- Fordi jeg sælger noget, der har med sex at gøre, så tror nogen, at det betyder jeg gerne vil have sex med dem.

Melissa Hartelius griner lidt forlegent. Ryster lidt overbærende på hovedet af de upassende tilbud, der tikker ind via sociale medier.

- Jeg blokerer blot dem, der kommenterer på min krop eller ja, kommer med dårlig energi, siger hun.

Forlegenheden bunder nok mest i, at det kan være svært at forstå andres upassende kontakt. Men når talen falder på onani, selvkærlighed og sexlegetøj, så er der intet forlegent eller usikkert over Melissa Hartelius’ attitude.

- Jeg vil gerne ændre forståelsen af sex, nydelse, kroppen, og hvad vi kan gøre for at alle får nydelse, hvordan ser sexlegetøj ud og så videre. Vi er ikke for de få, men vil være for alle. At nogen kommenterer på min krop, det er irriterende. Men fylder ikke for mig, siger hun og fortsætter med det, der har hendes fulde energi:

- Alle har et forhold til deres krop og seksualitet, og det er min mission at hjælpe med til at det bliver federe at være i kroppen.

Klub Venus er et univers. Et community båret af sociale medier med en webshop og en række produkter. Og det hele begyndte på studiet. I en åben eksamensopgave i 2019 valgte Melissa Hartelius et tabuiseret emne.

- Jeg var i en proces med mig selv om min egen seksualitet. Jeg har aldrig udforsket mig selv eller onaneret, men altid været optaget af at være en god, ordentlig pige. Så jeg kunne ikke forbinde min seksualitet med min opfattelse af, hvordan jeg skulle være. Så det var jeg nysgerrig på i den tid.

Melissa Hartelius ville i eksamensopgaven undersøge, hvordan seksualitet og selvkærlighed hænger sammen, og hvordan man kan markedsføre en vibrator, så en kvinde føler sig tryg, også selv om hun ikke ved en hel masse på forhånd.

- Emnet var grænseoverskridende for mig. Jeg havde aldrig talt med nogen om onani eller selvkærlighed på den måde før. Men min søster og jeg havde åbnet lidt op overfor hinanden. Hun var langt foran mig dengang, og når vi mødtes, så spurgte hun, om jeg havde onaneret siden sidst, griner Melissa Hartelius.

Klassekammerater og venner tog pænt imod ideen med eksamensopgaven, om end der ikke blev kommenteret særligt meget. Men Melissa Hartelius bed i det skamfulde æble og holdt fast.

- Efter den frie eksamen tog jeg et valgfag, hvor jeg kunne starte mit eget projekt op. Jeg ville lave min egen vibrator. Så jeg havde et halvt år til at udvikle produkt, koncept og så videre. Det var lærerigt, og jeg åbnede en Instagram-konto og skrev personlige indlæg. Det var virkelig også grænseoverskridende, men jeg gjorde det alligevel, fortæller den modige iværksætter.

En dag skrev en pige på 15 år til instagramprofilen, at hun havde det svært og ikke havde nogen at tale med sin seksualitet om. Hun var glad for at have fundet Klub Venus. Et halvt år efter skrev hun igen, at hun havde fået talt med sin mor, fået en vibrator og at hun havde fundet modet via Klub Venus.

- Det var præcis det, jeg drømte om. At gøre en forskel. Det startede med, at jeg fandt billeder, som passede ind i mit univers. Havde ikke varer på lager, men åbnede hjemmesiden alene med billeder af de produkter, jeg ville købe hjem og sende videre. En meget enkel måde at åbne en webshop, siger hun.

Efter nogle måneder rakte Melissa Hartelius ud til en podcastduo for at lave et samarbejde og få synlighed af webshoppen.

- De ville have 25.000 kroner for samarbejdet. Jeg var studerende og havde ikke en krone. Men jeg besluttede at bruge min egen opsparing på det. Og det virkede. Det var et godt samarbejde, selv om det var vildt mange penge for mig, siger hun.

Og så kom der så småt gang i salget. Melissa Hartelius måtte købe produkter hjem. Lager og kontor havde hun ikke.

- Jeg byttede mine bøger på reolen ud med vibratorer og buttplugs og havde pakker under sengen og alle steder. Jeg havde ikke et fragtsystem, så jeg cyklede rundt i København med pakkerne, da jeg fik de første salg i 2020.

Et år efter bliver Mellissa Hartelius kontaktet af tv-programmet Løvens Hule. Det blev en ”game changer” for hende. Også selv om det kunne være svært at tale om sex, onani og selvkærlighed i bedste sendetid for en stor del af landets befolkning.

- Jeg ved, at min historie vækker genklang hos mange, og jeg har lært, at det betyder noget for mange, at jeg taler om det. Så jeg tænkte, det var på tide, det kom ud til alle, siger hun.

Og Klub Venus blev landskendt i efteråret 2021. De tre investerings-løver Jesper Buch, Mia Wagner og Christian Ahrenstedt sprang på Klub Venus med en investering på 525.000 kroner.

- Jeg var så glad og lettet og græd bare resten af dagen. Det var en stor overvindelse at stå der alene og derfor ekstra dejligt med anerkendelsen fra de dygtige mennesker, fortæller hun.

20.000 nye følgere kom med på Instagram, da udsendelsen blev sendt. Og en sand kærlighedsstorm væltede ind i indbakken på de sociale medier.

- Vi svømmede i kærlighed. Ja, der var nogen, der kommenterede på, at jeg ikke havde BH på, men det har jeg aldrig. Det bruger jeg ikke tid på at forklare. Det vigtige er den forskel udsendelsen gjorde for virksomheden, også økonomisk. Det var vigtigt, siger Melissa Hartelius.

Tiden efter Løvens Hule blev en stejl læringskurve for den unge iværksætter.

- Alt er bygget op organisk. Man kan ikke annoncere på sociale medier for sexlegetøj, så vi lever med en evig frygt for at blive lukket ned, fordi de sociale medier synes, vi laver stødende indhold. Så vi har lidt andre vilkår for vækst end andre virksomheder, der kan annoncere. Men vi står et stærkt sted i dag, og jeg har lært så meget nyt, siger hun.

Sidste år omsatte Klub Venus for seks millioner og har i dag fem ansatte.

- Jeg har især lært meget om mig selv. Jeg kan føle mig vildt alene tit. Men jeg ved nu, at jeg er meget stædig og vedholdende, og det er bare hårde perioder ind imellem. Lyspunkterne er der også, men jeg er dårlig til at holde fast i dem, fordi jeg hele tiden kigger på næste mål. Det arbejder jeg med, fortæller hun.

Lyspunktet kan være salg, nye produkter, beskeder fra følgere og kunder eller glade medarbejdere.

- Og det er gået op for mig i år, at jeg altid har fokus på næste mål. Jeg har været forpustet i to år. Så jeg skal lære at nyde det, ellers er det ikke holdbart på den lange bane.

Og hjælp er vigtigt. Melissa Hartelius fik første medarbejder lige omkring deltagelsen i Løvens Hule. Og begik en fejl mange iværksættere uden tvivl kan genkende.

- Jeg tænkte, at jeg skal lave det, som ingen andre gider. Eller som jeg troede, ingen andre gider. Regnskaber, budgetter, den slags. Sandheden er, at der er andre, der synes budgetter og regnskab er det sjoveste, siger hun.

- For mig er det brandopbygningen og sjove kampagner, produktudviklingen og kommunikationen. Og det var jo egentligt også grunden til, at jeg startede Klub Venus. Så det prøver jeg at ændre nu, så jeg kan lave mere af det, jeg er bedst til.

Næste mål er at få produkterne ud i resten af verden. Første skridt er Tyskland.

- Det er svært, når vi ikke kan annoncere, så vi bygger meget langsomt op med en tysk profil. Og så vokser vi organisk. Præcis som her, fortæller hun.

Og drivet, modet og iværksætterdrømmene vokser hele tiden. Og kommer ikke fra fremmede.

- Både min mor og morfar var også iværksættere. Måske ligger det i generne, det ved jeg ikke. Men jeg har bare haft lysten til at have mit eget, så længe jeg kan huske. Og jeg har set min mor arbejde hårdt, og hun har også brændt for det, hun lavede, så det er ikke unaturligt for mig, siger Melissa Hartelius.

Men følelsen af at være alene om det store ansvar er et vilkår. Men dog et vilkår, som hun har lært at dele med andre.

- Jeg er glad for at være i netværk med andre iværksættere. For det er samme udfordringer vi har, uanset alder eller om man sælger gardiner eller buttplugs. Og det er dejligt at kunne vende udfordringer og tanker med andre. Det hjælper mig meget, siger hun.

Og derfor har hun blandt andet en fast aftale med en anden iværksætter hver anden uge.

- Det giver en skulder at læne sig lidt op ad. Og det er også vigtigt.

Melissa Hartelius kan mere end at skabe et fællesskab for et svært tabuiseret emne. Hun har også bevist, at hun kan iværksætte, række ud og skabe forretning.

Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) undskylder tirsdag over for Folketinget, fordi han har videregivet forkerte oplysninger i sagen om indkøb af 19 artillerikanoner til Forsvaret.

Han ønsker en uvildig undersøgelse af sagen.

- Det har været en kritisabel proces, siger han på et pressemøde i Forsvarsministeriet.

- Nu har jeg modtaget en redegørelse både fra Forsvarsministeriet og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

- Jeg må desværre konstatere, at Folketinget desværre har fået forkerte oplysninger. Det har jeg i dag undskyldt for, siger Jakob Ellemann-Jensen, efter at han har orienteret forligskredsen bag forsvarsforliget samt Folketingets Finansudvalg om sagen.

Udfaldet af dagens møde kunne næsten ikke blive anderledes, end det blev, mener Avisen Danmarks politiske redaktør Casper Dall.

- Dagens redegørelse giver et indblik i et meget, meget mystisk forløb, hvor forlig om sagsanlæg, nyindkøb og udbudsprocesser vikles ind i hinanden. Ellemann-Jensen kan ikke gøre andet end at undskylde for de forkerte oplysninger og bede om en uvildig undersøgelse, fordi han ikke kan stole på, hvad forsvaret selv har leveret i denne redegørelse, siger han.

Både Forsvarsministeriet og Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har lavet en redegørelse i sagen.

Medlemmerne af Folketingets Finansudvalg fik i januar kun meget kort tid til at beslutte sig for, om de ville sige ja til et tilbud om indkøb af artillerikanoner fra den kontroversielle israelske våbenproducent Elbit Systems.

- Redegørelserne viser, at formuleringen i de aktstykker, som blev oversendt til Finansudvalget den 26. januar, er forkert, står der i en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet, hvilket Ellemann-Jensen gentog på pressemødet.

- Af aktstykkerne fremgår det, at "Aktstykket haster, idet kontrakten med leverandøren skal underskrives snarest muligt og inden udgangen af januar af hensyn til tilbuddets gyldighed, produktionsmuligheder og en hastig opbygning af den operative kapacitet."

I virkeligheden havde tilbuddet fra Elbit Systems en svarfrist helt frem til 30. juni, altså fem måneder senere, end Folketingets Finansudvalg fik at vide

Jakob Ellemann-Jensen påtager sig en del af ansvaret for denne brøler.

- Jeg gav Finansudvalget for kort tid. Jeg skulle have givet længere tid til Finansudvalget. Det kunne jeg have gjort ved at bede om en ekstraordinær behandling. Det har jeg netop undskyldt for over for Finansudvalgets medlemmer, siger han på pressemødet.

En anden graverende fejl i forløbet er, at Folketinget ikke blev orienteret om, at Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse ikke tog fornyet kontakt til alle potentielle leverandører af de våben, som endte med at koste omkring 1,7 milliarder kroner hos Elbit Systems.

Den franske leverandør Nexter Systems blev således ikke kontaktet.

- Det fremgår således af den materielfaglige vurdering, at der var rettet uformel henvendelse til tre relevante leverandører, herunder Nexter Systems. Det var dog ikke tilfældet for Nexter Systems, står der i pressemeddelelsen.

Ligeledes blev Folketinget ikke orienteret om, at FMI og Elbit Systems i januar i år indgik forlig om et sagsanlæg, som den israelske våbenproducent havde anlagt i 2020 efter at være blevet forbigået ved en tidligere våbenordre.

Alle disse fejlagtige oplysninger kan Jakob Ellemann-Jensen ikke leve med, han kan ikke bare fortsætte og lade som om, de ikke er sket, mener Casper Dall.

- Hvis Jakob Ellemann-Jensen effektivt skal sætte sig i stolen som forsvarsminister, er han nødt til at drage nogle interne konsekvenser af denne sag. Derfor har han også brug for en uvildig undersøgelse, som kan komme det nærmere, hvem der i sidste ende har ansvaret for processen med indkøbet af det israelske våbensystem og de forkerte oplysninger til Folketinget, siger Casper Dall.

Jakob Ellemann-Jensen mener, at der er behov for mere end de to redegørelser, der er landet tirsdag.

- Det har samlet set været et kritisabelt forløb. Der er begået fejl, og jeg har derfor lagt vægt på, at der tages konkrete skridt, så vi ikke oplever et sådant forløb igen, siger forsvarsministeren.

- Jeg har fortsat en række spørgsmål til både FMI's markedsafdækning og den manglende orientering af departementet om det indgåede forlig med Elbit.

- Jeg har derfor foreslået forligspartierne, at der gennemføres en uvildig undersøgelse, så vi kan få afklaret de spørgsmål, der fortsat er, siger han.

Selv om der stadig er tale om en sag uden endelig afklaring, får den ikke ministertaburetten til at vakle under Ellemann-Jensen, blandt andet fordi han er del af en flertalsregering, mener Casper Dall.

- Men det ser naturligvis ikke heldigt ud for ham på nuværende tidspunkt, og hvis det ikke skal give nogle personlige ridser i lakken, er han nødt til at finde de personer i forsvaret, som har ansvaret for forløbet. Det vil i sidste ende kunne styrke hans position som den politiske leder af Forsvaret.

Den kraftige blæst, som i disse dage raser over Danmark, er guf for vindmøllerne, der snurrer lystigt og producerer gratis strøm til masser af danskeres stikkontakter.

Men selvom den grønne strøm er efterspurgt, er den danske vindmøllegigant, Vestas, langt fra at være en pengemaskine.

Onsdag morgen præsenterede virksomheden et kvartalsregnskab med et underskud på 857 millioner kroner, selvom interessen for vindmøller aldrig har været større.

Fra årsskiftet og frem til tirsdag er Vestas-aktien, som er blandt de mest populære blandt danske privatinvestorer, faldet med 11 procent og afspejler, at vindmøllepioneren ligner alt andet end en succes.

Men man gør Vestas uret, hvis man tror, at industrivirksomheden mislykkes med at udnytte den medvind, som grøn energi rider på i øjeblikket. Det mener Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, der har fulgt Vestas-aktien igennem mange år.

- Hvis man graver dybt ned i detaljerne om Vestas' ordrebeholdning og kigger på, hvordan den er sammensat, så kan man se, at de i de næste kvartaler går fra en stor andel af tabsgivende projekter, til at indtægtsføre ordrer, hvor de har løftet salgspriserne markant, siger Jacob Pedersen.

Han peger på, at der går halvandet år, fra at Vestas har solgt en vindmølle, og indtil den skal opføres. I coronatiden steg priser på råmaterialer ”helt vildt”, som Jacob Pedersen udtrykker det. Derfor blev det meget dyrt for Vestas at producere de vindmølleparker, som man havde solgt til gamle - og lave - priser.

- Siden coronastarten har man løftet priserne med i omegnen af 20-25 procent. Det har vi slet ikke set i de projekter, som man opfører og indtægtsfører lige nu, men det skulle gene betyde, at vi inden for de næste to-tre kvartaler får et spring i indtjeningen, som vil give et helt andet indtryk af Vestas' styrke, siger Jacob Pedersen.

Selvom Vestas-aktien har taget sine op- og nedture, har Jacob Pedersen og Sydbank haft en købsanbefaling på Vestas-aktien siden januar 2018. Det fremgår af en analyse, som Sydbank udgav i sidste uge.

En af forklaringerne er, at Vestas er kendt for et højt kvalitetsniveau, der er helt afgørende, hvis man reelt skal tjene penge på sin forretning.

Det mærker man hos den store konkurrent, tysk-spanske Siemens Gamesa, der er verdens største producent af havvindmøller. I den seneste tid har virksomheden meldt om alvorlige kvalitetsproblemer, som det vil koste næsten 12 milliarder kroner at udbedre. Det handler om fejl på alt fra vinger til ophæng og kuglelejer på nogle af de mest avancerede vindmøller, som Siemens Gamesa har solgt.

- Det er et branchefænomen, at man har været for hurtig til at udvikle nye vindmøller, fordi konkurrencen er meget hård. Der er også problemer på nogle af Vestas-produkterne, men slet ikke i det omfang, som vi ser hos Siemens Gamesa, siger Jacob Pedersen.

Han mener, at Siemens Gamesas problemer er selvskabte og ikke automatisk betyder, at Vestas også vil rende ind i milliardudgifter til at udbedre fejl på de solgte møller. Netop Siemens Gamesa har indrømmet, at man er nødt til at koncentrere sig om færre produkter på færre markeder i verden.

- Jeg ser et Vestas, som godt kan profitere af konkurrentens problemer, og som inden for de næste to-tre kvartaler virkelig vil vise, at man er godt på vej, siger Jacob Pedersen.

Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet og ligeledes følger Vestas tæt, ser en direkte sammenhæng mellem Siemens Gamesas problemer og den lave kurs på Vestas-aktien.

- De (Siemens Gamesa, red.) har decideret solgt noget, som de ikke har testet godt nok, og det giver nogle kvalitetsproblemer, der skal udbedres. Jeg tror, at investorerne sidder og spørger sig selv, om det kun er et Siemens-problem. Vestas har også været ude i situationer, hvor der er udfordringer med kvaliteten, siger Per Hansen.

Han ser imidlertid også andre udfordringer, der både vil ramme Vestas og rivalerne i markedet.

- Der er mange fine skåltaler om vindenergi, og vi kan næsten ikke vente med at komme i gang. Men inden vi kommer i gang, så er der altså nogen, der står og spænder ben, fordi der skal betales en ekstraordinær stor regning, siger Per Hansen.

Det skyldes de høje priser, som nu opkræves af de virksomheder, der ansøger om at opstille vindmøller.

- Vi skal have grøn omstilling, men regeringerne skal også have nogle penge i kassen. Spørgsmålet er, hvad der kommer først, og lige nu ser det ud til, at det er finanspolitikken, og så kommer det grønne bagefter, siger Per Hansen.

Han sammenligner med en lignende situation omkring år 2000, hvor mange landes regeringer sendte retten til at udbygge mobilnet med den nye 3G-mobilteknologi.

- De licenser, man skulle betale dengang, var kolossalt vanvittige. Det er lige som, hvis du går på restaurant og vil bruge 100 kroner, men så får du at vide, at det koster 80 kroner bare at komme af med dit overtøj. Jo mere, man skal betale for at sætte vindmøller op, jo mere skal forbrugerne betale i den anden ende (for strømmen, red.), eller også er der færre penge at købe udstyr for. Det er et kæmpeproblem efter min mening, siger Per Hansen.

Det var den 11. oktober 1979, det værst tænkelige skete for ægteparret Birgit og Erik Thomsen.

Deres yngste datter, Gitte på 16 år, var på vej hjem på cykel fra en rideskole vest for Kolding ved ottetiden om aftenen, men hun kom aldrig hjem. Hun blev slået ihjel og først fundet næste dag 20 kilometer fra det sted, hvor drabsmanden havde stoppet hende, formentlig forsøgt at bedøve hende med kloroform, men hvor vedkommende havde givet hende så meget, at hun var død af det.

Parrets verden styrtede sammen. Det mest grufulde havde ramt familien, der også bestod af Gittes 20-årige storesøster Inge.

Mordet på Gitte er aldrig blevet opklaret, selv om Birgit Thomsen og hendes mand, der døde for cirka to et halvt år siden, blev ved med at håbe, at der ville komme nogle oplysninger i sagen, som kunne føre til gerningsmanden.

For nogle ville en tragedie som den, familien Thomsen oplevede for snart 44 år siden, have været ødelæggende. Nogle ægteskaber ville krakelere, nogle forældre ville blive bitre, depressive eller ramt af tristhed, og for nogle ville deres livssyn og vilje til at leve livet blive ramt i alvorlig grad.

Men kender man Birgit Thomsen, ved man, at hun trods sorg og den smerte, der for altid sidder et sted inde i kroppen, har formået at bevare det lyse sind og den livsgnist, der har fulgt hende siden barnsben, og som selv ikke datterens død kunne få bugt med. Et sind, der er en del af hendes DNA og hendes gener, siger hun selv, og som hun imponerende nok stadig er i besiddelse af nu, da hun er 85 år.

Hun har lige været en uge på højskole, cykler lange ture på sin elcykel, lægger mærke til små ting som kornets farve og lærkernes sang, hjælper venner og bekendte, skriver små digte til sin afdøde mand, tager hen og snakker med folk, der har mistet en kær, og leger med oldebørnene i havet.

- Man opdager, at livet er skrøbeligt, og så lærer man at passe på det og værne om det. Og sådan har jeg det jo på grund af det med Gitte. Sådan et ungt menneske skal jo ikke herfra, siger Birgit Thomsen.

Psykologhjælp var der ikke noget af dengang, hun og Erik, som hun nåede at være gift med i 62 år, mistede deres datter.

Birgit Thomsen var sin egen psykolog efter datterens død. Hun havde ikke brug for at snakke en masse om, hvad der var sket, og hun ville i hvert fald ikke være den, der havde ondt af sig selv. Men Erik og hun var meget opmærksomme på hinanden og kunne se, hvornår den anden trængte til at blive hevet lidt op. Der blev også endnu kortere imellem de ellers hyppige knus og kram, og de respekterede hinandens måde at tackle sorgen på.

Hun trængte hurtigt til at komme i sving igen, og det slamsugningsfirma, hvor hun var bogholderske, var behjælpelig, så hun kunne sidde derhjemme og arbejde i en periode, sådan som hun gerne ville.

Hele tiden havde Birgit Thomsen et selvfølgeligt fokus på at fortsætte sit liv, og det samme havde Erik.

- I skal huske dem, der lever, lød rådet fra Birgits mor, der havde mistet en søn tidligere samme år.

Dét lå helt naturligt til Birgit Thomsen, der gerne vil snakke om Gitte og også har medvirket i flere interviews gennem årene om datterens sag. Men det er en balancegang for hende. For hun er aldrig nået dertil, at hun kan få sig til at sige det, hun kalder "de grimme ord." Nemlig at Gitte blev myrdet - og de andre synonymer, der er for det.

Det er for hårdt og smertefuldt. Ligesom hun heller ikke piller fotoalbummene fra dengang, pigerne var børn, ned fra hylderne inde i kontoret - eller hulen, som hun kalder det.

Er det fortrængning? Det kan man sige, men Birgit Thomsen har bare aldrig haft brug for at pære for meget rundt i det. Hun snakker om det, når hun har behov for det med nære venner og tackler tingene på sin måde.

Og for hende har det lyse altid overskygget det mørke, ligesom hun er bevidst om, at alle de små ting i hverdagen er med til at gøre livet stort.

De muligheder, som livet byder på, griber hun. Hun er, som nogle på hendes alder, ikke afskrækket af ny teknik. Tværtimod bruger hun hjemmevant både computer, sine to iPads, den næsten nye telefon og et ur, hvorpå hun både kan følge med i de sms'er, hun modtager, og tjekke sin puls, og hun hjælper gerne venner med at lave invitationer og bordkort på computeren.

Hun kører stadig bil og gør en dyd ud af at køre ud på veje, som hun ikke kender, for at udfordre hjernen, der også bliver trænet med krydsord, mens kroppen bliver det med cykelturene. Forleden tog hun for eksempel de 39 kilometer ned til familiesommerhuset ved Hejsager Strand sydøst for Haderslev om formiddagen og hjem igen sidst på dagen.

- Min datter sagde på et tidspunkt til mig, at "du er god til at få gode dage ud af alle dage", forklarer hun og tilføjer, at hun blev rigtig glad for den besked.

Når hun cykler en tur, svirrer tankerne ofte, og når hun kommer hjem, skal de gerne ned på skrift. Det kan være i form af små vers og digte. Nogle printer hun ud på små kort og lægger på et lille bord i den ene stue, hvor der står et billede af hendes afdøde mand Erik, der døde 86 år gammel efter et tæt og kærlighedsfyldt ægteskab med Birgit.

Ligesom Gitte er han savnet.

Men typisk for Birgit Thomsen står sorgen ikke alene og kommer til at overskygge alt. Hun læser et par små digte op, hun har skrevet og lagt ved ægtemandens billede. Her fortæller hun, at hun er fuld af sorg og savn men også af taknemmelighed. Taknemmelighed for det gode liv, de fik sammen, og for at de holdt sammen og bevarede deres kærlighed, da tingene var allersværest.

- Intet er smukkere end den kærlighed, der har overlevet livets storm, siger hun.

- Da lægen fortalte mig, at jeg ville dø, hvis jeg ikke fik stomi indenfor 24 timer, var jeg ikke i tvivl. Jeg ville hellere dø end at leve med en pose på maven. Det fortalte jeg lægen, der gav mig beskeden, men det var ikke en mulighed. En sort klap gik ned, og jeg var overbevist om, at mit liv med skønne kvinder og sociale relationer - et normalt liv - ville være fortid.

Ordene kommer fra den i dag 30-årige Nicolaj Westring Brusendal. På de sociale medier er han bedre kendt som Stomisten og som et energibundt, der spreder positivitet og drysser kærlighed udover sine følgere, mens han glædeligt viser både sin stomipose og tarm-stump frem.

Han har de sidste 10 år levet med den pose på maven, som han før sin operation frygtede mere end døden. I dag er han lettet over, at han ikke selv fik lov til at vælge mellem livet eller en etværelses med låg.

I efteråret 2013 stod Nicolaj Westring Brusendal på Grand Canaria, hvor han skulle udleve sin drøm som guide. Det blev kun til kort tid under sydens sol, før drømmen skulle blive sat gevaldig meget på pause. Kort efter ankomsten blev han meget syg - og blev straks indlagt på et hospital på den spanske ferieø. Her lå han i sygesengen i over en måned.

- Jeg var ikke klar til at blive overflyttet til et dansk hospital - jeg var virkelig syg. Alligevel tog vi chancen, og jeg blev bragt hjem og indlagt på Herlev Hospital. Efter fire dages indlæggelse kom lægen ind på min stue og gav mig den besked, der skulle ændre mit liv og give mig et nyt syn på mig selv. Det var fire dage før juleaften, og stomi var ikke den julegave, jeg havde ønsket mig, fortæller han.

Nicolaj Westring Brusendal fortæller, hvordan han efter operationen, ramte en mur.

- Jeg røg ind i en kæmpe identitetskrise. Før var jeg stor og veltrænet - nu var jeg bare lille efter den lange sygdomsperiode. Og så var der posen. Jeg vidste ikke, hvem jeg selv var, og jeg var overbevist om, at jeg ville komme til at leve alene resten af mit liv, for hvem ville have en kæreste med pose på maven? Jeg var slet ikke forberedt på et liv med stomi, fortæller han.

Allerede som 13-årig fik Nicolaj Westring Brusendal konstateret en tarmsygdom, som gav ham en betændelsestilstand i tyktarmen. I de seks år frem til stomi-operationen fik han stærk immunsvækkende medicin. Det gav ro på tarmen. I stedet skulle han kæmpe med en lang række følgesygdomme fra et dårligt immunforsvar.

- Jeg klarede mig egentlig fint på den medicin, jeg fik. Dog havde min mave for vane at brokke sig, når jeg rejste udenlands. Og det gik jo også helt galt, da jeg tog afsted som guide, fortæller han.

Efter operationen og den efterfølgende genoptræning var overstået, valgte Stomisten at genoptage drømmen om at arbejde som guide - et mål han under hele forløbet havde arbejdet hårdt fysisk og mentalt for at nå. Han ville tilbage på alle måder. Det blev til to år i varmen, og ifølge Nicolaj Westring Brusendal blev det også til en hel del flirten med skønne piger.

Og lige præcis den store interesse fra det modsatte køn skulle komme til at betyde rigtig meget for den proces, han var i.

- Det gav mig utrolig meget at blive flirtet med - det bekræftede mig i, at mange af de tanker, jeg havde, var i mit hoved, og var ikke et problem for andre. Jeg kunne mærke, at posen på min mave ikke var nogen hindring, og at de piger jeg datede, ikke havde et problem med den, siger han og fortsætter:

- De fleste af de dates, jeg har været på de sidste 10 år, har været med en dybere dialog, end man nok ellers ville have. Jeg er af natur åben, og har ikke været bange for at fortælle, hvad jeg havde været igennem. Det gav en gensidig tillid og en tryghed, så mine dates også åbnede op og turde være sårbare. Mange af dem, jeg har været på date med, kendte til min stomi inden, for jeg har haft lavet en del larm på de sociale medier som Stomisten. Men der er også dem, der ikke har vidst det. Her har jeg typisk fortalt dem om posen på første eller anden date. Jeg har bare smidt svesken på disken.

Nicolaj Westring Brusendal fortæller, at der også har været episoder, hvor han måske i en brandert har glemt at fortælle om posen, før han tog med en pige hjem.

- Jeg vil ikke udelukke, at jeg måske har haft glemt at fortælle om posen på vej hjem til et one night stand. Så lidt kan den altså også fylde, når alt andet kører. Og hvis pigen har fokus på posen, når man er i gang, så gør man det sgu ikke godt nok, griner Nicolaj Westring Brusendal.

Nicolaj Westring Brusendal har efterfølgende uddannet sig til mindset- og selvværds coach.

Under sit forløb blev han i så høj en grad opmærksom på, hvor meget magt ens tanker kan have - og ligesom han hjalp sig selv, så ville han også hjælpe andre - med og uden stomi.

- Man kan komme rigtig langt med de rigtige værktøjer, når det kommer til at styre sine tanker. I mit eget tilfælde gør hvad jeg kan for at tale positivt om min stomi, hylde den og omfavne den. Det smitter også af på andre. Hvis jeg skammede mig, så ville det også være svært for andre at acceptere, siger han.

Nicolaj Westring Brusendal er dog meget opmærksom på, at alt ikke skal lyde som en dans på roser, for som han siger, så er det også noget rigtig lort engang i mellem.

- Det kan sgu godt være noget svineri, når posen lækker eller klikker af. Det skete faktisk to gange på vores sommerferie i år, hvor jeg for sjov sloges med min stedsøn ved poolen. Han kom til at rive posen af i kampens hede, og så var jeg altså smurt ind. Så måtte jeg lige en tur op på værelset, fortæller han.

Nicolaj Westring Brusendals vigtigste budskab er, at selvom der sker en fysisk ændring, så er man stadig sig selv. Han forklarer, at man dog får sat tingene i perspektiv, og der kommer en anden mening med livet, for alternativet havde været døden.

- Stomi har gjort mig til et stærkere menneske.

Tirsdag formiddag tog Robert Hansen plads på anklagebænken i Retten på Frederiksberg.

Han er tiltalt for tre tilfælde af vold mod sin daværende kæreste, Nynne Larsen, men nægter sig skyldig i alle anklager.

Det er ikke første gang han sidder på anklagebænken på baggrund af denne tiltale. Sidste gang blev dog et kort visit, da retssagen tilbage i februar blev udskudt grundet et uafklaret forhold.

Dengang manglede det nemlig at blive bekræftet af de spanske myndigheder, at der ikke allerede var en igangværende eller afsluttet sag mod Robert Hansen. En af de tre voldsepisoder, han var tiltalt for, fandt nemlig sted i den spanske by Fuengirola, hvor det spanske politi blev involveret.

Om han blev sigtet eller ej er vigtig information, da ingen kan dømmes for det samme forhold to gange.

Det er netop dette uafklarede forhold, som tirsdagens retssag startede med at forholde sig til for at vurdere, om Robert Hansen stadig kunne være tiltalt for denne voldsepisode.

Her mente anklager Michella Winther-Hinge, at retten sagtens kunne behandle episoden, fordi sagen kun blev foreløbigt lukket af de spanske myndigheder, uden at efterforskningen blev gjort færdig, eller at nogen af parterne udtalte sig.

Robert Hansens forsvarer, Erbil Gökhan Edge Kaya, mente derimod ikke, at sagen kunne føres i Danmark, da han anså den som lukket og slukket af de spanske myndigheder og refererede til artikel 50 i Den Europæiske Unions Charter for grundlæggende rettigheder, som bekendtgør, at man ikke kan blive dømt for en lovovertrædelse, som man er blevet frikendt eller domfældt for i et andet EU-land.

Domsmandsretten lagde vægt på netop denne artikel 50, da forsvareren fik medhold. Derfor er Robert Hansen nu kun tiltalt for to voldstilfælde, som tirsdag blev behandlet i retten.

Begge voldsepisoder skulle have fundet sted i hans lejlighed på Frederiksberg. Det fremgår af sagens anklageskrift.

Den første episode skulle have fundet sted 16. november 2020, hvor Robert Hansen er anklaget for at slå Nynne Larsen adskillige gange i hovedet med knyttet hånd.

5. marts 2021 skulle han have slået hende med en guitar flere steder på kroppen, inklusive ansigtet. Ifølge anklageskriftet var slagene hårde nok til at guitaren gik i stykker. For denne episode er Robert Hansen tiltalt for grov vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Det var Robert Hansen, der først skulle afgive forklaring for retten.

Han malede et billede af et turbulent forhold med konstante verbale og fysiske konfrontationer, hvor Nynne Larsen konstant krævede hans opmærksomhed og blev oprevet og anklagende, hvis hun ikke fik den.

- Det var drænende. Det er ikke normalt, det er det jo ikke. Men det var sådan vores forhold var. Det var giftigt ad helvede til.

Starten på forholdet beskrev han dog som rosenrødt. De mødte hinanden i sommeren 2020 gennem en fælles bekendt, har god kemi og blev hurtigt kærester. Få måneder efter flyttede de sammen i Robert Hansens lejlighed.

- Det går hurtigt op for mig, at vi netop ikke har haft nogen opstartsfase. Efter lidt tid så falder vores parader og hverdagen går op for en, sagde Robert Hansen til retten.

Herefter begyndte små problemer hurtigt at eskalere, mener Robert Hansen, der fortalte, at det under deres skænderier handlede om at sige de mest sårende ting til hinanden.

Anklageren spurgte ind til, om skænderierne nogensinde blev fysiske, hvilket Robert Hansen bekræftede. Han bekræftede også, at stoffer fyldte i deres forhold, hvilket anklageren lagde meget vægt på i sine spørgsmål.

- Men vi har haft utallige fysiske og verbale konfrontationer, også uden stoffer var involveret, sagde han.

Grundet mængden af konfrontationer, sagde Robert Hansen, at han ikke kunne huske den enkelte situations omstændigheder, da anklageren spurgte ind til det første tilfælde af vold.

Men han sagde dog, at han aldrig har slået Nynne Larsen i hovedet.

- Jeg ville trods alt kunne huske, hvis jeg havde slået nogen i ansigtet, sagde han.

Robert Hansen kunne heller ikke se de skader, han angiveligt skulle have påført hende, på de billeder, som Nynne Larsen tog af sit ansigt efter episoden, og som anklageren fremlagde ham i retten. Han sagde, at det i stedet lignede, at Nynne Larsen havde fået en af hendes botox-behandlinger.

Til gengæld kunne han huske det andet tilfælde, hvor han forklarede, at han brugte guitaren til at forsvare sig med, efter Nynne Larsen havde kastet en plastikflaske efter ham og begyndte at slå efter ham med en køkkenrulleholder lavet af sten. Det var også Nynne Larsens slag, som ifølge ham smadrede guitaren.

Her havde Nynne Larsen en anderledes udlægning af sagen.

Hun nægtede, at hun selv skulle have været fysisk overfor Robert Hansen og fortalte i stedet om et parforhold, hvor hun var utryg og bange for at træde ved siden af, da hun aldrig vidste, hvordan Robert Hansen ville reagere, især ikke hvis han havde taget stoffer.

- Jeg troede, jeg skulle være sammen med Robert altid. Men vores forhold eskalerede gradvist til, at jeg blev kørt fuldstændig psykisk og fysisk ned. Jeg er ødelagt, siger Nynne Larsen i retten, tydeligt berørt af situationen.

Hun beskrev sin kærlighed til Robert Hansen som årsagen til, at hun ventede så længe med at melde ham til politiet. Hun forklarede, at hun dengang elskede ham ubetinget og håbede, at han ville ændre sig.

- Jeg ville gerne passe på Robert. Ironisk nok for han har jo slet ikke passet på mig.

Omkring den første voldsepisode sagde Nynne Larsen, at Robert Hansen skulle have kastet en telefon efter hende og jagtede hende gennem lejligheden og ind på et værelse. Hun forsøgte at blokere døren med en kommode, men han slog døren ind og begyndte at banke hende, imens hun parerede for sit ansigt med armene og gentagne gange bad ham om at stoppe.

- Han gik amok, han så sort. Han slog mange gange, med fuld kraft og med knyttet hånd. Jeg følte mig som en boksebold, siger Nynne Larsen.

Da hun blev adspurgt, om hun havde fået botox i tiden op til episoden, afviste hun blankt Robert Hansens teori som værende 'ukorrekt'.

Omkring den anden voldsepisode 5. marts 2021 afviste Nynne Larsen at have kastet en plastikflaske eller slået med en køkkenrulleholder. Ifølge hende var det udelukkende Robert Hansen, der slog.

Hun virkede også forbløffet, da hun hørte om Robert Hansens forklaring om, at han kun skulle have brugt guitaren som skjold.

- Det er jo decideret løgn, sagde hun ligeud.

Hun forklarede, at Robert Hansen var kommet sent hjem, og at hun var blevet ængstelig, da hun ikke hørte fra ham. Da han dukkede op, gav hun udtryk for sin utilfredshed, hvorefter han bad hende om at slappe af. Hun rullede med øjnene.

- Han siger ’du skal ikke rulle øjne af mig’. Så går han over i et helt normalt tempo og tager guitaren ved siden af fjernsynet, og så slår han mig med den, indtil den går i stykker, sagde Nynne Larsen.

Ifølge hende stoppede slagene først, da guitaren smadrede.

Om Robert Hansen kendes skyldig eller frikendes for anklagerne, forventes at afgøres i retten onsdag 9. august.