Som tidligere borgmester i Tønder Kommune ved Henrik Frandsen godt, at hans pointe formentligt kan komme til at støde nogle af hans byrådskolleger.

Men Moderaternes gruppeformand og finansordfører føler alligevel, at han er nødt til at komme med den.

For selv om mange borgmestre i de her uger fortæller, at de kæmper for at få de kommunale budgetter til at hænge sammen, vurderer Henrik Frandsen, at det ikke nødvendigvis er penge, kommunerne mangler.

Henrik Frandsen er derimod overbevist om, at de gode tider, der er i samfundet lige nu, hvor arbejdsløsheden er lav, og antallet på overførselsindkomst daler, også kan mærkes ude i landets kommuner.

- Jeg har selv prøvet at sidde på den anden side af det her skrivebord. Det gjorde jeg for to år siden, da jeg stadigvæk var borgmester, og der sad jeg også hele tiden og problematiserede, hvor hårdt det var at få enderne til at nå sammen, starter Henrik Frandsen interviewet ved mødebordet på hans kontor på Christiansborg.

Fra 2016 til 2021 var han borgmester for Venstre i Tønder Kommune, og selv om han i dag er folketingspolitiker for Moderaterne med kontor på Christiansborg, sidder han stadig i byrådet i Tønder.

Ikke længere for Venstre, men derimod for lokallisten Tønderlisten.

- Det er hårdt at få enderne til at nå sammen, og det er er en stor prioriteringsøvelse, der betyder, at man også en gang imellem skal lave nogle strukturelle tiltag, som virker ud i fremtiden også, siger han og tilføjer:

- Men jeg er bare nødt til at sige, at der også er kommet flere penge kommunernes vej, og også regionernes vej, igennem de senere år. Faktisk mere end det demografiske træk egentlig betinger.

Så din pointe er, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen. Men det har vi ikke hørt så meget om. Hvorfor ikke?

- Nu skal man jo lade være med at tillægge folk motiver, men dybest set er det måske ikke så meget penge, man mangler ude i kommunerne. Det er nok nærmere en større driftsramme, siger Henrik Frandsen.

- Men det er jo ikke det, man kommunikerer ud til borgerne. Der siger man, at vi mangler penge. Men i virkeligheden tror jeg ikke på, at de ekstra gode tider, som vi har haft her på det sidste, ikke også kan mærkes i kommunerne. Og det er jo beviseligt, du kan bare spørge finansminister Nicolai Wammen (S), siger han.

- Og der er min pointe bare, at det må man også have andel i, så det ikke kun er sort i sort.

Budgettet fra Henrik Frandsens egen kommune, Tønder, understreger hans pointe om, at der bliver flere penge i kommunekassen de kommende år.

I kommunens budgetoverslag fremgår det, at indtægten fra indkomstskatter kommer til at vokse, mens udgifter til overførselsindkomster kun vokser en smule.

I budgettet for 2024 regner kommunen med, at indkomstskatterne vil indbringe 1,83 milliarder kroner til kommunekassen, og i 2027 forventer kommunen, at indtægterne fra indkomstskatterne vil være på 1,99 milliarder kroner.

Indtægterne fra indkomstskatterne ser altså ud til at vokse med 155 millioner kroner.

Til sammenligning stiger kommunens udgifter til overførselsindkomster med knap 17 millioner kroner.

Siden 2011 har Tønder Kommune hvert år fundet en besparelse på én procent, og her er der ifølge Tønders tidligere borgmester tale om rettidig omhu.

- Nu skal vi jo ikke bruge Tønder Kommune som eksempel hver gang, men vi har haft en fast proces med at skære en procent overalt hvert år. Det har vi gjort siden 2011, så det begynder at gøre ondt nu. Men det gør jo til gengæld, at man hele tiden har trimmet, siger han.

- Jeg tænker, at det måske ikke er alle kommuner, der har udvist nok rettidig omhu til hele tiden at skære i budgetterne.

Men nu lyder det på dig, som om at I også i Tønder er ved at nå en grænse for, hvor meget I kan effektivisere?

- Altså man siger populært, at man kan skære fedtet væk, ikke? Og på et tidspunkt kommer man så ned i musklerne, og nu er der nogle, der mener, at vi nok er ved at skære inde i benet, siger Henrik Frandsen.

- Det er ikke sikkert, at man skal blive ved med en procent. Men der er jo altid et eller andet, der gør, at man kan spare lidt penge. For eksempel at man indfører robotstøvsugere og får et lidt bedre system til lønudbetaling.

Når du nu har fulgt debatten, er det så din oplevelse, at dine byrådskolleger rundt i landet har været klar til at kigge på de strukturelle ændringer?

- Nej, det synes jeg faktisk ikke. Og det er jo selvfølgelig, fordi det altid gør ondt. Det er sådan nogle kedelige debatter at tage. Men det er nok nogle nødvendige debatter at tage en gang imellem, siger Frandsen.

- I 2011 lukkede man otte folkeskoler i Tønder. Og det er et eksempel på, at hvis man i god tid sørger for, at strukturen er på plads, så har man også hvert eneste år nogle driftsmuligheder, som man ellers ikke ville have. Men de er jo hårde, de der beslutninger.

Netop i de her uger sidder mange af landets kommunalbestyrelser i forhandlinger om kommunernes budget for næste år. Det skal være på plads inden den 15. oktober.

Det er i den sammenhæng, at medier den seneste tid har bragt i historier om, at nogle kommuner skal spare millioner på næste års budget, og at det kan gå ud over alt fra støvsugning hos ældre og skolebørns lejrskoler.

Hvad tænker du om den klagesang fra kommunerne, som jo har været meget sort de seneste måneder?

- Der tænker jeg, at man har nok sendt de kommuner i byen, som har et problem. Et stort problem, siger Henrik Frandsen.

Hvem har sendt dem i byen?

- Det er måske dem, der har meldt sig frivilligt, skal vi ikke sige det på den måde. Det er nok et bedre udtryk, siger Frandsen.

- Jeg ved ikke, hvordan alle kommunerne har det. Jeg har ikke set dybt ned i andre budgetter end min egen kommunes. Men man er nødt til at træffe nogle beslutninger en gang imellem, som er af mere strukturel karakter omkring eksempelvis plejecentre, skoler, busruter og så videre.

Selvom der er to år til et kommunalvalg, kunne man måske godt spekulere lidt i, om der er nogle kommunalpolitikere, der er i gang med at varme op til et valg og derfor skyder skylden på jer politikere på Christiansborg. Hvad tænker du?

- Sjovt, den tanke har jeg også tænkt. Men så smidt den væk igen, fordi sådan tror jeg da ikke, at kommunalpolitikere kan være, siger han.

Og du har stadig pakket tanken væk?

- ....

Henrik Frandsen svarer ikke på spørgsmålet, men smiler bare.

Han indrømmer, at hans forventninger ikke var tårnhøje.

- Men jeg har ikke kedet mig på noget tidspunkt, fortæller prins Christian begejstret til sin far, kronprins Frederik, i dokumentaren "Prins Christian - en kongelig rejse".

Heri besøger far og søn de institutioner, som Danmark bygger på. Det vil blandt andet sige Folketinget og Højesteret.

Den snart 18-årige prins er på en såkaldt dannelsesrejse, der skal være med til at klæde ham på til rollen og ansvaret som tronarving. Og i dokumentaren tager han os - seerne - med.

DR skriver om dokumentaren, at man kommer "helt tæt" på prinsen, men det kan diskuteres. Der er ikke tale om et personligt portræt, hvor man ser ham direkte i øjnene og graver i, hvad han tænker om det ene og det andet. Her er snarere tale om at gå ved af siden af ham, mens han og vi - sammen - lærer noget om vores land og den rolle, vi har givet monarkiet og dermed ham.

Det er en god, moderne og anderledes idé. Som også giver kongehuset håndtagene til, hvor meget dørene i dette første "rigtige" møde med den snart voksne prins skal åbnes.

"Prins Christian - en kongelig rejse" - er hverken afslørende eller specielt underholdende. Den er undervisende, uden dog at blive knastør. 

Der er meget faktuelt stof, som skal forklares, og det tager hverken prinsen eller vi skade af.

Næppe alle danskere har styr på den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Eller ved, hvordan et lovforslag bliver til. Eller ved, at mærkningen ENB i Rigsarkivet står for "enestående national betydning".

Selv kronprins Frederik er stor nok til at indrømme, at han lærte eller i hvert fald genlærte noget på rejsen.

Prins Christian virker ikke så genert, som hans far var i den alder. Han har let ved at tale med dem, han møder. Og ignorerer, om folk siger De eller du til ham. 

Han griber også gerne de situationer, der opstår. Som da han sammen med Kertemindes sognepræst, Betina Noer Rasmussen, hiver i  kirkens gamle klokke og formentlig vækker hele byen. Han spiller også lidt på orglet og virker ærlig, da hun vil vide, hvornår og hvordan prinsen bruger folkekirken.

Øh, jeg er der jo til jul og påske og øh, jeg skal også engang giftes ...

Men så ruller han sig ud og taler om fordybelse og om et rum, hvor man kan være nede på jorden.

Det lyder meget voksent, og hans far siger da også "fornemt" og ser svært tilfreds ud.

Undervejs finder vi også ud af, at prinsen glæder sig til at blive værnepligtig - uden at han dog ved, hvor lang tid, man skal være det ... at han ikke har højdeskræk, og at han har let til smil. 

Det er frimodigt på den barnlige måde at erklære, at man ikke har kedet sig. Og det er voksent og modent efterfølgende at konkludere: "Jeg er klar på at blive 18 og møde de ting, der nu skal komme."

På den måde er prins Christian en typisk 18-årig: På én gang dreng og mand.

Dokumentaren sendes lørdag 14. oktober klokken 19 på DR, men kan allerede fra klokken 6 streames på DRTV. Også søndag 15. oktober, på selve fødselsdagen, sendes den (klokken 9) som optakt til fødselsdagsfejringen.

Da klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) afslørede 32 mulige placeringer for energiparker på tværs af Danmark, var det med håbet om, at de berørte lokalsamfund øjnede et godt tilbud.

Et tilbud, der måske havde taget sig bedre ud, hvis ikke det blev præsenteret midt i en solcellepark i gråvejr.

I hvert fald landede udpegningen af de nye energianlæg ikke godt i Hedensted Kommune.

Her har opstillere foreslået to energiparker, der består af både solceller og vindmøller.

Det fremgår af høringsdokumentet fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Energistyrelsen og Miljøstyrelsen, der har stået for screeningen af arealerne.

Energiparkerne fylder i alt 595 hektar. Det svarer til 833 fodboldbaner.

Borgmester Ole Vind (V) kendte dog først til forslaget tre dage inden offentliggørelsen.

- Jeg var overrasket, fordi vi ikke har meldt noget ind. Det er der nogle udviklere, der har gjort. Og så er jeg overrasket over, at staten tager det med. Jeg synes, det er underligt, de ikke spørger os, om vi er med på den udpegning, siger han.

Energiudviklerne har foreslået en 421 hektar stor park øst for Hornsyld, der er én af kommunens større landsbyer.

- Det er meget voldsomt, siger Ole Vind.

Borgmesteren forklarer, at kommunen har brugt to år på at udtænke en energiplan i samarbejde med udviklere, landmænd og lokalbefolkningen, hvor der er lavet aftaler om mindre parker fordelt på ni placeringer.

- Hvis staten siger, at de to områder skal være, som de har forestillet sig, vil arbejdet være spildt. Vi kommer til at starte forfra med hele den lokale opbakning, siger han og tilføjer:

- Der er ikke mange, som har lyst til at have solceller stående lige uden for døren. Men vi har fundet en måde at arbejde med det på, og derfor bringer det her os tilbage til nul. Det er jeg ærgerlig over.

De 32 potentielle placeringer til energiparker er i offentlig høring frem til den 14. november.

I alt er 7 af parkerne indstillet af kommunerne, imens 25 forslag kommer fra udviklerne.

Samtidig med høringen indgår Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen i dialog med kommunerne.

Ole Vind vedkender, at det giver regeringen mulighed for at komme kommunerne i møde.

- Jeg hæfter mig ved, at der i regeringsgrundlaget er indskrevet, at staten ikke kan nedlægge veto. Og så hæfter jeg mig ved, at der nu kommer en dialogfase, og den vil vi selvfølgelig deltage konstruktivt i, siger Ole Vind.

I Randers Kommune kom det også bag på borgmester Torben Hansen (S), at en opstiller har foreslået at etablere solceller og vindmøller i området Kondrup. Arealet er i alt 135 hektar.

- Det var da overraskende, fordi det er ét af de områder, vi tidligere har talt om i Randers Kommune og valgte ikke at gå videre med, siger han og tilføjer:

- Vi har meldt et område ind, fordi det er Danmarks største vindmøllepark på land. Det kunne være en energipark kombineret af sol, vind og Power-to-X.

Styrelserne er ikke gået videre med Randers Kommunes forslag. Torben Hansen vil "ikke melde noget skråsikkert ud" om holdningen til opstillerens forslag.

Han påpeger dog vigtigheden af regeringens mål om at øge kompensationen til naboer til vedvarende energi med 50 procent. Kompensationen til kommunerne gennem grøn pulje øges med 150 procent.

- Man skal huske, det er nemt at sidde i et gyldent tårn og kræve mere vedvarende energi. Men det har altså konsekvenser de steder, det bliver sat op. Kompensation kan klart hjælpe lokalsamfundet og kommunen, siger han.

- Jeg vil også opfordre Folketinget til at arbejde hurtigt med lovgivningen. Så længe den ikke er på plads, kommer der ikke til at ske noget.

Udpegningen af energiparker kommer ikke bag på borgmester i Ikast-Brande Kommune Ib Lauritsen (V).

Her har energiselskaber foreslået i alt tre nye energiparker - alle en kombination af sol og vind.

- Vi havde da nok set det komme. Jeg havde tænkt, der kom to. Men nu kom der tre, og det må vi så arbejde med, siger han.

Ét af forslagene lyder på en 480 hektar stor energipark ved Ulkær Mose.

En mindre del af området mod øst overlapper med det bevaringsværdige lynglandskab "De Blå Bjerge" og Udrejsecenter Kærshovedgård. Mod vest er der anlagt golfbaner.

Kommunen har selv haft området i kikkerten de seneste ti år.

- Jeg synes, de har lavet beskrivelser, der indikerer, at de er opmærksomme på forskellige forhold i områderne. Det er positivt, siger Ib Lauritsen og tilføjer:

- Jeg har hverken tænkt mig at sige for eller imod, imens høringsfasen kører, hvor borgerne har mulighed for at komme med indsigelser.

Afventer du, om du er for eller imod?

- Nej, jeg er sådan set for. Men derfor kan der godt være vilkår, betingelser og naboinddragelser, vi skal have kigget på.

Et Facebook-opslag med en video fra deres datter fik alle alarmklokker til at ringe hos et midtjysk ægtepar, der netop havde sat sig i sofaen for at se fodbold om aftenen den 10. juni sidste år.

Det forklarede de hver især i vidneskranken ved Retten i Herning fredag. Her var de indkaldt for at kaste lys over en del af en straffesag, hvor deres datters tidligere kæreste er tiltalt for talrige eksempler på brutal og bizar mishandling af deres datter samt en række andre forhold om blandt andet vanvidskørsel, vold, narkotika og indbrud.

Begge forældre fortalte, at de i stigende grad mistede kontakten til deres datter, da hun fandt sammen med den nu 32-årige tiltalte. De fortalte også begge om en række forhold, der fik dem til i stigende grad at blive bekymrede for deres datters velbefindende i løbet af sidste sommer.

Et af de forhold var det bekymrende Facebook-opslag, som også er omtalt i ét ud af i alt 33 punkter i det 17 sider lange anklageskrift mod den 32-årige.

Ifølge anklageskriftet blev videoen i Facebook-opslaget optaget, efter den 32-årige tiltalte skubbede sin kæreste ind i en dørkarm og efterfølgende tog kvælertag på hende, mens hun lå på en madras. Til sidst truede han hende til at tage amfetamin, hvilket han ifølge anklageren filmede og lagde ud på kærestens Facebook-profil.

Det var denne video, kvindens forældre sidste sommer sad i deres sofa og så på Facebook.

- Hun så rigtig skidt ud, fortalte faren i retten.

Samme reaktion havde hans kone.

- Det gør hun ikke frivilligt, tænkte jeg, sagde hun.

Ægteparret besluttede sig straks for at køre ud til deres datters bopæl på Skjern-egnen, og på vejen tog de også deres søn, datterens storebror, med.

Da de kom frem til datterens lejlighed, blev der ikke reageret på, at de bankede på døren, så de besluttede at sparke døren ind, fortalte begge forældre.

I gangen blev de mødt af datterens kæreste. Ifølge begge forældre var han intimiderende og aggressiv i sin adfærd.

- Han var meget opfarende. På et tidspunkt gik han hen og sniffede en hvid stribe, der lå på bordet og vendte tilbage, fortalte faren.

- Han er gal, og han råber ad os, og spørger, hvad vi bilder os ind. Vi siger, at vi skal have fjernet den video, sagde moren i retten.

Hun fortalte, at hendes datter også var til stede, og at hun så bange ud og havde mærker på halsen, men datteren svarede nej, når de spurgte, om hun ville med dem.

Forældrene og broren valgte at forlade lejligheden, men blev i nærheden og tilkaldte politiet. Datteren og kæresten havde dog forladt lejligheden, da politiet kom frem.

Kort efter skrev datteren i en besked, at hun var okay, og at hun bare havde brug for være for sig selv.

Dagen efter skulle kæresten ind at afsone en kort fængselsstraf på en uges tid, og datteren kontaktede sine forældre og fortalte, at forholdet mellem hende og den nu 32-årige tiltalte var slut. Det glædede forældreparret. Datteren kom hjem på besøg og virkede mere som sig selv, end hun havde gjort i en periode.

Datteren tog dog alligevel ned og hentede den 32-årige, da han blev løsladt, og herefter fik forældrene meget svært ved at komme i kontakt med hende.

Ægteparret blev mere og mere bekymrede for deres datter. Blandt andet på grund af et opkald fra hendes arbejdsgiver, der fortalte, at hun en dag var mødt op med blå mærker og nu slet ikke mødte op på arbejde.

I begyndelsen af august besluttede de sig igen for at opsøge datteren på hendes bopæl.

Denne gang åbnede datterens kæreste døren, men han stillede sig i døråbningen, så de ikke kunne komme indenfor, fortæller faren i retten.

Ægteparret kunne dog høre deres datter i lejligheden.

I retten knækkede morens stemme over, da hun skulle fortælle om oplevelsen.

- Man kan bare høre, at hun hulker eller græder inde fra stuen af, og det er bare sådan, at man som mor i hvert fald ikke er tvivl om, at der noget galt, for det er en skrækkelig gråd. Det er angst.

Forældrene kunne ikke komme ind til deres datter, og da de spurgte, om hun vil komme ud til dem, svarede hun ifølge moren "mmh mmh" på en afvisende måde.

Ifølge anklageskriftet havde den tiltalte truet kæresten, da forældrene ankom og have sagt "det bliver værre for dig, hvis du ikke får dem væk."

Endnu engang måtte forældrene gå med uforrettet sag og i stedet tilkalde politiet, men endnu engang forlod deres datter og kæresten stedet, inden politiet nåede frem.

Moren fortalte i retten, at forældrene efter denne episode stort set ikke kunne komme i kontakt med deres datter. De fik kun sporadiske og kortfattede svar, og moren fik en fornemmelse af, at det var en anden, der skrev fra hendes telefon. Lige ind til knap et par uger senere, hvor de fik en besked fra et ukendt nummer.

I beskeden stod der, at den var fra datteren, at hun ikke måtte sige, hvem hun var sammen med, og at hun var bange for, at der ville ske noget. Der stod også, at forældrene gerne måtte efterlyse hende ved politiet. Ifølge faren skrev datteren, at hun blev kørt rundt i en hvid BMW med tyske nummerplader.

Forældrene kontaktede både her og flere andre gange i forløbet politiet med deres bekymring.

Den 23. august kom endnu en desperat besked fra datteren, hvor hun bad sine forældre om at gøre alt, hvad de kunne for, at hun blev fundet.

- Ellers er hun ikke sikker på, at hun overlever det her, fortalte moren i retten.

Moren ringede til politiet og læste beskeden op for dem, og denne gang lykkedes det. Datteren blev fundet og kom ud af forholdet.

- Der så hun forfærdelig ud. Hendes knæ var helt blå – hun var gennembanket, sagde faren om synet af datteren.

Avisen Danmark har tidligere beskrevet, at politiet i forløbet efterlyser datteren på baggrund af forældrenes henvendelser, men at de indstiller sagen igen, da de får en besked fra datteren, hvor hun skriver, at hun er okay. Datteren har efterfølgende fortalt, at det var hende, der skrev beskeden til politiet, men at det skete under trusler fra kæresten.

Politiet afviser i den forbindelse, at der er noget kritisabelt i politiarbejdet.

- Når en efterlyst person selv henvender sig og fortæller, at der ikke er noget i vejen, men at vedkommende bare vil være i ro og for sig selv i nogen tid, kan man som politimyndighed ikke gøre andet end acceptere det. Det var noget andet, hvis det var en anden, der på vedkommendes vegne havde gjort det, har politikommissær i Viborg, Henrik Andersen, sagt til Avisen Danmark.

Tirsdag afgav den 32-årige tiltalte forklaring i sagen. Her nægtede han sig skyldig i stort set alle anklager. Han fortalte, at kæresten fandt på løgnehistorier, og at de seksuelle overgreb, han er tiltalt for, blot var hård sex, som var sket med samtykke.

Han erkendte et enkelt forhold af vold, hvor han slog hende adskillige gange med et bat. Han fortalte i retten, at det skyldtes hendes løgne - han ville "tæve sandheden ud af hende".

Videoafhøringer af datteren er sket i retten for lukkede døre, hvor pressen ikke havde adgang.

Omkring 310.000 børn i Danmark vokser op med en forælder, der lider af psykisk sygdom som for eksempel depression.

Men der er regionale forskelle på, hvilken hjælp børnene kan få, alt efter hvor de bor i landet. Samtidig mangler der systematik i opsporingen af børnene. Det konkluderer Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirks Fond i en ny rapport, som Avisen Danmark beskrev fredag.

Organisationerne anbefaler en simpel løsning efter inspiration fra Norge: At det skrives ind i sundhedsloven, at personalet i voksenpsykiatrien altid skal spørge patienter, om de har hjemmeboende børn. Og det skal noteres i journalen, om de er blevet spurgt.

- Det er så vigtigt, at vi får fundet de her børn og får tilbudt dem den støtte, som de har brug for, siger Marianne Skjold Larsen, direktør i Psykiatrifonden.

Sundheds- og psykiatriordfører for Dansk Folkeparti, Mette Thiesen, hilser forslaget velkomment.

- Det, synes jeg, som udgangspunkt lyder ganske fornuftigt. Det er ikke noget, der koster ekstra, at personalet skal spørge ind til det, siger hun.

- Mange af børnene vokser op med ar på sjælen, fordi det har været rigtig svært at bo sammen med en forælder, som har svær psykisk sygdom, siger hun.

Mette Thiesen mener, at det ville give mening at tænke helhedsorienteret og også inddrage den anden forælder i snakken.

-  Hvis mor er svært psykisk syg, så giver det jo mening, at far sidder med til sådan et møde, og man har en samlet snak. Det er ikke sikkert, at det er et regionalt tilbud, der skal til. Det kan også være, at forældrene bare har brug for nogle værktøjer til, hvad de kan gøre, hvis børnene kommer hjem fra skole og er rigtig kede af det, siger hun.

Christoffer Aagaard Melson, sundheds- og psykiatriordfører for Venstre, siger fredag til Radio4 Morgen, at organisationernes forslag "måske godt kunne være" en god idé.

Han peger på, at børn til forældre med psykisk sygdom risikerer i højere grad at få "problemer selv senere i livet".

- Det kunne godt tyde på, at vi måske ikke altid er gode nok til at hjælpe dem i deres barndom, siger Christoffer Aagaard Melson.

V-ordføreren kan ikke svare på, hvorfor politikerne ikke har kigget mod Norge noget før. Men han glædes over, at der nu er "meget mere fokus på psykiatrien med tiårsplanen for psykiatrien, hvor der bliver brugt 3,5 milliarder kroner ekstra på bedre tilbud i psykiatrien".

- Der synes jeg da også, vi skal have en snak om, hvad det er for nogle tilbud, vi giver til pårørende, siger han til Radio4 Morgen.

Indenrigs- og sundhedsministeren fra samme parti, Sophie Løhde, udtaler i et skriftligt svar til Avisen Danmark, at hun er "meget enig" i, at opsporingen skal forbedres på tværs af landet.

- Jeg er meget enig i, at vi skal blive bedre til at finde de børn, der har forældre med alvorlige psykiske lidelser, og som kan have behov for støtte. Og vi må ikke se så store regionale forskelle i hjælpen til børn, der står i en meget svær og sårbar situation, udtaler hun.

Hvad hun konkret mener om organisationernes forslag til at justere sundhedsloven, svarer hun ikke på. Men hun vil gerne se nærmere på "konkrete indsatser", siger hun:

- I mange tilfælde vil det sikkert være helt naturligt for medarbejdere i sygehuspsykiatrien at spørge ind til, om patienten har børn, men vi skal gerne have noget mere systematik indarbejdet. Og derfor er vi i øjeblikket ved at se nærmere på, hvilke konkrete indsatser vi med fordel kan sætte ind med, så vi ikke overser børn, der har brug for ekstra støtte.

Regeringen skal helt overordnet have ros for at ville sætte den danske folkeskole mere fri. Der er - som Mette Frederiksen gav nogle konkrete eksempler på i sin åbningstale i Folketinget - nogle håbløst opstyltede læringskrav i flere af folkeskolens fag.

Det er også helt rigtigt set at overlade mere ansvar og frihed til den enkelte skoles ledelse og bestyrelse. Spørgsmålet er så blot, om Christiansborg evner at vise folkeskolen den tillid i praksis?

At forestille sig, at de politiske partier og skiftende regeringer fremover kun udstikker rammerne, er nok urealistisk grænsende til naivt.

Juniormesterlære er en af udspillets store slagnumre. Og det ér radikalt. Sat på spidsen, så skal fremtidens folkeskole i SVM-regeringens udspil ikke længere være en skole for alle.

I stedet for at ændre på undervisningen, så den motiverer flere elever med mere praktisk undervisning, mere fysisk udfoldelse og generel læring, der ikke primært tilgodeser de pligtopfyldende piger, så fjerner man med juniormesterlære de typisk mest forstyrrende og mindst motiverede elever fra klasseværelset. Ro i klasseværelset bliver fremhævet igen og igen.

Udspillets konklusion er altså, at det er de umotiverede og skoletrætte elever, som har et problem.

Jeg mener, det er folkeskolen, der er udfordret og skal flytte sig. Det er folkeskolens ansvar at hjælpe flere af de unge godt i mål med 9. klasse. Løsningen er ikke at sluse halvstore børn ud af folkeskolen tidligere.

At stimulere en større andel af folkeskolens elever til at søge i retning af erhvervsuddannelserne er åbenlyst en god idé. Gradvist at fjerne 14-15-årige fra skolens fællesskab for i stedet at fylde varer på hylderne i en forretning eller feje gulvet i en produktionshal, er ikke svaret. Hverken på det at være skoletræt, at føle sig som en del af fællesskabet eller det at skabe de rigtige fødekanaler til erhvervsuddannelserne. 

Vi har brug for motiverede unge mennesker, der efter folkeskolen vælger erhvervsuddannelserne til på bekostning af gymnasiet. Vi har ikke brug for at koble manglende motivation og begrænsede skolefærdigheder til en mere praktisk eller teknisk vej i arbejdslivet.