Wegovy bliver i stigende grad benyttet af danskere mod overvægt. Heriblandt også børn og unge, som stikker sig i maveskindet med den nye og populære medicin.

82 patienter under 18 år bruger Wegovy, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen for august.

Derudover er der 1590 unge mellem 18 og 24 år, som benytter lægemidlet.

På Holbæk Sygehus har lægerne på "Enheden for børn og unge med overvægt" ordineret Wegovy til lidt over 20 patienter under 18 år.

Det fortæller Jens-Christian Holm, der er forskningsansvarlig overlæge i pædiatri (børnesygdomme) og klinisk ekstern lektor og forskningslektor ved Københavns Universitet.

- Det kan være helt på sin plads at bruge Wegovy til en lille udvalgt skare af børn og unge med specielle genetiske eller syndrommæssige årsager til deres overvægt. Wegovy skal ikke bruges til alle og heller ikke til halvdelen. Jeg forventer, at det bruges til måske 10-15 procent om nogle år, siger han.

Wegovy er et lægemiddel til behandling af overvægt, som indeholder det aktive stof semaglutid, der sænker appetitten og øger mæthedsfølelsen. Wegovy kom på markedet for voksne med svær overvægt i december og blev i maj godkendt til børn med overvægt fra 12 år.

Jens-Christian Holm understreger, at overvægt kan være meget alvorligt og komplekst. Ikke mindst fordi børn og unge er i vækst og udvikling. Der er 243 følgesygdomme til overvægt, påpeger han.

- Overvægt ødelægger så mange ting på så mange måder, så det er næsten uoverskueligt. Og det er derfor, at vi skal tage den alvorligt, respektere den og gøre noget ved den, siger han.

Afdelingen på Holbæk Sygehus behandler børn og unge op til 20 år.

- Jeg er 58 år gammel, og jeg har været læge i mange år. Jeg synes, at overvægt uden sammenligning er den værste sygdom, jeg nogensinde har haft kendskab til.

For børnene kan overvægten have store konsekvenser, og de kan stå i en "desperat" situation, fortæller Jens-Christian Holm.

- Hvis du har et barn på 10 år, der vejer 110 kilo, så har barnet jo svært ved at klare sig selv med at gå på toilettet, tage tøj på og andre dagligdags ting. Det får en væsentligt reduceret hverdagsfunktionalitet, og det er et kæmpe problem. Det ødelægger barnets liv. Jeg snakker ikke om et eller andet, hvor moren synes, at tøjet ikke passer.

Ifølge Jens-Christian Holm er der i Danmark cirka 180.000 børn og unge under 18 år med overvægt. Jens-Christian Holm vil altid starte med at give en ikke-medicinsk behandling, understreger han.

Han står bag den internationalt anerkendte Holbæk-model, som er en evidensbaseret behandlingsmetode til overvægt hos børn og unge i alderen 2-22 år uden brug af medicin. Med indsatsen lykkes det 65-85 procent af patienterne at reducere deres grad af overvægt, fortæller han.

- Det er jo meningsløst at give medicin, hvis de kan klare sig med Holbæk-modellen. Men dem, der er rigtig svære at behandle, eller som har syndromer eller genetiske årsager til overvægten, der sætter vi eventuelt behandling med Wegovy i gang. Men det sker også kun, hvis forældrene har råd. Så der er nogle forudsætninger, der skal være på plads, før det overhovedet bliver aktuelt, fastslår han.

Wegovy er ikke tilskudsberettiget af staten.

For Jens-Christian Holm er det også vigtigt at diskutere, om behandlingen af overvægt i Danmark er tilstrækkelig.

Ifølge ham burde der være et langt større fokus på at forbedre og udbrede den ikke-medicinske behandling af overvægt rundt om i landet. For eksempel ved at uddanne praktiserende læger og sygeplejersker i den nyeste viden om overvægt.

- Jeg synes egentlig, at det, at der er 82 børn og unge i Danmark, der får Wegovy, er mindre interessant. Hvad med de 179.900, som ikke får det? Hvilken behandling får de? Mange af dem går bare for lud og koldt vand derhjemme. Det, synes jeg, er et meget større problem, siger Jens-Christian Holm.

Burde flere børn og unge få Wegovy?

- Jeg mener jo helt klart, at der er en gruppe, som sikkert tæller tusinder i Danmark, som har Bardet-Biedls syndrom, MC4-genmutationer eller andre ting, hvor det teoretisk set godt kunne være en god idé. Og hvor Lægemiddelstyrelsen i princippet burde understøtte, at de får det billigere, siger Jens-Christian Holm.

Når det kommer til de 18- til 24-årige, så understreger Jens-Christian Holm, at selvom de er voksne, er de i en transition fra barndom til voksenlivet. Når de er så unge, er det vigtigt, at der ikke bare udskrives recept på Wegovy uden videre, mener han.

- De skal også igennem en udredning, tilbydes nonfarmakologisk behandling, og der skal ske en vurdering af, om de behøver medicin, siger Jens-Christian Holm.

I Aarhus sidder forsker i overvægt Jens Meldgaard Bruun, der er klinisk professor ved Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus. Heller ikke han er overrasket over, at Wegovy bruges af 82 børn og knap 1600 unge i Danmark. Det er forventeligt, mener han.

- Et studie har vist, at Wegovy er lige så effektivt til børn fra 12 år som til voksne. Det giver omkring 14-15 procents vægttab, siger han.

Men Jens Meldgaard Bruun mener, at det er vigtigt, at det er speciallæger i børnesygdomme som Jens-Christian Holm, der udskriver Wegovy til børnene.

Frem for at det bliver ordineret hos en privatklinik eller den praktiserende læge.

Børnelægerne har nemlig indgående kendskab til, hvordan lægemidlet potentielt vil kunne påvirke barnets vækst.

- Hvis børnene for eksempel oplever så voldsom kvalme, at de taber sig for meget, så kan det potentielt gå ud over væksten. Det ved børnelægerne rigtig meget om, siger Jens Meldgaard Bruun.

Speciallægerne i børnesygdomme er også i stand til at screene for, om der for eksempel er en genetisk årsag til overvægten, siger han. Og så er der hensynet til bivirkninger på lang sigt.

- Vi kender ikke langtidsbivirkningerne hos børn, og det er også derfor, det er vigtigt, at det er nogen, der har specialviden om børn, der udskriver denne medicin, siger Jens Meldgaard Bruun.

Hvis man nu som forælder har et overvægtigt barn på 12 år eller ældre, og man overvejer Wegovy, vil det så være en god idé?

- Det kan det være. Det kommer an på en individuel vurdering. Og det er jo der, hvor det er godt at komme ind og snakke med en speciallæge, siger han.

Det er dog en anden snak, når det kommer til unge mellem 18 og 24 år. Det står dem frit for at gå til deres praktiserende læge og få en dialog om vægttab og eventuelt Wegovy, mener Jens Meldgaard Bruun.

- Men de 18-24-årige er stadig meget unge. Det vil komme an på en individuel vurdering, men der vil lægen nok primært anbefale en livsstilsintervention. Altså en behandling, som ikke er baseret på medicin, siger han.

Er der ikke forskel på at give Wegovy til én på 18 år og så for eksempel en 55-årig, der har prøvet slankekure mange gange uden at lykkes?

- Jo, det er fuldstændig rigtigt. De, der skal have medicinen, skal jo gerne have prøvet noget andet forinden. Men det er også dyr medicin, så der er nok alligevel ikke mange 18-årige, der går i gang med en behandling, der koster 40 kroner om dagen, siger Jens Meldgaard Bruun.

Egentlig var de færdige med at debattere emnet.

De var gået videre i det politiske debatprogram ”Det Blå Hjørne” på Radio4 og var i gang med at diskutere regeringens udspil til en ny finanslov.

Her ville Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, gerne takke Liberal Alliances politiske ordfører Sólbjørg Jakobsen for partiets hjælp ved forårets finanslovsforhandlinger, hvor det lykkedes for LA at få gennemført en mindre skattelettelse for de helt unge.

- Forhåbentlig takker du os også, hvis vi lykkes med at få fjernet top-topskatten, svarede Sólbjørg Jakobsen sin liberale kollega.

- Forhåbentlig får vi lavet en masse almindelige topskattelettelser først, lød det hurtigt fra Dahlin, inden programmets studievært og Avisen Danmarks politiske redaktør, Casper Dall, brød ind:

- Hørte jeg dig sige, at når der er givet topskattelettelser for mere end 5 milliarder kroner, så vil Venstre arbejde på at afskaffe top-topskatten, spurgte han.

- Så vil vi arbejde på at sænke skatten yderligere. Præcis hvordan skal vi nok fremlægge senere, sagde Morten Dahlin.

Kunne det være at fjerne den top-topskat, som I selv har været med til at indføre, ville værten vide.

- Jeg vil slet ikke afvise noget som helst. Jeg vil gerne give et løfte her i Det Blå Hjørne, at inden næste folketingsvalg skal vi nok fremlægge et bud på, hvordan vi kan lette skatten for de hårdtarbejdende danskere.

Allerede inden regeringen har indført den omdiskuterede top-topskat, åbner regeringspartiet Venstre altså for at få den fjernet igen.

Efter debatprogrammet, som Radio4 laver i samarbejde med Avisen Danmark, har Morten Dahlin ikke haft mulighed for at uddybe sine svar.

Han skriver i en sms, at han ikke har mere at tilføje end det, han sagde i radioprogrammet, men skriver også:

- Vi skal nok lægge vores skattepolitik frem for næste valgperiode, før danskerne skal til valg igen. Men lige nu skal vi altså først i mål med skattelettelserne i denne valgperiode.

Venstres skatteordfører, Jan E. Jørgensen, vil til gengæld godt uddybe.

Fra ham lyder det, at det meget vel kan være, at Venstres kommer til at fjerne top-topskatten igen, hvis flertallet i Folketinget en dag er et andet.

- Det (top-topskatten, red.) er helt sikkert ikke noget, vi har tænkt, der skal skrives ind i grundloven, siger Jan E. Jørgensen.

- Jeg tror ikke, at det er nogen hemmelighed for nogen, at prisen for at få topskattelettelser var, at vi så accepterede en top-topskat. Det var jo aldrig noget, som vi selv havde fundet på. Så jeg kunne da sagtens forestille mig, at vi afskaffede top-topskatten på et tidspunkt, siger han.

Venstres politiske ordfører, Morten Dahlin, har været helt åben om, at det langt fra er hans partis idé at indføre en skat på 20 procent for dem, der tjener over 2,5 millioner kroner om året.

Det er Lars Løkke Rasmussen, som er ophavsmand til den såkaldte top-topskat, eller "tip-topskat" som han kaldte den, da regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag på et pressemøde på Marienborg tilbage i december.

Men når Venstre alligevel ”æder den her skovsnegl”, som Dahlin har formuleret det, er det, fordi Venstre får noget andet til gengæld.

- Vi plejer gerne at sige, at vi synes ikke, at der er nogen skat i Danmark, som er for lav, bortset fra cigaretafgifterne. Så vi vil gerne sætte alle skatter ned og herunder top-topskatten eller for den sags skyld afskaffe den, hvis der bliver mulighed for det en dag, siger Jan E. Jørgensen.

Han er ellers gået skarpt til Liberal Alliances partiformand, Alex Vanopslagh, som afviser, at hans parti kan være med i en skatteaftale, medmindre planerne om en top-topskat bliver droppet.

- Nu er den der, og vi står på mål for den, og jeg tror sådan set også, at det er rigtigt, at nogle vælgere har nemmere ved at acceptere en topskattelettelse, når de samtidig ved, at de allerrigeste, som man plejer at sige, ikke også får en skattelettelse, siger Venstres skatteordfører.

Når top-topskatten nu alligevel bliver indført, selv om det ikke er jeres kop te, kan du så garantere, at der ikke bliver skruet på satsen, hvis der på et tidspunkt mangler noget finansiering?

- Jeg kan ikke vide, hvad et politisk flertal måtte gøre i fremtiden, men jeg kan i hvert fald sige, at det er ikke noget, som vi har tanker eller planer om, siger Jan E. Jørgensen.

Men du kan ikke garantere, at den kommer til at blive højere på et tidspunkt med Venstres mandater?

- Jeg giver simpelthen ingen garantier for ret meget andet, end at første tirsdag i oktober klokken 12, der åbner Folketinget, siger Jan E. Jørgensen.

Nej, nej, nej. Og mange flere gange nej.

En 32-årig mand, der har siddet varetægtsfængslet i over et år for systematiske, torturlignende mishandlinger, voldtægter og frihedsberøvelse af sin kæreste på forskellige jyske lokaliteter, og meget, meget mere, var hård benægter, da Retten i Herning indledte sagen tirsdag.

Anklageskriftet mod ham er så omfattende, at det tog senioranklager Flemming Hother 39 minutter at læse det op. Imens sad den omkring to meter høje tiltalte mand velsoigneret, kortklippet, iført sorte jeans og hvid skjorte, slim-fit, knappet helt op i halsen og kiggede fast på anklageren, umiddelbart upåvirket af de barske anklager mod ham, der blev læst op.

Kun et enkelt af de mange voldsforhold, anklageskriftet indeholder, ville den tiltalte mand erkende: Da han en dag blev noget så afsindig træt af, at hun, i hans udlægning, altid var fyldt med løgn om selv de mest ligegyldige ting, gav han hende en ordentlig omgang klø med et aluminiumsbat i deres lejlighed.

- Jeg tænker: Fuck, nu skal hun bare have en røvfuld, og så sker der det med battet. Så kan jeg tæve sandheden ud af hende. Jeg slår flere gange, en ti gange. Semihårdt - ikke fuldt knald, men jeg slår til, forklarede han.

De mange løgne, som kæresten ifølge den tiltalte rutinemæssigt strøede om sig med, betød, at politiet på et tidspunkt blev alarmeret.

Det hænger sammen med et anklagepunkt, hvor han skulle have tvunget hende til at tage amfetamin. Men det var ikke tilfældet, fortalte han. På grund af alle kvindens løgne om dit og dat, også om ham, ville han vise alle hendes venner, hvilken person og stofmisbruger hun var. Han tvang det ikke i hende, hun tog det selv, men han filmede det og lagde det op på hendes Facebook-profil, lød hans forklaring.

Reaktionen kom prompte: Hendes forældre og bror mødte op og ville have hende med. Men hun ville ikke vide af dem og bad dem skride. Ifølge hans forklaring i retten. Ifølge hendes forklaring til politiet var det ham, der truede med alverdens ulykker, der ville ramle ned over hende, hvis hun ikke afviste familien.

Familien gik til politiet, som af samme grund efterlyste hende. Men politiet slap sagen, fordi hun selv ringede og sagde, der ikke var noget at bekymre sig om. Hun havde det fint, så de behøvede ikke at lede efter hende.

Efterfølgende har hun til politiet forklaret, at hun ganske rigtigt foretog den opringning og bedyrede sit velvære. Men kun fordi kæresten igen truede med de værste grusomheder, hvis ikke hun gjorde det.

Politiet i Viborg, der har efterforsket sagen, afviser over for Avisen Danmark, at der er noget kritisabelt ved politiarbejdet i den situation.

- Sådan noget vil kunne ske igen i en anden sag. Når en efterlyst person selv henvender sig og fortæller, at der ikke er noget i vejen, men at vedkommende bare vil være i ro og for sig selv i nogen tid, kan man som politimyndighed ikke gøre andet end acceptere det. Det var noget andet, hvis det var en anden, der på vedkommendes vegne havde gjort det, siger politikommissær i Viborg Henrik Andersen.

De mange og voldsomme og bizarre sexovergreb, han ifølge tiltalen også har udsat kvinden for, kunne han ikke anerkende som overgreb. De var helt efter bogen, for det var noget, de var enige om. Sådan dyrkede de bare sex, hård sex, forklarede han.

Om der heri også indgik kvælertag, ville anklageren gerne vide.

- Ja, meget.

Denne udlægning står i kontrast til de forklaringer, kvinden har givet til politiet, og som er endt som en væsentlig det af anklageskriftet.

En meget stor del af anklageskriftet handler om den ekstreme grad af vanvidskørsel - afsløret af gps-sporingsudstyr - der var den direkte årsag til, at han blev anholdt. Hvilket i øvrigt skete under særdeles megen dramatik med politiskud, peberspray og slag med politistav.

Han erkendte at have været en af flere, der stjal bilen, der blev kørt i. Men han afviste, at det var ham, der kørte den. Han var bare passager. Han afviste også, at det var ham, der efter den hasarderede kørsel stjal en traktor og stak af i den. Han vidste godt, hvem det var, men han skulle ikke være en sladrehank.

- Det siger jeg ikke, det gør jeg bare ikke.

Onsdag skal politiets videoafhøringer af kvinden gennemspilles. Det vil ske for lukkede døre og uden, at de to parter er i samme rum.

Ligger du nogle gange om natten og roder irriteret rundt i dynerne, selv om du burde sove? Alt imens du konstaterer, at arbejdsdagen i morgen bliver et udmattende mareridt, hvis du ikke snart falder i søvn?

"Sov", siger du til dig selv. "Sov nu for ... " Arghhhhhh.

Det er skrækkeligt, ødelæggende, udmattende, helbredsskadeligt og meget andet skidt ikke at sove ordentligt. Og et af problemerne er, at når man tænker alt for meget over netop det, er det helt umuligt at falde i søvn.

Nu er der hjælp at hente fra søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, som sammen med videnskabsjournalist Mette Bender har skrevet en let læst bog med titlen "Sover du? - sådan får du en bedre nattesøvn".

Heri giver Kornum blandt andet sine 20 bedste råd til gode søvnvaner. Her er de første fem:

1. Gå i seng, mellem syv og ni timer før du skal op

2. Slap af op til en time før sengetid og lav noget rart.

3. Indfør dine egne rare "nu-skal-jeg-i-seng"-ritualer

4. Gå i seng og stå op på cirka samme tidspunkter hver dag

5. Undlad skærme i soveværelset

Du behøver ikke at læse bogen fra første til sidste side for at få et stort udbytte af den.  "Sover du?" er snarere et opslagsværk, der tager afsæt i 132 alment interessante spørgsmål. 

Den kan læses på kryds og tværs - enten ved brug af stikordsregisteret bagerst eller emneopdelingen forrest.

Personligt var jeg for eksempel meget interesseret i dette: "Kan jeg blive dement af at sove for lidt?"

Spørgsmålet står under emnet "Sov hjernen skarp", og svaret var ikke beroligende for søvnforstyrrede væsener ...

Derfor iler jeg i stedet videre med de næste fem råd til gode søvnvaner:

6. Sørg for enkle, indbydende omgivelser, hvor du sover.

7. Sov i mørke, brug måske sovemaske eller mørklægningsgardiner.

8. Sov ved en kølig rumtemperatur på mellem 16 og 19 grader.

9. Sov i stilhed, brug måske ørepropper.

10. Tænd kun dæmpet belysning, hvis du skal op for at tisse.

Birgitte Rahbek Kornum er som nævnt søvnforsker og leder en forskningsgruppe på Københavns Universitet. Hun har en ph.d. i neurovidenskab og har tidligere forsket både på Rigshospitalet og Stanford University i USA. 

Hun er med andre ord ekspert i søvn, og i bogen fortæller hun os om de seneste landvindinger inden for søvnforskning og afliver en rækker myter. Alt sammen med afsæt i de 132 spørgsmål.

11. Bliv ikke bekymret, hvis du vågner nogle gange om natten.

12. Hvis du ikke kan sove om natten, så skru ned for længden på middagsluren eller drop den helt.

13. Hvis du har det godt med at sove til middag, så tag en lur på en til halvanden time først på eftermiddagen.

Råd 12 og 13 må være for pensionister, selvstændige eller folk med meget imødekommende arbejdsgivere ...

Bortset fra et gennemgående gammeldags og kedeligt layout er der kun godt at sige om denne meget vidende og givende bog.

Lad os afslutningsvis springe direkte til råd 20:

20. Oplev noget hver dag.

Birgitte Rahbek Kornum i samarbejde med Mette Bender: "Sover du? Sådan får du en bedre nattesøvn". Bogen er på 272 sider. Udkommer 11. oktober. 

Det der med at lave mad, er ikke min kop te. Bevares, jeg elsker at spise god mad, men jeg kan også godt leve af havregryn. Derfor har det altid fascineret mig, når mine veninder læste kogebøger som godnatlæsning, når de lavede madeksperimenter, jeg fik lov at smage, og når de frivilligt tilbød at lave mad, selvom de var på besøg hos mig.

Og nu er der kommet en række serier, der giver mig madlavnings-elskerens perspektiv. Som den fremragende The Bear og nu også AppleTV+-serien Lessons in Chemistry. The Bear ser på mad som kunst, mens Lessons in Chemistry ser madlavning som kemiske processer. Uanset hvad ser det lækkert ud.

Brie Larson spiller den talentfulde kemiker Elizabeth Zott, der efter en traumatiserende oplevelse er blevet fyret fra sit phd-stipendiat og må tage til takke med et arbejde som assistent for en gruppe mandlige forskere, som hun langt overgår i videnskabelig tæft. Men så møder hun den introverte, men skarpe forsker Calvin, og de forelsker sig.

I starten er de mest fascinerede i hinandens intellekt, men kemien er stærk, og de flytter sammen. I seriens første scener ser vi Elizabeth som en succesfuld tv-kok, der omtaler maden i kemiske termer og taler til 60’ernes kvindepublikum som om de var studerende i et auditorium. Serien spoler efterfølgende tiden tilbage, og viser os Elizabeths vej til succes på skærmen.

Der er rigtig meget godt at sige om Lessons in Chemistry. Alle skuespillere er fænomenale, og Brie Larson bærer serien uden at ryste på hånden undervejs. Der er en fin balance mellem interne og eksterne konflikter, og samtlige karakterer får mange facetter at spille på. Larson står selv som executive producer på serien, mens showrunneren er Lee Eisenberg, der var produceren bag den amerikanske udgave af The Office. Det er ikke fordi Lessons in Chemistry er en komedie, men den har undertoner af humor uden, det bliver for søgt.

Seriens største akilleshæl er, at den vil rigtig meget: Kvinders position i forskning, borgerrettighedsproblematik i 60’erne, sorg, kærlighed, religion, madlavning, moderskab, kemi, you name it. Der er sågar et afsnit fortalt fra familiens hunds perspektiv! Det er næsten en umulighed at få sejlet alle de både i havn, som den har sat i søen. Og der er da også en del underplots, som serien glemmer i lang tid af gangen.

Der er nogle utroligt fine og tankevækkende scener i serien. Som da Elizabeth ringer helt lykkelig for at fortælle sin nabo, den afroamerikanske Harriet, at det er lykkedes Elizabeth at slippe afsted med at have bukser på i dagens madlavningsudsendelse. Harriet svarer med et tvetydigt ’wow’, og får et fjernt blik i øjnene.

Hun har lige siddet og set sorte amerikanere blive tæsket af politiet til en fredelig borgerrettigheds-demonstration. Perspektivskiftet er fundamentalt hjerteskærende: En lille sejr for lillestilling hos en hvid kvinde versus den monumentale udfordring, at et helt folk bliver anset som undermennesker.

Det gennemgående tema er forandring og tilfældigheder. Dét er selve livets kerne: Fik den encellede organisme til at dele sig. Og er dét, der skaber indhold, modstand og medgang i vores liv. Derfor er karakterernes ultimative mål i serien også at acceptere livets uforudsigelighed, også når det synes verdensomstyrtende.

Dén morale vil jeg forsøge at tage med mig. Forandring er et vilkår i livet. Det handler ikke om at være ’agil’ eller ’omstillingsparat’. Men nærmere en stille anerkendelse af, at ingen går gennem livet uden modstand. Hvad modstanden er, kommer an på, hvor du bliver født, dit køn, din farve, din kultur og sociale status. Tilfældigheder.

Måske lyder min gennemgang som om Lessons in Chemistry er en tung serie, og okay der blev da også høvlet et par tårer undervejs, men generelt er tonen let og lys. Jeg kan bare ærgre mig over, at jeg ikke står på sidelinjen som test-smager, når Elizabeth Zott afprøver lasagne i 79 variationer, for at få den helt perfekt. Men hermed en opfordring til mine madlavningsglade veninder.

Land: USA, Antal afsnit: 8, Streamingtjeneste: AppleTV+, Premieredato: 15/10, Serieskaber: Lee Eisenberg, Medvirkende: Brie Larson, Aja Naomi King, Kevin Sussman, Lewis Pullman

Over 25 procent. Så meget er gaspriserne steget de seneste tre dage. Prisen på gas er dermed på sit højeste siden april i år og er en fordoblet i forhold til prisen i juni i år.

Det betyder helt konkret, at en kontrakt på levering af en megawatt-time gas for næste måned nu er oppe på 45 euro, hvorimod den i fredags lå på 36 euro. Man regner elpriser i priser for næste måned.

Det vil derfor blive dyrere for danskere med gasfyr.

Gasprisen sætter ofte prisen på el, hvilket betyder, at høje gaspriser er lig med høje elpriser.

Og elpriserne vil derfor nu stige.

- Elpriserne vil stige, fordi elpriserne især om vinteren er styret af gaspriserne. Det skyldes, at der om vinteren er færre soltimer, som giver strøm, og fordi kulden gør, at man bruger mere strøm, siger Jesper Damtoft, der er Head of Energy Trading hos EWII.

Umiddelbart er der dog ikke udsigt til, at priserne kommer i nærheden af de priser, man så sidste år. Han påpeger, at de tyske elpriser - som er toneangivende for prisudviklingen i Danmark - er steget med 0,12 kroner per kilowatt-time inden for de seneste dage.

- Ud fra, hvad vi kan se nu, er der ikke udsigt til voldsomme stigninger i danskernes elpriser. Men man vil nok opleve en stigning, siger Jesper Damtoft og understreger, at udgifterne naturligvis kommer an på, hvor meget strøm man bruger i hjemmet.

Arne Anders Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker hos Global Risk Management, maner også til besindighed for elpriserne.

- Priserne bliver næppe så høje som for et år siden. Men dagens priser er også alvorlige nok for europæiske og danske forbrugere og virksomheder, som er afhængige af gas, siger han.

Der er flere grunde til, at gaspriserne stiger. Grundlæggende er der en stor bekymring for, at der ikke vil være gas nok hen over vinteren, hvis den bliver kold.

Derudover påvirker den eskalerede konflikt mellem Israel og Palæstina priserne. Blandt andet fordi Israel har lukket for gasfeltet Tamar, som blandt andet leverer gas til Egypten. Det betyder, at Egypten med al sandsynlighed kan levere mindre gas til Europa.

Også bekymringen for, at der skal opstå strejke i Australien, påvirker priserne. Australien leverer også gas - dog ikke til Europa - men det kan påvirke det globale gasmarked og dermed det europæiske marked.

Til sidst er der bekymring for sabotage omkring gasledningen BalticConnect, som i weekenden havde et fald i trykket. Gasledningen leverer gas mellem Finland og Estland.

De nye stigninger i gaspriserne kan medvirke til, at Den Europæiske Centralbank alligevel ikke sætter renten ned, som ellers var håbet.