Region Nordjylland vil nu have afklaret, om nogle af regionens vagtlæger bruger videokonsultationer “uhensigtsmæssigt”.

Det oplyser regionen til Radio4 Morgen.

Udmeldingen kommer på baggrund af Radio4s afsløringer af, at nogle få vagtlæger tjener millionhøje beløb på at bruge videokonsultationer.

Ifølge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved SDU, er det en god idé at undersøge, om pengene bliver brugt rigtigt, når få vagtlæger adskiller sig fra gennemsnittet.

-Det er jo også os som skatteborgere, der har en interesse i, at de her videokonsultationer kun bruges, hvor det er fagligt berettiget, siger Jes Søgaard.

Lægevagtens akkordlønsystem belønner vagtlæger med mindst 225 kroner, hver gang de bruger video. Til sammenligning udløser en telefonkonsultation 76 kroner.

I Region Nordjylland har en enkelt vagtlæge tjent 2,4 millioner kroner alene på videokonsultationer på halvandet år.

I et skriftligt svar skriver Region Nordjylland, at de har “iværksat en nærmere undersøgelse af data med henblik på at afdække, om der er vagtlæger, som har en uhensigtsmæssig brug af videokonsultationer”.

Region Nordjylland har ikke ønsket at stille op til interview.

Også i Region Midtjylland og Region Syddanmark kan vagtlæger tjene store ekstrabeløb på at bruge video til at vurdere deres patienter.

Men hverken Region Midtjylland, Syddanmark eller Nordjylland har før Radio4s afsløringer fulgt op på, hvorfor enkelte læger bruger video meget mere end deres kolleger. Det har de enkelte regioner oplyst til Radio4.

I følge Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på SDU, burde de enkelte regioner tage en snak med de læger, der skiller sig ud.

- Et sted at starte var at tage en dialog med den pågældende læge og høre, hvorfor afviger du så meget fra dine kollegaer. Og så kan det jo være, at der er en udmærket forklaring på det, siger Jes Søgaard.

Han understreger, at der ikke behøver at være noget mistænkeligt i, at nogle vagtlæger benytter sig af videokonsultation i stor stil. Men han kan heller ikke afvise, at muligheden for en højere løn, kan spille en rolle.

- Man kan ikke udelukke, at der er nogen, der er hurtigere til at tænke økonomisk her. Men man kan heller ikke udelukke, at det altid er sådan, når ny teknologi tages i brug. Nogle er hurtigere til at bruge det, og andre er lidt langsommere.

Hverken Region Midtjylland eller Syddanmark har tilkendegivet, at de vil undersøge, om der er foregået uhensigtsmæssigt brug af de dyrere videokonsultationer.

Radio4 har tidligere beskrevet tre tilfælde, hvor vagtlæger tilsyneladende overså tegn på alvorlig sygdom på video. Blandt andet vagtlægen, der overså en blodprop i benet hos gravide Mette Filt.

I alle tre tilfælde varede videokonsultationen mindre end ét minut.

Danske Regioner og PLO har ikke ønsket at stille op til interview, men oplyser, at man har aftalt en høj takst, fordi videokonsultation bedst kan sidestilles med en fysisk konsultation “i forhold til omfanget af konsultation”.

På et pressemøde onsdag formiddag præsenterede landets børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), et nyt udspil for fremtidens folkeskole.

Her handler ét af regeringens i alt 35 udspil om, at elever i 8. og 9. klasse skal have mulighed for at komme i såkaldt "juniormesterlære" to dage om ugen i stedet for at følge den almindelige undervisning.

Læs også: Få alle detaljer om den nye folkeskole her

Men med valget om juniormesterlære følger også et fravalg. For med kun tre dage om ugen på skolebænken vil man ikke kunne følge en normal folkeskoleundervisning, bestå den almindelige afgangseksamen og blive optaget på en gymnasial uddannelse efterfølgende.

Sagt med andre ord skal elever allerede i 7. klasse træffe en beslutning, som er altafgørende for deres fremtid.

Undervisningsministeren erkender, at der et er "stort ansvar", man nu vil lægge på 12-13-åriges skuldre.

Rasmus Edelberg, formand for organisationen Skole og Forældre, peger på, at der er tale om et fór stort ansvar.

- Når jeg kigger udspillet igennem, så er det (juniormesterlære-ordningen, red.) én af de ting, som rykker mest op i nogle principielle ting, siger han.

Rasmus Edelberg anerkender, at ordningen afspejler et behov for at sikre at særligt børn og unge, som ikke trives fagligt i folkeskolen, kan tilbydes et alternativ, men påpeger samtidigt på, at der kan være flere slagsider ved ordningen.

- Risikoen er, at vi får lavet et system, som meget tidligt frasorterer rigtig mange elever, som bagefter ikke kan få en bogliguddannelse. Vi skal godt nok være sikre på, at de har truffet det rigtige valg på det tidspunkt, siger han og tilføjer:

- Vi ved, at livets vej er kringlet, og man nogle gange tager nogle valg, man senere kommer til at fortryde - sådan en beslutning her kan altså have drastiske konsekvenser.

I følge regeringens udspil vil omkring fem procent - svarende til cirka 5000 elever på landsplan - tilvælge ordningen om juniormesterlære.

Er børn helt ned i 12-år i stand til at træffe sådan et valg?

- Der er ikke noget kort svar på det spørgsmål. Men hvis der skulle findes et, så vil det være nej. En 7. klasses elev kan ikke selv træffe beslutningen, om de skal gå i skole eller ej, lyder svaret fra Rasmus Edelberg.

Rasmus Edelberg uddyber herudover sin pointe ved at lægge vægt på, at sådan et valg altid vil skulle træffes indbyrdes mellem eleven, forældrene og skolen.

-  Der hvor vi kan være bekymret, det er, når vi kigger på de elever, som midlertidigt er skoletrætte og mister motivationen, men som efter at være kommet ud i forløb hos en virksomhed, genvinder troen på sig selv og motivationen og kommer videre på gymnasiet og bliver fremragende elever, siger Rasmus Edelberg.

Han fortæller herudover, at det ligeledes kan være kompliceret at få unge mennesker tilbage på sporet, hvis de gennem en toårig periode har været væk fra skolen flere dage om ugen.

Ungdomsforskeren, Noemi Katznelson, mener, at juniormesterlære-ordningen er "et opgør med folkeskolens grundidé".

Det fortæller hun til Jyllands-Posten.

Ifølge hende skal man passe enormt meget på med at lægge valget over til de unge mennesker.

- Ungdommen er i forvejen belastet. Der er mange muligheder og så meget, de skal. Vi har tværtimod brug for at skrue ned for de ting, de skal tage stilling til. At udskolingen i højere grad får lov til at være en tid, hvor unge går i skole og er sammen med vennerne. Ikke for at man skal paratgøre sig til de næste trin på uddannelseslinen eller et kommende arbejdsliv, siger hun til avisen.

Noemi Katznelson påpeger herudover, at en af grundstenene i folkeskolen er, at den bygger på grundværdien om at være bred og rummelig - og at juniormesterlære-ordningen på sin vis strider imod disse, fordi det vil være et tilbud til de få.

- Jeg er begejstret for den måde, han bare stiller sig alene op. Det er ikke noget show.

Jacob Marks' (SF) entusiasme er til at tage og føle på, når det kommer til folkeskoleudspillet, som undervisningsminister Matias Tesfaye (S) fremlagde onsdag.

Glæden for udspillet deles på tværs af partierne. Blandt Danmarksdemokraterne, De Konservative og Radikale Venstre finder alle smilet frem.

Men bag glæden lurer det politiske opgør.

For flere af partierne fremstår der også mangler – samt en tøvende regering, der ikke tør tage de svære beslutninger.

F.eks. beslutningen om, hvilket fag der skal have færre timer i fremtiden: Historie? Dansk? Eller kristendom?

- Det er for nemt for regeringen bare at sige, at de vil fjerne timer uden selv at pege på, hvilken undervisning der skal være mindre af, siger undervisningsordfører i Radikale Venstre, Lotte Rod.

Meget kan ændre sig, når de nye 0. klasseelever starter i skole til sommer med skoletasken på ryggen.

I alt har regeringen fremlagt 35 tiltag.

Det inkluderer kortere skoledage, flere valgfag, og en række krav og mål, der skal fjernes.

Og et nyt forslag om juniormesterlære, hvor elever i 8. og 9. klasse kan tilbringe 1-2 dage om ugen i en virksomhed.

Disse elever vil få en specifik afgangsprøve, der giver adgang til erhvervsuddannelser, men ikke til de gymnasiale uddannelser.

- Det positive er, at Socialdemokratiet anerkender, at den folkeskolereform de stod i spidsen for, ikke har fungeret, siger undervisningsordfører i Danmarksdemokraterne, Karina Adsbøl.

Helt centralt i regeringens forslag er en forkortelse af skoledagen.

Timeantallet blev ellers øget ved den sidste folkeskolereform, men ifølge undervisningsminister Matias Tesfaye (S) udeblev resultaterne.

Trods flere timer er de unge ikke blevet bedre til at regne eller læse.

Derfor ønsker Tesfaye nu at lægge større vægt på ”kvalitet” fremfor ”kvantitet”, som han udtalte ved pressemødet.

Men regeringen har endnu ikke besluttet, hvilke timer der så skal skæres væk.

- Vi har i regeringen ikke truffet beslutning om, hvordan de 180 timer skal findes. Fordi vi har en ambition om at diskutere det grundigt, siger Tesfaye.

Det falder ikke i god jord hos oppositionspolitikerne fra De Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF, at regeringen ikke selv præsenterer et klart forslag.

- Det bliver spændende at se, hvor de vil tage timerne fra. For der kan ikke tages fra den understøttende undervisning, for den har skolerne allerede sparet væk. Så det skal findes blandt fagtimerne, siger Jacob Mark.

Hos Radikale Venstre er man skeptisk over for regeringens beslutning om at nedsætte timeantallet uden at specificere, hvilke fag der skal skæres i.

- Og så må regeringen også tage ansvar for, at man får den undervisning, man betaler for. Den kreative undervisning tager længst tid at forberede, og derfor må der afsættes flere penge til lærere, bøger, busbilletter, museumsbesøg og lejrskole – ellers bliver det ved det samme, siger hun.

Ministeren understreger dog, at ”intet er helligt for ham”, og der kan f.eks. godt skæres i kristendom eller historie, hvis det vurderes som den bedste beslutning i samarbejde med lærerne.

Denne udmelding blev dog ikke vel modtaget af De Konservative:

- Man bør ikke skære i kristendom eller historieundervisning, for det er rigtig vigtige værdier for børnene, siger Lise Bertelsen, undervisningsordfører hos De Konservative.

Hvor skal timerne så findes?

- Det er for tidligt for mig at tage stilling. Jeg mener, vi bør inddrage lærere og pædagoger i beslutningsprocessen om, hvilke områder der skal skæres i, for at sikre flere valgmuligheder.

Hvad hvis lærerne og pædagogerne på skolen finder ud af, at der skal skæres 60 timer i kristendom og historie?

- Vi må se, hvor det bærer hen. Samlet set handler det om, hvad der giver mening: Hvad mener vi er god dannelse i den danske folkeskole? Hvad skal den kunne overordnet? Det er et langt forhandlingsforløb, siger Lise Bertelsen.

Folkeskoleområdet er underlagt et forlig, som inkluderer De Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti samt regeringen.

Disse partier har en særlig position, da de besidder vetoret over ændringer inden for folkeskolen, hvilket betyder, at regeringen ikke bare kan handle ud fra sit flertal alene.

Forligspartierne Radikale Venstre og Konservative er dog positive inden forhandlingerne.

Og skulle regeringen se grund til at indvie flere partier i forhandlingerne, så står både SF og DD på spring.

- Det er vigtigt at være lydhør, når vi skal drøfte det her. For vi har et ønske om at komme ind i folkeskoleforligskredsen, siger undervisningsordfører Karina Adsbøl (DD).

SF var tidligere en del af folkeskoleforliget, men valgte at opsige det kort tid før valget. Efterfølgende har SF udtrykt et ønske om at vende tilbage til forliget.

- Men jeg tror særligt, at finansministeren gerne vil sætte et eksempel. Det er pisseirriterende, fordi SF vil gerne tage ansvar og søge indflydelse, hvilket også er SF's politik. Men vi gør det klart over for finansministeriet og de andre partier, at vi står til rådighed, siger Jacob Mark.

Natten til 9. april 2022 forsvandt 16-årige Farhad Tober fra familiens hjem i Grejsdalen i Vejle.

Da han sidst blev set, var det af betjente, som han kort forinden havde været i et sammenstød med, og som han blev set forsøge at løbe væk fra ind i en skov.

De to unge mænd, som han fulgtes med denne aften, blev i samme forbindelse anholdt.

Det troede familien også, at Farhad var blevet. Derfor tog de senere ned til Vejle Politistation med den forventning, at de skulle hente tre drenge ud fra stationen.

Men der kom kun to ud.

Det er nu et halvandet år siden, at Farhad forsvandt sporløst efter den pågældende politiaktion.

Hans familie frygter, at han er død. Sydøstjyllands Politi efterlyste ham to dage senere, men har tidligere udtalt til Vejle Amts Folkeblad, at man har gode grunde til at tro, at han har det godt. Dog uden at uddybe, hvorfor politiet er af den opfattelse.

Dén aften, 9. april 2022, var dog ikke den syriske familie Ibrahims første uønskede møde med politiet i Vejle. Her skruer vi tiden tilbage til 25. september 2020, da Farhads onkel, Adnan Ibrahim, blev anholdt og afhørt i en uafsluttet sag om vandpibetobak, som han nægter sig skyldig i.

Afhøringen endte så dramatisk, at Adnan Ibrahim angiveligt brækkede armen, da han blev lagt i håndjern. Politiet sigtede ham for vold og trusler mod politiet, men han blev frifundet på baggrund af et vidneudsagn fra den 69-årige tolk Mohammed Abdou, der telefon-tolkede i afhøringslokalet.

- Jeg vidste ikke helt, hvad der foregik, men Adnan sagde til betjenten, at han ikke skulle pege på ham, og at han ikke skulle sige, at han løj. Så kunne jeg høre, at Adnan råbte "lad være, lad være, jeg har ondt i min hånd, jeg skal på sygehuset". Men det sagde betjenten, at han ikke måtte, har Mohammed Abdou udtalt om episoden til Vejle Amts Folkeblad.

Episoden 25. september 2020 blev ifølge familien startskuddet til flere års chikane fra politiet i Vejle. Chikane, som familien fortalte om til Politiken sidste år, og som de nu forklarer om i DR-dokumentaren ”Forfulgt af politiet?”.

Familien har nemlig i en årrække haft adskillige besøg af det lokale politi, som familien løbende har optaget. Optagelser, der indgår i DR’s dokumentar, og som har været brugt som bevismateriale i forskellige retssager.

For politiets besøg er nemlig ofte endt med at eskalere til voldsomme sammenstød, hvor familiemedlemmer er blevet anholdt og senere tiltalt for blandt andet vold mod politiet. Det var for eksempel tilfældet 8. november 2021, hvor brødrene Artesh og Hefkr Ibrahim blev anholdt og sigtet for vold mod politiet samt for at nægte at oplyse deres identitet.

Familien filmede - ligesom ved andre anholdelser - episoden, der foregik ved familiens bopæl på Hummelkærsvej i Vejle. Eva Smith, en af landets førende eksperter i strafferet, bliver i dokumentaren præsenteret for optagelsen og retter skarp kritik af politiets ageren.

- Det er unødvendig vold. Dét, politiet har brug for, er jo bare at folde hans arme om på ryggen, så de kan give ham håndjern på. Der er jo ikke nogen grund til at gøre ham fortræd. Hvis situationen er, som noget tyder på, at han allerede er lagt ned, har armene bag ryggen, og egentlig bare skal have fæstnede hans håndled til hinanden, og man så bruger peberspray, så vil jeg sige, det er voldeligt. Dét er vold, udtaler Eva Smith.

Artesh og Hefkr Ibrahim blev senere frifundet for alle anklager. Retten vurderede, at politiets tilstedeværelse var i strid mod loven, da de ikke havde en dommerkendelse.

Den syriske familie har ikke været bleg for at svare tilbage på de mange anholdelser og sigtelser, som aldrig har resulteret i domfældelser, da alle familiemedlemmer ifølge dokumentaren har en ren straffeattest.

Familien har nemlig gentagne gange anmeldt politiet, oftest for vold, men også for at have afgivet falsk vidneforklaring, vanvidskørsel og korruption.

Der er - som Sydøstjyllands Politi har fremlagt i en pressemeddelelse - flere sager, hvor Den Uafhængige Politiklagemyndighed enten har afgjort en anmeldelse fra den syriske familie "uden kritik" eller har "afvist at indlede en efterforskning". Samtidig har Sydøstjyllands Politi taget skarp afstand fra dokumentaren.

Der er dog også enkelte anmeldelser, der endnu ikke er blevet afgjort. Blandt andet fra episoden 8. november 2021, hvor familien har anmeldt tre betjente for vold.

Ifølge oplysninger fra DR er to betjente efter Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforskning af episoden blevet sigtet for vold. Myndigheden ønsker dog hverken at be- eller afkræfte dette over for mediet.

Farhad Tober er fortsat efterlyst af politiet. Sydøstjyllands Politi har oplyst, at politikredsen løbende har været i dialog med hans mor. Dialogen er dog blevet oplevet som meget vanskelig, oplyser politiet.

En dansker, der arbejde som frivillig på ukrainsk side i krigen mod Rusland, er død.

Manden, der er midt i tyverne, blev dræbt i forbindelse med et russisk missilangreb.

Det er den ukrainske græsk-ortodokse kirke i Danmark, der fortæller om dødsfaldet på sin hjemmeside.

Den dræbte arbejdede som paramediciner og ambulancefører.

- Han gjorde, hvad han mente var det rigtige. Lige fra at køre ambulancer og transportere andet medicinsk udstyr til at redde liv på de farligste frontlinjer, hedder det i mindeopslaget på siden.

Oplysningen bekræftes af Daniel Ebert, der er andenpræst ved den katolske Sankt Ansgars Kirke i København.

Han døbte den dræbte inden afgangen til Ukraine og er i forbindelse med den dræbtes familie.

Der vil blive afholdt en messe for den dræbte fredag klokken 11 i Sankt Ansgars Kirke.

Til Ekstra Bladet bekræfter Udenrigsministeriet, at en dansker er afgået ved døden i Ukraine.

Siden krigens begyndelse har mange frivillige fra tredjelande meldt sig til tjeneste på ukrainsk side, både som egentlige soldater, men også som frivillige bag fronten.

I slutningen af februar 2022 annoncerede Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, oprettelsen af en international militærenhed, som skulle indgå i den ukrainske hær og forsvaret af landet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde ved den lejlighed, at der rent juridisk ikke er noget galt i, at danskerne går ind i krigen på ukrainske side.

Foreningen Danske Veteraner har dog advaret mod, at frivillige uden militære kompetencer eller erfaring risikerer både at bringe sit eget og andres liv i fare ved at begive sig ind i krigszoner.

30. april 2022 meddelte Udenrigsministeriet, at en 25-årig mand med tilknytning til Vejle måtte anses som dræbt i kamp i Ukraine, hvor han angiveligt var en del af den internationale legion.

/ritzau/

Christian Lanng var administrerende direktør i it-virksomheden Tradeshift og havde været i selskabet i mere end 14 år. I sidste måned sluttede det. Det skriver Børsen.

Han skrev selv på sin LinkedIn-profil, at han var "udbrændt", og at han ønskede mere tid til sig selv og sin familie.

Tradeshift har dog en anden forklaring. Det fremgår af deres selskabsmeddelelse.

- I slutningen af august i år blev Tradeshifts nyligt konstituerede bestyrelse og ledelseshold opmærksom på alvorlige anklager om seksuelle overgreb og chikane rettet mod tidligere adm. direktør, Christian Lanng,” skriver Tradeshift i meddelelsen.

- Den 1. september blev Hr. Lanng afskediget efter flere grove tilfælde af dårlig opførsel, heriblandt anklagerne foroven, og formelle skridt blev taget for at fjerne ham fra bestyrelsen.

Christian Lanng afviser Tradeshifts forklaring og skriver til Finans, at han altid har kunnet stå inde for sine handlinger.

- Jeg har altid kunne stå inde for mine handlinger som leder. Hvilket er mere end jeg kan sige om den nye ledelse af Tradeshift. Jeg ønsker dem alt det bedste i fremtiden og håber de kan fokusere på at skabe værdi for medarbejdere og aktionærer.

Efter Tradeshift havde meldt ud i deres selskabsmeddelelse, hvad den egentlige årsag til hans fyring var, skrev Christian Lanng følgende på LinkedIn:

- Det er utroligt, hvor langt folk vil gå for at retfærdiggøre deres egen inkompetence, men glem aldrig god gammeldags karma.

Efter meldingen fra Tradeshift meddelte Mikkel Hippe Brun, at også han forlader Tradeshift, som han for 14 år siden stiftede sammen med Christian Lanng og Gert Sylvest. Han skriver, at det blandt andet skyldes sundhedsproblemer.

Tradeshift blev stiftet i 2010 af Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest. Det er en global platform, hvorpå virksomheder kan handle med hinanden og virksomheden har i dag en værdi af mindst 19 milliarder kroner og har kontor i både København og Aarhus.

På Tradeshifts hjemmeside fremgår Christian Lanng ikke som en af stifterne.

Efter Christian Lanngs afskedigelse har Tradeshift konstitueret James Stark som fungerende adm. direktør. De to andre medstiftere er fortsat med i selskabets ledelse.