I et parcelhus i udkanten af Viborg er Flemming Trangbæk efterhånden rykket så langt ud på kanten af spisebordsstolen, at det ser ud til, at han er et øjeblik fra at dratte ned af den.

Han har store smerter i ryggen, og han bliver urolig, for han får ondt af at sidde stille i længere tid ad gangen.

Det er resultatet af det, der skete i 2015, da han faldt ned fra taget, forklarer Flemming, mens han peger ud gennem vinduet på først taget over udestuen, som han stod på, og dernæst fliserne på terrassen, som han landede på.

Det lyder slemt nok, men det er faktisk et sidespor til Flemmings egentlige historie.

Turen ned fra taget er ikke det værste, der er hændt ham. Langt fra.

Hvis man møder ham på gaden, er det ikke til at se med det blotte øje, men Flemming er gået i stykker.

I årene op mod 2010 udviklede han stress og depression på grund af sit arbejde i en sådan grad, at han aldrig rigtig kunne varetage et fuldtidsjob igen, uanset hvor meget han end gerne vil.

I dag - mere end 13 år efter - mangler den 57-årige førtidspensionist stadig at få erstatning.

- Hvis jeg er faldet og har slået mig, er jeg vant til at rejse mig og komme videre. Men det her med psyken er sgu svært. Det må jeg erkende, siger Flemming.

Siden sygemeldingen i 2010 har Flemming Trangbæk og hans fagforening forsøgt at få anerkendt, at hans depression er et resultat af mange års stress på arbejdet.

Et arbejde med mange udlandsrejser, hundredvis af overarbejdstimer, omstruktureringer, daglige deadlines og en følelse af egentlig ikke at besidde alle de kvalifikationer, arbejdet krævede af ham.

Først for nylig har han taget en afgørende sejr efter at være blevet mødt af den ene afvisning efter den anden.

- I alle de år har jeg mange gange overvejet bare at droppe det, fordi det var for hårdt hele tiden at skulle i retten. Hele tiden at gå og vente på den næste afgørelse. Man bliver hele tiden mindet om, hvor skidt man har det, siger han.

I HK, der har ført sagen for Flemming Trangbæk fra start, mener næstformand Mads Samsing, at det er rystende, at det kan tage 13 år at få anerkendt en arbejdsskade.

- I den her situation, hvor vi taler om en stressbetinget arbejdsskade, er man jo i forvejen ramt på psyken. Når det tager så lang tid, kræver det endnu mere af dig. Det skal simpelthen blive bedre, for det kan vi ikke være bekendt som samfund, siger han.

Flemmings lange historie er samtidig et klokkeklart bevis på, hvor svært det er at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, så man kan få erstatning, mener Mads Samsing.

- At man er nødt til at lægge sag an mod systemet for at få anerkendt noget, systemet bør tage sig af, er helt absurd. Det hele ender med, at Flemming får medhold, så sagen bliver anerkendt, men der skal jo flere retssager til. Jeg synes, det er et retssikkerhedsmæssigt problem, siger Mads Samsing.

Statistikkerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring viser, at næsten 5000 danskere anmeldte en psykisk sygdom som en arbejdsskade i 2022. Men det var bare ganske få - kun lige over fem procent - af de anmeldte psykiske sygdomme, der blev anerkendt.

Det vidner om, at vi har et arbejdsskadesystem, der er indrettet til et andet arbejdsmarked end det, vi har i dag, mener Mads Samsing.

- Når man ser på, hvad folk sygemelder sig med, er der rigtig meget af det, der handler om noget psykisk snarere end noget fysisk. Men arbejdsskadesystemet er indrettet på fysiske arbejdsskader, og det betyder, at der er meget få anerkendelser af psykiske arbejdsskader, selvom de er i stigning.

Men én ting er jo at falde ned fra arbejdsgiverens stige og ødelægge armen, mens man udfører sit arbejde. Det er relativt nemmere at bevise, at det er en arbejdsskade. Men stress og depression kan jo opstå på baggrund af alle mulige ting, der ikke nødvendigvis har med arbejdet at gøre. Det er vel en svær balance?

- Det anerkender jeg sådan set også, at det er. Men vi er nødt til at have et andet blik på de psykiske skader. Vi hører igen og igen fra medlemmer, der bliver syge af stress, at deres chefer mener, det må stamme fra noget, der foregår derhjemme. Det anerkendes simpelthen ikke, at det pres, der lægges på det psykiske arbejdsmiljø, har konsekvenser for rigtig mange mennesker.

- Selvfølgelig er det noget andet at behandle en psykisk arbejdsskade i forhold til en fysisk arbejdsskade. Men vi er nødt til at se på, hvordan systemet fungerer, for vi kan ikke behandle en psykisk arbejdsskade, som man behandler en fysisk arbejdsskade, siger Mads Samsing.

Flemming Trangbæk vidste ikke rigtig, hvad det var, der ramte ham, da han i 2008 begyndte at blive dårlig.

- Lægen sagde til mig, det var stress, men det var meget udefinerbart for mig. Hvis det var kommet af sig selv, skulle det også gå væk af sig selv. Jeg fik at vide, at jeg skulle slappe af. Men det er svært, når tankerne allerede kører derudad, siger han.

Han knoklede videre. Ignorerede de første blinkende advarselslamper. Da han blev indlagt med stærke mavesmerter, som viste sig at være galdesten, fik det ham heller ikke til at stoppe op.

Han blev udskrevet en søndag og var tilbage på arbejde igen om mandagen. Godt bedøvet med smertestillende håndkøbsmedicin - to eller tre gange den anbefalede dosis for en voksen mand, husker han - for at dulme smerterne.

- Så længe det var i en begrænset periode, skulle det nok gå, tænkte jeg. Og det gik da også, selvom jeg kunne mærke, at jeg ikke var helt mig selv. Men så længe man kan stå, kan man også gå på arbejde, sagde jeg til mig selv, fortæller Flemming.

Der gik dog kun ganske kort tid, før korthuset for alvor begyndte at ramle sammen.

- Jeg kan huske, at jeg sad på kontoret en dag, hvor mine kolleger havde hentet min chef, fordi de kunne se, at jeg var helt væk. Jeg sad bare og stirrede blankt ud i luften. Da fik jeg at vide, at jeg skulle gå hjem og melde mig syg. Det kunne jeg ikke forstå, for jeg mente sgu ikke, der var noget i vejen, siger han.

Efter en sygemelding, der varede nogle måneder, vendte han tilbage på arbejdspladsen. Der var lagt en plan for, hvordan han stille og roligt skulle trappe antallet af timer på arbejdet op, indtil han var tilbage for fuld kraft.

Sådan gik det ikke. Nogle måneder, efter han startede igen, fik han at vide, at han blev afskediget.

- Det var der, det hele væltede for mig. Jeg mistede alt. Hele min identitet var væk. Jeg kunne ikke samle mig om noget som helst, siger han.

Hos lægen fik Flemming at vide, at han led af en moderat depression. Da han kom til psykolog, blev han anbefalet at søge en førtidspension. Det ville Flemming ikke høre tale om.

I første omgang prøvede han sig med et fleksjob på ganske få timer om ugen i næsten fem år, men en dag måtte han erkende, at der ikke var mere energi at tage af.

- Jeg var til møde med to chefer, der sad og fortalte, men jeg lyttede slet ikke. Jeg forstod ingenting af, hvad de sagde. Pludselig sad jeg og græd. Da kunne jeg mærke, at det her dur ikke. Du gambler med dit liv. Du må hellere stoppe.

- Der måtte vi erkende, at der måske ikke var andet at gøre end at søge om førtidspension. Det var en sorgens dag, siger Flemming, mens han kæmper med at tørre tårerne væk.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) kan først og fremmest anerkende en sygdom som en arbejdsskade, hvis sygdommen og de arbejdsmæssige påvirkninger, der kan udløse sygdommen, optræder på ”fortegnelsen for erhvervssygdomme”, som AES opererer ud fra.

Optræder det, man lider af, ikke på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan man håbe, at ens sag kan få lov at komme forbi erhvervssygdomsudvalget, der kan indstille til afvisning eller anerkendelse.

Men her skal man have virkelig godt styr på sin dokumentation - mails, sms’er, vidnesbyrd, lægejournaler - der kan sandsynliggøre, at man har været udsat for så stort et arbejdsmæssigt pres, at man er blevet syg af det.

I dag er der to psykiske sygdomme på erhvervssygdomsfortegnelsen: posttraumatisk belastningsreaktion (ptsd) og depression som følge af en krigsudsendelse.

Det er for kort en liste, mener Mads Samsing fra HK.

- At der kun har været to psykiske sygdomme på den liste i årevis, understreger jo, at skadesikringssystemet afspejler et arbejdsmarked, som var, og ikke et arbejdsmarked, som er, siger han.

Men Mads Samsing, årsagen til, at der kun er to psykiske sygdomme på listen, er jo, vi mangler bevis for, at lige præcis den her måde at arbejde på kan føre til den her specifikke psykiske belastning. Når vi ikke har et videnskabeligt grundlag at stå på, hvordan skal vi så gribe det an?

- Hver gang, vi har den her diskussion, får vi at vide, at der må mere forskning til. Der er et meget stærkt evidensfokus, hvor der så ofte bliver sat spørgsmålstegn ved, om vi har det eller ikke har det. Jeg har ikke noget som helst imod evidenskrav, men det må aldrig blive et evidenstyranni, hvor konsekvensen er, at Flemming og andre står tilbage og oplever, at det, de gennemlever, ikke anerkendes, siger Mads Samsing.

Foruden flere psykiske sygdomme på erhvervssygdomsfortegnelsen taler Mads Samsing for en styrkelse af sygehusenes arbejdsmedicinske klinikker. Her undersøger læger og psykologer patienter, der er mistænkt for at have fysiske og psykiske lidelser, der er forårsaget af arbejdet.

- De arbejdsmedicinske klinikker skal vi bruge meget hyppigere. Når vi taler psykiske skader, kan vi se, at de anerkendes oftere, når der har været en arbejdsmediciner indover. Derfor vil det være et fremskridt, hvis de blev bedre polstret økonomisk, siger han.

I dag - godt 13 år, adskillige retssager og klager senere - har Flemming Trangbæk fået medhold i sin seneste sag mod Ankestyrelsen, der af Retten i Viborg er blevet dømt til at anerkende, at Flemmings arbejde har givet ham en psykisk sygdom.

Det betyder, at han har ret til en erstatning. Hvor stort et beløb, der bliver tale om, ved han ikke endnu.

- Da den seneste afgørelse kom, blev jeg helt chokeret over, at vi havde vundet. Det har været en uendeligt lang proces med mange kampe og ulidelig ventetid.

- Nu glæder jeg mig til, at erstatningen kommer en dag, men jeg ved jo stadig ikke, hvor lang tid der går, siger Flemming.

Hvis klimaminister Lars Aagaard (M) havde håbet på sine Christiansborg-kollegers forståelse, er han formentligt blevet skuffet.

Faktisk synes partier på begge fløje, at han gør sig selv skyldig i lige præcis det, han beskylder dem for.

I et interview med Avisen Danmark siger Lars Aagaard, at klimadebatten lige nu splitter Danmark i to. Og ministeren retter skytsene i begge retninger af Folketinget.

Det yderste højre er “ligeglade” med klimaet, lyder det. Og den yderste venstrefløj “negligerer, at klimapolitik har konsekvenser for menneskers livsvilkår.”

Og selvom partier som Enhedslisten, Alternativet, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ikke alle er enige om, hvordan eller hvor hurtigt klimamålene skal nå, så er de enige om at kalde ministeren for både “plat”, “useriøs” og “barnagtig”.

- Det er en retorik, der hører til i børnehaven, siger formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, og fortsætter:

- Regeringen har i lang tid forsøgt at profilere sig selv ved at udskamme andre. Men det er håbløst at tro, at de bliver bedre til at håndtere problemet af den grund.

Også klimaordfører i Enhedslisten Peder Hvelplund finder kommentarerne fra klimaministeren for “mærkværdige”. Ministeren gør lige præcis det, som han selv kritiserer andre partier for: Han skaber en polariseret debat.

- Jeg kan ikke se, hvorfor ministeren har behov for det. Det er simpelthen plat og useriøst som minister at smide mudder på den her måde. Der er brug for handling, siger Hvelplund.

- Aagaard påstår, at debatten skærer Danmark over i to. Vi mener, at det er den manglende handling, der gør det. For krisen vil ramme socialt skævt, hvis vi ikke tager kontrol over den, siger Peder Hvelplund.

I interviewet udtrykker Lars Aagaard tvivl om, hvorvidt partier som Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige overhovedet vil nå klimamålene.

Den kritik går Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, i rette med:

- Vi bakker op om 70 procents-målsætningen, men lad os være ærlige. Det gør jo ikke den store forskel, om det sker i 2030 eller 2032. Selvfølgelig skal vi have en grøn omstilling af samfundet, men det nytter simpelthen ikke, at vi gør det på en måde, hvor vi bare lægger afgifter på alt.

Alternativets forperson, Franciska Rosenkilde, er en af dem, der har efterlyst flere klimainitiativer fra regeringen. En kritik, som Lars Aagaard er uforstående overfor.

Men Franciska Rosenkilde fastholder sin kritik:

- Jeg synes faktisk, at han har været i flyverskjul, siden han tiltrådte. Og det er måske det, der er problemet, siger Franciska Rosenkilde.

- Hvis man følte, at der var en klimaminister, der tog ansvaret og viste vejen, så kunne man nok nemmere have plads til nuancerne i debatten, siger hun

Det er ikke første gang, at Lars Aagaard er i kontrovers med partierne på Christiansborg.

Hen over sommerferien fik han det meste af venstrefløjen på nakken, da han til P1 Morgen udtalte:

- Klima er ikke det eneste problem, der skal håndteres. Vi skal have et velfungerende samfund, samtidig med at vi forandrer. Derfor skal vi have politik fra midten. Vi skal have en klimapolitik, som 80 procent af danskerne kan se sig i.

Peder Hvelplund undrer sig også over, at Lars Aagaard finder behov for, at de politiske kollegaer skal have kritik netop nu, hvor langt de fleste af partierne i Folketinget er i gang med at forhandle om Danmarks vej til at nå 2025-klimamålene.

- Jeg har svært ved at genkende billedet af, at Enhedslisten er urealistisk. Vi spiller konstruktivt og forsøger at finde løsninger på en socialt balanceret måde, siger Peder Hvelplund.

Pernille Vermund undrer sig også over ministeren. Men af andre grunde.

Blandt andet taler Aagaard om et opslag på Instagram, som Pernille Vermund lavede i begyndelsen af august.

- De fleste af os vil gerne have bedre sommervejr. Mange vil gerne have bedre luft i økonomien. Alligevel fastholder et flertal, at temperaturen skal ned og skatten skal op. Mærkelig tid vi lever i, skrev Pernille Vermund den 13. august.

At Lars Aagaard fremhæver den kommentar, får Pernille Vermund til at kalde det en “barnagtig udskamning.”

- Det er skørt, at han bruger det. Hvis man holder ferie i Danmark, og det så regner de tre uger, man har ferie, så havde man da ønsket sig lidt dejligt sommervejr. Det er det, som jeg giver udtryk for. Det bliver man ikke et dårligt menneske af.

- Det er ikke det samme som at sige, at jeg ønsker, at den globale temperatur stiger. Derfor er Lars Aagaards udskamning så barnagtig, siger Pernille Vermund.

Ni kvinder bevæger sig som larver igennem skovbunden.

Tøjet og hjelmene matcher træernes gråbrune bark, den sorte jord og de grønne blade.

De har geværer i hænderne og fokuserede, lidt febrilske, blikke i ansigterne.

En granat bliver kastet fra et sted bag dem, og horisonten forsvinder i en tåge af hvid røg.

- LAUKAUS, LAUKAUS, LAUKAUS, råber de.

“Laukaus" betyder “skud” på finsk. Men der er ingen kugler i luften. Kvinderne bærer attrapvåben.

Vi befinder os i en skov i Tuusula, en halv times kørsel nord for Helsinki, hvor 30 kvinder bruger deres weekend på at kravle rundt i uniformer, samle militærradioer, øve førstehjælp og lære kommandosprog. Her er teenagere med akne og pensionister med rynket hud. Fælles for dem er, at de ikke har nogen militærerfaring, og at de er der frivilligt.

- Formålet er at give dem en forsmag på, hvad forsvaret er. Tidligere var det primært under 18-årige, der gerne ville prøve det før deres værnepligt. Men nu får vi også 60-årige kvinder, der aldrig før har været i militæret, siger Axi Holmstrøm.

Hun er en af instruktørerne på kvindekurset, der arrangeres af Den Nationale Forening For Militær Træning - en styrelse under Forsvarsministeriet, der forkortes MPK.

Da Putin sendte sin hær mod Kyiv, steg antallet af ansøgninger til MPK's kurser med 400 procent. I år har de 77.000 træningsdage for både mænd og kvinder fordelt på 27 baser.

Med rank ryg og sort baret ligner den 32-årige Axi Holmstrøm, hvad hun er: en soldat. Men Axi er også i gang med en Ph.d. i eksperimenterende fysik. Tung forskning i ultralyd. Alligevel bruger hun weekenderne på frivilligt arbejde i MPK.

- Det har jeg gjort, siden jeg var 16 år, fordi jeg altid har følt, at Finland var truet. Angrebet på Ukraine har gjort krig til en realitet. Det er ikke længere en hypotetisk ting, og vi er nødt til at være i stand til at forsvare os selv, siger hun.

Hendes mentalitet er finsk ud til fingerspidserne. I disse historiske krigstider i Europa - hvor Tyskland har gjort op med årtiers wandel durch handel, svenskerne har genindført værnepligten, og Danmark vil sprøjte 143 milliarder kroner ind i forsvaret - intensiverer Finland forberedelserne, som de har gjort sig siden anden verdenskrig.

- Finnerne har en historie, der gør, at det for dem er helt naturligt at have et højt beredskab, siger Carsten Sandberg Hasenfuss, der er dansk oberst og forsvarsattaché i Sverige, Norge og Finland.

Fortællingerne om vinterkrigen (1939-1940) og fortsættelseskrigen (1941-1944) - hvor over 100.000 finner døde, og store landområder blev tabt til Sovjetunionen - går i arv. Alle finner har familie, som deltog i slagene.

Samtidig indeholdt fredsaftalen med Sovjetunionen et krav om, at Finland skulle holde sig uden for den vestlige forsvarsalliance. Derfor har finnerne altid stået alene med sin 1400 kilometer lange grænse til russerne.

- Finland har bare noget af alting. Moderne jagerfly, moderne flåde og et kæmpestort beredskab, siger oberst Hasenfuss.

Knap hver tredje voksne finne er i dag indskrevet i den 900.000 store forsvarsreserve - og der er udstyr til hver og en af dem. Resten af befolkningen, som ikke skal i kamp, kan evakueres.

- I Helsinki har jeg set bunkerfaciliteter, som i dag bliver brugt som skoler, legelande og svømmehaller. Men på 72 timer kan det laves om til beskyttelsesrum. Finland kan evakuere 4,8 millioner indbyggere, siger den danske forsvarsattaché og forklarer, at det slet ikke giver mening at sammenligne Danmarks Forsvar med Finlands:

- Rigtig meget af det danske Forsvar er opbygget i rammen af, at vi er et Nato-land. Og så er der en helt anderledes tilgang til militæret i hver enkelt finne. De ser det som en pligt og en rolle, man tager på sig.

Det er Saga fra træningslejren i Tuusula et godt eksempel på.

Hjelmen er lidt for bred til den 19-årige kvindes hoved, men den matcher den store beslutsomhed, hun altid har haft omkring forsvaret.

- Jeg har vidst, at det var det her, jeg ville, siden jeg var fire år gammel, siger gymnasieeleven, der planlægger at søge ind i forsvaret, når hun har fået sin studentereksamen til næste sommer.

Hun husker, at hun sad på sin morfars skød og hørte historier om sine oldeforældres kamp i vinterkrigen.

- Jeg så, hvor stolt han var over, hvad hans forældre havde gjort for deres land. Så jeg besluttede, at jeg ville gøre det samme, siger hun.

Olivia, som også er 19 år, har en lignende historie. Hun gik i tredje klasse i folkeskolen, da hun til en kostumefest lånte noget af sin fars militærudstyr.

- Så begyndte vi at snakke om forsvaret, og jeg blev interesseret, siger hun.

Badet i solen og til lyden af fuglefløjt løber de to unge kvinder rundt i formationer og gemmer sig bag træer. Med hånden giver de signaler, som de lige har lært, til andre deltagere, som kunne have været deres mødre.

For eksempel 40-årige Helianne, der til daglig står i en gavebod på et cruiseskib.

- Jeg tænker, at det her kursus er relevant i forhold til nødstilfælde på båden, siger hun og fortsætter med alvorlig mine:

- Men det handler også om at være beredt, hvis fjenden kommer til vores land.

Hvem “fjenden” er, tør finnerne godt at sige højt nu.

I Finlands militære håndbøger har det ellers på politisk korrekt vis heddet sig, at man forberedte sig til kamp mod “den gule stat”. Tilfældigvis lå dette land øst for den finske grænse og dets militære materiel og taktikker matchede et stort land ved navn Sovjetunionen, senere Rusland.

Sidste år blev der lavet en ændring i lærebøgerne, fortæller MPK-instruktøren Axi Holmstrøm. “Den gule stat” anføres nu som “Rusland.”

- Det har altid været klart som dagen, hvem det handlede om. I Finland har vi forberedt os på traditionel krig mod Rusland, og det er præcis dén slags krig, som udkæmpes i Ukraine nu, siger Axi.

I hverken hendes eller nogle af deltagernes stemmer er der skyggen af frygt at spore. Snarere er der bevidsthed. Og selvtillid.

Men hvor truede er Finland egentlig militært?

Frygten for og forbløffelsen over den store nabos overfald på Ukraine fik et flertal i det finske parlament til at stemme ja til et forslag, der har vendt op og ned på flere århundredes stormagtspolitik i Nordeuropa. I april i år blev Finland Natos 31. medlemsland.

Paradoksalt nok har dét - sammen med Ukraine-krigens mange bump på Ruslands vej - gjort, at Finland sjældent har været mere sikkert.

- De russiske ressourcer er ved den ukrainske front, og de har hænderne fulde med dén krig. Derudover har Finland opbygget en forsvarskapacitet, som giver sikkerhed og tryghed, siger Samu Paukkunen.

Han er direktør for Finnish Institute of International Affairs og har tidligere arbejdet som udenrigs- og sikkerhedsrådgiver for Finlands præsident.

Den slags krig, som vi så billeder af fra Ukraine - med skyttegrave, kampvogne og luftbombardementer - frygter Paukkunen ikke. I traditionel militær forstand er Rusland ikke en trussel mod Finland lige nu, siger han.

- Men russerne kan stadig skabe ustabilitet på en lang række andre måder med hybrid krigsførsel. Nato-medlemsskabet er ikke en vaccine, der automatisk beskytter Finland fra den slags russisk indblanding.

Samu Paukkunen tænker først og fremmest på cyber-angreb.

- Finlands medlemskab af Nato er en trussel for Rusland, og det pres vil de forsøge at skubbe tilbage mod Finland. De vil forsøge at sprede frygt og usikkerhed og signalere, at de er villige til at gå længere end alle andre, siger direktøren for Finnish Institute of International Affairs.

Det er hverken cyber-angreb, fremprovokerede migrantstrømme eller russisk valgmanipulation, som kvinderne i Tuusula får en introduktion i.

Med et lille smil på læben iagttager Axi Holmstrøm sine kursusdeltagere stramme et tourniquet om hinandens ben.

- Det gør så ondt, hvisker Axi, mens kvinderne i græsset skærer grimasser.

På dansk hedder det et knebelpres, og det kan bruges til at standse blødningen i krig, hvis man har mistet halve eller hele lemmer.

Axi er enig i, at det vil tage mange år, før Rusland overhovedet vil være i stand til at angribe Finland.

- Set fra et militært perspektiv har vi aldrig været mere sikkert. Rusland har flyttet de fleste af deres tropper, siger hun.

Alligevel giver det hende en dyb følelse af mening, siger hun, at Finland er et af de få lande i verden, som kontinuerligt har forberedt sig på traditionel krig med Rusland.

Axi kigger mig i øjnene.

- Ligegyldigt hvilken historiebog du læser, ender du altid med den samme konklusion: Vi bliver angrebet hvert halve århundrede. På grund af geografien og grænsen, vi har.

KRIM: Mandag eftermiddag trådte en 24-årig mand ind til grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, hvor salen var spækket til bristepunktet med presse, betjente og en flok veninder til den ene af de to unge piger, som den 24-årige sad sigtet for at have slået ihjel.

Og med anklagerne rettet mod ham in mente, virkede den 24-årige med det korte- tætklippede sorte hår og fuldskæg, nærmest upåvirket af sagens alvor, mens han sad der med hænderne flettet bag hovedet og kiggede op i loftet.

Ifølge sigtelsen skulle begge drab være sket på samme adresse i Gellerup med halvanden måneds mellemrum.

Den sigtede blev anholdt søndag aften, efter Østjyllands Politi modtog en anmeldelse om, at en kvinde lå livløs på adressen, hvorefter politi, ambulance og læge rykkede ud. Den 18-årige kvindes liv stod dog ikke til at redde, og hun blev erklæret død på stedet.

Manden er desuden sigtet for et drab begået på samme adresse 24. juli i år. Dengang efterforskede politiet også dødsfaldet. Allerede dengang forsøgte Stiften forgæves hos Østjyllands Politi at få be- eller afkræftet rygter blandt naboer om, at en ung kvinde var afgået ved døden.

Konkret er den 24-årige mand sigtet for manddrab ved 3. september på en endnu ukendt måde - formentlig ved at give piller eller stoffer - at have dræbt den 18-årige kvinde. Subsidiært er han sigtet for vold af særlig rå, brutal og farlig karakter ved at have givet kvinderne stoffer.

Sidstnævnte betyder kort og godt, at anklagemyndigheden vil gå efter at rejse tiltale på den grove vold, hvis man ikke lykkes med at rejse tiltale for drab ved forgiftningen.

Og så er han sigtet for at have begået et - ifølge sigtelsen - fuldstændig lignende drab på en i dette tilfælde 23-årig ung kvinde tilbage i juli måned.

Den sigtede nægter sig skyldig i alle anklager. Mandag blev han varetægtsfængslet i fire uger. Han kærede kendelsen til landsretten.

Politiet rykkede ud til den første af de to episoder allerede 24. juli, men kvinden afgik først ved døden fire dage senere på hospitalet.

Dengang fik Stiften flere henvendelser om, at der var sket et drab, ligesom naboer i området, Stiften var i kontakt med, havde hørt lignende rygter. Østjyllands Politi ønskede dog hverken at be- eller afkræfte, om nogen var død på adressen.

Nyheden om, at det formentlig ikke er første gang på kort tid, at en kvinde er slået ihjel på adressen, blev først meldt officielt ud efter, at Stiften tidligere på mandagen kunne afsløre, hvordan politi og teknikere for kun godt en måned siden arbejdede på adressen.

Dommeren valgte herefter på anklager Jesper Rubows opfordring at lukke dørene. Pressen protesterede ellers indgående mod dørlukningen med henvisning til, at ingen mistænkte er på fri fod. På forsvarer Niels Lyhnes anmodning blev der til og med nedlagt navneforbud, hvilket pressen også protesterede imod.

Århus Stiftstidende har mandag bedt Østjyllands Politi forholde sig til, at politiet for halvanden måned siden helt afviste at forholde sig til avisens oplysninger om, at der skulle være sket et dødsfald på adressen. Samt om en mere offentlig tilgang fra politiets side på daværende tidspunkt måske kunne have forebygget det nye drab. Østjyllands Politi har dog endnu ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Østjyllands Politi er i det hele taget sparsomme med oplysninger i den dobbelte drabssag.

- Der er flere mistænkelige omstændigheder, der gør, at vi har sigtet ham for manddrab. Blandt andet den omstændighed, at der også i juli blev fundet en død kvinde på hans adresse. Dengang foretog vi nogle grundige undersøgelser, og der var ikke umiddelbart noget, der indikerede, at der var sket noget kriminelt. Men det er klart, at vi nu ser sagen i et andet lys, siger vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard i en pressemeddelelse.

Ifølge vicepolitiinspektøren er efterforskningen stadig i sin spæde start.

- Der ligger en del efterforskningsarbejde og tekniske undersøgelser foran os, så på nuværende tidspunkt er der flere ubekendte i forhold til, hvad der præcist er sket. Vi ved dog, at den sigtede og de to kvinder har haft et forudgående kendskab til hinanden.

Den 24-årige mand blev under mandagens grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger.

Mandag har danskerne oplevet det, man kalder en meteorologisk sommerdag, da temperaturen først på eftermiddagen kravlede over 25 grader. Og selvom kalenderen siger september, ser heden ud til at fortsætte ugen ud. Det er meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Vi forventer solrige og varme dage, hvor termometret flere steder kan stige til 25 grader eller måske endda mere, lyder det i en kommentar fra vagthavende meteorolog Trine Pedersen.

Efterårssolen skyldes ifølge Trine Pedersen et stort højtryk, der fungerer som en beskyttende paraply, der både sender alt regnvejr i en stor bue nord og vest om Danmark, og samtidig skubber varm luft op over landet fra syd.

Ifølge TV2 Vejret kan varmen blive historisk, især hvis vi ender med at ramme syv sommerdage i streg på denne tid af året.

- Formentlig kan der på termometrene i løbet af ugen blive aflæst mellem 28 og 30 grader, når det bliver varmest. Hvis det sker, vil det blive blandt de varmeste septemberdage nogensinde målt, skriver mediet.

Om natten skal vi dog ikke regne med lunt vejr. Her vil temperaturen falde til mellem 10 og 15 grader, hvilket kan betyde tågedannelse sent om natten og i de tidlige morgentimer.

Derfor kan ugens dage sagtens begynde skyet, før solen bryder igennem og byder på endnu en solrig efterårsdag.

Begrebet "Indian summer" bliver til tider nævnt, når det pludselig er meget varmt i efterårsmånederne. DMI placerer dog selv de kommende, varme dage i kategorien 'sensommer'. Det skyldes, at naturen stadig er mere grøn end orange.