Kyiv ligner ved første øjekast enhver anden pulserende storby.

Don’t you know pump it up, you got to pump it up, brager ud af højtalerne fra en bar, hvor rygende og drikkende mennesker står omkring olietønder. Mærkevarebutikker og junk food-kæder lyser efterårsmørket op, og ukrainere har klædt sig ud som zombier og vampyrer.

De fejrer Halloween.

Men Ukraines hovedstad er i disse år ikke nogen almindelig by.

Skulle man være i tvivl herom, besøg blot mindepladsen på Maidan-torvet i Kiev. Tusindvis af blå og gule flag er plantet i jorden, som et hav af krigstraumer. Hver og en af dem repræsenterer en falden ukrainer fra den krig, som Rusland startede.

De samlede tabstal er indhyllet i krigens røgslør, men ifølge officielle amerikanske kilder er vi over en halv million sårede eller dræbte - målt på begge sider.

På mindepladsen støjer en lyserød legetøjsbarnevogn i billedet. Den ligger foran et indrammet billede af en lille pige. Den største tragedie.

Hennings våde øjne er imidlertid fikseret på et andet punkt. På to danske flag.

En stor og skaldet mand er i gang med at plante det ene af dem. Han har militærjakke på med både Dannebro og Ukraines flag klistret på armen. Syv danskere er midt i en tavs ceremoni.

“Oskar - glory to the heroes,” står der på flaget.

Midt i tyverne og frivillig ambulanceredder i en ukrainsk militærenhed døde han i et russisk motréangreb i oktober. Den anden dræbte dansker i Ukraine-krigen.

Henning kendte ham ikke, men står og hulker. Tårene triller ned ad hans skæggede kinder med retning mod fleecetrøjen.

Er du okay? spørger jeg ham.

- NEJ, svarer han og stormer væk.

Henning er kommet med på et afbud.

Together We Are Stronger - den danske hjælpeorganisation, som avisen følger i serien “Ukrainehjerter” - har en lang liste med fantaster, lykkeriddere og krigsturister, der gerne vil med til Ukraine.

Normalt skal de lige ses an. Vettes, som lingoen lyder.

Men med Henning var der ikke tid. 10 timer før afgang fra Børkop, kom der et afbud. Det var det muliges kunst.

- Jeg havde siddet og set "Vild med dans" og havde godt lagt mærke til, at nogen var ivrige efter at få fat i mig. På vej i seng, da jeg gik slukkede lysene i huset, ringede telefonen igen, fortæller Henning.

Det var Frank “Indianeren”, som Henning havde set i TV. Ukraine-manden, som han idoliserede.

Henning er 62 år, fraskilt og seniorpensionist. “Et par år for tidligt,” hvis man spørger ham selv.

På jobbet som second line support i et call-center, hvor Hennings standardreplik var “har du husket at tænde din router?”, blev han vejet for let.

Blodpropper, tre sygemeldinger med stress og en PTSD- diagnose.

- Livet er ikke blevet helt, som jeg gerne ville have det, siger Henning, der bor i Skærbæk nær Tønder og har tre voksne børn.

En alene-aften foran fjernsynet er intet særsyn. Med corona kom ensomheden, siger han.

- Så da Frank ringer, slår jeg til. Hvem ved, om jeg nogensinde får den chance igen.

Dagen efter tropper Henning op i fuld Nato-uniform.

“VETERAN”, står der på både kasket og jakke, og hver gang han åbner munden, handler det om Cypern.

Vejene, bygningerne, lugtene i Ukraine - alt minder ham om dengang han var en del af de fredsbevarende styrker i den græsk-tyrkisk-cypriotiske strid for 40 år siden.

Men mest af alt genkender han dén Henning, som han selv bedst kan lide. Selvom maven er blevet rundere, skægget gråt og håret tyndt, føler han sig ung.

- På et eller andet tidspunkt i mit liv har jeg mistet min egen identitet. En myg kan blive til 10 elefanter, hvis man ikke gør noget ved den, og jeg har nok aldrig følt mig tryg i noget udenfor Forsvaret, siger han.

Henning tilbragte ni år i det danske forsvar, hvoraf tre var på Cypern. Han beskriver det som et liv med skuffer, som man trækker ud og springer rundt imellem.

Fem kilometer løb. Patrulje. Frokost. Støvlerens. Små bokse af opgaver, som tikkes af styk for styk. Han kalder det en “tryghedsfornemmelse”.

- Ude i det civile liv kan den slags ikke genskabes. Og heller ikke kammeratskabet.

Men det kunne det i Ukraine. Og pludselig står Henning - der i mange år har haft svært ved at føle noget - og græder over en fremmed mands død i Ukraine.

Andre har også våde øjne. Frank “Indianeren”, som har været med til at plante begge de to danske flag på mindepladsen i Kyiv, står med bøjet nakke og kasketten trukket godt ned over fjæset.

- Skal vi til ære for Oscar drikke en fadøl? spørger han så.

Henning må tage både briller og kasket af for at tørre sit ansigt.

Han forbliver tavs, mens vi går igennem byens centrum. Gadesælgere reklamerer med nøgleringe skabt af stumperne fra en russisk tank, kvinder i bomber jackets og smarte mænd i uldfrakker stryger forbi os. Nogle unge drenge står i en linje, i kø til en boksebolds-automat.

Bellator Danie - gruppens skaldede alfahan, som var ham, der plantede flaget - er også mærket af ceremonien.

- Det sætter nogle tanker i gang. Det gør det da. Hvad vi laver? Hvor vi er på vej hen? Har jeg styr på min forsikring?

Han kigger på nogle af de forbipasserende ukrainerne, der har høje hæle og makeup på.

- Jeg beundrer dem virkelig for, at de lever videre på den måde, siger han.

Vi ender på en fransk restaurant i Kyiv, hvor indianer-Frank skal have både snegle og frølår. Henning bestiller et glas rødvin, og da tjeneren spørger “double?”, svarer han “tripple” og får et glas fyldt til kanten.

På aftenens menu er der også en debrief. Og der er blandt andet en kontant besked til Henning.

- En anden gang skal du ikke troppe op i fuld Veteran-dragt, siger Bellator, der selv er armygrøn fra top til tå.

- Jeg render heller ikke rundt med alle mine stjerner på skuldrene.

Henning nikker.

Dagen efter sidder jeg på kanten af Hennings hotelseng på hans værelse i Dinipro. Vi befinder os syv timers kørsel øst for den ukrainske hovedstad, og luftalarmen har lydt fire gange den aften. Klokken er tæt på midnat, og seniorpensionisten har været i gang siden klokken 5 i morges.

Men han er lykkelig.

- Det er fantastisk, siger han.

I løbet af dagen har den danske gruppe leveret nødhjælp til en ukrainsk NGO og til to forskellige felthospitaler.

Tårerne fra Kyiv er borte. Henning forklarer, hvad der ramte ham.

- Jeg kendte ikke Oskar, men jeg kunne placere ham ved siden af mig. Som en, der gerne ville gøre en forskel. Han havde fortjent at leve længere, siger han.

Mens de andre sover, fortæller han om sit liv. Om ensomheden, telefonopkaldet under "Vild med dans", rammerne i Forsvaret, som han har savnet, siden han forlod det.

Han fortæller også om bilulykker, han har oplevet som vidne og tror selv, at det er dem - ikke Cypern - der har givet ham PTSD.

- Jeg har spurgt mig selv, ‘hvorfor er du egentlig her?’

- Jeg tror, jeg griber ud efter nogle ting fra en gammel tid. Fra en tid, hvor jeg var tilfreds med mig selv. Den her tur har givet mig så mange deja-vuer, og det har varmet lidt.

Hvorfor?

- Fordi det på en eller anden måde har bekræftet mig i, at det alt sammen skete.

Den sidste uge i november kom til at stå i finanslovens tegn, men det blev også en uge, hvor regeringen fik ryddet lidt op. For der var flere ting, som flertalsregeringen egentlig havde planlagt med skulle komme i år, men som nu bliver udskudt til næste uge.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her et hurtigt overblik over de vigtigste ting fra denne uge i dansk politik:

På kun en måned er renterne faldet markant. Det står i skærende kontrast til de seneste års udvikling, hvor renten kun er gået en vej, og det er op.

Nye tal fra denne uge viser både et markant fald i den europæiske inflation, men altså også et fald, som lige nu især kan mærkes i de variable lån.

På nuværende tidspunkt er F3- og F5-renten nede omkring 3,25 procent, mens F1-renten er på godt 3,8 procent.

For begge låns vedkommende betyder det, at renten er faldet med 0.5 procent siden slutnignen af oktober.

Så på en god måneds tid betyder det, at en ny F3- eller F5-låner groft sagt sparer 5.000 kroner om året i renter for hver mio. kroner, der er lånt.

Det samme er tilfældet for det kortere F1 lån, der fornyes årligt. Ved den auktion der blev afholdt for nyligt endte renten lige over 4 pct.

Alt det får stor betydning for alle de boligejere, der sukker efter lavere renter på deres variable boliglån. Det betyder også en hel del for de nye boligejere, der står over for at lukke et boliglån.

Alt tyder nemlig på, at de seneste måneders renteudvikling udløser er farvel til lånet med 5 procent i rente.

Lånet er meget tæt på den magiske grænse på kurs 100.

Når kursen op på 100 vil det betyde, at lånet lukker og 4 procentslånet bliver topproduktet i banker og realkreditinstitutter, fortæller Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, til Finans.

- Realkreditrenterne har været faldende på det seneste i takt med, at inflationsfrygten i markederne fortsat er på retur, og der er en fornemmelse af, at centralbankrenterne har toppet ud, siger han. De første rentesænkninger fra centralbankerne kan være på vej i 2024, mener Christian Hilligsøe Heinig, og det er det investorerne i øjeblikket er begyndt at prise ind i renten på de danske boliglån

Den pointe er Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank enig i.

- Vi forventer, at den europæiske centralbank, ECB, er færdige med at hæve renten. Siden sommeren sidste år har ECB forhøjet renten 10 gange, som har sendt indlånsrenten op på 4 procent fra rekordlave -0,50 procent. På deres seneste rentemøde undlod de netop at hæve renten yderligere, og det forventer vi vil fortsætte, siger han og påpeger, at faldet i inflationen og renten især kommer de danske boligejere med en variabel rente til gode.

- Med den lavere inflation og udsigten til, at ECB ikke hæver rente yderligere, efterlader det tro og håb om, at renten ikke stiger yderligere for boligejerne.

Ifølge Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom i Nykredit, vil de faldende boligrenter alt anden lige give medvind til boligpriserne. Det skyldes især, at det vil betyde mere lempelige vilkår, når man skal have et lån i banken.

Når man skal kreditgodkendes i banken til et boligkøb skal det ske til den gældende rente på et 30-årigt lån plus 1 procentpoint. Det fortæller hun til Børsen.

- Der er forskel på, om man skal stresstestet til at kunne klare enten 5 eller 6 pct. i rente. Især i områder, hvor flekslånene er populære, har rentefaldet meget at skulle have sagt,” siger Mira Lie Nielsen.

Hun peger dog på, at vi fortsat mangler at se, at rentefaldet holder ved – og så skal der også lidt mere til, før 5 procents-lånet er helt ude i kulden.

Da den britiske prins Harry og dennes hustru Meghan Markle for snart tre år siden blev interviewet af talkshowstjernen Oprah Winfrey, fortalte de, at to medlemmer af den kongelige familie under Meghans graviditet med deres førstefødte, prins Archie, havde udtrykt bekymring for, om barnet ville blive for mørk i huden.

De fortalte ikke,  hvem der gav udtryk for denne bekymring, som havde rod i, at Meghans mor er sort. Men den oplysning er ude nu: Det var Harrys egen far, kong Charles, og svigerinden Kate Middleton, prinsesse af Wales.

Det fremgår af en netop udkommet bog"Endgame," skrevet af kongehusjournalisten Omid Scobie. Det fortæller flere engelske medier, bl. a. The Guardian.

Oplysningen var ikke med i Scobies udgave i Storbritannien, men ved en fejl er den med i en hollandsk oversættelse af bogen.

I et interview med tv-journalisten Piers Morgan på ITV siger Omid Scobie, at oplysningen ikke er med i den bog, han har sendt ind til forlaget, og at han ikke aner, hvorfor den optræder i den hollandske oversættelse.

Han siger også, at han hele tiden har vidst, hvem i kongehuset, der gjorde sig hudfarvebekymringer, og at han absolut ikke var den eneste med den viden:

- Journalister på tværs af Fleet Street har kendt disse navne i lang tid. Vi har alle fulgt en slags adfærdskodeks, når det kommer til at tale om det, sagde han i en tv-udsendelse, der omtalte bogen.

Fleet Street er en gade i London, der er kendt for, at en lang række af britiske aviser har haft hovedsæde her gennem mange år.

Bogen er nu fjernet fra hylderne, og en undersøgelse af, hvorfor oplysningen er med her, er sat i gang.

Det er Saskia Peeters, der har oversat bogen til hollandsk, og hun afviser, at hun har oversat andet end det,

Navnene på de kongelige stod der i sort på hvidt. Jeg tilføjede dem ikke. Jeg gjorde bare, hvad jeg blev betalt for, og det var at oversætte bogen fra engelsk til hollandsk, siger hun til Daily Mail.

På Buckingham Palave er snakkesaligheden ikke stor:

- Det er ikke noget, vi vil kommentere, siger en talsmand for hoffet til The Guardian.

Journalist og tidligere Tour de France-kommentator Jørn Mader er fredag død i en alder af 76 år efter længere tids sygdom.

Det oplyser familien til TV 2.

Jørn Mader har i mere end et år været uhelbredelig syg.

Det fortalte han i sommer i et stort interview med Se Og Hør. Her sagde han at han kunne ”falde om hvert øjeblik”.

- Jeg er det, man kalder uhelbredeligt syg. Mit hjerte er slidt, simpelthen. Derfor pumper det kun syv procent. Det betyder, at jeg er enormt træt, og det betyder noget for min balance. Og det betyder en masse medicin, sagde den tidligere cykelkommentator til Se og Hør.

Sammen med makkeren Jørgen Leth kommenterede Jørn Mader Touren i årene fra 1989 og frem til 2003.

De to kommentatorer opnåede nærmest legendestatus i Danmark, da TV 2 smed Mader og Leth i kommentatorboksen. Herfra er resten er næsten historie.

For uanset om det handlede om Bjarne Riis' sejr i 1996, Festinas dopingskandale i 1998 eller Lance Armstrongs første Tour-sejr året efter, var det med den legendariske tv-duo som maleriske formidlere.

På få øjeblikke kunne Maders stemme føre seerne gennem cykeldramaturgi, som var en kort sekvens mast ned over en hel berettermodel.

- Riis hænger, Riis i vanskeligheder, Riis er sat af. Eller er han kørt? Riis er kørt fra gruppen, Riis er kørt fra Indurain-gruppen.

Sådan lyder en otte sekunder kort, men legendarisk speak fra Mader.

- Virenque kører. Han (Rolf Aldag, red.) står helt stille. Han står stille som et tysk træ i Harzen, lyder en anden evergreen.

Og om Jan Ullrich lød det fra Jørn Mader i 2003:

- Kraftværket fra Rostock, en stor bastant trampende tysker, en torpedo, der skydes gennem luftrummet, en bombe af kraft, pløjer nærmest asfalten op, benene går som store stempler på den tyske maskine, en rullende bismarcksklump.

Frem til og med 2003 var Jørn Mader Tour-stemmen. Men det fik en våd druktur med sangeren Kim Larsen sat en stopper for, fordi Jørn Mader efterfølgende kommenterede et cykelløb, mens han stadig var beruset.

Det er i hvert fald den opfattelse, Mader selv har af, hvorfor TV 2 droppede ham som kommentator af Touren. Det kastede kommentatoren ud i en depression.

- Alkoholen hang i luften på TV 2. Det gjorde den da. Den er aldrig blevet nævnt som den direkte årsag til mig, men jeg kan ikke forestille mig andet eller tænke mig til andet, end at det var årsagen. Eller i hvert fald en del af den.

- Det var forfærdeligt. Intet mindre. Det udviklede en længere depression. Jeg følte på en eller anden måde, at mit liv blev taget fra mig. Jeg følte, at alt inde i mig blev flået ud. Jeg var fandeme ked af det, sagde Jørn Mader i 2021 til B.T.

Sidste år tog duoen Leth og Mader en sidste omgang sammen, da de udgav bogen 'Sidste Tour' og efterfølgende tog på foredragstur om selvsamme bog.

Bogen handlede om deres venskab, op- og nedture samt kærlighed til cykelsporten.

I løbet af sin karriere har han arbejdet for Fyens Stiftstidende, Politiken, DR og TV 2.

Jørn Mader var, efter mange år i Odense, bosiddende i fødebyen Svendborg.