En bestemt øl "Gør livet lidt grønnere", og "Ferier du ikke vil hjem fra" leder tankerne hen på soltimer og en omstridt rejsekonge.

Slogans er et velkendt trick for virksomheder til mersalg og opmærksomhed, men flere af landets kommuner har i årenes løb også forsøgt sig med denne type markedsføring. Eksempler som "Børnenes hovedstad" fra Billund Kommune og Sønderborg Kommunes "Udsigt i verdensklasse" kender du måske, men andre går under radaren, og nogle vinder aldrig indpas.

Ifølge retoriker Trine Nebel fra Professionshøjskolen Absalon kom de kommunale slogans især på banen efter kommunalreformen i 2007. Hun underviser til daglig især kommuner i organisations-kommunikation.

- Nogle kommuner fik efter 2007 brug for at positionere sig på ny, men derudover laver de slogans, fordi man har intentioner om at tiltrække turister, borgere, medarbejdere eller erhvervsmuligheder, siger hun.

Èt af de ældste og velkendte slogans i bogen er "Smilets by" fra Aarhus, der opstod i en reklamefolder fra 1938 udsendt af Aarhus Turistforening. Sidenhen har ordene klæbet sig til den østjyske by som et kælenavn. Politisk har man måttet sande, at det er svært at ændre på.

Senest i 2014 skippede Aarhus Kommunes byråd et mere internationalt klingende og officielt motto i form af "Danish for Progress". Det har blot været én af flere branding-strategier gennem tiden i kommunen.

- Det bruges ikke, og det virker ikke. Derfor bliver det skrottet, sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S) dengang om beslutningen til Jyllands-Posten.

Det kostede ellers kommunen en million kroner at få lavet det nye slogan tilbage i 2011. Men det er atter det uofficielle "Smilets by", som bruges af borgere og virksomheder.

Avisen Danmark ville gerne have talt med borgmester Jacob Bundsgaard om erfaringerne med at have et officielt slogan, men han har ikke ønsket at stille op til interview.

Spørger man Helle Nørgaard fra Aalborg Universitet, der er ekspert i bosætning og kulturgeografi, er de kommunale slogans generelt generiske og afspejler i begrænset omfang lokale særkender.

- Men de kan muligvis være et godt pejlemærke og et udtryk for politiske beslutninger om en kommunes retning og selvopfattelse. Jeg kan heller ikke afvise, at der kan være positive aspekter af nogle slogans, siger Helle Nørgaard.

Ifølge Trine Nebel overlever slogans som eksempelvis "Smilets by" netop fordi, borgerne kan identificere sig med det.

- Det vigtigste er, at kommunerne forstår, at de ikke selv kan vurdere, om et slogan er troværdigt. Det kan man ikke sidde oppe på rådhuset og synes på forhånd, det er op til dem, man gerne vil tiltrække, siger hun.

Den erkendelse nåede man også frem til i Viborg Kommune sidste år. Det skulle være slut med at bruge "Glæd dig", der har været officielt slogan for kommunen siden 2010.

Ifølge den socialdemokratiske viceborgmester Mads Panny er et slogan mere til glæde for kommunikationsfolk end borgerne, som han tvivler på, overhovedet kan huske dem.

- Jeg synes, at der er mange eksempler på byer med halvdårlige slogans, hvor folk ryster på hovedet af det. Jeg foretrækker, at vi, uden at være bundet af et slogan, kan fortælle de gode historier om Viborg Kommune, lød det fra Mads Panny til TV MIDTVEST i december.

Avisen Danmark har gennemgået de kommunale slogans siden kommunalreformen i 2007. Det viser sig, at mange af dem enten er ændret eller droppet.

Retoriker Trine Nebel peger på, at flere kommuner efterhånden er kommet frem til samme konklusion som Aarhus Kommune og Viborg Kommune.

- De fleste kommuner virker til at have indset, at det ikke er et slogan, der afgør, om borgerne går til højre eller venstre. Derfor kan man jo godt have et slogan, man skal bare ikke bilde sig ind, at det flytter noget, siger Trine Nebel.

Når det samtidig kan være svært at definere en kommune ud fra få ord, giver det måske slet ikke mening at have et slogan. Det forklarer Frank Schmidt-Hansen, der er konservativ borgmester i Vejen Kommune. Her har man fravalgt et officielt politisk motto.

- Vi vil gerne have en fleksibel og dynamisk tilgang til det, så et slogan mere tilpasses de forskellige situationer og målgrupper, vi løbende rækker ud efter i kommunen, siger Frank Schmidt-Hansen.

Og sådan skal det fortsat være, mener han. Til gengæld har kommunen flere valgfrie paroler som: "Nogle sidder i kø, andre bor i Vejen" og "Hvad er der i Vejen", som du måske har mødt, hvis du befinder dig på de sydjyske kanter.

- Det er typisk, hvis vi har nogle events eller noget branding i forhold til bosætning og erhverv, hvor vi prøver vi at lege med ordet "Vejen" til forskellige målgrupper, siger borgmesteren.

I Thisted Kommune har man gennem tiden forsøgt sig med forskellige tilgange.

I 2020 kvittede man sloganet "Danmarks førende klimakommune" for i stedet at bruge "Thy til livet". Thisted Kommune havde ellers noget at have ordene i, for kommunen er blandt andet selvforsynende på strøm fra vindmølleenergi.

- Vi har stadig fokus på grønne løsninger, men Thy er et langt større brand end vores klimatiltag og Thisted by i sig selv. Så det var et ønske om at favne bredere og en understøttelse af, at man i Thy har mulighederne for at leve det liv, man har lyst til, siger Thisted Kommunes borgmester Niels Jørgen Pedersen (V).

Visionen er desuden blevet til i et samarbejde mellem borgerne og byrådet, forklarer han.

Thisted Kommune vil ifølge borgmesteren holde fast i at have et slogan. Det er dog svært at sige, hvorvidt det har en effekt, mener han.

- Det er i hvert blevet taget godt imod, og selvom det selvfølgelig er et salgsslogan, så handler det lige så meget om at have en fælles vision for at stå sammen om det gode liv i Thy, siger Niels Jørgen Pedersen.

Dommen er til gengæld klokkeklar hos Trine Nebel, når det kommer til effekten af et kommunalt slogan.

- Jeg tror simpelthen ikke, det nytter noget. Det står og falder med, hvordan et slogan er koblet op på en kommunes adfærd, og hvorvidt den har en strategisk plan for at få det ud at leve. Ellers bliver det bare ord på noget brevpapir, en hjemmeside og et hejst flag i en flagstang, siger hun.

Og hvis kommunerne håber på, at et slogan kan få borgere til at valfarte til, tager de ifølge Helle Nørgaard fra Aalborg Universitet fejl.

- Det ene eller det andet slogan betyder intet i et bosætningsperspektiv. Det, der betyder noget, er relationer, hvordan stedet er og  hvad man kan tilbyde af eksempelvis natur, kultur, pasningstilbud og jobmuligheder. Et slogan har ikke nogen positiv indvirkning på, om man lige præcis flytter til den ene eller den anden kommune, siger Helle Nørgaard.

Hun mener derfor heller ikke, at det skader kommuner som Vejen og Viborg at vælge et slogan fra.

- Jeg tror, at de penge er meget bedre brugt på velfærd og alt muligt andet, som faktisk gør de her kommuner til et godt sted at bo. Og det er uanset, om man er virksomhed eller tilflytter, for det er jo det, der tæller, siger Helle Nørgaard.

Trine Nebel kommer med lignende melding.

- I sidste ende handler det jo om penge, som potentielt går fra kerneopgaven. Og hvis man ikke kan påvise, at det har en effekt, så skal man måske lægge sine kræfter et andet sted. Og det er nok den kendsgerning, som flere kommuner i årenes løb er kommet frem til, siger hun.

57-årige René Spang Jørgensen blev for knap to måneder siden et samtalepunkt i hele Danmark.

Det gjorde han, fordi han 1. juni spredte tonsvis af kartofler på motorvejen ved Skærup og på Storebæltsbroen, som var til gene for morgentrafikken ved motorvejskrydset ved Skærup og i begge retninger på lavbroen over Storebælt.

Han blev samme dag anholdt i Korsør, hvorefter han blev varetægtsfængslet i 14 dage. En varetægtsfængsling, der først blev forlænget med fire uger, før han i sidste uge kunne vende hjem til sin ejendom ved Dørken lige nord for Give, hvor han bor med en af sine sønner og driver sit eget transportfirma ”Lille Hjælper”.

Men selvom den 57-årige vognmand og far til fire nu ikke længere sidder bag tremmer, så føler han sig på en måde fortsat ”fængslet”.

- Jeg har jo fået beslaglagt alt af politiet. Min personbil, mine to lastbiler, min telefon, min pung, mit dankort, mit kørekort, mit førerkort. Jeg kan ingenting, fortæller René Spang Jørgensen, der er overrasket over, hvor længe han sad i arresten.

- Det har været nogle rigtigt strenge uger, og jeg havde aldrig regnet med, at det ville tage så lang tid. Jeg var meget, meget overrasket over, at varetægtsfængslingen blev forlænget. Politiet vidste jo godt, at det var mig, der havde spredt kartoflerne, siger han.

Hvad René Spang Jørgensen dog ikke er overrasket over er, at hans foretagende i trafikken 1. juni fik konsekvenser. Han var nemlig fuldt bevidst om, at han ville blive anholdt og fængslet, hvis politiet fandt frem til ham.

Varetægtsfængslingen samt den fortsatte sigtelse i sagen har dog ikke fået ham til at fortryde sin handling, som han betegner som ”politisk”.

Handlingen udsprang nemlig af, at Folketinget forinden havde gennemført tredjebehandlingen af det omstridte lovforslag om en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, som René Spang Jørgensen tidligere havde demonstreret lovligt imod ved at blokere motorvejstilkørslen i Give. Afgiften, som betyder at lastbiler fra år 2025 skal betale omkring 1,3 kroner per kørt kilometer, blev som forventet vedtaget af et stort flertal.

- Jeg gjorde det, fordi jeg ville vise min utilfredshed overfor lovforslaget. Det fortryder jeg ikke. Men jeg fortryder, at jeg ikke fik fat i medierne noget før, for jeg ville gerne have fortalt, at jeg ingen intentioner havde om, at nogen skulle komme galt afsted, og at jeg aflæssede kartoflerne på en hensynsfuld måde, så det ikke var til fare for trafikanterne. Trafikken blev bremset ned i en fart henover tre til fem kilometer, så der var lang kø. Min eneste intention var blot at spærre vejen, og at oprydningsarbejdet ville tage noget tid. Det var også derfor, at jeg valgte at bruge kartofler, siger René Spang Jørgensen.

Kunne du ikke have vist din utilfredshed på en lovlig måde?

- Problemet var, at vognmændene ikke kunne blive enige om at demonstrere. Det var derfor, at jeg følte, at jeg måtte tage sagen i egen hånd. Jeg havde jo også tidligere udtalt, at jeg ville blive ved, indtil lovforslaget var væk. Og alt, hvad der er lovligt, batter desværre ikke noget. Ingen er kommet til skade, og jeg havde heller ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at nogen ville køre ind i kartoflerne, fortæller René Spang Jørgensen.

René Spang Jørgensen er som nævnt fortsat sigtet i sagen, og anklagemyndigheden skal nu vurdere, om der skal rejses tiltale mod ham.

Han er ifølge specialanklager Daniel Dokkedahl fra Fyns Politi blevet løsladt, fordi han ikke længere kan påvirke efterforskningen.

Han er sigtet for at have overtrådt straffeloven ved at have bragt andres liv i fare. Han kan derfor ifølge straffelovens paragraf 252 risikere op til otte års fængsel. Den 57-årige vognmand fortæller, at han efter samtaler med sin advokat samt at have forhørt sig hos andre advokater dog tager sigtelsen med ro.

Han understreger, at han er mere bekymret for, hvornår han kan få alle sine beslaglagte ejendele tilbage, så han kan ordne diverse praktiske ting og vende tilbage til sit normale liv. Han har i mellemtiden lånt sin 16-åriges søns computer, hvorved han har haft mulighed for at forklare sin kartoffel-aktion på sociale medier.

- Jeg har fået mange positive tilkendegivelser på Facebook. De fleste skriver, at det er rart at se, at der var nogen, der turde gøre noget for at demonstrere mod lovforslaget, men der er også nogle få, der mener det stikmodsatte. Jeg holder fast i, at dét, jeg gjorde, var nødvendigt, og at det ikke var til fare for nogen. Det var det vigtigste, siger han.

Rundt om i Facebook-grupper og hos dagligvarebutikker udtrykker danskere i ny og næ frustration over ikke at kunne komme af med panten.

I Danmark har vi pantbekendtgørelsen, der omfatter alle de regler, danske butikker skal overholde, når de sælger og tager imod pant.

Og der gemmer sig muligvis afkroge af reglerne, som du endnu ikke kender til.

Vidste du eksempelvis, at alle butikker uden en flaskeautomat skal tage imod dåser og flasker med pant af samme materiale, som de sælger på hylderne?

Nedenunder har Avisen Danmark opstillet de vigtigste regler om det danske pantsystem, som du med fordel bør kende til, næste gang du skal af med din pant.

Danmark har en af de højeste forekomster af sklerose i hele verden, og over 18.000 mennesker herhjemme lever med diagnosen multipel sklerose. Men det viser sig nu, at stamcellebehandling kan hjælpe.

Forskere fra Rigshospitalet har gennemgået data fra 32 sklerosepatienter med såkaldt attakvis multipel sklerose. De modtog stamcellebehandling mellem 2011 og 2021.

Undersøgelsen viste, at 69 procent af patienterne ikke oplevede forværring af deres sygdom i de første to år efter behandlingen.

- Vi har nu dokumenteret, at behandlingen har god effekt for netop den her gruppe af patienter, og at det kan være et relevant behandlingstilbud for en større gruppe af danske sklerosepatienter, siger overlæge Morten Blinkenberg fra Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet i en pressemeddelelse.

Meget få patienter oplevede alvorlige bivirkninger.

Behandlingen med stamceller foregår på den måde, at patienten først får medicin, som øger antallet af stamceller i blodet.

Dernæst indsamles stamceller fra patienten, som efterfølgende får en høj dosis kemoterapi for at fjerne de syge celler fra immunsystemet.

Til sidst får patienten sine egne stamceller tilbage, og det hjælper så med at genopbygge patientens immunsystem.

Det er en hård behandling at få kemoterapi. Derfor er stamcellebehandlingen et tilbud til patienter med sklerose, hvis anden medicin i eksempelvis pilleform ikke har tilstrækkelig effekt.

En af dem, der har fået behandlingen, er 43-årige Gudrun Poulstrup fra Nordjylland. Hun fik konstateret sklerose i 2010.

I en del år har medicin holdt sklerosen nogenlunde i ro, men for et par år siden fik hun en række symptomer, som ikke ville forsvinde med piller.

Derfor besluttede hun sig for at gå i gang med stamcellebehandling.

Gudrun Poulstrup begyndte stamcellebehandlingen i januar, blev færdig i april, og indtil videre har hun ikke mærket forværringer i sine symptomer.

Hun har fået stillet fem år med lav eller ingen symptomaktivitet i udsigt - men derfra er der ikke dansk evidens til at sige, hvad der så vil ske. Dog er hun optimistisk:

- Jeg er patient nummer 42 i Danmark, så der er ikke meget at bygge på. Men resultaterne fra USA og Sverige er gode. De taler for, at det slår sklerosen tilbage. Ingen ved, hvad morgendagen bringer, men det tegner godt.

Der er faktisk tale om et decideret gennembrud i sklerosebehandlingen, siger Klaus Høm, direktør i Scleroseforeningen.

- Når du har en alvorlig, invaliderende sygdom, der ikke kan behandles, og hvor du hver dag kan mærke forværring af dine funktionsevner, så er det ubeskriveligt positivt, hvis man kan sætte sygdomsudviklingen i stå.

- Det er en mindre gruppe patienter, vi taler om. Det er særligt yngre mennesker, der er på et tidligt stadie i deres sygdomsforløb.

- Men i og med at der er tale om yngre patienter med udsigt til et meget aggressivt sygdomsforløb, så er det selvfølgelig enormt glædeligt, siger Klaus Høm.

Han håber, at det på sigt vil være muligt helt at kurere sklerosepatienter med stamcellebehandling.

- Det vil jeg da håbe. Men det er nok for tidligt at sige noget om endnu, i og med at en række patienter i det her forsøg indtil videre kun er fulgt i to år efter deres behandling. Men det håber vi på, siger han.

Gudrun Poulstrup siger selv, at hun har fået håbet tilbage.

- Jeg ser det her, som at det er en ny chance for mig. De drømme, jeg har for min familie og for min partner og for fremtiden, er mere realiserbare nu, hvor alt førhen var sat lidt på standby. /ritzau/

Festival:

1. Kan du sætte lidt ord på din/jeres første koncert på Grøn?

2. Mange musikere omtaler kollegialiteten og sammenholdet på Grøn som noget særligt. Hvad er din/jeres oplevelse?

3. Betyder Grøn noget for den måde, man samarbejder på i musikbranchen resten af året?

4. Har du/I knyttet bånd på Grøn, som har holdt ved?

5. Grøn har aldrig været større eller mere populær. Hvad tror du/I er hemmeligheden bag succesen?

6. Har du/I selv været publikummer på festivalen? Hvilken oplevelse var det i så fald?

7. Hvad kan Grøn i din/jeres optik, som for eksempel Jelling Festival, Nibe Festival, Tinderbox eller Rock Under Broen ikke kan?

8. Hvis du/I skal give et godt råd til Grøn om at udvikle sig eller blive endnu bedre det kommende årti, hvad ville det så være?

Steffen Brandt og tv-2 var med for første gang i 1986 og har været med ni gange i alt. Senest i 2011.

1. Jeg husker de første år på Grøn som en rullende karavane af glade amatører. Der ikke desto mindre fik nogle koncerter op at stå og, tror jeg, etablerede en grundstemning af god vilje og nothing but fun and music, som stadig er selve DNA´et i Grøn.

2. Da vi startede, kørte alle bands og solister rundt til byerne i den samme bus. Det var ret vildt og temmelig underholdende at være en del af. Jeg forestiller mig, at den stemning forplantede sig til publikum som en god energi.

3. I dag er Grøn jo oppe i et helt andet gear, og der stilles store krav til de optrædende kunstnere. Det betyder, at hver enkelt band eller solist er meget fokuseret op til selve koncerten og måske ikke helt har tid og overskud til at hænge ud med andre kolleger backstage. Heldigvis er Jacob Haugaard en fantastisk karakter, som også i backstageområdet skaber en utrolig god stemning og egentlig også formidler kontakten mellem de mange deltagende musikere.

4. Vi har haft en del gæstesolister med gennem tiderne, som vi stadig ser og indimellem også har med på scenen.

5. Det er ret vildt at kunne gennemføre et format som Grøn igennem så mange år uden at blive lidt træt i koderne. Og så tænker jeg, at man som band har mulighed for at give den max gas på alle parametre, fordi perioden med koncerter er så intens. Man når at bygge en kampform op, havde jeg nær sagt, og man kan virkelig rette sættet skarpt til.

6. Vi har altid i vores band sat mindst én dag af, hvor vi kommer fra første fløjt og bliver, til vi har hørt alle. Så vi har også set formatet udefra.

7. Jeg synes, de andre festivaler og Grøn supplerer hinanden supergodt. Jeg ville nødigt undvære nogle af dem.

8. Vi er ikke i en position, hvor vi skal give andre gode råd, men jeg kan ikke undgå at bemærke, at på de sommerkoncerter, vi i tv-2 har spillet i 2023, er der en stor diversitet blandt publikum. Hvor vi oplever, at de forreste rækker er fyldt med efterskoleelever og studenterhuer, og så følger vi faktisk et tværsnit af den danske befolkning ned gennem rækkerne, helt ned til folk på vores egen alder … ha ha. Jeg tror, at man som publikum gerne vil høre det hele, både det nye og det, man er vokset op med. Grænserne er ikke så skarpt trukket op længere.

Medina var med første gang i 2009 som gæst hos L.O.C. og i 2010 for første gang i eget navn. I år er syvende gang, hun er med.

1. Jeg husker ikke så meget andet end overvældelsen over presset af mennesker, der ikke kunne nå at komme ind for at se den første artist, som var mig. Det rørte mig meget! I det hele taget var jeg stolt over at være én af de få artister, der fik lov til at spille Grøn Koncert. Jeg var beæret over at stå der sammen med alle de andre den dag.

2. Min oplevelse med Grøn er 100 procent hjemlig. Sidste år - efter at have været længe væk på barsel m.m. - besøgte min familie og jeg Grøn, hvor flere frivillige sagde: ”Velkommen hjem”. Det var stærkt og noget, jeg tog med dybt i mit hjerte.

3. Der kommer altid gode, nye relationer ud af at være en del af Grøn, det udarter sig tit til samarbejder.

4. (Medina har ikke svaret på dette spørgsmål red.)

5. Hemmeligheden er i mine øjne helt klart det sammenhold, Grøn Koncert udviser. Man ser relationerne ske for øjnene af publikum dag for dag, hvor flere og flere enten gæster hinanden eller står og bakker hinanden op på sidelinjen. Det er kun på Grøn, der er mulighed for at opleve dette, da vi er sammen i så mange dage, som vi er.

6. Jeg har været publikum et par gange ha ha … Da jeg var barn i 1980’erne.

7. (Medina har ikke svaret på dette spørgsmål red.)

8. Så syntes jeg, at Grøn skulle have en talentkonkurrence, hvor koncertgæsterne kan stemme på en vinder, som vinder en koncert året efter. For eksempel som åbning af hele turnéen på Amager.

Carpark North og Lau Højen debuterede på Grøn i 2003 og har været med fem gange. Senest i 2022.

1. Første Grøn var overvældende. En KÆMPE oplevelse. Vi spillede med magiske Mew og megafestlige Junior Senior, som vi "voksede op" sammen med. Jeg var DYBT imponeret over tv-2, som virkeligt havde publikum i deres hule hånd og spillede røven ud af bukserne.

2. Helt enig! Grøns backstage er den danske musikbranches lærerværelse.

3. Vi skabte en sang med Nik & Jay lige efter Grøn, så ja! Uden Grøn havde vi ikke fået den idé, fordi vi var blevet venner på den tour.

4. Ja, mange!

5. Vi synes, at Grøn er fabelagtig til at booke de rigtige navne. Den perfekte blanding af genkendelighed og nysgerrighed. Det siger alt, at Mew, Carpark North og Junior Senior alle var med på et år.

6. Jeg (Lau Højen red.) sad på skuldrene af min far i 1987 i silende regnvejr i Aarhus foran en piratudklædt Sanne Salomonsen.

7. Grøn er superbred og skarp på samme tid. Det er de færreste festivaler, der kan være det.

8. Bliv ved med at være nysgerrig.

Jacob Haugaard debuterede som konferencier i 1987. Han var på on and off de følgende år og har været fast konferencier samtlige år fra 1993 og frem. I 2010 havde han Simon TJ med for første gang og har haft det lige siden.

1. Det var første gang, jeg var konferencier i 1987, så jeg var godt nervøs. Alle folkene omkring Fonden og Grøn var helt fantastiske, så de hjalp mig i gang.

2. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at Muskelsvindfonden havde opfundet HR. Grøn er ét stort sammenhold. Da jeg gik helt i hundene i 1992, passede de alle sammen på mig.

3. (Jacob Haugaard har ikke svaret på dette spørgsmål red.)

4. Simon TJ, formanden, er blevet mit idol, som jeg vil gå gennem ild og vand for.

5. Fordi Grøn har en klar idé, en fed pris, et super lineup og en effektiv organisation. At kombinere forretning og indsamling er et hit.

6. I min optik er der noget Woodstock over Grøn.

7. Vi er 700 frivillige, otte orkestre, scene og lyd, lokummer, 100 køretøjer, kilometervis af hegn, der er sammen over otte koncertdage, hvor en ”normal” festival skifter orkestre ud hver dag. På Grøn lærer alle hinanden at kende. Vi er en musikkaravane, ligesom når Rolling Stones eller Coldplay tager på turné, og det vil alle godt gå en ekstra mil for at opleve.

8. Bevar ånden og troen på, at mennesker med et handicap har en vigtig rolle at spille. Og så ellers bare fortsæt med at præsentere det bedste, der er på hylderne hos musikbookerne.