasten "Så har vi balladen" og bekræftede nyheden over for Ekstra Bladet.

- Min kone er meget gravid nu, og vores datter nummer to kommer, inden vinteren er omme, skrev den vordende far i en sms til avisen.

/ritzau/

De har tidligere fortalt til Billed-Bladet, at det var en fælles veninde, som satte dem op på en blind date i 2018. Og at ingen af dem var interesserede i at finde en partner på det tidspunkt, og hun da slet ikke følte for at blive kæreste med en politiker.

Alt ændrede sig dog den aften i Kødbyen, og de har været sammen lige siden. Det er den tidligere Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og ægtefællen Anne Marie Preisler, det handler om. Man kan roligt konkludere, at Anne Marie Preisler fik politik for alle pengene ved at finde sammen med en Ellemann. Og særligt med ham, som valgte at danne en midterregering og gøre en socialdemokrat til statsminister i 2022.

I starten af 2023 blev det som bekendt også for meget for Jakob Ellemann-Jensen selv, der blev sygemeldt med stress i seks måneder. Og i oktober var det så helt slut, da han meddelte sit exit fra dansk politik. Og midt i alt dét kom nyheden så ud om, at Anne Marie Preisler ventede parrets andet barn. En søn, som faktisk skulle være født ind i et familieliv, hvor far stadig var formand for Venstre.

Det fortæller Anne Marie Preisler nu i et eksklusivt interview med ugebladet Søndag. Faktisk troede hun, at hun var gået i overgangsalderen, da hun opdagede symptomer på graviditeten. Men midt i sommerferien sagde en test altså noget andet, og nu er ingen længere i tvivl om, at hun er gravid - på trods af de 45 år på dåbsattesten.

Til spørgsmålet om, hvorvidt hun tænker, sønnen fødes ind i et andet familieliv end først antaget, lyder svaret til Søndag's journalist:

- Ja. Og det er jeg også lettet over. Det må jeg sige, siger hun.

Og det kan allerede mærkes, før barnet er født, at Jakob er mere hjemme. Han har eksempelvis været med til scanninger, det husker Anne Marie Preisler slet ikke, han var med det første barn, Bjørn. Og så har parret som bekendt lige været på rundrejse i Australien med hele familien i en autocamper i fire uger.

Prins Christian kommer til at spille en mere fremtrædende rolle i kongehuset, når han bliver kronprins i forbindelse med tronskiftet 14. januar.

Det siger historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

- Han vil få en helt anden fremtrædende position og få mange officielle opgaver.

- Han vil blive fast medlem af Statsrådet. Det betyder, at det er ham, der træder i sin fars sted og regerer landet, når kongen er i udlandet, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Da prins Christian 15. oktober fyldte 18, meddelte Statsministeriet, at prinsen først vil få apanage, når han fylder 21 år. Med mindre han inden da er blevet tronfølger.

Det er det, der sker nu, og som grundlæggende ændrer situationen for prins Christian.

- Alt har ændret sig med den her beslutning fra dronningens side, og derfor vil han efter alt at dømme begynde at modtage apanage, når hans position nu ændrer sig, forventer Lars Hovbakke Sørensen.

Prins Christian går på gymnasiet, og selv om han bliver kronprins med officielle pligter, vil der også være tid til, at han gennemfører en uddannelse, understreger lektoren.

Mens prinsen får mere at se til, kommer dronning Margrethe efter alt at dømme til at føre en mere tilbagetrukket tilværelse.

- Hun vil sikkert bevare nogle protektioner, men hun kommer formentlig til at trække sig meget tilbage og holde lav profil.

- Det vil være ud fra et synspunkt om, at man ikke skal blande sig i alt muligt forskelligt, når man først har trukket sig tilbage, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han forudser, at dronningen får god tid til at dyrke sin interesse for kunsthåndværk. Hun har også tidligere lavet kostumer og scenografi på balletter, teaterstykker og film.

Dronningen vil formentlig blive boende i Christian IX's Palæ på Amalienborg, hvor hun har boet hidtil.

På samme måde vil det kommende kongepar ifølge lektoren formentlig blive boende i Frederik VIII's Palæ som hidtil.

- Der er ikke et bestemt palæ, der er regentens palæ. Hvert palæ er et personligt palæ, som den pågældende har tilknyttet en stor del af livet, og som man fortsætter med at bo i, også når man som her går fra at være kronprins og til at blive konge, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Statsministeriet har meddelt, at dronningen efter tronskiftet fortsat vil blive tituleret som Hendes Majestæt.