Niels Flemming Hansen, De Konservatives nye spidskandidat til EU, er atter havnet i mediernes søgelys.

Ekstra Bladet har afsløret, at Holst Sko, hvor Niels Flemming Hansen er medejer, fortsat forhandler skomærket Ecco, som udgør op til 35 procent af butikkens salg.

Ecco har ellers modtaget omfattende kritik for ikke at indstille sine aktiviteter i Rusland i kølvandet på landets invasion af Ukraine.

Kritikken går på, at Eccos over 200 butikker i Rusland indirekte bidrager til at støtte Putins regime ved at understøtte den russiske økonomi.

Selv ønsker Niels Flemming Hansen dog ikke at stoppe salget af Ecco-sko i sin forretning.

- Altså hvis folk ønsker at kalde mig en hykler, så er man jo velkommen til det. Faktum er jo bare, at vi står med en virksomhed, som vil blive nødt til at lukke. Og formentlig skulle afskedige medarbejdere. Det vil ikke være konservativ politik, siger Niels Flemming Hansen.

Hvad synes du egentlig om Eccos ageren i forhold til Ruslands krig mod Ukraine?

- Grundlæggende er det meget forkert, at Ecco fortsat sælger sko i Rusland. Ligesom det også er forkert, at andre danske virksomheder har aktiviteter i landet.

Hvorfor sælger I stadig Ecco-sko halvandet år efter, at Rusland indledte krigen mod Ukraine, og Ecco stadig har aktiviteter i Rusland?

- Det er også meget dilemmafyldt for mig. Vi har en lille familievirksomhed, som min far startede for 50 år siden. Vi har solgt Ecco-sko lige så længe, jeg kan huske. Virksomhedens økonomi er bundet op på salg af Ecco-sko, så hvis vi ikke solgte Ecco-sko, ville vi skulle lukke butikker og afskedige medarbejdere. Samtidig vil vi gerne kunne give virksomheden videre til næste generation, så de kan komme til.

Men er det ikke en omkostning, man er nødt til at gøre i en krig? Hvis Ecco-sko er så stor en del af jeres omsætning, så må virksomheden lukke, fordi man ikke vil støtte en virksomhed, der har aktiviteter i et krigsførende land?

- Altså, som sagt, det er jo en lille familievirksomhed, som startede tilbage for 50 år siden. Der er jo forskellige medarbejdere, som har været der i mange år – og ellers skulle vi lukke butikker. Det, synes jeg, vil være et stort offer. Vi skal jo huske, at virksomheden sælger jo danske sko til danske kunder, som vælger at købe dem hos os.

Men er der ikke noget moral og etik på spil her?

- Jamen, altså, prøv at høre, det må jeg bare sige, jeg anerkender fuldstændig kritikken, som du kommer med og andre også kommer med. Den forstår jeg ganske, ganske udmærket. Men igen, vi er bare en virksomhed, hvis økonomi blandt andet er bundet op på salget af Ecco-sko.

Nu siger du, at virksomheden gerne skulle overleve. Jeg tror også, der er nogle ukrainere, der – hvis vi nu sætter tingene på spidsen – gerne vil overleve. Det har de jo lidt sværere ved, så længe der for eksempel er en dansk virksomhed som Ecco, som indirekte eller direkte er med til at finansiere Putins krig. Er det ikke svært at blive ved med at opretholde et salg af Ecco-sko?

- Det er jo en voldsom vinkling, du bringer ind der. Fordi hvis salget af Ecco-sko i vores fire butikker har stor indflydelse på Eccos virksomhed, så går det ikke godt for Ecco. Men igen, vi har en lille familievirksomhed, som skal overleve. Jeg anerkender fuldt ud kritikken af det. Og jeg må også bare sige, at når vores medarbejdere har en dialog med Ecco, så bliver det her jo også påpeget hele tiden. Men det er et dilemma, som jeg har brugt mange timer på at spekulere på.

På Konservatives landsråd i weekenden præsenterede Søren Pape Poulsens partiets nye fortælling. Partiet skulle finde tilbage til sine rødder - hvor fællesskabet står helt centralt.

Er det foreneligt med den nye konservative fortælling at tjene penge på at sælge sko for en virksomhed, der stadig er aktiv i Rusland og dermed direkte eller indirekte kommer til at støtte Putins krig mod Ukraine?

- Vi tager hånd om vores medarbejdere, som vi skulle afskedige, hvis vi stoppede med at sælge Ecco-sko. Det harmonerer fuldstændig med den nye fortælling. Men det er som sagt et dilemma, som jeg bruger mange vågne timer på at spekulere på.

Pape sagde på talerstolen i Herning i lørdags: Slava Ukraini – til Ukraines ære oversættes det nok bedst. Havde han ret?

- Ja, selvfølgelig er han det. Jeg er jo mest af alt politiker, og jeg er jo fuldstændig enig i, at vi skal gøre alt hvad vi kan for at støtte Ukraine og bevare sanktionerne mod Rusland.

Hylder du stadigvæk danske virksomheder, som er klar til at boykotte deres aktiviteter eller slutte deres aktiviteter i Rusland?

- Jeg mener fortsat, at det er meget prisværdigt, at virksomheder helt frivilligt trækker sig ud af Rusland. Det vil jeg også ønske, at Ecco gjorde.

Ecco vil formentlig sige, at de vil også vil skulle afskedige medarbejdere, hvis de trak sig ud af Rusland. Hvordan kan du sige, at du gerne vil have Ecco skal trækkes ud af Rusland, men du ikke selv vil fjerne Eccos produkter, fordi det koster koste dine medarbejdere deres job?

- Altså, hvad Ecco gør, er jo Eccos sag og deres ansvar. Det kan jeg jo ikke tage ansvar for – hverken som detailhandler eller som politiker. Jeg tror, der er en meget, meget stor forskel på Rusland og på Danmark. Vi støtter jo et dansk selskab, og fremfor alt så har vi jo danske kunder, som kommer og køber deres danske varer. Hvis folk vil kalde mig hykler, så er de velkommen til det. Jeg synes bestemt, der er en meget, meget stor forskel på, hvad en virksomhed som Ecco gør i Rusland, hvor de sælger sko til russiske kunder, mens vi har et dansk selskab, som sælger sko til danske forbrugere, som efterspørger det. Men igen, jeg må bare anerkende kritikken, fordi den er fuldstændig berettiget, men også voldsomt dilemmafyldt.

Hvad betyder mest for dig: krigen i Ukraine eller din forretning?

- Igen synes jeg er, at det er en meget, meget voldsom vinkling at komme med. Jeg er dansker og politiker, og jeg tror ikke nogen vil påstå, at jeg ikke har været meget opmærksomhed på krigen i Ukraine, og den er helt forfærdelig. Så driver jeg også en lille familievirksomhed, som jeg ikke er en aktiv del af, hvor vi sælger danske sko til danske kunder.

Du siger, at du støtter fuldt op om Ukraine i deres kamp mod Rusland, men samtidig ejer du en del af en virksomhed, der tjener penge på et produkt, der hjælper Rusland. Kan du forstå, at folk undrer sig over, hvor din sympati egentlig er?

- Jeg kan i hvert fald godt forstå, at folk sætter spørgsmålstegn. Og jeg kan jo kun sige, at det er dilemmafyldt, men jeg tror også godt, at folk er i stand til at forstå, at vi har en virksomhed, som har eksisteret i generationer, og som forhåbentlig også gerne skulle overleve gennem generationer. Og det er altså forbrugere, som kommer til os eller til andre virksomheder for at købe, og det skal vi jo ikke moralisere over.

Du siger, det handler om at beskytte din familieejet virksomhed. Men helliger målet midlerne?

- Altså, fuldt ud igen anerkender jeg kritikken, og det er et kæmpe dilemma. Men igen må jeg bare sige, at vi har nogle medarbejdere, og vi har en virksomhed, som man skal tage indsyn til, og det bliver der så gjort.

Da det første gang kom frem, at Niels Flemming Hansens butikker solgte Ecco-sko, lovede han, at han ville donere overskuddet.

I 2022 fik Holst Sko et overskud på 212.000 kroner. Hvor Niels Flemming Hansens ejerandel er på 40 procent.

Niels Flemming Hansen anslår selv, at maksimalt 35 procent af salget udgøres af Ecco-sko. Derfor vil han donere 35 procent af sit personlige overskud til Den Danske Ukraine Komite. Det er 21.500 kroner.

Du har valgt at donere dit personlige overskud for salget af Ecco-sko. Kan man bare købe aflad, og så er alt tilgivet?

- Altså, det kan man jo ikke overhovedet. Det må jeg bare sige, at selvfølgelig kan man ikke det. Jeg valgte på det tidspunkt at sige, at hvis jeg lavede et overskud, så ville jeg donere min del. Og det gør jeg også. Det kommer på plads i næste uge. Og det er fordi, at jeg har intet ønske om at tjene penge på Ecco-sko.

Noget af det vigtigste for politikere er deres troværdighed og dømmekraft. Uagtet om du donerer dit personlige overskud, så er du medejer af en virksomhed, der tjener penge på Ecco. Er der tale om god dømmekraft her?

- Jamen, igen, så kan jeg sige, at det er et dilemma og så videre, og jeg anerkender fuldt ud kritikken, men jeg må også bare sige, at vi ejer en virksomhed, som har eksisteret i generationer, og som har været i familiens eje i 50 år, og det ønsker vi stadig at fortsætte med i dag. Der er jo ingen tvivl om, at dilemmaet igen er stort, men vi har også et ansvar at tage over for vores kunder og vores medarbejdere.

Du vil meget gerne ned til EU-parlamentet og være Danmarks stemme der. Kan man godt det, når man samtidig er medejer af en virksomhed, der tjener penge på Ecco?

- Altså, det mener jeg bestemt godt, man kan. Jeg fordømmer fuldstændig Putins invasion af Ukraine. Og Danmark og EU skal gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe Ukraine.

Men vil du ikke selv gå forrest i kampen for at hjælpe Ukraine ved for eksempel at fjerne noget af den støtte, der er i Rusland, gennem virksomheder som Ecco?

- Altså, det handler jo ikke om det her. Det handler om en virksomheds overlevelse, og det handler om medarbejdere. Igen, det er enormt dilemmafyldt, men vi må også bare erkende, at så længe forbrugerne er der og spørger efter produkterne, så kan de handle dem i min virksomhed eller de kan handle dem i andre virksomheder. Og der må man bare sige, at vi har et ønske om at bevare virksomheden.

Har du fortrudt, at du ikke har fået afklaret det her inden dit spidskandidatur til EU?

- Altså, det ved jeg ikke, om man kan sige. Jeg synes jo, at sagen har været fremme tidligere.

Dengang kostede det dig også et forsvarsordførerskab?

- Folk har vidst det her. Og jeg blev valgt ind med et stort flertal. Så om jeg har fortrudt det, tror jeg ikke, man kan sige. Det er jo bare sådan, at når man stikker snuden frem, så ved man jo, at sådan noget godt kan komme op.

Henrik Lykke, Christoffer Thomassen og Peter Løgager Nielsen er tre af de mænd, der har truffet et valg om at arbejde i en sektor, hvor det overvejende flertal af deres kolleger er kvinder.

Men selv om de er i undertal, er der de seneste ti år kommet flere og flere mandlige sosu-hjælpere og sosu-assistenter i kommunerne, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

I 2013 udgjorde mænd fem procent af sosu-hjælperne og -assistenterne i landets kommuner, mens det i 2023 er steget til ni procent.

Herunder kan du læse om

Der er bøger, som er så gode, at de for evigt skal stå i min reol. Som en fysisk påmindelse om en god, indre stund.

Sådan en roman er "Under en anden himmel" af den odenseanske forfatter Mich Vraa.

En flydende sag på 448 sider, hvor vi kommer rundt i verden og noget af den nyere verdenshistorie og ind i to menneskers liv. På den svært-at-slippe-igen-måden.

Her er lækkert sprog, sikker struktur, udsyn, indsigt, magi og fortættede stemninger.

Her er også leg. Som adskillige og inspirerende madopskrifter, der på særlig vis passer perfekt til det, man netop har læst. Læsningen får ekstra smag og duft.

Når man endelig skal slippe bogen, fordi der ikke er flere sider, er historierne flyttet ind i tankerne, hvor de bliver.

"Under en anden himmel" er noget så sjældent som helstøbt.

Emma og Ritou møder hinanden på et bjerg i Sydfrankrig.

Ritou, som er på trøffeljagt, er gammel, svækket og af og til konfus.

Kokken Emma, som er på svampejagt, er ung og udfordret af karrieren, sin familiehistorie og kæreste.

Deres møde på bjerget ender med et umage venskab, hvor de dyrker deres fælles passion for madlavning og udveksler livshistorier.

Ritou fortæller Emma om sin barn-og ungdom, men holder sin nutid hemmelig. Ikke ét ord om, at han i virkeligheden er en prins. Prins af Danmark.

Ritou er et bud på prins Henrik.

Ved at holde fokus på prinsens barn-og ungdom undlader Mich Vraa klogt at fortolke på hans liv i Danmark. Romanen handler i stedet om, hvordan han blev til den, han var, da den daværende prinsesse Margrethe forelskede sig i ham.

En pæn, klog, veluddannet, berejst og charmerende mand, der talte fem sprog.

En vidende verdensmand med udsigt til en god karriere i det franske diplomati. Men som i stedet fik prinsessen og kongeriget - og en hård medfart.

Vi danskere valgte at fokusere på hans udtalevanskeligheder, flamboyante tøjstil, fine manerer og den utilfredshed, der voksede i ham i hans ældre dage.

Vi hæftede os ved "fejlene" - blev til en slags svin, der var kastet perler for.

Først da prins Henrik blev syg og siden døde, fik det danske syn på ham flere nuancer. Og med "Under en anden himmel" får vi mange, mange flere.

I Mich Vraas hænder bliver prins Henrik/Ritou til et menneske, man begynder at forstå og respektere.

Er "Under en anden himmel" særligt god, fordi den tilfredsstiller vores nysgerrighed på en royal person?

Nej. Dertil er selve historien og formidlingen for stærk. Men det er klart, at det øger interessen og opfylder behovet for enhver læser, der gerne vil blive klogere. For ifølge forfatteren er alt faktuelt gengivet så korrekt som muligt.

Den fiktive Emma er forløseren. Det er gennem hende, vi hører om Ritous fortid. Hendes karakter kan bære tyngden, for hun er selv en god og vedkommende historie.

Derfor bliver man ikke utålmodig efter Ritou, når "scenen" er Emmas. Hvilket ellers kan være en kunst at forhindre med to hovedpersoner.

Ritou har næse for trøfler. Mich Vraa har næse for gode historier.

448 sider. Lindhardt og Ringhof. Udkommer 29. september.

Når planer om at opføre nye vindmøller eller solceller kommer på bordet, udløser det som regel en fast følgesvend: Naboklager.

Derfor er det også en ovenud tilfreds formand for teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune, der kan konstatere, at der ikke er kommet en eneste protest over støj, skygger eller andre gener til en ny lokalplan, der skal bane vej for en ny vindmølle ved Thyborøn.

- Det burde jo give genlyd over hele landet, siger Steffen Damsgaard (V) om fraværet af utilfredse naboer.

Høringsfristen til lokalplanen, der skal bane vej for møllen, er netop udløbet uden nogen indsigelser. Der er kun kommet et enkelt spørgsmål til støjforhold efter høringsfristens udløb.

Det er ellers ikke fordi, at der er tale om en særlig type diskret vindmølle, man planlægger at rejse på Sydhavnen i Thyborøn. Faktisk er det verdens største vindmølle - magen til en af Vestas kæmpemøller, der er blevet testet i vindmølletestcenteret i Østerild. En kleppert på 266 meter i højden og en effekt på 15 MW.

Det er et lokalt vindmøllelaug, der vil opstille møllen, og alle beboere i lokalområdet, der har lyst, kommer til at kunne købe andele i kæmpemøllen. Møllelauget skal desuden indbetale til en grøn ordning, hvor lokale foreninger og projektmagere efterfølgende kan søge støtte fra til gavn for lokalområdet.

Jens Jørgen Birch, der er initiativtageren bag vindmøllelauget, mener, at andelskonceptet er afgørende for velviljen i lokalområdet.

- Det er det lokale ejerskab, der gør det. De er selv med og kan selv få del i projektet. Det er den eneste grund til, at der ikke er nogen klager, siger Jens Jørgen Birch.

Interessen i at blive medejer af en vindmølle er stor, fortæller han.

- Hovedparten synes, at det er vildt spændende, hvis de kan være med i et sådan et projekt her.

Han mener også, at det lokale udbud er afgørende for kommunens opbakning til projektet.

- Jeg er overbevist om, at hvis det havde været en eller anden stor spiller, der havde stået bag, så havde de ikke fået tilladelsen - så ville kommunen ikke være med til det, siger han.

Jens Jørgen Birch har igennem en lang årrække været med til at opstille flere andre mindre vindmøller efter samme koncept i området. Ved den seneste mølle blev der solgt andele til 1800 borgere i lokalområdet.

Han forventer, at interessen i de omkring 70.000 andele, der kommer i den nye mølle, vil være endnu større. Han kan endnu fortælle, hvad en andel kommer til at koste, men de vil være i en prisklasse, hvor almindelige privatpersoner kan være med.

Hvis alt går efter planen, vil byrådet godkende den nye lokalplan til oktober, og så kan der umiddelbart bagefter gives byggetilladelse til vindmøllen.

- Hvis byrådet nikker til planerne, kan vi stå i en situation, hvor en 266 meter høj og 15 MW stor vindmølle kan opføres uden negative kommentarer fra borgerne. Det er unikt, siger udvalgsformand Steffen Damsgaard.

Han er heller ikke i tvivl om, at det er udsigten til et lokalt ejerskab, der gør, at planen ser ud til at glide igennem hos den lokale befolkning.

Steffen Damsgaard mener, at mølleprojektet i Thyborøn kan inspirere til, hvordan staten skal nå sit mål om at fordoble mængden af vind- og solenergi.

- Her har man svaret på, hvordan det kan gøres, siger han.

Udvalgsformanden fremhæver også, at sagsbehandlingen i kommunen er gået meget hurtigt.

- Vi fik sagen forelagt 1. marts og har behandlet den frem til midt i oktober, hvor der vil foreligge en lokalplan, miljøgodkendelse og andre nødvendige undersøgelser. Jeg vil godt udfordre andre på, om det ikke er Danmarks hurtigste lokalplanlægning. Det skyldes igen, at der ikke er større, lokal modstand, konstaterer han.

Han forsikrer samtidig, at der ikke er tale om hastværk.

- Vi er ikke gået på kompromis med noget som helst. Det burde være en sag, der giver genlyd ud over det ganske land, siger han.

Jens Jørgen Birch satser på, at møllen står klar til at begynde at høste strøm i marts eller april næste år.