Det står så dårligt til i ministerier og styrelser, at mange ansatte overvejer at søge nye jobs. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Arbejdspres får mange ansatte i ministerier til at overveje nyt job

Godmorgen og velkommen til tirsdagens nyhedsoverblik fra Avisen Danmark.

Det står så dårligt til i ministerier og styrelser, at mange ansatte overvejer at søge nye jobs.

Det skriver Politiken på baggrund af en analyse foretaget af Djøf.

Undersøgelsen viser, at 74 procent af Djøf-medlemmerne i departementerne overvejer eller allerede nu aktivt søger et nyt job. 

Samtidig svarer 40 procent, at de maksimalt kan holde til deres arbejde i to år med de krav, der stilles i dag.

Yderligere viser undersøgelsen, at 21 procent i departementerne føler sig stressede.

Til sammenligning er der i kommunerne 66 procent, der overvejer at skifte job, mens det i regionerne er 64 procent. Det viser tidligere undersøgelse lavet af Djøf.

Det er især blandt dem, der overvejer at skifte job, at mange føler sig stressede, viser undersøgelsen. Her er det hele 40 procent, som i høj eller meget høj grad føler sig stressede.

__________

KOL er den hyppigste dødsårsag i Danmark

For første gang nogensinde er lungesygdommen KOL den hyppigste dødsårsag i Danmark.

Det skriver Ritzau på baggrund af en analyse fra Lungeforeningen, der har hentet tallene bag analysen i Dødsårsagsregistret.

Tallene viser, at 3507 danskere døde af KOL i 2021, hvilket svarer til, at hver sjette dødsfald havde KOL som årsag.

Ifølge Lungeforeningen er rygning skyld i mindst 85 procent af KOL-tilfælde.

KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, og de typiske symptomer er åndenød, hoste og pibende vejrtrækning.

Analysen er foretaget på enkeltsygdomme. Hvis man opgjorde dødsfald af kræftsygdomme lagt sammen, ville kræft være den sygdom, som flest dør af.

___________

Det sker i dag:

I dag er sidste dag med NemID. Heldigvis har langt de fleste danskere allerede skiftet til afløseren - MitID. Det gælder for 98 procent af danskerne over 15 år.

Det er også i dag, hvor de nordiske ministre holder pressemøde om migrationspolitik. Her mødes ministre fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, hvor de vil offentliggøre tre samarbejdsinitiativer, der skal styrke det nordiske samarbejde på udsendelsesområdet.

Det var nyhedsoverblikket for i dag, men der er god grund til at blive hængende lidt endnu. Herunder får du fem gode historier udvalgt fra avisendanmark.dk.

Billede af Matilde Lunding Kusk
Billede af skribentens underskrift Matilde Lunding Kusk Journalist

Få Dagens Danmark læst op her

Fire bilorganisationer er kommet med et forslag om en ny kørselsafgift. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Lurer på ny finte, der kan gøre det langt billigere at køre i bil på landet

Et nyt opsigtvækkende forslag fra fire bilorganisationer får positiv modtagelse fra borgmestre i landkommuner.

Forslaget kan potentielt gøre det langt billigere at køre bil på landet. Og gøre det billigere for alle i landet at købe en bil.

- Det er livsnødvendigt at se nuanceret på det, og det kan godt lyde som om, at det der er et forsøg på det, siger Jørgen Popp Petersen (S), borgmester i Tønder Kommune.

Det er afgørende for landdistrikterne og de små byers overlevelse, at det bliver lettere at komme fra a til b i de områder af Danmark, hvor der hverken er bus, metro og letbane. Sådan lyder meldingen fra flere borgmestre, som ser særdeles positivt på forslag fra fire bilorganisationer.

Borgmestre i nogle af landets yderkommuner spejder utålmodigt efter løsninger og tiltag, der kan gøre det lettere at bo på landet og i de små byer.

Derfor mener de også, at transportminister Thomas Danielsen (V) bør kigge nærmere på det forslag om en kørselsafgift, som fire store bilorganisationer er kommet med.

Dansk Industri, FDM, Bilbranchen og De Danske Bilimportører vil reducere trafikpropper og trængsel, ved at gøre det dyrt at køre på trafikerede veje og billigere på små og mindre befærdede veje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig vil organisationerne sænke registreringsafgiften på biler.

Kort sagt mener organisationerne, at det skal være billigere for alle at købe en bil, men det skal være dyrere at køre i København, end det skal være i Kværndrup. Det vil også have den betydning, at der kanaliseres nogle penge fra byerne til landdistrikterne.

Og det forslag møder altså opbakning for borgmestrene i landkommunerne.

- Transport i landkommunerne bliver en stadig større udfordring. Mange har ikke råd til en bil, endnu færre til to. Vi støtter alle tiltag, der gør transporten lettere, siger Jesper Ferløv Greth (V), borgmester i Rebild Kommune.

Borgmesteren i Rebild Kommune bliver bakket op af sine kolleger i Tønder, Nordfyns og Brønderslev.

- Betydningen for den individuelle transport er jo en helt anden i landdistrikterne end i byen. Vi har ingen kollektiv trafik at koble op på. Så det er livsnødvendigt at se nuanceret på det, og det kan godt lyde som om, at det der er et forsøg på det, siger Jørgen Popp Petersen (S), borgmester i Tønder Kommune.

- Det er livsnødvendigt at se nuanceret på det, og det kan godt lyde som om, at det der er et forsøg på det, siger Jørgen Popp Petersen (S), borgmester i Tønder Kommune, om forslaget. Arkivfoto: André Thorup

Mikael Klitgaard (V), borgmester i Brønderslev Kommune, siger:

- Vi sætter pris på, at man forstår, at hvis man skal have udvikling i hele Danmark, så skal man også kunne komme frem og tilbage ude i landdistrikterne, siger han.

Ikke afvisende

Transportminister Thomas Danielsen (V) er heller ikke afvisende overfor forslaget. Men han siger til Jyllands-Posten, at regeringen ikke har nogen aktuelle planer om det.

- Det skal stort set være gratis at køre over Agger Tange i Vestjylland, til gengæld skal det være dyrt at køre på vejen ovenover metroen i København i sin firehjulstrækker, siger Thomas Danielsen til Jyllands-Posten.

I stedet vil ministeren afvente et forsøg, der undersøger, hvordan bilister reagerer, hvis de skal betale mere for at køre, alt efter hvor og hvornår de kører. Dette forsøg forventes at være færdigt i 2025.

Transportminister Thomas Danielsen afviser ikke forslaget, men regeringen har ingen aktuelle planer om en sådan afgift. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Men ifølge borgmestrene i landkommunerne, så har ministeren travlt med at finde en løsning.

- Jeg er ikke fortaler for, at man gør noget forhastet. Men lige nu går det rigtig meget den forkerte vej med inflation og prisstigninger på den offentlige transport. Og vi kan ikke blive ved med at putte flere penge i det, siger Jesper Ferløv Greth, borgmester i Rebild Kommune.

Det går for langsomt?

- Jeg er bekymret for, at der går for lang tid. Det må jeg sige. For lige nu er det helt essentielt for os, at der bliver gjort noget. Ellers skubber det bare til dagsordenen om, at vi lukker de små byer. Og det er jo det, der sker lige nu, siger Jesper Ferløv Greth.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et skævt samfund

Og han bliver bakket op af sin borgmesterkollega i Tønder, Jørgen Popp Petersen.

- Man kan jo sige, at landdistrikterne er udfordret allerede som situationen er nu her. Så i det lys haster det. Det gør det, siger han og forsætter:

- Det er et skævt samfund, og samtidig bliver der puttet en masse penge i kollektiv trafik i metropoler. Bare tænk på letbanerne rundt omkring. Vi har lige fået en 40 kilometer cykelsti fra en statslig pulje, men ellers har vi ikke nogen statslig pulje til investeringer i infrastruktur, lyder det.

Går det for langsomt?

- Ja, det vil jeg nok sige, at det gør.

I Nordfyns Kommune mærker man også, at det kan være svært for borgerne at transportere sig. Og borgmester Mette Landtved-Holm (V) kalder det et “spændende forslag.”

Men borgmesteren afventer gerne, at forsøget bliver færdigt i 2025, før man gør yderligere.

- Man flytter ikke ud på landet, hvis man ikke har en eller måske to biler. Fordi man ved godt, at det er et vilkår på landet. Så jeg vil ikke sige, at det er voldsomt presserende, siger Mette Landtved Holm.


Glæden ved halloween bliver kun større og større herhjemme. Her er det et glimt fra en halloween-parade i Vejle den 27. oktober i år, hvor omkring 300 borgere havde gjort sig umage med uhyggelig udklædning. Foto: Mads Dalegaard Foto: Mads Dalegaard

Få overblikket: Sådan har halloween slået kløerne i danskerne

Den 31. oktober er datoen for halloween verden over. Det betyder, at græskarlygter tændes, spøgelses-flødeboller spises, og store og små går udklædte på gaden og siger "slik eller ballade", når de ringer på din dør. 


De fleste kan nok komme i tanke om, at det hele startede med et orange græskarhoved og måske en gyserfilm, men hvordan tog det fart, og hvorfor er vi så vilde med den amerikanske halloween herhjemme? Avisen Danmark har set nærmere på fænomenet.

Halloween har med hastige skridt bredt sig fra græskarlygter til flere uger med uhygge herhjemme. Men hvorfor er traditionen opstået, og hvad gør den så populær? Avisen Danmark forsøger at give dig et overblik over fænomenet.

Måske har du stadig til gode at sige "slik eller ballade" med kunstigt blod dryppende fra mundvigen eller at pynte haven op med skeletter og lysende græskar. Alligevel har den amerikanske tradition halloween bidt sig fast og slået kløerne i danskerne.

Ifølge detailhandlen er det over 15 år siden, at omsætningen af salget til halloween overhalede fastelavn, der ellers minder om skikken. Selv hos bageren kan du sætte tænderne i en tærte formet som et spøgelse, ligesom du kan slubre en omgang ormegryde til en gudstjeneste i folkekirken eller være med i græskarudskæringskonkurrence i den lokale brugs.

Hvis du stadig ikke er helt med på, hvad den uhyggelige tradition er for en størrelse, eller har mistet overblikket blandt de udklædte børn på villavejen, giver Avisen Danmark dig her en overskuelig gennemgang af fænomenet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

1 Europæisk tradition får amerikansk medvind

Udskårne græskarlygter forbindes sammen med gyserfilm især med halloween. De senere år har de uhyggelige remedier fået selskab af alt udklædningsfester og parader til dukker, monstre og spindelvæv til private. Det hjulpet godt på vej af amerikansk populærkultur og kommercialisering. Foto: Rikke Laugesen

Halloween fejres den 31. oktober og er på sin vis en amerikansk tradition, men har egentlig sin oprindelse i Europa fra kelternes nytår.

Her markerede man et farvel til sommeren efter høsten og bød vinteren og mørket velkommen. Samtidig gjorde skiftet ifølge troen, at grænserne mellem de døde og levende blev mindre, deraf har de mere skræmmende elementer som spøgelser og skeletter vundet indpas, mens man også ønskede at ære de gode ånder. Græskarlygten blev oprindeligt lavet af roer, der skulle jage de onde ånder væk.

Ordet "halloween" er en sammentrækning af det engelske "All Hallows' Eve", der betyder allehelgensaften - altså en begivenhed, der udspiller sig før allehelgensdag, der falder 1. november i den katolske kirke og første søndag i november i den danske folkekirke. 

Festlighederne har siden været forbi Amerika og kom i den amerikanske udgave så småt til Danmark i 90'erne med græskar-udskæring og gyserfilm. Det tog fart i 00'erne hjulpet godt på vej af den fortsatte amerikanske populærkultur og kommercialisering med pynt, slik, kostumer og halloween-arrangementer i alt fra daginstitutioner til forlystelsesparker. 

2 Overhaler fastelavn kommercielt

I takt med en stigende efterspørgsel er udbuddet af uhyggelige ting til halloween vokset stort i detailhandlen. Det er især private huse og haver, som får selskab af alt fra spøgelser og dukker til kister og monstre i oktober. Foto: Johnny Pedersen

Halloween minder på flere måder om fastelavn med pynt, udklædning, slik, bagværk og turen rundt i nabolaget, hvor man "driller" med at byde på ballade, hvis man ikke får en skilling eller godt til ganen. Ved halloween er der dog ikke tøndeslagning, og arrangementet udspiller sig primært i døgnets mørkere timer. 

Alligevel er det 15 år siden, at uhyggens omfang med alt fra slik, pynt og kostumer overhalede fastelavn. Det mærker man i hvert fald hos detailgiganten Coop. 

- Vi skal tilbage til 2007, før omsætningen for fastelavn og halloween lå på samme niveau i vores butikker, siden har halloween-salget kun været i vækst. I år forventer vi, at det er steget med 10 procent i forhold til 2022, siger Lars Aarup, kommunikationsdirektør, Foreningen Coop.

Lars Aarup peger på, at det blandt andet skyldes, at målgruppen ikke kun er børn, men at halloween også breder sig til teenagere og forældresegmentet. 

Spørger man en af nordens største kostume- og festforhandlere, Temashop, er salget til halloween dobbelt så stort end til fastelavn herhjemme.

- Og kigger man på hele vores forretning, er halloween fem gange større end fastelavn, da de ikke holder fastelavn på samme måde i de andre nordiske lande, siger administrerende direktør, Daniel Diness Andersen. 

Horrorforsker Mathias Clasen, der er leder forskningsenheden Recreational Fear Lab ved Aarhus Universitet, peger på, at halloweens popularitet også bunder i timing og varighed. 

- Halloween er blevet en begivenhed, som man kan pynte op til og have glæde af i flere uger og ikke kun den 31. oktober. Derudover tror jeg, at det er en kærkomment med en begivenhed for hele familien i en mørk og blæsende tid, hvor der måske ikke er så mange andre faste begivenheder og traditioner, siger forskeren. 

Han understreger samtidig, at det danske niveau fortsat ikke helt når det amerikanske. Her bliver der vist væsentligt flere gyserfilm i fjernsynet i halloween-tiden, ligesom det blandt andet er mere udbredt med temafester for både ældre og unge og ikke kun børnefamilier. 

3 Ikke det samme som allehelgen

Allehelgen er modsat halloween en gammel højtid i kristendommen, hvor man mindes de døde blandt andet ved at tænde et lys for dem. Foto: Johan Gadegaard

Halloween forveksles til tider med den kristne højtid allehelgen blandt andet grundet tidspunkt og navn for begivenheden. Men der er forskelle. 

Først og fremmest knytter den amerikanske udgave med fest, gyserfilm og rundgang i nabolaget efter slik sig mere til populærkultur end til religiøse ritualer. Derudover opstår ideen om at fejre overgangen fra lys til mørke - som tidligere beskrevet - fra den hedenske tro og ikke kristendommen. 

I kristendommen er allehelgen til gengæld en decideret højtid, hvor man mindes de døde og alle dem, som gennem generationer har ført den kristne tro videre. Det kan ske med en gudstjeneste, hvor man tænder lys og læser navne højt på sognets døde i årets løb. 

I andre lande som eksempelvis Polen er allehelgensdag en helligdag, hvor borgerne holder fri. Her er det meget almindeligt at bruge dagen på at besøge kirker og gravsteder med hele familien for at mindes afdøde venner og familiemedlemmer. Mediebilledet fyldes ligeledes med portrætter af afdøde kunstnere eller politikere.

4 Godt og sjovt at blive skræmt

Ifølge horrorforsker Mathias Clasen fra Aarhus Universitet kan det være sundt for børn at lege med det uhyggelige til halloween. Foto: Søren Gylling

Det kan virke paradoksalt, at halloweens uhygge og gys vækker begejstring bredt, men det har en naturlig årsag. Det forklarer horrorforsker Mathias Clasen fra Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan frygt kan bruges til noget positivt og meningsgivende. 

- Mennesker har en dybtliggende trang til at udforske frygt, hvad end det er at se gyserfilm, læse krimier, køre i rutsjebane eller lege titte-bøh med små børn. Og alt det er helt centralt for halloween, hvor man på en alderssvarende måde gør det uhyggelige til noget sjovt og spændende at lege med, siger han.

Og skal man tro forskningen hidtil, mener Mathias Clasen endda, det er sundt for os at dyrke genren. 

- Hvis vi opsøger det uhyggelige i trygge rammer, som man gør med halloween, kan gyset være et middel til bedre at håndtere negative følelser, angst og frygt i det daglige. Små børn skal selvfølgelig ikke skræmmes fra vid og sans og se voldsomme gyserfilm, men de kan lære noget vigtigt om egne reaktioner i uhyggelige situationer, når de får lov til at lege med at være bange, siger han. 

Derudover fremhæver han, at det er blevet mere kulturelt og moralsk accepteret at kunne lide gysergenren. 

- Vi er mere oplyste i dag om, at man godt kan gøre frygt og uhygge til noget sjovt uden at det nødvendigvis er skadeligt mentalt. Det er eksempelvis mere accepteret, hvis man godt kan lide at se gyserfilm eller høre en true crime-podcast, siger han. 

5 Generationskløft spænder ben

Folkekirken har været splittet omkring halloweens fremdrift i samfundet. Nogle mener, at det er forkert at kommercialisere "og lave sjov" med død og frygt. Foto: Søren E. Alwan

Trods halloweens udbredelse findes der modstandere af traditionen.

Folkekirken har været splittet om fejringen af gysets fremdrift i samfundet, men samtidig er gudstjenester om netop halloween med græskarlygter, fællesspisning og uhyggelig højtlæsning blevet flere. 

Kritikken af halloween i et religiøst aspekt går blandt andet på, at traditionen i amerikansk forstand "fejrer" og "kommercialiserer" døden og altså gør den til noget sjovt og hyggeligt frem for at lade de døde få fred og have respekt for det at mindes de døde.

En mindre begejstring for halloween kan også findes hos ældre generationer, der ikke på samme måde har fået den ind under huden som nutidens børn og unge.  

Caroline Nyvang, historiker ved Dansk Folkemindesamling under Det Kongelige Bibliotek har til Kristeligt Dagblad omtalt det som en "en højtid med en stor generationskløft". 

- Det er ofte børnene, der har fejret halloween i børnehaven og derefter har lært deres forældre om skikkene. Mange i den ældre generation ser halloween som en kommerciel, amerikansk skik, som virker fremmed, fordi vi voksne ikke kender den fra vores egen barndom, har hun forklaret til mediet. 

6 Kun fantasi og fastelavnsboller sætter grænser

Fastelavnsboller er aldrig gået af mode, men med halloweens udbredelse er der kommet en ny type kage at sætte tænderne i hos landets bagere og konditorer. Foto: Annelene Petersen og Johns Kagehus

Spørger man horrorforsker Mathias Clasen er der nok ikke andet for end at slutte fred med, at halloween har vundet manges hjerter. 

- Horror er som genre i kraftig væk, og det er slående, når verden over de senere år har vist tænder med pandemi, krig og klimakrise. Men det er netop, når verden bliver skræmmende og uforudsigelig, at vi mennesker har brug for at se frygten i øjnene på en sjov og ufarlig måde, siger han. 

Kommercielt ser det heller ikke ud til, at udbuddet af varer bliver mindre foreløbigt. 

- Vi forsøger kun at følge med efterspørgslen, som fortsat er stigende, og vi forventer også vækst fremadrettet. I dag køber forbrugerne dog flere ting, de kan gemme til næste år som skeletter, kostumer, genanvendeligt spindelvæv, og græskar af plast og keramik, siger Lars Aarup, kommunikationsdirektør i Coop.

Ét sted halloween heller ikke endnu kan hamle op med fastelavn og jul, er hos landets bagere. Det fortæller brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark (BDK). 

- Vi er i takt med halloweens popularitet begyndt at lave alverdens bagværk indenfor temaet for at holde os relevante, fastholde og lokke kunder til. Men fastelavnsbollen har dybere rødder og fik under corona en så stor genfødsel, at den i sig selv genererer et overskud hos os.

- Men jeg er ikke i tvivl om, at der kommer mersalg i fremtiden - også i takt med, at halloween breder sig til flere generationer, siger formand for BDK, John Jønsson.

Kilder: Den Store Danske, Kristeligt Dagblad, Religion.dk med flere. 

Ændringen kommer til at ramme omtrent 800.000 husstande i Jylland. Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Se kortet: Din elregning ændrer sig, hvis du bor her - sådan holder du prisen nede

Netselskabet N1, som ejes af energimastodonten Norlys, indfører fra den 1. januar en ny tarifmodel. Det betyder ændringer på elregningen for tusindvis af el-kunder i Jylland.


Nettariffen, som kunderne betaler for at få strømmen transporteret gennem elnettet, vil fremover være billigst fra midnat til klokken seks om morgenen. Det bliver dyrest at bruge strøm i spidsbelastningsperioden fra klokken 17-21.


- For den enkelte husstand kan det, hvis de ikke flytter strømforbruget, føre til en højere elregning. Formår de derimod at flytte bare noget af elforbruget, er der penge at spare, udtaler administrerende direktør i N1 Carsten Bryder Thejls i en pressemeddelelse.

Snart kan det betale sig at sætte vaskemaskinen over om natten fremfor i spidsbelastningstimerne. Det store elnet-selskab N1, som ejes af Norlys, gennemfører nemlig en stor ændring fra årsskiftet.

Tusindvis af borgere i Jylland skal fra næste år vænne sig til en helt ny tarifmodel for, hvordan deres elregning opgøres.

Det er netselskabet N1, som ejes af energimastodonten Norlys, og som har hovedsæde i Esbjerg, der fra 1. januar indfører den nye model.

I alt forsyner N1 omtrent 800.000 husstande i Jylland, og de kan fra næste år se frem til en økonomisk gulerod, hvis strømforbruget flyttes til de tidspunkter på døgnet, hvor der er mest plads i elnettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil gerne motivere vores kunder til at bruge strømmen mere jævnt over døgnets 24 timer, og mange kunder kan faktisk forholdsvis let planlægge sig til det meste. Vaske- og opvaskemaskinen kan sættes til at køre om natten, ligesom elbilen også kan lade i nattetimerne, og udnytter man det, så er man allerede nået langt, siger Carsten Bryder Thejls, der er administrerende direktør i N1, i en pressemeddelelse.

I dette tidsrum bliver det billigst

Nettariffen, som kort fortalt er det, kunderne betaler for at få strømmen transporteret i elnettet frem til stikkontakterne, vil fremover være billigst fra midnat til klokken seks om morgenen, mens det bliver dyrest at bruge strøm i spidsbelastningsperioden fra klokken 17-21.

- For den enkelte husstand kan det, hvis de ikke flytter strømforbruget, føre til en højere elregning. Formår de derimod at flytte bare noget af elforbruget, er der penge at spare. Det er vigtigt for mig at understrege, at N1 ikke kommer til at tjene flere penge med den nye tarifmodel. Målet er alene at fremtidssikre elnettet, siger Carsten Bryder Thejls.

Hidtil har N1's kunder betalt en særligt høj pris mellem klokken 17 og 20 fra oktober til marts, mens prisen har været den samme resten af året. Nu opdeles det i tre forskellige priskategorier afhængigt af, hvornår på døgnet strømmen bruges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Investerer stort i elnettet

Når N1's direktør nævner, at ændringen handler om at fremtidssikre elnettet, taler han om, at elnettet skal gøres klar til den grønne omstilling, som vil kræve et stigende elforbrug.

Sidste år investerede N1 mere end 900 millioner kroner i at udbygge elnettet, og netselskabet forventer, at tallet når op i nærheden af 1,3 milliarder kroner i år.

Her er N1's dækningsområde, hvor der fra 1. januar indføres en ny tarifmodel. Kort: N1

- Elforbrugernes evne til at flytte deres forbrug har stor betydning for, hvor meget og hvor hurtigt vi skal udbygge elnettet. Flytter elforbrugerne deres forbrug til tidspunkter, hvor der plads i elnettet, kan vi udskyde og begrænse en del af udbygningen, og dermed fastholde lave tariffer for forbrugerne, siger Carsten Bryder Thejls.

N1 er som nævnt ejet af Norlys, men selskabet er også i sig selv en ganske stor forretning. Sidste år havde virksomheden en nettoomsætning på 1,8 milliarder kroner, mens året resultat landede på et overskud på 106 millioner kroner.

Navnet på den nye restaurant bliver Sgoyi. For nylig kom skiltet op på facaden. Foto: Søren Gylling

Tidligere Aldi-butik omdannes til en af Danmarks største restauranter: Får plads til op mod 400 gæster

Aldi-kædens tilbagetrækning fra Danmark har efterladt masser af kvadratmeter med nye muligheder. 

I Kolding bliver en tidligere Aldi-butik nu omdannet til en kæmpestor restaurant med alverdens mad på menuen.

Der bliver plads til op mod 400 gæster, og p-pladsen fyldes desuden med el-ladestandere.

Med plads til op mod 400 gæster bliver der tale om en af landets største restauranter, når den tidligere Aldi-butik omdannes til en kæmpestor restaurant med alverdens mad på menuen. P-pladsen fyldes desuden med el-ladestandere.

Kolding: Der bliver plads til op mod 400 gæster, sushi ad libitum og dertil alverdens mad serveret fra store buffeter i en ny og kæmpestor restaurant, som slår dørene op i Kolding.

Restauranten kommer til at ligge på Haderslevvej 98, altså i den tidligere "Aldi-bygning". Dagligvarebutikken lukkede i februar i år, efter at Aldi-kæden valgte at trække sig fra markedet i Danmark, og det har altså efterladt masser af kvadratmeter til en ny kæmpe-restaurant.

Ja, faktisk bliver restauranten så stor, at det bliver en af Danmarks største.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Research viser, at de største restauranter i landet blandt andre tæller den asiatiske restaurant Tatami i Ringsted med 348 siddepladser og Stacy's Diner i Næstved med knap 600 pladser i alt - sidstnævnte tæller dog både pladser inde og ude.

Kolding-restauranten, der får navnet Sgoyi, bliver da også så stor, at indehaver Tom-Nan betegner den som et "food market".

- Der kommer sushi, dansk mad og asiatisk mad. Der vil være buffet med grill, en masse forskellig fisk og også desserter. Man kan vælge en hel masse forskellig mad. Idéen er, at det skal være et slags madmarked i én restaurant. Derfor vil der også være en del selvbetjening, så man selv kan hente sodavand, øl og noget vin, siger Tom-Nan, der i forvejen står bag Kolding Sushihus og Vejen Sushihus.

Masser af robotter

For tiden er bygningen ved at blive omdannet fra tidligere dagligvarebutik til restaurant, og for nylig kom der nyt skilt med navnet Sgoyi på facaden.

En video med visualisering af den fremtidige restaurant viser et moderne og maritimt udtryk, hvor blandt andet tre kæmpestore buffeter vil være formet som skibe og udstyret med sejl, anker og redningskranse.

I restauranten bliver der også lokaler til selskaber, og så vil en del af personalet bestå af robotter, ligesom Kolding Sushihus i forvejen benytter sig af.

En visualiseringsvideo viser, hvordan det er planen, at buffet-området skal se ud. Foto: Screenshot

Der bliver dog også brug for at ansætte personale med en puls, fortæller Tom-Nan, som dog endnu ikke har overblik over, hvor mange medarbejdere han får behov for.

En egentlig åbningsdato er endnu ikke på plads. Tom-Nan håber, at ombygningen kan blive færdig mod slutningen af 2023, så restauranten muligvis kan åbne sidst på året eller i starten af 2024.

Med plads til op mod 400 gæster bliver Sgoyi en af landets største restauranter. Foto: Søren Gylling

Indtil videre er planen, at Kolding Sushihus, der også ligger på Haderslevvej, skal forblive. Tom-Nan fortæller dog, at han på sigt vil vurdere, om det giver mening at holde Kolding Sushihus åbent, når der først er kommet godt gang i Sgoyi.

Hans klare forventning er nemlig, at den nye restaurant vil blive særdeles populær.

- Vi var i Tyskland, hvor vi var inde og besøge et stort madmarked som dette, og det var jeg meget positivt overrasket over. Jeg tror, restauranten vil blive meget succesfuld. Vi putter i hvert fald meget energi i det, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lad bilen op imens

Ejer af bygningen er investor Jesper Vissing, som også har planer for matriklen - foruden den nye kæmperestaurant.

Mens han overlader restaurant-planerne til Tom, er Jesper Vissing nemlig i gang med at planlægge p-pladsen, som han vil fylde med el-ladestandere.

I visualiseringsvideoen ses det også, at der bliver rigtig mange borde i ét rum, der dog afgrænses af mindre vægge. I restauranten vil der også være mindre selskabslokaler, så det er muligt at sidde uforstyrret. Foto: Screenshot

- Der vil først komme almindelig ladning, og derefter vil vi have en aftale om lynladning. Det giver supergod mening - så kan du lynlade din bil, mens du er inde at hente take away. De fleste synes ikke, det er fedt at vente på at lade, men her kan man enten lynlade, mens man henter mad, eller man kan lade, mens man spiser i restauranten i en time eller to, siger han.

Ifølge Jesper Vissing er der fortsat et stort og til dels uopfyldt behov for ladestandere i Kolding.

- Det vil jeg gerne prøve at imødekomme. Folk, der kører ad Haderslevvej til daglig eller arbejder i området, vil jo også kunne lade deres biler op på parkeringspladsen, siger han.

Skal man gense de gamle gyserklassikere eller prøve noget helt nyt? Måske lidt af hvert? Fotos: Entertainment Film Distributors/Universal Pictures/Pressefoto

Maria Månson anbefaler: Her finder du virkelig uhyggelig hygge til halloween i sofaen

Når Halloween nærmer sig, får Maria Månson trang til at sætte lidt ekstra uhyggeligt hygge på skærmen.

Men skal man gense de gamle gyserklassikere eller prøve noget helt nyt? Måske lidt af hvert?

Her kommer fem anbefalinger til enhver smag i gys og gru.

Kender du det, når alle i december får kollektiv glimmersyge, og bare må have pailletter på? Jeg oplever selv noget tilsvarende i slutningen af oktober, når Halloween nærmer sig. Så kommer trangen til at sætte lidt ekstra uhyggeligt hygge på skærmen. Men skal du gense de gamle gyserklassikere eller prøve noget helt nyt? Måske lidt af hvert? Her kommer fem anbefalinger til enhver smag i gys og gru.

1. "The Fall of The House of Usher" (2023)

Denne spritnye serie har overrasket mig positivt. Det er en genfortolkning af Edgar Allan Poes novelle af samme navn. Gennem tilbageblik hører vi, hvordan en hel slægt rejser sig og derefter falder.

1. "The Fall of The House of Usher". Pressefoto: Netflix

Serien har en "Succession"-agtig stemning, hvor arvinger slås indbyrdes om arveretten, her blot krydret med hilsener fra de døde i ny og næ. Den har flere ting, der spiller for den. Selvfølgelig familie-sagaen og gyset, men også et krimiplot, der effektivt driver fortællingen frem.

Man mærker sagtens Edgar Allan Poes gotiske pennestrøg, men serien føles også moderne med tematikker om opioid-krisen i USA blandt andet. Jeg var virkelig godt underholdt og havde en fest med at sidde og anti-heppe på alle de rædsomme Usher-børn.

Serien er netop nu tilgængelig på Netflix

Artiklen fortsætter efter annoncen

2. "Us" (2019)

Dobbeltgængere er altid rædsomt skræmmende. I Jordan Peeles US myldrer dobbeltgængere ud fra underjordiske gange og angriber deres modstykker fra "den øvre verden".

2. "Us". Pressefoto: Universal Pictures

Vi følger Adelaide, der som barn blev traumatiseret af at møde, hvad hun mente var en spejl-version af sig selv i et spejlkabinet. Siden er hun blevet voksen, fået to børn og er i den grad parat til at kæmpe for det liv, der tilkommer hende.

Som altid med Jordan Peeles film er der et underliggende tema om privilegier og social uretfærdighed. Denne gang er det kløften mellem fattig og rig, det handler om: de tilsyneladende tilfældigheder, der afgør hvilket liv, du fødes ind i.

Filmen kan købes eller lejes på VOD

Artiklen fortsætter efter annoncen

3. "Men" (2022)

Alex Garland har før givet os vidunderligt forstyrrede film som "ExMachina" og "Annihilation". I 2022 kom så "folk horror"-filmen "Men", der er lige så filosofisk og frastødende som hans forrige.

3. "Men". Pressefoto: Entertainment Film Distributors

Vi møder Harper, der efter en tragisk begivenhed rejser langt ud på landet i England, for at slikke sine sår. Her møder hun først ejeren af landstedet og siden egnens andre mænd – og de er bestemt ikke lige imødekommende. "Men" er en film fuld af religiøs symbolik.

Filmen kan købes eller lejes som VOD

Artiklen fortsætter efter annoncen

4. Ondskabens Hotel (1980)

Filmen havde premiere i 1980, og selv her 43 år efter står den knivskarpt ved gensyn. Jack Nicholson spiller forfatteren Jack Torrance, der sammen med sin kone og søn har indvilget i at passe et stort hotel i bjergene over vinteren. Jack glæder sig til arbejdsro, men som de snart finder ud af, rummer både hotel og Jack en del skeletter, der vil ud.

4. "Ondskabens Hotel". Pressefoto

Filmen er både skrevet og instrueret af Stanley Kubrick, meget løst fortolket over en Stephen King-roman. Stemningen er virkelig olm og intens, et rigtigt filmbarn af 70’ernes paranoia, tilsat Kubricks sindsforstyrrende lækre æstetik og filmhistoriens uhyggeligste tvillinger.

Filmen kan streames på PrimeVideo

Artiklen fortsætter efter annoncen

5. "Barbarian" (2022)

Har du nogensinde tænkt over, hvor grueligt galt det kan gå, når man bruger AirBnB? Hvis du sætter dig for at se Barbarian, vil du aldrig mere kunne rejse alene og overnatte i en fremmed lejlighed, det lover jeg dig.

Den her film sidder nemlig i dig længe efter, du har slukket. Vi følger en ung kvinde, der skal til jobsamtale i Detroit. Hun har lejet sig til et sted at overnatte, men da hun ankommer en sen aften, viser det sig, at der er sket en dobbeltbooking. Der er allerede en mærkelig mand i lejligheden.

5. "Barbarian". Pressefoto: Disney

Og det er så her, hvor alle alarmklokkerne skulle bimle og bamle, men så var filmen blevet umådelig kort. Så hun beslutter selvfølgelig at overnatte alligevel. Det skulle hun ikke have gjort. "Barbarian" er én af den slags film, der leger med vores forventninger om gysergenren. Den er original, tager sig sin tid, og lader rædslen komme snigende.

Kan streames via Disney+