Du betaler muligvis for meget for at varme dit hjem op, fordi din bolig er i dårlig energimæssig stand.

Mange boligejere er bare ikke klar over det.

En ny analyse fra Dansk Industri (DI) og Finans Danmark viser, at mange husejere enten ikke kender eller fejlvurderer den energimæssige stand af deres bolig.

Blot seks procent af bolig-ejerne vurderer selv, at deres hjem er i dårlig stand.

I virkeligheden har 30 procent af alle danske enfamiliehuse energimærke E, F eller G og kan dermed betegnes som et hus i dårlig energiform.

Tal fra Danmarks Statistik og energimærkerapporter fra Energistyrelsen viser desuden, at der er større tendens til at følge anbefalinger om at skifte sin nuværende varmekilde ud med en varmepumpe, hvis man er ingeniør, matematiker, håndværker eller uddannet inden for naturvidenskab.

- Danskerne kender i virkeligheden ikke den energimæssige stand af deres hus. De mangler information om, hvad mulighederne er for at spare på energi i boligen. Derfor er der behov for initiativer, der giver boligejerne bedre grundlag for at træffe rigtige beslutninger, siger viceadministrerende direktør i Finans Danmark Ane Arnth Jensen.

De danske husholdninger står for en tredjedel af Danmarks samlede energiforbrug.

Og ifølge Finans Danmark og DI spiller regeringen, byggebranchen, finanssektoren og landets kommuner en vigtig rolle i at finde løsninger, der giver danskerne viden om både forbrug, opvarmningstyper, priser og offentlige puljer.

- Det er oplagt, nu da nogle skal på fjernvarme, og andre ikke skal. Hvilke muligheder og økonomiske tilskyndelser er der så? Vi foreslår også, at man skal have adgang til sine egne forbrugsdata fra forsyningsselskaberne, siger Ane Arnth Jensen.

Ifølge DI og Finans Danmark er det først og fremmest udsigten til at spare penge på varmeregningen, der kan få boligejere til at energirenovere huset.

Også information om muligheden for fjernvarme spiller en større rolle.

- Vi ved, at danskerne er meget optagede af at spare på varmeregningen - og lige præcis dén udsigt er meget motiverende for, at man gør noget ved det, siger Ane Arnth Jensen.

Til efteråret opstår endnu en grund til at se nærmere på boligens energimærke.

EU forventes nemlig at vedtage et nyt bygningsdirektiv, der stiller strengere krav til europæernes boliger.

- Et af de helt centrale temaer er, at man rykker visse energiklasser op i andre energiklasser ganske hurtigt frem mod 2033. Det betyder, at mange boligejere kommer til at skulle energirenovere deres huse, siger vicedirektør i DI Byggeri Anders Stouge.

- Men det kræver, at vi kommer i gang med at lave energimærker på alle bygninger. Det er langtfra alle, der har det i dag, og vores analyse viser, at der jo er ret mange med dårlige energimærker, som ikke ved, at de har det.

Ifølge DI har Danmarks boligmarked eksklusive lejligheder et investeringsbehov frem mod 2033 på mellem 40 og 80 milliarder kroner, hvis det skal leve op til det nye bygningsdirektiv.

Ane Arnth Jensen kan ikke sige, om antallet af danske boliger med dårligt energimærke stiger, når direktivet bliver indført.

- Det afhænger af, hvordan det kommer til at se ud. Men der er ingen tvivl om, at boliger i meget dårlig energimæssig stand skal renoveres. Ellers bliver det en udfordring den dag, man skal sælge sin bolig, siger hun.

Stakkels Boris. Han troede, at "den var hjemme", og nu føler han sig svigtet.

Mette har puttet og sovet med Stig. Daten med Stig gik ellers ikke så godt, men så masserede Stig Mettes skuldre, og vupti skaffede han sig en overnatning med hende.

Nu ved Boris ikke, om han gider være med i datingprogrammet "Bachelorette" længere - selv om det foregår i luksuriøse omgivelser i Mexico.

Charmerende og "lige-til-Mette" er så sød ved alle de 16 til 18 mænd, hun bliver præsenteret for, at de falder for hende på stribe. Selv de mænd, som programmets anden kvinde, Julie, viser særlig interesse for, spinder Mette som en edderkop ind i sit net af søde ord, glimt i øjet og lovning om dates.

Hun spiller fandango, mener Boris, der længe lignede favoritmanden hos begge kvinder - indtil Julie kasserede ham, fordi hun blev træt af hans interesse for Mette.

Boris har fået mange og lange lidenskabelige kys af Mette - flere end Adam, som Mette ikke kunne blive fra under en svømmetur i en grotte.

Sådan kan vi blive ved om dette ligegyldige tidsfordriv af et program, det er fuldstændigt umuligt at slippe igen, når først man er begyndt at se det. 

Det er afhængighedsskabende som smøger, fordi det er så fascinerede at følge dramaerne og spejle sig i de medvirkende.

Jo ældre, man er, desto mere sløret er spejlet dog. For de unge mænd i "Bachelorette" er mildt sagt meget forskellige fra det datingmateriale, der var, da mor var ung.

Her har vi tilsyneladende en hel skoleklasse af "svigermors drøm". Høflige, imødekommende, ingen cigaretter, og de spørger pænt om lov, hvis de vil kysse pigerne.

Mange af dem er glade for yoga og kropstræning og fremviser en parade af veltrimmede muskler. Nogle af dem ligner Tarzan'er i stor eller større grad, men indeni er de alle bløde som en vaniljeis på en sommerdag.

Som Alexander, der fik grådkramper, da kvinderne sendte ham hjem. Han græd ikke over tabet af pigerne, men over at miste de andre mænd - hans konkurrenter - som han havde en bromance med.

Mændene taler følelser det meste af tiden - for kvinderne og for hinanden - og de er også indbyrdes kropslige. Således har Boris lært fra sig i kunsten udi at kysse andre mænd på munden. Ikke erotisk, men som et tegn på hengivenhed, forklarer han.

Og så må vi ikke glemme perlekæderne og vigtigheden af at pynte sig. Undervejs har nogle af mændene sågar leget med perler. Og så er der musikken. De skriver, spiller og synger for kvinderne for at smelte deres hjerter.

Her hvor konkurrencen spidser til, begynder vi dog at mærke nogle mere traditionelle maskuline træk. Boris ligner og lyder som en, der har lyst til at slå Stig - bare lidt. Og mændene begynder trods alt at positionere sig i stoledansen - hensynsfuldt naturligvis.

- Nej. Det kan du godt glemme. De er slet ikke vores typer, sagde to højtuddannede kvinder først i trediverne til mig forleden i en samtale om, hvor svært de havde ved at finde den rigtige mand.

Jeg havde halvt i sjov foreslået dem at medvirke i næste sæson af "Bachelorette".

- De der perlekæder. Nej, tak. Og alt det føleri. Det orker vi altså ikke. Vi er mere til den praktiske type. Sådan en, der kan arrangere noget, gøre noget, sagde de, inden samtalen gled over i, hvor sexet et par tømrerbukser kan se ud.

Formlen på den "rigtige" moderne mand anno 2023 er mere kompliceret end rumteknologi.

"Bachelorette". TV 2 Play. Nye afsnit hver tirsdag, onsdag og torsdag.

Kære student. Her kommer endnu et råd, du ikke har bedt om – undskyld på forhånd, men giv mig alligevel en chance.

Jeg vidste ikke, hvad jeg ville efter gymnasiet. Noget med mennesker, hørte jeg mig selv sige til den storsmilende studievejleder Inge, fordi “aner det ikke” virkede uambitiøst.

Så jeg arbejdede som postbud, sparede op, boede og rejste rundt i Australien, flyttede ægte hjemmefra til København, arbejdede – nu på et posthus (ja, så gammel er jeg), flyttede til Aarhus, læste kunsthistorie på universitetet, droppede ud, arbejdede, var til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen, kom ikke ind, arbejdede lidt mere, udviklede panikangst, læste mange aviser, søgte ind igen året efter og modtog langt om længe et tykt velkomstbrev.

Det tog fire år, utallige timers manuelt arbejde, en rejse og flere flytninger, et studieexit og en studieafvisning, samt en hel del psykologsnakke fra jeg fik huen på og drak vin direkte af flasken, til jeg trådte ind i bunkeren på Olof Palmes Allé - på Journalisthøjskolen - fuld af ærefrygt og forventninger.

Fjumreår, bliver de nogle gange kaldt af folk, der tager beslutninger. År, hvor det unge menneske tosser rundt, forstås.

Lov mig, du ikke lytter til det. Det er bullshit. Intet kunne være mere forkert.

Sabbatår må ikke reduceres til overgangen mellem to skoler i uddannelsessystemet. Sabbatår er en skole i sig selv. Det er det tidspunkt i mit liv, jeg har lært allermest. Om mig selv. Om mennesker. Om samfundet. Og verden omkring os. Og jeg ville ikke være mine læreår foruden. Bortset fra angstanfaldene, dem ønsker jeg ikke for nogen.

Jeg har aldrig haft en plan, og det går alligevel. Godt endda, for jeg smiler hver dag. Så ro på. Træk vejret. Mærk efter. Sig fra over for andres forventninger, og drop for guds skyld sammenligningen med venner og dem, du ikke kender. Svar roligt “aner det ikke”, hvis nogen spørger, hvad du vil, og du er i tvivl. Det er ikke uambitiøst. Det er ærligt, og det er helt normalt.

Omfavn din egen nysgerrighed, og brug så tiden på at finde ud af, hvem du er, ikke hvad du er. Det er vigtigere end alt andet. “Vent og se, jeg skal nok få styr på det”, som Andreas Odberg synger.

Når jeg spørger min seksårige søn, hvad han vil være, når han bliver stor, ved jeg med det samme, jeg har kvajet mig. Det er et tåbeligt spørgsmål, for han svarer: Mig selv.

Kære student. Du er god nok, uanset hvad du er god til. Jeg håber, du tager de læreår, der passer til dig og dit tempo. Hvad enten det er på arbejdet, på rejsen, på skolebænken, på hovedet - eller et sted derimellem. Tillykke med din eksamen. Og tak, fordi du brugte tid på at læse helt hertil.

Om man vil det eller ej, er den gule feber og et af verdens største sportsbegivenheder snart tilbage, når 110. udgave af cykelløbet Tour de France begynder 1. juli. De fleste er nok klar over, at danske Jonas Vingegaard har en gul førertrøje at forsvare, men der er efterhånden mange danskere med i kampen om trøjer, point, etapesejre og pladser i klassementet.

Foruden Jonas Vingegaard fra Jumbo-Visma er ti andre danske ryttere officielt udtaget til det ikoniske løb i Frankrig. Det er en tangering af rekorden fra 2021 for flest danskere i løbet.

De andre er Christopher Juul-Jensen (Jayco), Jonas Gregaard (Uno-X), Anthon Charmig (Uno-X), Mads Pedersen (Trek), Mattias Skjelmose (Trek), Mikkel Bjerg (UAE Emirates), Søren Kragh Andersen (Alpecin), Magnus Cort (EF), Kasper Asgreen (Quick-Step) og Michael Mørkøv (Quick-Step).

Jonas Vingegaard har indtil nu vist forrygende form ved eksempelvis at vinde løbet Critérium du Dauphiné i juni. Da løbet køres umiddelbart før Tour de France, bruges det af mange cykelryttere som en opvarmning og test dertil.

Der er også god grund til at tro på Mattias Skjelmose, der for nylig vandt Schweiz Rundt, og som søndag vandt linjeløbet ved DM. Dermed kører han i dannebrogstrøjen under Touren. Vingegaard deltog ikke ved DM.

28-årige Søren Kragh Andersen gør comeback, efter at han sidste år blev fravalgt af sit daværende hold, Team DSM. Nu kører han for Alpecin og tager formentlig til Tour de France med en målsætning om at udbygge antallet af etapesejre i det store franske løb. I 2020 vandt han to af slagsen.

30-årige Magnus Cort kan mange måske huske for at vinde 11. etape i sidste års Tour de France. Derudover var han ivrig efter bjergpoint og hapsede således den prikkede bjergtrøje på 2. etape, som blev kørt i Danmark. I denne sæson har Magnus Cort hentet tre sejre. To i Volta ao Algarve og en i Giro d'Italia.

For Mads Pedersen fra Trek, der vandt VM i 2019, handler årets Tour formentlig om etapesejre og den grønne pointtrøje. Sidste år snuppede han sejren på 13. etape, og det var altså efter to andenpladser og en tredjeplads. Senere samme år blev det også til tre etapesejre i Vueltaen for Mads Pedersen.

Tirsdag - kun fire dage før løbsstart - udtog Soudal Quick-Step de to danskere 28-årige Kasper Asgreen og 38-årige Michael Mørkøv. Efter et år med skader snuppede førstnævnte i torsdags DM-guldet i enkeltstart og sendte et klart signal til sine holdchefer.

Michael Mørkøv er en garvet herre i Tour-feltet og er flere gange blevet kaldt for verdens bedste til det ultraspecialiserede job at være leadout-mand for spurtkongerne. Han er desuden olympisk mester og flerdobbelt verdensmester i banecykling.

Mikkel Bjerg har en stor rolle som hjælperytter for sin kaptajn, Tadej Pogacar, i årets Tour de France, der har vundet løbet i 2020 og 2021.

Men får Mikkel Bjerg lov til at køre egne chancer, kan meget ske for temporytteren. I årets Critérium du Dauphiné sikrede han sig World Tour-karrierens hidtil største triumf ved at vinde løbets enkeltstart og køre sig i gult - foran blandt andre Vingegaard.

Tour de France køres fra på lørdag med start i Bilbao og slutter i Paris den 23. juli.