- Luk op, eller vi sparker døren ind.

To betjente var ved at miste tålmodigheden. Klokken var omkring halvtre om natten 15. september sidste år, og en 32-årig mand skulle anholdes, og nu havde de banket på længe nok, syntes de.

Politiet kendte ham godt. Han er ofte straffet, helt fra teenageårene, for mange forskellige straffelovsforsyndelser og med særligt speciale i tyveri af moderne, stærke og fartvirile biler.

En uge forinden havde politiet noteret ham for en umanerlig lang stribe af grove færdselsforsyndelser, der gjorde ham til storfavorit til titlen som verdensmester i vanvidskørsel.

I og imellem en række mindre midt- og vestjyske byer, primært i Viborg Kommune, havde han i morgentrafikken først foretaget ekstremt hæsblæsende kørsel i en Mercedes-Benz S63 AMG, som han havde hugget hos en autoforhandler. Dernæst stoppede og forlod han bilen, som havde moderne sporingsudstyr, der afslørede den giftige kørsel. I stedet stjal han en traktor, som han forsvandt med.

Han foretog  i alt 24 tilfælde af halsbrækkende, trafikale manøvrer og alvorlige fartoverskridelser - eksempelvis 191 kilometer i timen, hvor han højst måtte køre 50 - i løbet af en time og 19 minutter. Dét skulle dog vise sig at ligne en øvetime i et posthornsorkester i forhold til noget helt andet, noget meget mere grufuldt, han nu er anklaget for at have gjort.

- Jeg har været ansat i politiet siden 2004, og jeg har aldrig stået med så vild en enkeltsag, hvor sagskomplekset bare er blevet ved med at hobe sig op. Jeg har aldrig oplevet så mange uhyrligheder og grovheder begået af én person mod ét offer, siger politikommissær Henrik Andersen fra Midt og Vestjyllands Politi i Viborg her over et år efter.

Men det var Henrik Andersen ikke i nærheden af at fornemme for et år siden. Og det var heller ikke betjentene, da de den nat stod uden for et mindre rødstenshus i den lille midtjyske by Skarrild ved Kibæk, syd for Herning, vest for Skjern.

De ville ind. Men velkomne var de ikke. Manden skulle ikke nyde noget og holdt dørene låste, vinduerne lukkede og lysene slukkede. Han for rundt fra rum til rum og lyste med en lommelygte, mens han orienterede sig om betjentenes positioner uden for.

Netop som de smadrede vinduet til den dør, de stod ved, løb han ud gennem en anden og stak af.

Han løb ind gennem en have på en nabovej og forsvandt ud af betjentenes synsfelter. Men der var andre betjente posteret i området.

De fandt ham på p-pladsen ved en nærliggende skole, hvor han forsøgte at stikke af i en BMW M1, han havde holdende, og som han dagen før havde stjålet i Skjern.

Netop som han skulle til at flygte i bilen, men inden han havde nået at lukke døren, kastede en betjent sig ind over ham. Forgæves.

Med betjenten hængende halvt ud af bildøren i førersiden og hen over sig begyndte han at køre.

Plaf, plaf. Med skud fra politiets Heckler & Koch USP Compact tjenestepistol i to af bilens dæk forsøgte en betjent uden for bilen at pacificere ham. Forgæves.

Gok, gok. En betjent sprang ind i passagersiden og gav ham en omgang med politistaven, to slag i hovedet, tre på kroppen. Forgæves.

Pssstt, pssstt. Pebersprayen kom også i brug. Forgæves.

Og så dog. Manden, der er omkring to meter høj og af kleppertstatur, kæmpede videre, men i så tilpas aftagende styrke, at betjentene uden for kunne få arme og hænder ind under de kæmpende i bilen, så han kunne trækkes ud på asfalten. Her blev han lagt i håndjern.

Siden har den anholdte mand siddet bag tremmer. Historien var kun lige gået i gang. Som om man bare havde været gennem oplæsningen af et slags forord.

Derfor indleder retten i Herning tirsdag 10. oktober en ni dage lang retssag mod ham.

Det skyldes, at politiet ad diverse omveje i efterforskningen flere uger senere blev opmærksom på en kæreste til manden. Hende tog efterforskerne kontakt til. Måske vidste hun noget, der kunne bruges.

Jo tak, mon ikke.

Der var noget skræmt og frygtsomt over kvinden, der er sidst i 20erne. Som om hun havde en grim historie at fortælle. Det havde hun; ikke sådan lige med ét, men gradvist åbnede hun for Pandoras æske. Den var fyldt med personlige rædselshistorier, der fik mandens tosserikørsel til at blegne.

Først var det i telefonen, dernæst gennem fire videoafhøringer hos politiet. To timer pr. afhøring. Hun fortalte om nogle komplet ubegribelige grusomheder, manden havde udsat hende for:

Trusler, ydmygelser, voldtægter, vamle sexovergreb, indespærring, tæsk på daglig basis, trusler på livet, tvangsindtagelse af narkotiske stoffer, torturlignende mishandlinger, hvori indgik slag, spark, kvælertag, knebling, bagbinding og hjælpemidler som aluminiumsbat, kniv og boltsaks. Alle mulige bizarre elementer fra afdelingen for nedbrydning af mennesker.

Gennem et halvt år havde han angiveligt holdt hende som en fange og på et tidspunkt skadet hende så meget, at hun ikke var i stand til at flygte.

Alt det fremgår af anklageskriftet, af grundlovsforhøret, der måtte afvikles ad to omgange, fordi manden på grund af amfetaminforgiftning ikke kunne være til stede i det første, og af de oplysninger og den anholdelsesrapport, der blev fremlagt i den forbindelse.

Anklageskriftet er på 17 A4 sider med normal skriftstørrelse og beskriver 33 forhold, hvor 20 lovparagraffer efter anklagemyndighedens opfattelse er overtrådt.

Det var dette samlede billede, der fik hårene til at rejse sig på armene hos Henrik Andersen.

Det var ikke vanvidskørslerne i sig selv, der gjorde det. Heller ikke anholdelsen, selv om den var dramatisk udover det gennemsnitlige. Det er heller ikke helt overrumplende for en politimand, at en kvinde fortæller, hun har fået nogen på hovedet af sin partner. Men det er denne oplysning om vold, der fik politiet til at interesse sig for hendes og mandens forhold.

Det er, da kvinden i afhøringerne lidt efter lidt lukker op for rædselsberetningerne, Henrik Andersen rammes af forbløffelse.

- Det var en øjenåbner; da går det op for mig: Wow! Denne sag er meget mere omfattende og meget, meget voldsommere, end den var i sit udgangspunkt. Det oprindelige, vanvidskørslen, stod helt i baggrunden nu, selv om den var slem nok, siger Henrik Andersen.

Den mishandlingsperiode, som anklageskriftet tager afsæt i, strækker sig fra 17. februar 2022 til 23. august 2022 og udfolder sig forskellige steder ved Skjern, Viborg, Herning og Hjørring og i bil på vejnettet i Nordjylland og i Sønderjylland.

Manden er født i Danmark, hvor han har boet hele livet, men har via sin mor polsk statsborgerskab. Senioranklager ved Midt- og Vestjyllands Politi Flemming Hother vil ikke udtale sig om sagen, før den kører ved retten. Men han har via anklageskriftet tilkendegivet, at han ser en forvaringsdom som en mulighed og udvisning, hvis og når en eventuel forvaring engang ophører.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra tiltaltes forsvarer Luise Høj, før denne artikel blev publiceret.

Avisen Danmark erfarer, at kvinden har levet under beskyttede forhold, siden hun begyndte at lette sit hjerte. Det har dog ikke kunnet bekræftes. Hendes bistandsadvokat Karen Marie Jespersen vil efter ønske fra kvinden selv ikke give oplysninger om hverken hendes tilstand eller boligform. Om sagen som sådan siger hun, at den hører til i den absolut grove afdeling.

- Det er meget alvorlige krænkelser, der er sket. Dette er meget groft. Hvordan nogen kan udsætte andre for det, kan jeg ikke forstå, siger Karen Marie Jespersen.

For politikommissær Henrik Andersen og de øvrige efterforskere på politigården er arbejdet færdigt. Sagen lukket. I princippet. Helt slippe interessen kan de ikke; dertil har den været for usædvanlig.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de voldsomme ting i denne sag, som gør, at den for mig står som den vildeste i min tid i politiet hidtil. Og jeg tænker på alt det, kvinden fortæller, hun har været udsat for. Jeg har svært ved at forestille mig, at hun nogen sinde kommer over det, siger Henrik Andersen.

Flere kommende danske Tesla-ejere nåede kun lige at sætte næsen op efter yderligere prisfald på Danmarks mest solgte bil, Model Y, før de måtte sande, at det modsatte blev tilfældet.

Fredag satte Tesla ellers priserne ned med mellem 2,7 og 4,2 procent på Model 3 og Model Y i USA. Det gjorde giganten i forsøget på at sætte skub i salget af biler.

Tesla skuffede nemlig for nylig markedets forventninger, da selskabet afleverede tal for leveringer i årets tredje kvartal.

Tidligere på året har vi set, at når priserne bliver justeret ned i USA, så kan det samme ske i Danmark. Det blev dog langt fra tilfældet. I stedet valgte Tesla nemlig at hæve priserne på populære lagermodeller med ca. 30.000 kroner for en Model Y. dermed fjerner de stort set den fordel, der længe har eksisteret.

Lagermodellerne er helt nye biler, som Tesla allerede har på lager. Købere har derfor kunne opnå en ekstra stor besparelse ved at vælge en lagermodel i stedet for selv at bygge deres egen model, som først efter købet vil blive sat i produktion.

For Morten Brøndum betyder prisstigningerne nu en lang næse.

- Vi har kigget på flere elbiler her på det sidste, og bagsæde-plads til tre større børn har været noget af det, vi særligt har kigget efter. Så vi stod til sidst med valget mellem Skoda Enyaq og Tesla Model Y, og havde faktisk bestemt os for en Tesla, fordi den var billigere på lagerpris, fortæller Morten Brøndum og fortsætter:

- Onsdag aften var vi lige ved at gennemføre købet, men valgte at udskyde til torsdag, da vi lige skulle have afklaret det sidste i forhold til finansiering. Men torsdag morgen var prisen på lagerbilerne steget med 30.000 kroner, forklarer Morten Brøndum, der straks tog fat i Teslas support.

- Vi troede først, det var sket en fejl, så vi spurgte Tesla via hjemmesidens chatfunktion, men her fik vi af vide, at den var god nok. Hvorfor meldte historien ikke noget om. Og vedkommende kunne heller ikke svare på, om rabatten kom tilbage.

Den store prisstigning har efterladt Morten Brøndum og familien i en ærgerlig situation.

- Vi står lidt i ingenmandsland og ved ikke, om vi igen skal kigge i retningen af en Skoda. Og ingenmandsland er helt bogstaveligt, for onsdag middag solgte vi vores gamle Ford S-Max, siger han og forklarer, at familien nu ikke ejer nogen bil.

Ind til familien finder en løsning på deres bil-udfordring har den været nødt til at leje en bil.

Ifølge FDM kan Teslas nyeste prisjusteringer have flere årsager, forklarer Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM.

- Umiddelbart kan det være udtryk for, at alt for mange venter på gode lagertilbud i stedet for at trykke på bestil-knappen, hvilket især er problematisk for Tesla, hvis bestillingerne ikke kommer i år, siger han og påpeger, at det vil være en stor fiasko for Tesla, hvis ikke selskabet får solgt 1.8 millioner elbiler på verdensplan i år.

Efter Tesla satte priserne ned på Model Y og Model 3 i USA, så hævede de priserne i Norge og Sverige på samme modeller. Det samme kan være strategien i Danmark, lyder det fra Ilyas Dogru. Men der er også en tredje grund.

- Der er simpelthen for få biler på lager. Tesla solgte som bekendt flere biler end de producerede i 3. kvartal og dermed faldt lagerbeholdningen.

Derfor har Ilyas Dogru et godt råd til dig, der gerne vil købe en Tesla.

- Slå til, når du finder den bil, som passer til dit behov til den pris, som du er villig til at betale. Der kan også gå for meget spekulation i det, siger han og fortsætter:

- Har man har is i maven lige nu, kan man vente, men risikoen kan være, at priserne justeres som i Sverige og Norge. Og omvendt venter man ikke, kan der måske komme et godt tilbud inden året er omme, siger han og påpeger:

- Hvis man vil nøjes med en lettere brugt bil, er det forventningen, at der vil komme en del brugte elbiler fra Tyskland efter nytår.

Indtil videre har Tesla ikke justeret i listepriserne på de nye biler, som du selv kan bygge via Teslas hjemmeside.

Misbrug af betalingsoplysninger, svindel via e-mails, sociale medier, datingssider og over telefonen. Historier som disse afdækkes med jævne mellemrum i de danske medier.

Nu viser en ny måling, som YouGov har udført for Sydbank, at hver fjerde dansker ikke er særlig opmærksomme på svindel online. Målingen viser også, at hver fjerde dansker ikke ved, hvordan de skal forholde sig, når de kommer i tvivl om, hvorvidt de skal svare på mails, SMS'er eller klikke på links.

Tallene viser, at de ældre er bedre end de yngre, når det kommer til at være opmærksomme på mulig it-kriminalitet.

Seks procent af alle unge under 26 år overhovedet ikke er opmærksomme på svindel, når de klikker på mails og SMS’er eller er på sociale medier, mens de under 40-årige er mindre opmærksomme på svindel end gennemsnittet.

Når det kommer til hævninger på ens konti falder de under 40-årige også igennem. Her er det omkring 70 procent, der jævnligt tjekker deres konti for at se, om der er hævet penge, som de ikke kender til. Blandt befolkningen, der er over 67 år er tallet hele 93 procent.

Der er ingen undskyldning for ikke at tjekke efter oftere, mener Ann Lehrmann Erichsen, som er forbrugerøkonom i Sydbank.

- Det er så nemt at holde øje med hævningerne på ens konto, for eksempel via mobilbanken. Så der er vist kun dårlige undskyldninger for ikke at få det gjort, siger hun og tilføjer:

- At holde øje med bevægelserne på ens konto er en del af det daglige eller ugentlige pengearbejde. Og ikke nok med det – det er også en del af ens digitale selvforsvar at holde et godt øje med pengene på ens konto.

Siden Danmark fik den første dørsalgslov i 1979, har det været ulovligt at ringe til forbrugere for at sælge noget til forbrugerne. Medmindre forbrugeren selv har bedt om det på forhånd. Analyseinstitutioner, fagforeninger, religiøse foreninger og velgørenhedsorganisationer er dog undtaget loven.

Ann Lehmann Erichsen giver her en række råd til, hvordan du passer på dig selv digitalt.

Kort sagt, skal du ifølge Ann Lehmann Erichsen udvise sund skepsis overfor de "gode" tilbud, læse en ekstra gang, før du klikker og godkender noget, øve dig på at lægge på, når du modtager underlige telefonopkald og øge dit fokus på den daglige digitale korrespondance.

Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Sydbank i perioden 25. - 27. september og baserer sig på 1.008 interviews af borgere over 18 år og er et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen.

Hvis vi skulle lave en film om os selv, ville der være mange ting, vi ville udelade.

Det ville være alt det, vi er flove over, og alt det, vi gerne vil nedtone og helst holde hemmeligt.

En masse fraklip om dit og dat, som ikke rager andre mennesker, og som ikke pynter på historien om os.

Derfor finder vi saksen frem - ud med alle vores mangler. Synlige som usynlige.

Men mange af disse fraklip ville i virkeligheden være de smukkeste i hele filmen, mener forfatter Annette Bjergfeldt.

Hun siger, at der er stor skønhed gemt i mangler, og det fører os direkte til hendes nye roman og til de tre "kæpheste", hun har udvalgt her.

Den første handler netop om de såkaldte mangler, der ville betyde meget mindre, hvis vi hyldede en større mangfoldighed.

- Vi skal hylde mangfoldigheden meget, meget mere, og derfor må vi hver især gerne skrue lidt mere op for os selv, siger Annette Bjergfeldt.

Større mangfoldighed vil gøre os alle sammen gladere, mere rummelige. Og give os mere kulør på tilværelsen, mener hun.

Det gode liv handler nemlig ikke kun om at passe ind og/eller kun ville være sammen med nogen, der ligner en selv. Berigelsen kommer i mødet med forskelligheder.

Derfor skal vi hver især passe på med at lave for mange fraklip.

Hun har selv en særhed - som hun har valgt at gøre en dyd ud af, og som har gavnet hende både som forfatter og musiker. Hun har "synæstesi".

Synæstesi går ud på, at ens sanser blander sig med hinanden. Når Annette ser et ord, har det en farve. Det samme har lydene. Så når hun hører en sang, afspiller der sig et maleri i hovedet på hende.

Det lyder en anelse kaotisk, men hun har omfavnet det og ser det som et gode.

Man tror hende, når man møder hende.

Bjergfeldt er lyden af energi og synet af passion. Hun er vitterlig den røde kjole i vinduet, hun gerne vil være. Lidenskabelig og engageret.

Når hun skriver bøger, rammer hun en sydamerikansk Isabel Allende-klang. Der er meget lidt nordisk kølighed i forfatterskabet. I stedet balancerer hun på diget mellem realisme og magi, og hun ælter sine romaner af store følelser.

I den nyeste, Mr. Saitos rejsebiografi", møder vi en række skæbner på en forblæst ø i Canada. Vi er i 1930'erne og 1940'erne blandt beboere, der alle har deres særheder. Det kan være fysiske defekter, psykiske, samspilsvanskeligheder - alt muligt. Men de har hver især en rolle at spille i det lille samfund. Og efterhånden, som tiden går, opdager de skønheden og nødvendigheden ved hinandens særpræg - hvilket selvfølgelig også smitter af på os læsere.

Bogen er en omfavnelse af mangfoldighed.

Lita er hovedpersonen, og hos den lokale dyrlæge, hvor hun går i skole sammen med sin døve veninde, støder hun på begrebet "fællesmængde" i forbindelse med noget matematik.

Lita er ligeglad med matematik. Men hun er stærkt optaget af fællesmængder.

Det bliver et mål for hende at finde dem - i alle sammenhænge. Og her ligner hun sin skaber.

- Det er så vigtigt med de fællesmængder. At høre til. Vi skal række ud til hinanden og rumme hinanden. Vi skal kigge op fra skærmene og tale med hinanden igen. Det er jo i mødet med andre, at vi bliver klogere på livet og os selv, siger hun.

Fællesmængde er den anden kæphest.

Annette Bjergfeldt taler med alle, hun møder. Og det har hun altid gjort, fortæller hun.

Hun kalder det at kurtisere tilfældet - kæphest nummer tre. Man ved jo aldrig, hvad der sker, når man begynder at tale med en fremmed. Måske er det en fremtidig ven.

"Man må ud i trafikken", sagde Annettes mormor altid til hende. Og med det mente hun, at man må springe ud i eventyret en gang imellem. Som Annettes mor, der sammen med fem veninder tog til Berlin for at holde nytår, da hun var midt i 80'erne. Det var også at kurtisere tilfældet

Annette Bjergfeldt selv sprang ud som forfatter som 59-årig.

- Jamen, der er jo altid en ny vej at gå, siger hun og ler.

Annette Bjergfeldt: "Mr. Saitos rejsebiograf", 442 sider. Udkommet på Modtryk

Lørdag morgen angreb Hamas-bevægelsen Israel med flere tusinde missiler. USA, EU og Israel betegner gruppen, der styrer Gaza-striben, som en terrororganisation. Ligeså var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) hurtigt ude på det sociale medie X lørdag formiddag (tidligere Twitter, red.) og erklære, at "vi må stå sammen mod terrorisme". Danmark og andre vestlige regeringer fordømmer angrebet fra Hamas.

Men hvem er Hamas-bevægelsen egentlig, og hvorfor angriber den Israel? Avisen Danmark giver dig et kort overflyvning.

Bevægelsen er dannet i 1987 under den palæstinensiske opstand mod Israel. Oprindeligt havde den formelle bånd til Det Muslimske Broderskab, men gruppens ledere siger nu, at de bånd er blevet afbrudt.

Hamas er imod de Vestlige værdier og kæmper mod det, den ser som samfundets drejning væk fra Islam.

Tidligere ønskede gruppen en tilbagevenden til et rent islamisk samfund, hvor hovedfjenden er staten Israel. Gruppen ønsker fortsat Israels besættelse af "Palæstina" fjernet.

I 2017 blev Hamas' formulerede målsætning ændret til en mulighed for etablering af en midlertidig palæstinensisk stat på Vestbredden og Gaza-striben inden for grænserne fra før krigen i 1967.

Det vil dog kræve en "befrielse af hele Palæstina". Derfor vil Hamas føre krig mod "zionismen", som den holder ansvarlig for "besættelsen".

Zionismen er den politiske bestræbelse på at sikre jødernes tilbagevenden til det, som jøderne betragter som Det Hellige Land.

Hamas' medlemmer kommer mestendels fra Gazas flygtningelejre og blandt personer, der er blevet fortrængt af Israels besættelser.

Siden 2007 har Hamas og andre militante grupper udkæmpet adskillige krige med Israel.

Når Hamas angriber Israel i oktober 2023, skyldes det ifølge flere talsmænd fra bevægelsen, at man én gang for alle vil svare igen mod "de grusomheder i Gaza mod det palæstinensiske folk og vores hellige steder, som det internationale samfund står bag".

- Dette er dagen for den største kamp for at afslutte den sidste besættelse på jorden, lød det fra Mohammed Deif, Hamas' militærkommandant, lørdag morgen på statsligt tv ifølge flere medier.

Samtidig blev arabiske og islamiske nationer opfordret til at støtte angrebet. Det fremgår af en erklæring på beskedtjenesten Telegram.

Lørdagens hændelse anses som den mest alvorlige siden Israel og Hamas udkæmpede en krig i 2021, der varede i 10 dage.