Over 60.000 danskere rammes hvert år af arbejdsulykker.

Det svarer til over 160 danskere om dagen, og det koster årligt 26.000 fuldtidsstillinger. Stillinger, der er hårdt brug for på det danske arbejdsmarked. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Tallene viser også, at arbejdsulykker koster samfundet 28,4 milliarder kroner om året.

- For første gang har vi et tal, der viser omfanget af problemet. Ud over de tunge menneskelige omkostninger er den økonomiske omkostning vildt høj, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og tilføjer:

- Det manifesterer, at vi bliver nødt til at handle. Det gælder både arbejdsgivere og politikere.

Nu vil Ane Halsboe-Jørgensen med et nyt lovforslag gøre yderligere ved problemet. Af hensyn til samfundsøkonomien og ikke mindst af hensyn til de danskere, der hvert år rammes af en arbejdsulykke.

Flere penge, bedre muligheder for at skifte branche og lavere sagsbehandlingstider.

Det er i korte træk det, som Ane Halsboe-Jørgensen nu lægger op til i et nyt lovforslag.

Allerede tidligere i år vedtog regeringen - sammen med alle Folketingets partier - en arbejdsmiljøaftale, der sætter penge af til området over de næste fire år. Aftalen kalder Ane Halsboe-Jørgensen "den mest ambitiøse arbejdsmiljøaftale nogensinde".

I aftalen blev der afsat 1,3 milliarder kroner, hvoraf 31,2 millioner kroner konkret blev afsat til at undgå arbejdsulykker.

Og nu har regeringen førstebehandlet et lovforslag, der skal komme problemet yderligere til livs.

- Det nye lovforslag hjælper de danskere, der har været ude for en arbejdsulykke, med at skifte spor og få en ny uddannelse og dermed komme tilbage i en anden branche end den branche, de kom til skade i.

Også sagsbehandlingstiderne skal ned. I dag er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 26 måneder.

- Det fyldte meget for regeringen og de øvrige aftalepartier i aftalen fra tidligere i år, at sagsbehandlingstiderne skulle ned, og en del af det nye lovforslag indebærer også initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Derudover indgår det i lovforslaget, at vi kommer til at følge det meget nøje.

Der skal være et større fokus på arbejdsulykker, mener Ane Halsboe-Jørgensen, som understreger, at emnet bør fylde mere hos både politikere og i den offentlige debat.

- Arbejdsulykker bliver i for høj grad set som et blødt politisk område og bliver heller ikke dækket nok i den offentlige debat. Det bør der være et større fokus på, siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

- Hvis ikke de menneskelige omkostninger er nok til at sætte et større fokus på problemet, så bør de her voldsomme tal være det.

Et af tiltagene i den nye lovgivning har vakt bekymring hos blandt andet Nye Borgerlige og Enhedslisten. Forslaget vil nemlig nedbringe sagsbehandlingstiderne ved at ændre i de intervaller, der fastsætter erstatningen for tabt arbejdsevne.

Her er intervallerne i dag i fem-procentsintervaller, det vil sige, at man i dag kan få erstatning ud fra tabt arbejdsevne på fem, 10, 15, 20 og så videre op til 100 procent.

De intervaller ændres til 10-procentsintervaller, hvilket vil sige, at man fremadrettet kan få erstatning for tabt arbejdsevne på 10, 20, 30 og så videre op til 100 procent.

Det betyder ifølge ministeriets egne beregninger, at op til hver femte dansker, der er udsat for en arbejdsulykke, kan se frem til at få færre penge i erstatning.

Det drejer sig især om deltidsansatte.

Er det ikke problematisk, at løsningen på ét problem gør et andet problem værre?

- Det er rigtigt, at noget af det, der skal medvirke til at forkorte sagsbehandlingstiden, er en forenklet sagsbehandling. Derfor laver vi den nye metode, som vil være mindre præget af skønsmæssige vurderinger, for det er klart, at det tager længere tid, jo mere man skal ind og lave et skøn i hver enkelt sag, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

De 28,4 milliarder kroner, som arbejdsulykker årligt koster samfundet, rummer ifølge beskæftigelsesministeren et stort økonomisk potentiale, hvis man formår at mindske antallet af danskere, der bliver ramt af arbejdsulykker, samt får flere af de ramte tilbage på arbejdsmarkedet.

- Jeg sidder ikke og lover, at det massive tal på 28,4 milliarder kroner ender på 0 med de initiativer, vi nu tager. Men nogle gange diskuteres det, om vi har råd til at skrue op for vores forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Disse tal fortæller, at vi ikke har råd til andet, siger hun.

I mange år har Troels Lund Poulsen arbejdet strategisk på de indre linjer i Venstre, men efter 18. november, hvor Venstre vælger ny formand, bliver han formentlig ansigtet på Venstres politiske kurs og strategi, da han har sagt, han gerne vil være formand.

Det vil også være godt for Venstre, for internt i regeringen har Venstre bedre kort på hånden med Troels Lund Poulsen som formand i stedet for Jakob Ellemann-Jensen, mener Casper Dall, politisk redaktør for Avisen Danmark.

- Jeg tror, at Troels Lund har bedre forudsætninger for armlægningen med Løkke og Frederiksen, fordi han er tættere på at kunne matche dem. Han har mere erfaring, og så virker det til, han er mere stabil. Han har mulighed for at skabe ro i partiet, og det betyder meget i et forhandlingslokale, siger han i ”Christiansborg”, Avisen Danmarks politiske podcast.

I dagens afsnit taler Casper Dall og Ida Meyer, politisk reporter, kun om Troels Lund Poulsen. Hvis du derfor ønsker at blive klogere på manden, der vil være Venstres næste formand, kan du lytte til podcasten. Du kan lytte til den der, hvor du normalt lytter til podcasts eller i Avisen Danmarks app. Du kan også lytte til den øverst i denne artikel.

Stephanie Lose siger farvel til posten som regionsrådsformand i Region Syddanmark til fordel for at blive minister og formentlig fortsætte som næstformand i Venstre.

Hun har ellers tidligere fortalt avisen, at hun ikke ønskede at være minister - men nu har situationen altså ændret sig. Det fortæller Stephanie Lose til avisen umiddelbart efter onsdagens pressemøde med Troels Lund Poulsen, der går efter formandsposten i Venstre.

- Venstre er i en svær situation, og jeg synes, at jeg har et ansvar i den situation, siger hun og uddyber, at det ikke har været en nem beslutning.

- Det har været en meget svær beslutning, og det er ikke en dag, jeg har længtes efter. Jeg holder utrolig meget af arbejdet i Region Syddanmark, så det er med meget tungt hjerte, at jeg har truffet beslutningen, siger Stephanie Lose.

Det har blandt andet været hensynet til familien, der holdt hende fra at tage en ministerpost. Og selvom hun nu alligevel har sagt ja til opgaven, så venter der i den forbindelse en stor opgave.

- Det bliver en svær opgave at balancere, og det kræver et bagland, der bakker op. Jeg er meget glad for den opbakning, jeg har, men det kræver en særlig indsats, siger hun.

Stephanie Lose har tjansen som regionsrådsformand frem til 2025 - en post som hun som nævnt ikke kommer til at fastholde. Og hun vil gerne sige til vælgerne, at det har været en svær beslutning at stoppe i regionen, men understreger, at hun går af en grund.

- Der er brug for mig et andet sted, siger Stephanie Lose.

Hun er fortrøstningsfuld ved, at regionsrådet vil fortsætte den politiske linje, og at hun efterlader en region i god stand, som er i stand til at samarbejde og levere resultater. Dog lægger hun ikke skjul på, at Venstre formentlig igen skal finde sine ben i regionen, når hun er væk.

Spørgsmålet om hvilket ministerium Stephanie Lose skal have ansvaret for, kan hun ikke svare på på nuværende tidspunkt. Til gengæld løfter hun sløret for sin fremtid i Folketinget.

- Der er ikke tvivl om, at man som næstformand og minister i en regering har en forpligtelse til at stille op til Folketinget, så det anser jeg som meget sandsynligt, siger Stephanie Lose.

Stephanie Lose fortsætter i sin rolle som regionsrådsformand i hvert fald frem til Venstres landsmøde den 18. november, hvor formandsposterne skal besættes.

Arnold van Huis ligner mere en hyggelig morfar, end han ligner et medlem af en ond sammensværgelse.

Hvis en mand som ham skjuler noget bag ryggen, må det være et par påskeæg til børnebørnene - og da slet ikke en sindrig, sammenrullet plan, der har til hensigt at sulte dele af den vestlige befolkning, stjæle deres kvægfarme og tvinge dem til at leve af insekter.

De blå jeans og den lidt for store beige jakke uden på polo-trøjen udstråler intet usædvanligt, og bogen, Arnold van Huis er berømt for, har et uskyldigt navn: Insekt Kogebogen

Ikke desto mindre har den 77-årige pensionerede forsker fået en prominent skurkerolle i en amerikansk dokumentar kaldet “LAD DEM SPISE INSEKTER”.

I den er han “Gud” i “den insektædende verden” og en del af et komplot involverende blandt andre World Economic Forum, den hollandske premierminister Mark Rutte og skuespilleren Nicole Kidman.

Her bør det tilføjes, at programmet er lavet af Tucker Carlson, og kender man lidt til ham, ved man, at det som regel stikker pænt meget af, når han laver “journalistik”.

Vaccineskepsis, Trump-cheerleading, misogyni, racistiske konspirationsteorier, klimafornægtelse, og hvidvaskning af “Stormen på Kongressen” er hyldevarer hos den tidligere Fox News-vært med hår, der synes sat på hovedet, som var han en Lego-figur.

Men det er blevet vildere.

I sidste måned udgav Tucker et interview med en mand, der påstod, at han i 1999 røg crack-kokain og havde sex med Barack Obama. Udsendelsen havde masser af uhyggelig underlægningsmusik, men nul beviser.

Den blev set af 75 millioner mennesker på X, Elon Musks sociale medie.

I foråret tog Tucker Carlson sine seere med til Holland.

Han ville vise dem en dystopi.

Kvælstofsreguleringerne - som den hollandske regering indførte for at leve op til EU-lovgivningen - er et skalkeskjul. Det handler ikke om miljøet og klimaet, men om kontrol, lyder det i programmet.

Inspirationen er hentet direkte fra Pol Pots kommunistiske rædselsregime i Cambodia, sult som styreform, og the end game kommer kriblende og krablende ud fra Arnold van Huis laboratorier

Kan du gætte, hvad den hollandske professor selv tænker om alt det her?

Han elsker det.

- Jeg betragter konspirationsteorierne som en positiv ting. Hvis folk er bekymrede, betyder det, at de tager os alvorligt. Og det er de nødt til, for insekter er løsningen, siger Arnold.

Vi sidder i Radix-bygningen på Wageningen Universitet i Holland.

Det har i mange år været betragtet som et af verdens førende forskningssteder for industrilandsbrug. Øget produktion og effektivisering, grise med unaturligt mange ribben og køer, der producerer mere mælk, end man troede muligt. Den slags.

Men på grund af manden foran mig er stedet også berømmet for forsøg med fårekyllinger, græshopper og melorme. Fremtidens fødevarer, som på sigt kan erstatte landbrugets traditionelle husdyr, der belaster klimaet så hårdt.

- Den hollandske regering vil købe landmændene ud af deres gårde, men jeg advokerer for, at vi støtter dem til at omlægge til insektfarme, siger den pensionerede professor.

- Det er vejen frem.

Han fik selv øjnene op for spiselige insekter, da han i 1995 var på akademisk sabbatsrejse i Afrika.

Arnold van Huis interviewede flere end 300 mennesker fra 24 forskellige lande og opdagede noget, som ingen anden vestlig forsker havde gjort før ham: Insekter i afrikansk kultur, medicin, magi og mad.

- Det gik op for mig, at kvinder i Niger tjente flere penge på markernes græshopper end på selve kornet, fortæller Arnold, der følte sig dum for ikke at have set insekternes betydning noget tidligere.

Hurtigt indså han, hvad det var, der havde skygget: Et stigma, som ifølge forskeren stadig blokerer for insekternes udbredelse den dag i dag.

- Hvide mennesker ser det som barbarisk at spise insekter. Det var derfor, afrikanerne ikke talte om det.

Året efter sin rejse i 1996 begyndte Arnold van Huis at holde foredrag.

At dét en dag skulle udvikle sig til noget, som amerikanske virksomheder investerede milliarder af dollars i, som tv-værter producerede konspirationsteroier om, og som en vestjysk landmand ved navn Dorte skulle forsøge at gøre til sit levebrød, anede Arnold dengang ikke.

En af hans medsammensvorne er danskeren René Redzepi.

Noma-kokken har serveret myrer for millionærer i mange år og har tidligere udtalt, “at insekter kommer til at løse verdens fødevareproblemer.”

Ifølge World Food Programme er der 800 millioner mennesker i verden, som sulter. Tallet vokser.

Ofte er dét argumentet, som landbrugssektoren bruger: Hvordan giver det mening, at vi skal producere mindre mad, når flere mennesker får brug for det?

Her kommer insekterne ind i billedet, og manden med åbenbaringen var Arnold van Huis.

Efter flere års forskning og foredrag udgav han i 2013 bogen The Insect Cookbook. Mere end en egentlig opskriftsbog er den en opskrift på en bæredygtig fødevareproduktion.

Kofi Annan, FN’s tidligere generalsekretær, medvirkede i bogen, og det samme gjorde René Redzepi.

På 24 timer blev den downloadet to millioner gange, hvilket er uhørt i forskerverden.

Og den skabte bølger fra Tokyo til Tarm.

Dorte Svenstrup så insekterne som “svaret på alt det, som landbruget blev skældt ud for”.

- De larmer ikke, de lugter ikke, og de sviner ikke, siger hun.

I 2016 tog hun en chance. På gården i Tarm, hvor hendes farfar opdyrkede heden og hendes far drev landbrug, gik hun i krig med melorme.

- Jeg startede på vestjysk facon med at se tingene an. Jeg havde 10 kilo i nogle kontorskuffer i fire måneder, fortæller Dorte, der er uddannet veterinærsygeplejerske.

De små insekter - der lidt ligner de labre larver, man finder i en slikpose - var nemme at styre, nemme at passe og nemme at opskalere.

Men de er ikke så nemme at sælge.

I dag kan Heimdal Entofarm, som Dortes melormefarm hedder, producere adskillige ton om måneden.

Kæledyr, mere end mennesker, spiser det.

- Min drøm er at samarbejde med brødproducenter, der vil putte knuste melorme i noget af deres bagværk. De synes, det er vildt godt, men når det kommer til stykket, tør de ikke. De er bange for, at deres kunder vil se skævt til dem, siger Dorte.

De spiselige insekters store gennembrud på det danske marked er før blevet kaldt for tidligt.

Tilbage i 2016 spåede Nanna Roos - som er lektor og ekspert i insekter fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet - at det ville tage cirka to år.

- Til den tid tror jeg, at vi vil se tilbage på dengang, da mange syntes at det var mærkeligt at spise græshopper eller fårekyllinger. Der vil naturligvis være nogen, der ikke kan lide dem, ligesom der i dag er folk, der ikke kan lide fisk, sagde hun dengang til Jyllands-Posten.

I dag griner hun lidt af forudsigelsen.

- Noget af det, som jeg har været tvunget til at lære, er, at der er en hulens masse lovgivning omkring at indføre nye fødevarer i EU, siger Nanna, der for nyligt har lavet et forskningsprojekt med netop Wageningen Universitet i Holland.

80 børnefamilier i København testede insekt- og plantebaserede erstatningsprodukter for kød, og den danske lektor studerede modtagelsen.

- Vi kan se, at der er et segment af befolkningen, som er åbne over for det. Typisk er de højtuddannede og ressourcestærke, siger Nanna.

Når hun besøger danske folkeskoler, er det mere end halvdelen af eleverne, som har prøvet at spise insekter. Potentialet tror hun lige så meget på, som hun gjorde, da hun udtalte sig i 2016.

- Jeg tror, at plantebaserede fødevarer og insekter kan supplere hinanden. Insekter kan tilføje smag og umami. På sigt vil det kunne erstatte en stor del af vores kød.

Tilbage i Holland drager Arnold van Huis den samme konklusion.

Insektforskningens fader er officielt set pensioneret, men rejser til konference i Kina senere samme dag.

Han afholder en international sommerskole hvert år.

Han ser en rivende udvikling.

- Der bliver udgivet 150 forskningsartikler om spiselige insekter om måneden. Der investeres enorme summer, siger han.

Ifølge ham er det et spørgsmål om tid, før det at spise insekter vinder udbredelse. Og det er på høje tid.

- Vi har en klima- og miljøkrise, som gør, at vi er nødt til at nedlægge en lang række landbrug, siger Arnold, der heller ikke er bange for postulater, der virker som brænde på konspirationsteoriernes flammende bål.

- Landmændene kan aldrig vinde. Før eller siden er de nødt til at stoppe.

Han trækker på både skulder og smilebånd, læner sig lidt tilbage og ligner for en stund en mand med en skummel plan:

- De har måske vundet et slag i Holland, men de kommer ikke til at sejre i krigen.

Viborg-borgmester Ulrik Wilbek har tændt telefonen, også computeren kører igen. Så småt. Han har ellers haft trukket stikket fuldstændigt fra sit politiske virke i en periode, siden han i midten af september pludselig sygemeldte sig.

- Jeg er begyndt at sætte mig ind i tingene, siger han nu et interview med Viborg Stifts Folkeblad, hvor han fortæller om baggrunden for sygemeldingen.

Ingen af hans byrådskolleger havde tænkt tanken, ingen havde opdaget, at noget var på vej.

Selv havde han dog kunnet fornemme, at tingene hobede sig op. De lagrede sig på en anden måde, end de plejede.

- I weekenden op til min sygemelding stod jeg så pludselig i et supermarked uden at ane, hvad jeg skulle. Da jeg senere kørte min bil ind i en anden, parkeret bil med én kilometer i timen, kunne jeg mærke, at det her, det går sgu ikke. Og så var det på tide, at jeg trak stikket, fortæller Ulrik Wilbek.

Hans sygdom kalder han for "stærk overanstrengelse".

- For det var det, jeg var ramt af. Jeg havde det dårligt, både fysisk og... forklarer han og stopper midt i sætningen.

- Det var stadiet inden stress. Og heldigvis lyttede jeg til kroppens signaler, for ellers kunne det være gået helt galt.

Ulrik Wilbek fortæller, at han begyndte at mærke en stigende uro i både krop og hoved efter afslutningen på kommunens budgetforhandlinger i slutningen af august.

- Så eskalerede det bare. Jeg kunne mærke, at jeg blev mere og mere præget af ting, der ikke lykkedes. Jeg fik ondt i maven, simpelthen. Jeg er perfektionist, og jeg vil gerne have, at alt altid går godt. Og det kan det ikke altid i politik.

Ulrik Wilbek tog til lægen og havde forestillet sig, at han var væk i et par uger. Inden han lukkede og slukkede på sit kontor, skrev han i et autosvar på sin mail, at han var tilbage den 1. oktober.

En hurtig, naiv indskydelse, erkender han i dag, tæt på en måned senere.

- Lægen sagde med det samme, at det var alt for kort tid, indrømmer Ulrik Wilbek.

Han fortæller, at han derefter "virkelig trak stikket".

- Jeg var ingen steder, udover når jeg gik en tur. Det var det eneste, jeg foretog mig for at holde fysikken ved lige. Det er først nu her, jeg så småt er begyndt at arbejde en smule igen.

Wilbek vender officielt tilbage til borgmestertjansen fra den 1. november, og han er nu i gang med at varme krop og hoved op, så han igen bliver klar til en politisk virkelighed.

Hvordan vil du undgå at blive "stærkt overanstrengt" igen?

- He, ja, det var så det spørgsmål, du ikke skulle stille mig, svarer Ulrik Wilbek.

- Ej, det er jo et super godt spørgsmål, for det er jo det vigtigste af det hele. På 65. år er jeg virkelig dårlig til at sige nej. Jeg vil så gerne hjælpe alle folk og gøre en masse, og jeg skal selvfølgelig stadig opfylde mine opgaver som borgmester, både repræsentativt og specielt politisk, men der er måske også nogle ting, jeg ikke behøver at sige ja til, og det skal jeg øve på mig ikke at gøre - og mine omgivelser skal nok også hjælpe mig til det, siger Ulrik Wilbek.

Han fortæller dog, at han nu føler sig klar, og at han ikke længere mærker "et sug i maven", når han begynder at kigger på arbejdsrelaterede sager.

Derfor er en heller ikke nervøs for, at "der her sker igen"

- For jeg fik en advarsel, og den må jeg lytte til, siger han.

Du kan læse hele interviewet med Ulrik Wilbek hos Viborg Stifts Folkeblad.