Tykaktivisten Helene Thyrsted er udmærket klar over, at de fleste tænker, at hun er doven og mindre værd på grund af hendes størrelse.

Og derfor kommer det heller ikke bag på hende, at en ny rapport om danskernes holdning til overvægt viser, at mange mener, det er "i orden", at overvægtige personer ikke har samme adgang til arbejde og sundhedsvæsenet.

- At jeg fortjener mindre adgang til sundhedsvæsenet eller et arbejde, så begynder det at føles som noget ondskabsfuldt, hvor man skubbes ud og ignoreres. Fordi folk ikke gider at se mig i det offentlige rum, i venteværelset hos lægen eller i bussen. Vi er borgere i samfundet på lige fod med andre. Det er absurd, siger hun.

Rapporten konkluderer blandt andet, at hver fjerde dansker mener, at det er "i orden", at en arbejdsgiver fravælger en kandidat grundet overvægt.

Herudover mener 40 procent at det er okay, at offentlig transport ikke er indrettet til overvægtige, og så mener 30 procent, at det er okay, at udstyret på hospitalerne ikke tilgodeser personer med overvægt.

- Det er nogle rigtig sørgelige og uhyggelige tal, synes jeg. Det er jo her, hvor vi går fra opfattelsen af tykke mennesker, til at synes, at tykke mennesker skal begrænses i forhold til, hvad de fortjener. Det er jo en umenneskeliggørelse i virkeligheden, siger Helene.

De nye konklusioner om danskernes fordomme kommer heller ikke bag på Jens Meldgaard Bruun, overlæge og klinisk professor og leder af National Center for Overvægt.

Han fortæller, at det bekræfter en trist, men allerede velkendt tendens.

- Udgangspunktet er jo, at man tænker, at det er deres egen skyld, og derfor mener mange, at vi ikke skal indrette vores samfund efter det. At ændre en befolkningstilgang og tanker om noget, det er jo ikke noget, som er nemt og hurtigt at gøre.

Og heller ikke danskernes holdning til, hvordan samfundet skal indrette sig, kommer som en overraskelse for overlægen.

- Det ligger i forlængelse af det andet, det overrasker mig desværre heller ikke. Der er en masse mennesker, som ikke er klar over, hvor mange personer, der har svær overvægt og faktisk har behov for, at stolen er anderledes eller at operationslejerne er anderledes, siger han.

Jens Meldgaard Bruun uddyber ved at forklare, at der findes nogle hundredtusinde danskere med et BMI på mellem 35 og 40, og at det er i dette leje, at mange begynder at få problemer med "almindelige" stole og operationslejer.

- Man har tidligere lavet undersøgelser, hvor man har sendt en jobansøgning fra to personer med de samme kvalifikationer, men hvor den ene har været tyk og den anden tynd. Her kom den tynde til samtale, siger han og tilføjer:

- Det er desværre sådan, at tyndhed er et succeskriterium. Jo mere tynd jo mere succesfuld er du. På trods af at man har samme kvalifikationer som en tyk person.

Ifølge Helene Thyrsted lærer vi fra barnsben at favorisere slanke mennesker.

- Der hersker en opfattelse af, at hvis man er tyk, så skal man bare tage sig sammen og stoppe med at være tyk, siger hun.

Derfor kommer det heller ikke bag på tykaktivisten, at den nye rapport viser, at danskerne mener, at overvægtige personer er mere dovne og her mindre viljestyrke

- Tykke bliver ofte sat i bås som værende uintelligente, dovne, måske endda lugte dårlig eller være grådige.

- Fra vi er helt små lærer vi, at det er negativt at være tyk. Tykhed er så behæftet med fordomme og en forestilling om, at man er en svag karakter. Derfor frygter folk også tykhed, de frygter at står udenfor, og andre afskyer dem.

Helene Thyrsted peger herudover på, at andres negative holdning om hendes størrelse og krop ikke er problemet, men at det derimod er holdningen om, at hun af den grund fortjener mindre, der skræmmer hende.

- Om personen på den anden side af gaden tænker dårligt om mig, det er, hvad det er. Hvis folk ikke kan lide mig, så kan de ikke lide mig. Om det er min hårfarve eller min kropsstørrelse, det kan sådan set være ligegyldigt. Men når det kommer til, hvad jeg har ret til som menneske i samfundet, om jeg fortjener værdighed, så synes jeg, at det bliver problematisk.

Sundhed: "Vi skal lige have det nye it-system implementeret." "Vi skal lige forbi fyringsrunden." "Vi skal lige have den store ordre ekspederet." "Vi skal lige bestå eksamen." Og vi skal lige og lige og lige... Nogle siger sågar: "Og vi skal lige have overstået julen."

Vi tænker fremad hele tiden, og mens vi "lige kæmper med det ene og andet, der lige skal overstås", går vi rundt og bilder hinanden ind, at det bliver godt bagefter. Når det bliver hverdag igen. Når tingene er faldet til ro.

Problemet er blot, at hverdagen for det meste og for de fleste af os efterhånden udelukkende består af "vi skal lige". Derfor falder vi aldrig til ro.

Det er hårdt for hjernen, og en overbelastet hjerne dræner vores fysiske sundhed, siger Simon Høegmark. Han har en ph.d i naturpsykologi og er også uddannet naturvejleder med en master i naturvidenskab.

Symptomerne kan være søvnløshed, rastløshed, uro, hjertebanken og åndenød. Nogle får ondt i kroppen. Og nogle rammes af angst, stress, depressioner og sygdomme.

Det bliver ikke bedre af den teknologiske ekspres-udvikling, der sørger for, at vi altid kan være til stede, selv når vi ikke er det. Vi er på, på, på, på... Ikke nødvendigvis, fordi vi forventes af være det, men fordi vi efterhånden ikke kan finde ud af at slappe af og være til stede i nuet - uden et mål eller en gerning.

- Vi mangler ægte pauser. Undersøgelser viser, at vi analyserer alt omkring os 80 procent af vores vågne tid. Biologisk set er vi kun bygget til 20 procent. Det er en af grundene til, at mental usundhed er den største pandemi i Verden, siger Simon Høegmark og refererer til en WHO-undersøgelse fra 2020.

- Den slags sker aldrig i naturen, som bruger mindst mulig energi. Vi er også den eneste art, der ikke restituerer med selvfølgelighed. Vi har glemt, at vi selv er natur. At vi er biologisk indrettet med et behov for restitution.

I øjeblikket kan vi på DR se Simon Høegmark i den bornholmske natur sammen med sin makker, naturterapeuten Sigurd Hartvig, og en gruppe unge i mistrivsel. Programserien hedder "6 dage til Zen".

Målet er, at de unge skal lære at finde indre ro og at være til stede i nuet - frem for at spekulere på i går og i morgen. De skal kaste mobiltelefonen og bekymringerne - 95 procent af dem er alligevel grundløse, siger Simon. Og også vinke farvel til perfekthedskulturen.

Han vil gøre de unge til gladere mennesker ved hjælp af den natur, de er bygget til at være en del af. Hvordan, han gør det, handler blandt andet om at bruge sanserne. Noget, vi alle ville kunne have gavn af. Det vender vi tilbage til.

Det kunne også have været voksne, Simon Høegmark havde med i naturen, for de unge er ikke ene om en stigende mistrivsel, selv om den er størst hos dem. Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2022 er andelen af danskere, som døjer med mistrivsel, steget fra 10 procent i 2010 til 17,4 procent i 2021. Det er cirka hver sjette af os.

Når Høegmark ikke laver tv, holder han naturterapeutiske kurser og foredrag, og han underviser faggrupper som sundhedspersonale og psykologer i naturens helende egenskaber. Han står bag rehabiliteringskurser for mænd med stress og livskriser. Han har haft influencere, som lever af sociale medier, med ud i naturen - de har det ad helvede til, siger han. Og ledere - 95 procent af dem kæmper med udbrændthed, mener han.

Han siger, at et dårligt nervesystem smitter, så når eksempelvis ledere lærer at forstå naturens opskrifter, får de det ikke blot bedre selv. De bliver også til bedre chefer.

- Naturen er en fremragende coach. Hvis man kan inspireres af den, falder sygefraværet på en arbejdsplads, mens arbejdsglæden stiger, siger han.

Men hvordan?

- Chefer skal se sig selv som gartnere og behandle medarbejderne som planter. Når de møder dem med kærlighed og gøder og vander dem, vil de blomstre. Og når der bagefter er høstet, skal der være plads og tid til restitution. Præcis som i naturens cyklus.

- Hvem er eksperterne i en organisation? Det er dem, der arbejder konkret med tingene. Hvis man ikke bekæmper naturen, jamen så blomstrer den og bliver frugtbar, siger han.

Derfor skal ledere også svæve lidt over vandene og bruge deres sanser og fornemme pulsen på arbejdspladsen, før de reagerer. Først observere, så reagere.

Simon Høegmark mener, at vi har bygget ledelse op omkring maskuline værdier, hvor fokus især er ydelse og produktion - det er derfor, naturen er så presset. Og om hierarkier. Den stærkeste i flokken... Men sådan fungerer naturen ikke. Det kan godt være, at løven er den stærkeste på savannen, ulven på sletten og bjørnen i skoven, men både dyr og planter er afhængige af hinanden. Her er en indbygget samhørighed og afhængighed. Selv mellem træer, der skærmer hinanden og deles om næringsstofferne i jorden.

Mens Simon Høegmark er sammen med de unge på Bornholm, omfavner han en stor myretue og forsikrer, at myrerne ikke er farlige, når man møder dem med kærlighed.

Blev du slet ikke bidt?

- Jo, siger han og griner.

- Men ikke så meget, som hvis jeg havde mødt dem med aggression.

Hans natursyn handler ikke "kun" om, at vi kan få det bedre i naturen, men også om, at vi bliver nødt til at passe på den.

- Når vi får kærlighed til naturen, får vi også større lyst til at passe på den.

- Se det her bøgetræ, siger Simon, mens vi betragter en enorm stamme og dets nøgne, vidtstrakte grene på en vintergrå himmel. Vi er ved Lehnskov tæt på Svendborg, og de gamle bøge-kæmper strækker sig ud over et stille, nærmest klukkende havvand.

- Træet er mindst 400 år gammel. Det har "set" og overlevet alt muligt. Det er der noget betryggende i, siger han.

Vi klapper det. Som om, at vi kan mærke 400 år. Vi er dets små og flygtige beundrere. Bøgetræet er på alle måder større end os.

På dette sted finder vi et af Simons sanse-spots. Her søger han ofte ud med et træ i ryggen, siddende på dets tykke og fritlagte rødder. Han overgiver sig til sine sanser samtidig med, at han trækker vejret dybt og roligt. Blikket får lov at vandre over vandet. Ørerne lytter til fuglene og vinden i træerne. De hører også stilheden. Han lugter jordbunden, smager på luften og føler det, han rører.

- Det ender altid med at aktivere min sjette sans. Jeg begynder at kunne mærke og fornemme, fortæller han.

Når vi er i naturen, vækkes sanserne. Lyden af grene, der knækker, og fugle, der letter, fortæller os, at et stort, men måske også spiseligt dyr, er på vej. Øjne på skyer og vand sladrer om, at en storm er under opsejling. Vinden på kinden fornemmer et læfyldt sted, og sådan kan vi blive ved.

- Sanserne passer på os - helt automatisk. Derfor falder vores hjerterytme herude, vi kan slappe af og falde til ro og bare være. Og vi kan opleve selvforglemmelse, siger Simon.

Men hvis man bor i en by og arbejder på et kontor omgivet af biler og byggepladser, kan det være svært at praktisere naturterapi?

- Nej. Så husker man et sted, man engang har været og tager det med på toilettet. Lukker øjnene og koncentrerer sig om det sted. Husker synet, lydene, lugten. Genspiller sansernes oplevelse for sig selv. Og det mest fantastiske er, at hjernen nu vil opføre sig, som om man har siddet der i virkeligheden. Man falder til ro.

Man kan narre sin hjerne og dermed sin krop?

- Ja!

Når vi forener os med naturen - selv på et toilet - kommer vi ud af hovedet og ned i kroppen.

- Og det har vi hårdt brug for, siger Simon Høegmark.

"Seks dage til Zen". Fire afsnit á ca. 30 min.  Sendes hver onsdag på DR, men ligger også på DRTV.

En billig armslynge koster sundhedsvæsenet 200 kroner, mens en skulderoperation koster i omegnen af 55.000 kroner. Og der er ingen forskel i virkningen. Begge behandlingsmetoder er nøjagtig lige så effektive.

Det viser et nyt studie, der har fulgt en række patienter med en specifik skulderskade.

Studiet er blevet offentliggjort af PLOS Medicine og har dansk medvirkning i skikkelse af Inger Mechlenburg, som er fysioterapeut, ph.d. og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Årligt pådrager mellem 1500 og 2000 danskere sig skulderskaden med den latinske betegnelse proksimal humerus fraktur, som er et brud på den øvre del af overarmsknoglen.

Det er en af de mest almindelige brud blandt ældre, og risikoen for at blive ramt stiger med alderen.

Studiet fulgte 160 patienter på 60 år eller derover gennem to år. De fik tre forskellige behandlinger for skulderskaden: en arm i slynge eller en af to operationer med indoperation af enten skinne eller skulderprotese.

Gennem de to år målte man patienternes fremskridt og eventuelle komplikationer.

Studiet viste, at patienterne rapporterede samme niveau af smerte og funktion, uanset hvilken behandling de havde modtaget, på nær det faktum, at operation også vil give flere komplikationer.

Ifølge Inger Mechlenburg taler studiet sit klare sprog.

- Resultaterne er tydelige, og selvom det tager lang tid at ændre praksis i sundhedsvæsenet, viser studiet, at ved at behandle flere patienter med slynge kan man kan frigive nogle personalemæssige ressourcer og dermed få patienter hurtigere gennem systemet, siger hun og tilføjer:

- Resultaterne giver således både værdi for patienterne og for sundhedsvæsenet.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, siger, at studiet er et vigtigt skridt i at komme spildte ressourcer i sundhedsvæsenet til livs.

- Der er ingen tvivl om, at med udviklingen de seneste 20-30 år, med fokus på tidlig sporing og diagnostik, er der nok diagnosticeret en række sygdomme, som ikke har klinisk betydning for patienten, siger han og fortsætter:

- Derfor er det klart, at alle må have en interesse i at få skåret overdiagnostik og overbehandling væk. Det er win-win, det her, både for patienterne og for sundhedspersonalet.

Han understreger dog, at det samtidig er vigtigt og positivt, at man i dag i høj grad er i stand til at spore og diagnosticere hurtigt, så man kan give patienter den bedst mulige behandling.

Jes Søgaard vurderer, at der er to grunde til at glæde sig over studiet.

For det første er han enig med Inger Mechlenburg i, at det vil det frigive ressourcer til at behandle flere patienter.

- Ved at give patienter slynge på i stedet for en dyr operation minimerer man også de risici, der er forbundet med operationer for ældre borgere og dermed også, at patienterne skal igennem en genoperation bagefter, som vil koste tid og personale i sundhedsvæsenet.

For det andet, at der vil være en betydelig mængde penge at spare.

- Jeg synes ikke, det er naivt at sige, at man kan få rigtig mange behandlinger med slynge for en enkelt operation. Det er et relativt nemt regnestykke at lave, siger han og tilføjer:

- Det vil være et pænt beløb med mange millioner at spare, og det er værd at tage med.

Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), bakker op om, at der skal opereres mindre visse steder i det danske sundhedsvæsen, og understreger, at Danske Regioner er lydhør over for nye undersøgelser.

- Mit budskab har altid været, at vi skal stoppe med at operere mere, end vi behøver i det danske sundhedsvæsen. Både af hensyn til patienterne, men også af samfundsøkonomiske hensyn og for vores personale, der har travlt, siger han og tilføjer:

- Jeg kan ikke sige tydeligt nok, hvor meget jeg bakker fagfolk op, når de påviser et godt alternativ til operationer.

Ifølge Anders Kühnau handler det om at være bedre til at ændre de grundlæggende retningslinjer i sundhedsvæsenet, når der kommer studier som disse.

- Vi skal arbejde mere struktureret med at ændre retningslinjerne for det lægelige arbejde. For det er det, lægerne arbejder ud fra i deres dagligdag. Og hvis man foretager operationer, der ikke skal foretages, så er der muligvis nogle retningslinjer, der skal ændres.

Danske Regioner arbejder sammen med Vælg Klogt, som er et projekt mellem Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber, der har til opgave at minimere unødvendige behandlinger og undersøgelser i sundhedsvæsenet.

Heller ikke i denne uge er det gået stille for sig i dansk politik.

I ugens løb har regeringen blandt andet siddet i intensive forhandlinger for at lukke flere aftaler.

Torsdag præsenterede regeringen en skattereform, som letter personskatterne for omkring ti milliarder kroner før det såkaldte tilbageløb. Det betyder blandt andet, at beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen bliver hævet, mens den omdiskuterede top top-skat bliver indført.

Dagen efter landede så en aftale om at indføre en passagerafgift på flyrejser. En del af provenuet skal bruges på grøn luftfart. En anden del skal kanaliseres over i en forhøjet ældrecheck. Den sammenkobling har fået partier til at forlade forhandlingerne ét efter ét. Men det lykkedes regeringen af få SF og Enhedslisten med i aftalen.

Regeringen har også kunnet fejre etårsfødselsdag, og den er blandt andet blevet markeret med en byge af dårlige meningsmålinger.

Avisen Danmarks politiske reporter Ida Meyer giver dig her et hurtigt overblik over tre politiske begivenheder fra den forgangne uge, som du måske har overset.

Lørdag aften oplevede mange danskere en usædvanlig solnedgang, da himlen mange steder blev farvet en markant, lilla farve.

Pernille Hansen, vagthavende meteorolog, forklarer, at den opsigtsvækkende himmelkulør skyldes solstrålernes vilkår, når de kommer gennem jordens atmosfære.

- Det hele handler om bølgelængder og hvordan jordens atmosfære spreder solens farver forskelligt. Solens lys indeholder egentlig alle regnbuens farver, som er karakteriseret af forskellige bølgelængder. Når solens lys bevæger sig ned gennem atmosfæren, som indeholder mange forskellige molekyler, bliver lyset spredt, når det rammer de her molekyler. Der er der så nogle farver, der skiller sig mere ud end andre, siger hun.

Når solen står lavt på himlen ved solopgang og -nedgang, kommer strålerne skråt ind i atmosfæren, og de skal derfor rejse længere vej gennem atmosfæren, og lyset bliver derfor splittet mere op, end når solen står højt på himlen.

- De korte bølgelængder bliver i de her tilfælde sorteret fra, fordi de spredes i alle mulige retninger. Men det lys, der har lange bølgelængder, når ned til os. Det er for eksempel de lilla, røde og orange nuancer, som er det, man oftest ser, siger Pernille Hansen.

- I går, da solen var på vej ned, lyste den så op på skyerne, og den brydning har så gjort, at der har været nogle meget særlige omstændigheder, der har gjort, at det har været den violette bølgelængde, der er nået frem.

Pernille Hansen fortæller, at det er svært at pege på den specifikke årsag til den lilla himmel.

- Jeg kan ikke sige præcis, hvorfor det lige bliver den lilla frem for den røde eller den orange, som man oftest ser. Det er simpelthen bare, at der er de helt rigtige forhold, og den helt rigtige vinkel i forhold til solen og skyerne og os, der ser på det.

Meteorologen ved derfor heller ikke, om man kan forvente en lignende lilla himmel igen i aften.

Da 46-årige Martin endelig frier til sin kæreste, griner hun højlydt af ham og udvandrer fra restauranten. Senere kommer hun vredt marcherende ind igen og bebrejder ham, at han ikke er fulgt efter hende.

Deres forhold er slut.

Martin, der er reklamemand og går med solbriller indendøre, er "helt forkert". Og det er han ikke ene om i den danske komedie "Højst besynderlige typer".  Han deler skæbne med barndomskammeraten Knud, som han tilfældigt møder næste dag efter flere års venskabspause.

Knud bor i København Nordvest, men lyder stadig som den overklasse, han kommer fra. Som når han konstaterer: "Jeg kan ikke sætte en hylde op, så ingen tillægger mig nogen betydning."

Sammen begiver Martin og Knud - der spilles af Brian Lykke og Rasmus Bjerg - sig nu ud på, hvad der skal vise sig at blive en dagsvandring til København K. "Derinde, hvor folk vil sælge deres sjæl for ussel mammon." Og undervejs slutter den unge kvinde Freja (Thit Aaberg) sig til dem.

Det er tre musketerer med ar på sjælen og et møde mellem to generationer.

Filmen er skrevet og instrueret af Mikael Wulff, som vi kender fra Wulffmorgenthaler, tv, comedy med mere. Den er hans debut som solo-instruktør, og den er blevet til på blot 16 dage. En såkaldt lavbudget-film.

Det tænker man dog ikke over. Komediedramaet savner ikke flere kameravikler, kulisser, statister og udstyr.

Wulff lykkes med sin ambition om at skabe en underspillet og mild komedie. Den ér sjov. Både i tekst og i skuespil, hvor Lykke, Bjerg og Aaberg er gode til at ramme tone og timing.

Det er særligt den underspillede humor, der lykkes for filmen - ovenikøbet også i følsomme passager, som da Knud fortæller en tragikomisk historie om sin stendøde sædkvalitet.

Når det kommer til meningen med det hele, vil Wulff tage et kærligt livtag med sin egen generation, der var ung i 1990'erne. Hans konklusion er, at det dengang handlede meget om at være sjov. Ironi og sarkasme lå øverst i værktøjskassen, og man skulle hellere performe end krænge sit inderste ud.

I Wulff's fortolkning bor alvoren i den unge generation, der går op i store emner som klima og mentalt helbred.

Som da Knud undskylder en upassende bemærkning med endnu en om, at han må have fået en hjerneblødning. Og ungdommen svarer igen med et "Men det er jo ikke sjovt. Jeg kender en..."

Vi får alle smæk i livet. I "Højst besynderlige typer" møder vi tre, der håndterer deres blå mærker vidt forskelligt. Men som gennem deres fælles møde hver især bevæger sig hen imod en form for forløsning, så de kan komme forandrede videre i livet.

Et klassisk setup. Mennesker mødes, og noget sker.

Dette noget kredser her om generations-forskelle. Om modne mænds modvilje mod at slippe deres panser over for de unges "føleri" og "rigtigheder".

Desværre skærer Wulff lige rigeligt i det overforklarende pap. Og der er for mange ord.

Samtidig drysser han henimod slutningen et par forudsigeligheder ud over det hele. Og ja, de er hyggelige og passer godt til julestemningen, men det løfter ikke filmen, der ellers en del af vejen føles forfriskende ny.

Instruktion og manuskript: Mikael Wulff. Varighed: 84 min. Medvirkende bl.a.: Brian Lykke, Rasmus Bjerg og Thit Aaberg. Premiere 18. december på forskellige streamingtjenester som Blockbuster, SF Anytime, Viaplay, Google Play, iTunes, Apple, Microsoft X-box, Altibox og Rakuten TV.