Det var næsten umuligt at omtale Danmarksdemokraterne uden også at nævne det.

Partiet havde intet principprogram og ingen politik på hylderne. Kritikken forfulgte partiet i lang tid.

Men det tilsyneladende ukendte program eksisterer faktisk.

En internet-søgning giver dog ingen resultater. For der er ingen omtale nogen steder. Ej heller på Danmarksdemokraterne egne sociale medier.

Men det findes, trykt i små foldere med et billede af en rapsmark på forsiden, gemt på hylderne inde på Christiansborg. Og overraskende nok kan det også findes på en underfane på partiets hjemmeside.

I anledningen af Danmarksdemokraternes årsmøde den 11. november har Avisen Danmark derfor spurgt ind til partiets ukendte principprogram.

Det undrer mig, at I ikke har gjort et større nummer ud af det, når I har fået så meget kritik for ikke at have det?

- Ja, det undrer mig, at journalisterne ikke har taget det op. Vi nævnte det ved vores sommergruppemøde i august. Men da det kom til stykket, og vi begyndte at fremlægge vores politik, virkede det som om, at det ikke længere var så interessant at kritisere os for manglende politik, siger Susie Jessen, politisk ordfører i partiet.

Men I har ikke selv nævnt det på nogen af jeres egne kanaler, har det måske ikke så stor betydning for jer?

- Det har jo betydning i den forstand, at det er vigtigt for et etableret parti at have et principprogram. Men når det kommer til at dele det på platforme som Facebook, tror jeg, at folk er mere interesserede i, hvad vi arbejder med i øjeblikket.

Er principprogrammer så lidt overflødigt?

- Nej, jeg synes ikke, principprogrammet er overflødigt. Som politiker er det rart at have et fundament, der klart definerer, hvad man står for. Især i en tid, hvor der kan være en tendens til, at holdninger skifter lidt for ofte. Jeg tror, at det også kan være en af årsagerne til politikerlede.

Kan man måske endda sige, at det har været særligt vigtigt for Danmarksdemokraterne, især i betragtning af det store antal medlemmer, der er kommet fra Dansk Folkeparti?

- Jeg tror faktisk, at for dem, der har tilsluttet sig Danmarksdemokraterne under Ingers ledelse, har der fra starten været en fælles forståelse for vores retning. Inger har altid været meget klar i sin kommunikation om, hvad hun står for. Vi har altid vidst, at Inger er en grundborgerlig kvinde, og at hun har stærke holdninger på udlændingeområdet og sådan noget. Så mange af de holdninger, vi har i partiet nu, kommer ikke som en overraskelse, lyder det fra Susie Jessen.

Principprogrammet, som breder sig over 16 sider, giver et indblik i, hvad der driver Danmarksdemokraternes politiske maskineri.

Det dækker et bredt spektrum af emner, lige fra kongehusets haller til EU's korridorer.

For eksempel ønsker partiet at rulle EU's magt tilbage til et niveau, der minder mere om det oprindelige EF, og de foreslår at indføre permanent grænsekontrol.

Men ifølge Susie Jessen, politisk ordfører for Danmarksdemokraterne, er der fire centrale punkter, der står som de vigtigste for partiet:

'Danmark i balance', en stram udlændingepolitik, 'nær sundhed for alle' og bedre vilkår for produktionsdanmark.

- Danmark må ikke knække over. Der er alt for mange eksempler på, at det er ved at ske. For eksempel er der områder, hvor det er svært at få en privatpraktiserende læge, og der er problemer med akutbiler. Der er alle mulige eksempler på, at det går den forkerte vej. Det er den dagsorden, vi gerne vil løfte, siger Susie Jessen.

Tre ud af fire mærkesager omhandler i høj grad landdistrikterne. Kan I ikke blive fanget af jeres kritik af, at der er for meget fokus på storbyerne, når I hovedsageligt kun har politik for landdistrikterne?

- Nej, det gør vi ikke. Vi har en meget god fornemmelse af, at vi står meget alene med denne dagsorden. Det er os, der hele tiden skal bringe det på banen, det er os, der stiller beslutningsforslag i salen. Det er bare et område, som jeg mener, er blevet forsømt, svarer hun.

Men kan Danmarksdemokraterne tilbyde noget til folk i Aarhus, Odense og København?

- Det tror jeg sagtens, at vi kan. Aarhus Kommune er meget mere end bare Aarhus. Der er altid et opland op til kommunen, og der er også store byer rundt omkring i vores land, for eksempel Herning, hvor der er nogle problematikker lidt udenfor Herning. Der er mange af de samme udfordringer, uanset hvor du bor.

Venstre har især kritiseret jer for at tale landdistrikterne ned, kan de ikke have en pointe i det?

- Vi taler ikke landdistrikterne ned, bare fordi vi påpeger problemer i landdistrikterne. Det er en af de mest mærkværdige ting, jeg nogensinde har hørt. For vi er nødt til at have et ekstra fokus på landdistrikterne, hvis vi ønsker, at folk også skal bo der i fremtiden, siger Susie Jessen.

Den populære kinesiske netbutik, Temu, bryder nu tavsheden efter de seneste dages omtale af butikken i Avisen Danmark.

Temu er på kort tid blevet den mest downloadede app til danskernes smartphones, og på sociale medier har butikken vundet tusindvis af følgere.

Men Temus produkter – lige fra kosmetik til hjelme til elløbehjul - lever ikke op til EU-standarderne, viser et testindkøb, som den italienske forbrugerorganisation, Altroconsumo, har foretaget. Samtlige 28 indkøbte varer havde større eller mindre fejl.

Nu har Temu kontaktet Avisen Danmark med skriftlige svar på en række spørgsmål. Det sker igennem et svensk kommunikationsbureau, Agera PR, der handler på vegne af en unavngiven talsperson hos Temu.

- Vi værdsætter og glæder os over feedback og tilsyn fra alle sektorer i samfundet, og vi mener, at det er afgørende for vores vækst og for at blive bedre. Vi er en relativt ny platform, der kun er et år gammel, men stadig forpligter os til at overholde alle relevante regler og bestemmelser, lyder det fra talspersonen.

Temu tilføjer, at man kun har været aktiv i EU-landene i et halvt år, og at man har arbejdet hårdt på at forbedre de nødvendige overvågnings- og kvalitetskontrolsystemer. Samtidig tilføjes det, at Temu har fjernet de produkter, som ifølge den italienske organisation ikke overholdt reglerne.

Hos Forbrugerrådet Tænk er man dog skeptisk over for, om de billige kinesiske netbutikker gør nok for at undersøge de varer, de sætter til salg.

- Fra undersøgelser af andre tilsvarende virksomheder virker det ikke, som om de har en effektiv mekanisme, hvor de selv tjekker deres produkter igennem, sagde Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk, forleden til avisen.

Hun understreger, at rådet endnu ikke har kigget specifikt på Temu, der kun har været i Danmark siden september.

Temu sælger frem for alt meget billige produkter og har et stort udvalg. Mange varer koster under en tier. Hvis man køber for 140 kroner, er der gratis fragt fra Kina til Danmark.

Avisen Danmark har spurgt, hvordan den forretningsmodel hænger sammen for den kinesiske butik.

- Når titusinder af forbrugere samler deres ordrer, bliver det muligt at sende i store mængder. Det betyder, at forsendelsesomkostningerne pr. vare er meget lave. Derfor dækker overskuddet fra produkterne omkostningerne til fragt, og det gør det muligt for sælgerne på Temus platform at sikre en rimelig fortjeneste, skriver Temus talsperson.

Danske forbrugere skal betale moms, told og afgifter på varer, der købes uden for EU, og det gælder derfor også ordrer, der er lagt i Temus netbutik. Ifølge hjemmesiden er alle priser opgivet med dansk moms, men der er ingen forklaring på, hvordan der afregnes told og afgifter.

Af debatter på sociale medier kan man læse, at nogle forbrugere deler deres ordrer op i mindre portioner i håb om at undslippe dansk toldbehandling. Temu oplyser ikke selv – hverken overfor forbrugerne eller Avisen Danmark - hvad virksomheden konkret gør for at hjælpe kunderne med at betale told.

- Temu opdeler ikke pakker for at omgå toldkontrollen. Opdelingen af pakker skyldes hovedsageligt logistiske overvejelser og involvering af flere sælgere. For eksempel kan varer fra forskellige sælgere adskilles. Nogle produkter, der ikke skal kombineres, holdes adskilt, og for at effektivisere kan produkter med forskellige leveringstider sendes gennem forskellige transportører, skriver Temus talsperson og lover en snarlig løsning:

- I løbet af de næste par dage vil Temu udrulle en ny tjeneste for at give EU-kunder et skøn over de skatter, afgifter og gebyrer, der kan gælde for deres ordrer ved butikkens kasse. Virksomheden kan derefter foretage toldklarering på deres vegne, skriver den navnløse person fra Temu.

Og så er der spørgsmålet om datasikkerhed. Temus app var i en periode fjernet fra Apples Appstore, fordi der var tvivl om de data, som appen opsamler på kundernes Iphones. Temu løste problemet, og siden har appen igen været tilgængelig i Appstore. I dag mener Temu ikke, at der er grund til at være bekymret.

- De oplysninger, som Temu anmoder om, er stort set de samme som for andre forbruger-apps. Temu indsamler endda mindre brugerinformation end Amazon, skriver talspersonen.

Avisen har ikke haft mulighed for at undersøge, om Temu indsamler flere eller færre informationer end den amerikanske netbutik, Amazon.

Kina-eksperten Christina Boutrup, der har skrevet flere bøger om Kina, tror ikke, at Temu misbruger kundernes data eller sender dem videre til kinesiske myndigheder.

- Det betyder ikke, at det aldrig kan ske. Alle kinesiske virksomheder er underlagt lovgivning, som betyder, at hvis den kinesiske stat har brug for data fra virksomhederne, så kan de få adgang til det, sagde Christina Boutrup til Avisen Danmark tidligere på ugen.

Teslas hjemmeside bugner lige nu med biler, der er blevet sat markant ned i pris.

Endnu engang har elbilgiganten Tesla valgt at trykke priserne i bund og det i en sådan grad, at det har fået en af Danmarks førende bilanalytikere til at spærre øjnene op.

- Det er vildt det her. Jeg har lige været inde på deres hjemmeside, og jeg kan tælle til 65 tilbud på Teslas biler, der alle er blevet markant billigere, siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos bilisternes interesseorganisation FDM.

- Model Y har aldrig været billigere end den er lige nu, siger han.

Et kig på Teslas hjemmeside, hvor de såkaldte lagerbiler er sat til salg, bekræfter prisnedslagene.

En Model Y Standard Range kan fås helt ned til ca. 339.000 kroner, mens du kan spare ca. 43-50000 kroner på to forskellige versioner af Model Y Long Range, som er den variant, der har en længere rækkevidde end standard-varianten.

Alt dette tyder derfor på, at Tesla nu sætter en markant slutspurt ind for at nå dette års ambitioner.

-  Tesla har en målsætning om at nå 1,8 millioner solgte biler i år. Hvis de ikke når deres mål, står de overfor tæsk på aktiemarkedet. Det vil de undgå, siger Ilyas Dogru og fortsætter:

- Derudover kører Model Y-fabrikkerne på fuld skrue. Det betyder, at Tesla er i stand til at levere, og dermed har de ikke samme udfordringer som andre bilmærker. Men efterspørgslen på bilerne varierer, og derfor kører de med forskellige kampagner for at holde efterspørgslen højt oppe, forklarer han.

Her henviser Ilyas Dogru blandt andet til den udmelding, som Tesla lancerede for få uger siden, hvor de tilbød et opsigtsvækkende leasingtilbud, som var noget billigere, end det vi normalt ser på markedet for biler.

- De har sat prisen på nye biler gevaldigt ned i år, og det gav salget et boost. Så prøvede de med privatleasing, som også gik godt, og tilbuddet blev udsolgt på kort tid på de billigste modeller. Nu har de så et “lager”, som skal tømmes, inden nye leveringer af biler ankommer. Lageret er typisk producerede biler, som holder på en havn eller ved en fabrik, fortæller Ilyas Dogru.

Hos FDM er Ilyas Dogru ikke i tvivl om, at de seneste dages prisnedsættelser vil resultere i endnu flere solgte biler.

- Den billigste lagerbil lige nu koster omkring 340.000 kroner, og det er altså en ret attraktiv pris. Det er godt nyt for forbrugerne, siger han.

- Det vil få mange til at trykke på købsknappen. Også folk som overvejede andre modeller, men som nu ser en Tesla som et godt tilbud.

Det får derfor Ilyas Dogru til at gentage det gode råd, han ofte giver.

- Som forbruger skal man ikke spekulere i priserne. Finder du et godt tilbud, så handler det om at slå til, siger han, og påpeger, at der lige nu også er massive rygter om, at der er en ny og opdateret version af Model Y på vej.

- Den opdaterede model vil formentlig ligne den, vi så på Model 3 tidligere på året. Vi er helt sikre på, at den opdaterede model nok skal komme. Min vurdering er, at den tidligst kommer i 2024, men vi ved det reelt ikke.

Da Tesla for få uger siden lancerede deres nye og billigere leasingtilbud, blev det pludseligt billigere for en lang række bilejere at lease en bil frem for at eje en bil. Det gjorde sig især gældende for de danske bilister, der har et kørselsforbrug på under 15-20.000 kilometer om året.

De nye prisnedsættelser på lagerbilerne rykker nu ved den udregning.

- På Standard Range-modellen er leasingydelsen steget til 4.495 kroner om måneden, svarende til 176.820 kroner over tre år. Det er en stigning på ca. 25.000 kroner i forhold til det gode tilbud. Så på Standard Range er privatleasing nu en dårligere ide i forhold til lagerbilerne, siger Ilyas Dogru og fortsætter

- På Long Range-modellerne er leasingydelsen den samme. Så i forhold til at købe en lagerbil lægger privatleasing lige på vippen, men jeg ville nok vælge at købe en af lagerbilerne på grund af de kilometer-begrænsinger, som leasingtilbudet indeholder.

- Alt det her kommer selvfølgelig an på, om man har is i maven i forhold til Tesla og fremtidige prisnedsættelser på deres leasingtilbud, understreger han.

Politifolkene i Vejle har ikke længere tillid til politidirektør hos Sydøstjyllands Politi, Jørgen Abrahamsen.

Det fremgår af en intern skrivelse, som avisen er kommet i besiddelse af.

Samtlige omkring 200 politifolk på politigården i Vejle erklærer heri direkte mistillid til direktøren. Skrivelsen er underskrevet tillidsrepræsentantskabet.

Onsdag kom medarbejdernes frustration også til udtryk.

Her var politifolkene indkaldt til møde af den øverste ledelse i Sydøstjyllands Politi.

Men lederne endte med at holde møde med sig selv og fik kun selskab af tillidsrepræsentanterne. For ingen medarbejdere dukkede op for at møde blandt andre politidirektør Jørgen Abrahamsen.

Det fremgår af en mail sendt rundt til alle ansatte på politigården. En mail, som avisen også er kommet i besiddelse af.

Heri står der, at der ved udeblivelsen blev sendt et "meget stærkt signal" til den øverste ledelse.

Dagen inden, tirsdag, blev der holdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde i politifolkenes lokale fagforening. Her udtrykte bestyrelsen på egne og medarbejdernes vegne mistillid til politidirektøren, der selv deltog.

Den åbne krigserklæring kommer, efter at Jørgen Abrahamsen har valgt at lukke specialpatruljen.

I mistillidserklæringen kalder de 200 politifolk deres chefs beslutning for utilgivelig og mener ikke, at tilliden kan genoprettes.

"Alt i alt har hele forløbet været så kritisabelt og uskønt håndteret med helt åbenlyst manglende evner til at lede og bakke personalet op i modgang. På den baggrund har alle ansatte på politigården i Vejle erklæret deres mistillid til vores politidirektør.

"Intet stormøde eller velsmurt tale kan hele den mistillid, som Sydøstjyllands politis øverste leder har forårsaget, grundløst at erkende fejl på vegne af sit personale og i alt offentlighed miskreditere sine ansatte, som tværtimod burde beskyttes, indtil de rette instanser har talt, er utilgiveligt," står der i brevet.

Avisen forsøgte fredag eftermiddag at få en kommentar fra politidirektør Jørgen Abrahamsen. Det har endnu ikke kunnet lade sig gøre trods gentagne henvendelser.

Specialpatruljen har gennem mange år løst politiopgaver i civilt og har især været synlige i weekenderne på en festgade i Vejle kaldet Dæmningen.

Politidirektøren har valgt at nedlægge specialpatruljen, efter at Politiken søndag 29. oktober bragte artiklen "De kalder betjentene for tæskeholdet. Og det er der en rigtig god grund til".

Heri står flere borgere anonymt frem og fortæller, at de de seneste tre år har oplevet eller overværet episoder, hvor de samme betjente har misbrugt deres magt.

Flere af episoderne er dokumenteret på video og bliver lige nu vurderet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

I brevet skriver tillidsrepræsentanterne, at politidirektøren har forklaret de ansatte, at den øverste ledelse nedlagde specialpatruljen for at "beskytte de involverede kollegaer mod mere pres". Men udadtil oplever de, at medierne har fået en helt anden forklaring.

"Det står tilbage, at det ikke var for at beskytte de politifolk og deres nærmeste, der i flere måneder er blevet hængt ud på nettet og truet på livet, chikaneret med videre. Men fordi direktøren tilsyneladende lægger mere vægt på sin egen taburet end til politiets generelle legitimitet som udøvende magt samt hele befolkningens tillid, som der nu på baggrund af politidirektørens udtalelser kan sættes tvivl til", står der som forklaring i brevet, som fortsætter:

"Det er jo i sidste ende hele dansk politis myndighed, legalitet og magtanvendelse, politidirektøren har undergravet - ligesom politidirektøren med sine udtalelser og handlinger har legitimeret at en lille gruppe mennesker med pressen som talerør kan sætte en hel politikreds skatmat".

I skrivelsen fra tillidsrepræsentantskabet på vegne af samtlige betjente i Vejle beskylder medarbejderne også politidirektøren Jørgen Abrahamsen for at have ført en egenrådig og magtfuldkommen ledelsesstil igennem flere år.

"Det her er efter personalets opfattelse kulminationen på årelang topstyring i Sydøstjyllands Politi, hvor ethvert ledelsesmæssigt træk er blevet udtænkt og taget af politidirektøren. Derfor er det også så tydeligt for medarbejderne ved Sydøstjyllands Politi, at det overordene ansvar for at vi er endt her ligger hos politidirektøren".

Avisen har været i kontakt med fællestillidsrepræsentant i Sydøstjyllands Politi Niels Mørk.

- De udfordringer, vi har, tager vi internt, siger han og har ikke yderligere kommentarer.

Avisen har kontaktet Rigspolitiets presseafdeling.

Avisen ville gerne spørge rigspolitichef Thorkild Fogde om, hvordan han forholder sig til Vejle Politis mistillidserklæring til Jørgen Abrahamsen. Rigspolitiet oplyser, at de ikke kan vende tilbage på avisens henvendelse fredag.

Store økonomiske planer har fyldt i endnu en hæsblæsende uge i dansk politik, men der er også sket meget andet. For regeringen har holdt adskillige pressemøder om en ny bandepakke, rigets finanser i 2030 og nationens efterretningstjenester.

Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, giver dig her et hurtigt overblik over de tre vigtigste områder, som folketingspolitikerne har beskæftiget sig med i denne uge på Christiansborg:

David Fincher har henrykket os med sine intense thrillere i årtier. Fra "Se7en" over "Fight Club" til "Zodiac". Fincher kan gøre en morgenmadsscene intens, få en regnvejrsdag til at virke som jordens undergang, og så kan han med sine karakterer trænge ind i os som ingen anden.

Da jeg i sin tid hørte, at mesterinstruktøren David Fincher skulle lave en thriller med Michael Fassbender i hovedrollen, måtte jeg da lige trække vejret dybt ned i maven, så min hjerne ikke imploderede.

Fincher tæller blandt mine yndlingsinstruktører, og Fassbender? Ja, siden Andrea Arnolds "Fish Tank" og Steve McQueens "Hunger" har jeg været kæmpe fan af hans alsidige karakterarbejde. Og da samme McQueen laver "Shame", er jeg helt solgt. Fassbender kan sige mere med sine øjne, end de fleste skuespillere kan med både krop og ord.

I "The Killer" spiller Fassbender en navnløs snigmorder, der ved filmens begyndelse går og venter på sit mål. Tiden bruger han på yoga og på at dvaske rundt i Paris’ gader forklædt som kikset tysk turist.

Da målet endelig ankommer, går noget galt, så jobbet ikke bliver udført. Det bliver hans arbejdsgiver godt gnaven over, og proceduren foreskriver, at ’The Killer’ skal aflives.

Men det går også galt, og så forløber resten af filmen med, at ’The Killer’ straffer sine tidligere arbejdsgivere tilbage på spidsfindige måder. Tænk Kill Bill, men med en tilbagelænet, introvert hævnens håndlanger i Fassbenders skikkelse.

Der er noget asketisk og meditativt over Finchers mørke fremstilling af den ensomme dræber-ulv, der kun er akkompagneret af langsomme yoga-ritualer og sin egen indre stemme: Aldrig efterlad et indtryk på omverdenen, kontrollér alle følelser. Ånd ind. Ånd ud. Dræb, Gentag.

Ved at trække alt tempo ud af scenerne, bremses handlingen, og vi begynder at bemærke alle detaljer. Vi overtager "The Killer's" sanseapparat. Vi hører hans tanker, den muflede lyd af noget, der kunne være hans hjerteslag, The Smiths musik, der flyder fra hans hovedtelefoner. Det er hypnotiserende.

I det hele taget er hele lydsiden bjergtagende. En film, man kan se med ørerne. Underlægningsmusikken er skabt af Trent Reznor fra bandet Nine Inch Nales og hans kompagnon Atticus Ross. Deres musik er atmosfærisk og fremmedartet i sin brug af mærkværdige lyde og toner.

Fincher, der har gjort den mørke thriller til sit varemærke, gør her lige præcis, hvad vi forventer af ham. Men han giver også Fasbenders "Killer" en ynkelighed, der er morsom.

Hans mange fjollede alias’er, de umulige yogastillinger, hans utallige snigmorder-bon-mots, som taget ud af en grønspættebog for dræbermaskiner. Nogle gange sad jeg med en følelse af, at Fincher ironiserede over sin egen stil.

På trods af de komiske elementer er det stadig en utrolig cool film. Jeg tror simpelthen ikke, Fincher er i stand til at lave andet. Og makkerskabet med Fassbender håber jeg virkelig kun er begyndelsen på et smukt samarbejde. Vi husker jo alle Brad Pitt og Finchers hattrick med både "Se7en", "Fight Club" og "Benjamin Button" (okay, sidstnævnte er ikke et mesterværk).

Men, hvor vil jeg glæde mig til at se de to udfolde det, de hver især er bedst til: intens stemningsmættet spænding og intenst skuespil. FassFincher, vi er klar til jer!

Film på Netflix, havde premiere den 10. november. Længde: 1:58 timer. Instruktør: David Fincher. Medvirkende: Michael Fassbender, Tilda Swindon