Esben kunne godt tænke sig, at Charlotte genfandt sit indre festfyrværkeri. Sådan et havde hun engang, og det var noget af det, han faldt for, da han lærte hende at kende.

Men festfyrværkeriet er væk. Charlotte kæmper med at føle glæde.

Hendes elskede, skuespiller Esben Dalgaard, har uhelbredelig kræft.

Mens han prøver at håndtere situationen optimistisk og positivt, har hustruen, Charlotte Dalgaard, en anden tilgang. Ikke fordi, hun ønsker at bære rundt på tristhed og angst. Men det er sådan, hun ofte har det.

- Jeg ved godt, at det ikke er så rummeligt, når jeg bliver irriteret på Charlotte og vil have, at hun skal have mit mere positive blik på situationen. Men det er jo fordi, at jeg gerne vil have, at hun har det bedst muligt, siger Esben.

Ægtefællerne har givet hinanden lov til at lufte alle de følelser, de hver især er ramt af. Også de svære, der kan såre den anden. Og nu deler de ovenikøbet en stor del af dem med alle os andre i deres fælles lyd- og e-bog "Mærket".

Håbet er at kunne være en inspiration og en hjælp for andre i krise og deres pårørende - fra familie til venner og bekendte.

Den over seks timer lange lydbog, som også rummer deres møde og kærlighedshistorie, indeholder så mange refleksioner, at det er umuligt at gengive dem blot tilnærmelsesvist fyldestgørende her. Men et af de store emner er, hvordan omgivelserne har håndteret familiens situation. Og her fylder berøringsangsten.

Netop den vil Esben og Charlotte Dalgaard gerne udfordre, for den gør særlig ondt, når kræften slår ned i en familie og nægter at gå igen.

Det første halve år er folk typisk meget støttende og spørgende, fortæller Charlotte.

For alle er chokerede og kede af det.

- Men herefter blev vores situation til en slags normal i andres liv. En slags hverdag for dem. Men det bliver jo aldrig en normal situation for os, siger hun.

Med omgivelsernes oplevelse af normalitet kommer tavsheden, forglemmelsen - alt det, der kan opleves som ligegyldighed, også selv om det slet ikke forholder sig sådan.

- Man kan sige, at elefanten i rummet bliver mindre med tiden, og så bliver det faktisk sværere for os, tilføjer Esben.

Han og Charlotte vil altid have brug for, at deres omgivelser spørger, hvordan det går. Berøringsangst gør ikke noget godt for dem.

- Jeg insisterer på, at spørgsmålet om, hvordan vi har det, skal falde. Krads bare for fanden - det bløder jo alligevel ... Det kan godt være, at vi en gang imellem ikke har så meget lyst til at svare, men hvis vi ikke bliver spurgt, har vi ikke engang mulighed for at afslå, siger Esben.

- Det er fair nok, at andre ikke kan overskue vores situation, men det er et problem at blive ignoreret, siger Charlotte.

Mens nogle prøver at fortie situationen, er der andre, der har brug for opmuntre. Det kan godt blive for meget. Dalgaard-parret kalder dem for fiksere.

- De vil gerne indgyde håb. Vi ved, at de mener det godt, og den omsorg er naturligvis rørende, men det er ikke så godt at pådutte andre sine egne følelser, siger Charlotte.

Man kan sige det på en anden måde: Hvis man ved, at noget ikke kan fikses, er det belastende, hvis andre insisterer på, at det kan, og insisterer på falske håb og overdreven optimisme.

Der er er også dem, der tror, de hjælper ved at tilbyde: "I skal bare sige til".

- Men det duer ikke, for overskuddet til "at sige til" eksisterer ikke altid, siger Esben.

Vil man hjælpe, skal man i stedet gøre noget. Sætte lasagne i carporten og skrive en sms om, at man har gjort det. Byde sig til med handlinger.

Der er i deres bog mange flere konkrete forslag til, hvordan man kan støtte, hvis man er nær til en alvorligt syg eller vedkommendes familie. For det er aldrig kun den syge, der er ramt. Det er også hans eller hendes nærmeste.

Og har man tidligere haft hang til for eksempel at fikse eller fortie, skal man ikke føle sig kritiseret af parret, men vejledt.

- Vi er ærlige, men vi løfter ingen pegefingre. Vi er ikke ude på at kritisere nogen - kun at inspirere og hjælpe med afsæt i vores egne oplevelser, siger Esben Dalgaard.

Esben Dalgaard fik uhelbredelig-diagnosen sommeren 2021 og har siden modtaget en vellykket immunterapi-behandling, der holder sygdommen i skak.

Han lider af modermærkekræft. Blev første gang ramt i 2012, men kom sig hurtigt. Også mentalt. Det var ikke noget, han skænkede mange tanker.

Immunterapien har givet ham flere bivirkninger. For eksempel har han mistet al pigment - det er derfor, at hans hår nu er hvidt. Hans krop klør så meget, så han er nødt til at spise antihistamin hver dag. Han har været i fare for at blive blind, og han har også fået tinnitus.

- Men, som jeg plejer at sige. Jeg har ikke haft en eneste sygedag på grund af alt det her. Jeg er fuldt ud i stand til at passe mit arbejde, siger han.

Det er vigtigt for ham at arbejde. Og ikke kun på grund af pengene. Han elsker sit arbejde. For ham er skuespil en identitet. Og det bekymrer ham, at ordrebogen er tom for det nye år.

- Men det er jo ikke blot mig - det er hele branchen, siger han.

Charlotte har tidligere haft sit eget event-firma med flere ansatte. Det har hun droslet ned, så hun arbejder alene på deltid og holder hjemmet kørende resten af tiden. Hun er strukturen, hende, der holder sammen på hverdagen.

Det var naturligvis et chok - for Esben, for Charlotte, for børnene - da Esben fik at vide, at kræften var kommet ikke kun igen, men også for at blive.

Esben har datteren Oliva på 18 år fra et tidligere ægteskab. Og sammen med Charlotte har han Alberte på 11 år.

De voksne fulgte de gængse råd om at være ærlige over for børnene. Men de er usikre på, om de fik det hele håndteret ordentligt, for Alberte fik blandt andet angst.

- Når ens barn har det svært, spørger man jo som forældre altid sig selv, om man kunne have gjort noget anderledes. Men selvfølgelig skulle børnene vide det - man kan ikke leve på en løgn, siger Esben.

Der er blevet grædt en del i hjemmet på Amager i København. Og det sker stadig. For Esben kommer sorgen over situationen som pludselig gråd, der kan overmande ham, når han for eksempel er alene i bilen. Men kort tid efter er følelsen ude af kroppen igen, fordi han lykkes med at fokusere på noget andet.

For Charlotte er sorgen blevet en del af hjertets slag. Hun lider af ventesorg, siger hun.

Ventesorg er den følelse, man har, når man venter på at miste. Og Charlotte kan ikke bære tanken om at miste Esben.

- Ventesorg er én lang generalprøve, bryder Esben ind og griner af sin egen vittighed så stort, at det smitter.

Sorg bliver aldrig mindre, siger Charlotte.

- Men du kan vokse dig større og dermed bedre klare den.

Og det øver hun sig på. At vokse med hele situationen, som hun kalder for et bjerg.

- Man bliver stærkere af konstant at skulle skubbe på et bjerg, konstaterer hun.

At få en diagnose smidt ned i familielivet som Esbens sætter også tilværelsen i et skema, der ikke kan rykkes ved.

En ufravigelig rytme dikteret af scanninger hver tredje måned.

Der er tiden op til en scanning. Jo tættere på, jo flere bekymringer. Bare kræften nu ikke har bredt sig? Og Esben kan gribes af krops-paranoia. Er en kirtel hævet? Er han ikke lidt øm der? Eller bulet her?

Selve scanningen er smertefri og hurtigt overstået, men i den uge, parret skal vente på svaret, vokser angsten.

Indtil videre har der kun været gode svar, men det er ikke sådan, at ægtefællerne så springer rundt som champagnepropper.

- Det er svært at glæde sig over positive svar, for vi har holdt os oven vande med blybælter på. Derfor er vi frygtelig udmattede bagefter, fortæller Esben.

De er forsigtige med at fejre status quo.

Og de er forsigtige med at håbe alt for meget på mirakler. Vil helst ikke blotte sig for meget, så de står ubeskyttede mod eventuelle næste forfærdelige chok.

Esben er glad for, at det er ham, der er den syge - og ikke Charlotte. Han ville ikke kunne holde til at være pårørende og ude af stand til at redde hende, erkender han.

- Og jeg tror, at jeg havde været bedre til at klare hele situationen, hvis det var mig selv og ikke Esben, der var syg, siger Charlotte.

Ægte kærlighed er selvudslettende.

Esben føler indimellem skyld over, at han med sin sygdom har påvirket alle sine nærmeste så negativt. Også selv om skyldfølelsen ikke giver mening.

Men han insisterer på, at der også er kommet noget positivt ud af diagnosen.  Det handler om nærvær i nuet.

- Jeg kan blive så ærgerlig over, at jeg skulle blive syg, før jeg fik skærpet mit nu! Min evne til at være i øjeblikket og nyde det, siger han.

Fremtidsdrømme - som rejser - er blevet trukket tættere på, og parret fokuserer på de realiserbare af slagsen.

Som Esben spørger:

Hvorfor kun tage sølvtøjet frem, når der er gæster? Hvorfor ikke spise af det hver dag?

"Mærket". Lyd- og e-bog. Mofibo. Varer 6 timer og godt 40 minutter. Skrevet af Esben Dalgaard, Charlotte Dalgaard og Stine Buje. Indlæst af Esben Dalgaard og Charlotte Dalgaard. Udkom 3. november. Udkommer på Frydenlunds Forlag i begyndelsen af 2024.

Fredag eftermiddag, da de fleste mennesker var på vej på weekend, tikkede en opsigtvækkende nyhed ind.

Resultatet af en omfattende undersøgelse af jobcentrene og a-kasserne lå klar fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Og resultatet kan meget vel skabe et forklaringsproblem for især Socialdemokratiet.

Tallene viser nemlig, at a-kasserne generelt er markant dårligere end jobcentrene til at få ledige i arbejde.

Men selvom undersøgelsen først nu er afsluttet, så er det allerede besluttet, at fra den 1. januar 2024 overtager a-kasserne opgaven, selvom jobcentrene er mere effektive.

Det får især Dansk Arbejdsgiverforening og Kommunernes Landsforening til at undre sig over, at man allerede politisk har vedtaget noget, der nu viser sig at fungere dårligere end det, der allerede findes.

Faktisk går de magtfulde organisationer så langt, at de kalder det 'en stor fejl.'

- Det står fuldstændig i modsætning til den logik, vi har nu. Dermed kan man også spørge, hvorfor man traf en beslutning på et grundlag, hvor man ikke vidste, hvad det egentlig var, man foretog sig, siger Erik E. Simonsen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Og han får opbakning fra Kommunernes Landsforening (KL) og Odense Borgmester Peter Rahbek Juel (S).

- Nu har vi det sort på hvidt, og det bør få alarmklokkerne til at ringe til eftertanke, om det her virkelig er en god idé, siger han.

For at finde ophavsmanden bag denne beslutning skal man se tilbage til 2022.

Her var målet at forenkle beskæftigelsesindsatsen og spare flere hundrede millioner kroner.

Derfor satte Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og en række løsgængere deres underskrift på en aftale, der gav a-kasserne ansvaret for indsatsen i de første tre måneders ledighed.

Senere blev det også fastlagt i SVM-regeringens regeringsgrundlag, at a-kasserne skal spille en større rolle i de korte perioder, hvor folk står uden arbejde.

Dansk Arbejdsgiverforening mener kraftigt, at det bør genovervejes.

- Med den viden vi har om a-kasserne nu, så bør man sige, vi vil gerne have jer med, men vi vil løbende evaluere jer, for at se hvor effektive I er.

- Fordi det er fint, at a-kasserne spiller en rolle. Det er bare ikke fint, hvis det samlet set fører til et dårligere resultat end det, som jobcentrene lavede, siger Erik E. Simonsen.

Peter Rahbek Juel undrer sig også over regeringens beslutning.

- Man har valgt at lave lovgivningen, inden forsøget blev evalueret. Man har altså gjort det omvendt, og det rammer beslutningstagerne i baghovedet. For det man har sat i gang, det har vist sig at være dårligere, end det man havde, siger Peter Rahbek Juel.

Avisen Danmark har efterspurgt et interview med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), men ministeriet henviser i stedet til beskæftigelsesordfører Jens Joel (S).

Ordføreren har også læst undersøgelsen, men han mener, at det er for tidligt at drage nogen konklusioner.

Han mener i stedet, at man skal afvente den ekspertgruppe, som regeringen har nedsat.

- Vi har jo egentlig besluttet, at vi ikke skal lave store ændringer, før vi har et samlet overblik. Derfor har vi også nedsat en ekspertgruppe, der skal se på det her. Så på den måde synes jeg, at det er for tidligt at drage konklusioner om a-kassernes rolle, siger Jens Joel.

Var det en fejl, da man i 2022 besluttede, at a-kasserne skal stå for de første tre måneders ledighed, når man ikke kendte resultaterne af evalueringen?

- Nej, men vi har generelt et ønske om at forbedre beskæftigelsesindsatsen. Og jeg mener ikke, at man på nuværende tidspunkt kan drage meningsfulde konklusioner om, hvilken rolle de forskellige aktører skal spille for at opnå det bedste resultat.

Du vil ikke konkludere på, hvilken rolle de forskellige aktører skal spille. Men det er jo besluttet, at a-kasserne skal spille en større rolle. Var det så en fejl, når man endnu ikke kendte resultaterne af evalueringen?

- Vi mener ikke, at beskæftigelsessystemet generelt set fungerer godt nok. Vi ønsker større effektivitet, mere frihed og højere tilfredshed. Og der er også nogle a-kasser, hvor målingerne har været positive. Nu vil vi give ekspertgruppen mulighed for at kigge på resultaterne.

Men var det en fejl, da man besluttede, at a-kasserne skal stå for de første tre måneder, når man ikke kendte resultatet af evalueringen, der siden har vist, at de generelt er dårligere til at få ledige i beskæftigelse?

- Vi ønsker at ændre beskæftigelsesindsatsen, og det gælder både for a-kasser og jobcentre. Man kan diskutere meget om, hvem der er bedst i det gamle system, men vores opgave er at nytænke det. Derfor skal vi give ekspertgruppen ro til at tænke helt forfra i stedet for at diskutere, hvordan vi indretter det nuværende system.

Men kritikken går på, at den daværende socialdemokratiske regering besluttede at give a-kasserne mere ansvar, før man kendte resultaterne af evalueringen?

- Jeg mener, at udfordringen ligger i, at der er for mange proceskrav uden fokus på, hvad der faktisk virker. Vi ønsker at give frihed til at gøre det, der rent faktisk virker. Så i stedet for at lade aktørerne skændes om, hvem der er bedst eller dårligst til at løse en opgave, som politisk er anerkendt som vanskelig, vil vi nytænke området, lyder det fra Jens Joel.

For mange arbejdspladser er firmajulefrokosten et af årets sociale højdepunkter i arbejdsregi.

Firmajulefrokoster byder som regel på underholdning og rigeligt med godt til ganen i form af både god mad og våde varer. Sidstnævnte har det med at fjerne den sunde fornuft og påvirke stemningen. Og så kan der ske lidt af hvert.

Michael Uhrenholt er teamchef hos Lederne, Danmarks største faglige organisation for ledere. Han forklarer således til Finans, hvordan han har hørt historier om, at direktører drikker sig fra sans og samling og generer medarbejdere til følge.

Til tider kan udskejelserne til festerne havne i kategorien MeToo. Og vi skal ikke længere tilbage end 2018, hvor rekordmange medlemmer hos DJØF meddelte fagforeningen, at de havde været ude for en krænkende oplevelse af seksuel karakter ved julefrokosten på arbejdet.

Men nu indikerer en ny undersøgelse fra den faglige organisation, Lederne, nye tider for julefrokosten, skriver Finans.

Her svarer hver fjerde leder eksempelvis, at der ikke vil være nogen stærk spiritus at finde i baren ved årets julefrokost. Ligesom hver anden mener at være blevet mere bevidst om sin egen adfærd til firmajulefrokosterne gennem de seneste par år.

- Der har virkelig været gang i den. Fester på arbejdet er blevet mere fornuftige. Snart er der kun historierne tilbage. Og dem kan vi lige så godt begrave, siger Michael Uhrenholt til Finans.

Særligt TV 2 har i forbindelse med MeToo-bølgen fået fokus for at holde vilde firmafester, hvor medarbejdere har følt sig krænkede. Men det forsøger man i tråd med undersøgelsen også at ændre på i år. I starten af november kom det frem, at ledelsen på TV 2 har indført nye regler for fester på tv-stationens adresser.

Der bliver således ikke serveret snaps, shots eller andre former for spiritus, og festen skal slutte til midnat, hvis festen foregår på TV 2’s adresser. Reglerne blev indført tidligere på året og gælder alle fester. Det skriver Radio4.

- Jeg tror, ledelsen på TV 2 er, og har været, bange for, at der skulle opstå nye sager, efter den omvæltning, vi har været igennem. De timer, som er skåret væk, er de timer, hvor folk har fået meget indenbords og krænkelser kan opstå. Det er også de timer, hvor vi, ligesom andre arbejdspladser, har måttet sende folk hjem i taxaer, fordi de har fået for meget at drikke, lød det dengang fra Lennart Sten, hovedtillidsmand på TV 2, til Radio4 Morgen.

De to store julefrokoster i København og Odense hos TV 2 holdes dog uden for stationens matrikler, oplyste Lennart Sten.

Ledernes Michael Uhrenholt understreger, at trods ledere går ind til en fest med intentioner om at opføre sig professionelt i festligt lag, ved man aldrig, hvorvidt alkohol får én på andre tanker. Alligevel er det altid lederens ansvar at sætte retningen for julefrokosten, mener han.

Med andre ord viser din chef vejen for, hvad der er acceptabelt adfærd til arbejdspladsens julefrokost.

I bunden af tv-skærmen stod spørgsmålet med versaler: Hvad kunne få dig til at stemme på Venstre?

Spørgsmålet var stillet på Aftenshowets Facebook-side. "Michael" havde været ved tasterne og svaret.

- Et tæt samarbejde med blå blok og især Liberal Alliance.

Troels Lund Poulsen kunne ikke selv se Michaels kommentar. Men det skulle man tro. For på dagen, hvor han sammen med Venstres næstformand, Stephanie Lose, havde meldt sit kandidatur til den ledige post som Venstres formand, brugte Troels Lund Poulsen en time i DR's bløde aftenprogram. Med hænderne foldede på bordet, lød der pludselig andre toner fra Venstres kommende formand end fra den forhenværende:

- Venstre skal være der, hvor vi altid har været. Vi går efter at få mest mulig indflydelse, og det kan både være med de blå partier, men det kan også være i den nuværende regering, og så kan det være, at vi slet ikke skal sidde i regering. Det må vi jo se på efter næste valg.

Mens Jakob Ellemann-Jensen brugte næsten enhver lejlighed til at smække med døren til de gamle venner i blå blok - tydeligst op til Venstres sommergruppemøde, hvor Ellemann-Jensen vendte tilbage til dansk politik med meldingen om, at partiet ikke skulle hjem - men videre - gør Troels Lund Poulsen det stik modsatte. Hans udgave af Venstre er villig til at spille på flere heste:

- Det kan være, at vi kan få det i et samarbejde med blå partier, det har vi ikke kunnet hidtil med den konstellation, vi har set, men det kan også være, at den regering, vi er i nu, måske fortsætter i en ny form, hvor Venstre så stadig er med om regeringsbordet. Eller kan det være, at vi gør boet op og konstaterer, at vi ikke kommer til at lægge stemmer til en kommende regering, og vi kommer ikke til at være med i den, uddybede Troels Lund Poulsen hos Aftenshowet.

Venstres nye formand gør sig klar til en tid efter SVM-arbejdsfællesskabet. For selv om Troels Lund Poulsen i den grad brugte november sidste år på at indynde sig hos toppen af Socialdemokratiet og skrive Venstres bidrag til regeringsgrundlaget, virker det til, at Troels Lund Poulsen har brug for flere manøvremuligheder frem mod næste folketingsvalg - og ikke mindst efter valget - end Jakob Ellemann-Jensen havde.

Da stemmerne den 1. november sidste år var talt op, kastede Jakob Ellemann-Jensen endegyldigt håndklædet i ringen. Det blev ikke denne gang, at de borgerlige partier kunne mønstre et flertal, og Ellemann-Jensen havde oplevet en valgkamp, hvor de borgerlige partier havde mindst lige så travlt med at gå på vælgerhugst hos hinanden som at slå Mette Frederiksen. Derfor så han ingen perspektiver i at blive hængende hos den dysfunktionelle gruppe af borgerlige partier. 

- Jeg ser ikke en funktionel blå blok at vende hjem til. Derfor skal Venstre videre, lød den kategoriske afvisning af en blå blok fra Ellemann i august.

Med Ellemanns melding blev Venstres parlamentariske muligheder kraftigt minimeret. Ingen i blå blok ville røre ham med en ildtang, og når man ikke troværdigt kan true med et reelt alternativ, bliver stemmen i regeringsledelsen på sigt svagere og svagere.

Men på trods af mere end 20 år i toppen af dansk politik har Troels Lund Poulsen ikke samme anstrengte forhold til de borgerlige kolleger. Snarere tværtimod. Inger Støjberg anlagde i sidste uge i Altinget en ny, forsonlig linje over for Venstres kommende formand, som "det ikke ligger hende fjernt at samarbejde med, hvis politikken er rigtig", som hun udtrykte det, og Troels Lund Poulsen havde, før han vidste, han skulle træde til som ny V-formand, inviteret Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, med på en tur til Ukraine.

Før de øvrige borgerlige partiformænd begynder at få hede drømme om igen at være parlamentarisk grundlag for en borgerlig regering, skal de dog lige huske på, at samtlige meningsmålinger siden valget indtil nu har vist, at Troels Lund Poulsen er nødt til at trække Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne med hjem til blå blok, hvis blokken skal have en reel chance for at vippe Socialdemokratiets formand ud af Statsministeriet.

Vi bruger generelt alt for dårlige og usikre adgangskoder på internettet.

Verdens mest populære password er nemlig fortsat talrækken "123456".

Sammen med ord som "password" og "admin" fylder forskellige udgaver af talrækken næsten hele top-20-listen over verdens mest brugte passwords.

Det skriver Finans.

Listen stammer fra sikkerhedsfirmaet Nordpass og er skabt ved at analysere store læk af passwords i 2023, som har nået den mørke del af internettet, Darkweb.

Hackere kan som regel bryde svage passwords som "123456" på under ét sekund.

Særligt vores passwords til streamingtjenester er svage og nemme at knække.

Ifølge Finans er den vigtigste regel, hvis du vil have et sikkert password, at det skal være langt og tilfældigt.

Det kan derfor være en god idé at blande tilfældige ord eller bruge startbogstaver fra en kendt remse.

Netflix-serien har fra sin spæde begyndelse i 2016 med Claire Foy og Matt Smith som de unge udgaver af henholdsvis dronning Elizabeth den 2. og prins Philip henrykket et gigantisk globalt publikum. The Crown er på en gang fremragende historiefortælling, storslået drama og et lille nysgerrigt kig bag kulisserne på ét af Europas ældste monarkier. Siden er skuespillerne blevet skiftet ud to gange for at følge de historiske figurers aldring – og begge gange med overraskende og virkeligt dygtigt castede skuespillere.

Nu har seriens allersidste sæson premiere. En sæson, hvor vi handlingsmæssigt bevæger os op i 90’erne. Op til det britiske monarkis måske største i evighed største sår – nemlig ulykken der dræbte prinsesse Diana og den efterfølgende håndtering af sagen. Det er i sagens natur et sårbart og komplekst emne at formidle. Det kan risikere at komme meget tæt på.

Åbningsafsnittet lægger hårdt ud. I de allerførste minutter kører Diana og kæresten Dodi galt i en tunnel i Paris på flugt fra de paparazzier, der jagtede dem døgnet rundt. Derefter skrues tiden tilbage og vi er med, når de to forelsker sig på en sommerferie i Saint Tropez.

Det er svært ikke at skulle pege fingre i en sag så speget som Dodi og Dianas død. Men serien skyder alle andre steder hen end på Kongehuset.

Dodis far Muhammed Al-Fayed fremstilles som en manipulerende patriark, der nøder sin søn mod Diana, selvom han er forlovet med en anden. Og det insinueres, at han bestilte paparazzier til at forevige de to på en kærlighedsferie, fordi han angiveligt ville bruge forholdet til at få britisk statsborgerskab.

Det står i min bog serieskaber Peter Morgan fuldstændigt frit for at udfylde historiske huller med fiktion, eller at skrive virkelige personer bedre eller værre end, de er. Morgan skal lave en seværdig serie, og det kræver kreative valg. Det lægger bare et ekstra ansvar på os seeres skuldre. Vi må og skal se The Crown som en fiktion og ikke som en 1:1 spejling af virkeligheden.

Det bliver i særdeleshed en stor opgave at skille fiktion fra virkelighed, når blikket vendes mod prins Charles-figuren i serien. Jeg jokede med i sidste sæson, at daværende prins Charles måtte være ovenud tilfreds med castingen af Dominic West. Og med den måde Charles fremstilles på, som den moderne, fremsynede kommende monark, der blot har et tungt system i vejen for at kunne "shine", kan jeg ikke andet end tro, at den aktuelle sæson må være den virkelige kong Charles’ hedeste drøm. Det er i hvert fald milevidt fra de utallige videoer, der huserer på nettet, hvor Charles opfører sig som en forkælet, over-privilegeret mandebaby.

The Crown er stadig en ekstremt velproduceret, velspillet og nuanceret serie. Det kan intet tage fra den. Men jeg sidder mere og mere med en fornemmelse af, at den har et skjult projekt. En agenda, der skal tale Englands nuværende konge op og male et glansbillede af hans motiver og ambitioner, så den folkestemning, der historisk set har været imod ham, måske kan ende i en sammensmeltning af Dominic Wests lækre, modne, fremsynede Charles og så virkelighedens ikke så ditto.

Skal jeg se hele sæsonen trods bismagen? Ja, det skal jeg da, for sikken en serie. Men jeg skal også sidde hele tiden og huske mig selv på, at det her ikke er virkeligheden. The Crown er ikke historie. Men det er dælemig underholdende alligevel.

Titel: The Crown sæson 6, afsnit 1-4
Streamingtjeneste: Netflix
Premiere: 16/11-23
Serieskaber: Peter Morgan
Medvirkende: Imelda Staunton, Dominic West, Elizabeth Debicki